Samling
29. januar 2003 FM 2003 /23
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Dato
12. juli 2002
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsnr.:
2000-709-0035
U d k a s t
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar
I medfør af § 18 i lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar bestemmes, at loven træder i kraft for Grønland i fø lgende affattelse:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).
Kapitel 2
Definitioner
Skade
§ 2. Loven omfatter erstatning og godtgørelse for personskade og erstatning for tab af forsørger. Endvidere omfatter loven erstatning for skade på ting i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2.
________________
FM 2003 / 23
DfE. J.nr. 63.09.02
Stk. 2. Skade på ting er omfattet af loven, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed. Loven omfatter ikke skade på selve det defekte produkt.
Produkt
§ 3. Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.
Stk. 2. Loven omfatter ikke uforarbejdede produkter hidrørende fra jordbrug, husdyrbrug, fiskeri og jagt.
Producent og mellemhandler
§ 4. Som producent anses den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en rå vare, den, der frembringer eller indsamler et naturprodukt, samt den, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets producent.
Stk. 2. Som producent anses endvidere den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i det danske rige med henblik p å videresalg, udlejning, leasing eller anden form for omsætning.
Stk. 3. Som mellemhandler anses den, som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses som producent.
Stk. 4. Kan skadelidte ikke konstatere, hvem der har produceret produktet, eller kan skadelidte ikke konstatere, hvem der har indført produktet i riget, anses enhver mellemhandler af produktet som producent.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis mellemhandleren inden rimelig tid giver skadelidte oplysninger om producentens eller importørens navn og adresse eller navnet og adressen på den, der har leveret produktet til mellemhandleren. Mellemhandleren kan ikke henvise skadelidte til en ansvarlig, der har hjemting uden for riget.
Defekt
§ 5. Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til:
1) produktets markedsføring,
2) den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og
3) tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning.
Stk. 2. Et produkt anses ikke for at være defekt, alene fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsætning.
Kapitel 3
Ansvaret og erstatningen
Ansvaret
§ 6. En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne.
Stk. 2. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.
Ansvarsfrihedsgrunde
§ 7. Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser:
1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning,
2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed,
3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller
4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten.
Stk. 2. Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning.
Stk. 3. Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.
Tingsskade
§ 8. Ved fastsættelse af erstatning for skade på ting fradrages et beløb på 4.000 kr.
Stk. 2. Justitsministeren kan til gennemførelse af EF-direktiv herom ændre beløbsangivelsen i stk. 1.
Egen skyld
§ 9. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden ved forsæt eller uagtsomhed.
Stk. 2. Ved skade på ting skal nedsættelse som følge af egen skyld ske i det beløb, der fremkommer efter fradrag af det i § 8 nævnte beløb.
Kapitel 4
Mellemhandleransvar
§ 10. En mellemhandler hæfter for produktansvar umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsæ tningskæden.
Kapitel 5
Flere ansvarlige og regres
§ 11. Er to eller flere ansvarlige efter denne lov for samme skade, hæfter de solidarisk.
Stk. 2. Er flere ansvarlige som producenter i henhold til § 4, stk. 1, fordeles ansvaret mellem disse i mangel af aftale herom under hensyn til årsagen til defekten, den enkelte producents anledning til og mulighed for at føre kontrol med produktet, foreliggende ansvarsforsikringer og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 3. Den, der som mellemhandler eller som producent i henhold til § 4, stk. 2 eller 4, har betalt erstatning til skadelidte eller en senere mellemhandler, indtræder i skadelidtes krav mod tidligere led i produktions- og omsætningskæden. Regreskravet kan bortfalde eller nedsættes, hvis den regressøgende forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skadens indtræden eller forøget dens omfang.
Kapitel 6
Andre bestemmelser
Lovens ufravigelighed
§ 12. Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skadelidte eller den, som indtræder i skadelidtes krav.
Forholdet til almindelige erstatningsregler
§ 13. Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.
Forældelse
§ 14. Erstatningskrav for produktskade efter denne lov eller efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt, jf. § 13, forældes 3 år efter den dag, da skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden, defekten og vedkommende producents navn og opholdssted. Med hensyn til suspension og afbrydelse af forældelse efter 1. pkt. gælder bestemmelserne i § 2, 2. pkt., og § 3 i lov nr. 274 af 22. december 1908.
Stk. 2. Er forældelse ikke indtrådt efter reglerne i stk. 1, bortfalder kravet 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. Med hensyn til afbrydelse af forældelse efter 1. pkt. gælder bestemmelsen i § 2, 2. pkt., i lov nr. 274 af 22. december 1908. Bestemmelserne i 1.-2. pkt. gælder ikke for krav om erstatning for produktskade efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt, jf. § 13.
Atomskader
§ 15. Loven gælder ikke for skader, der er omfattet af lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader (nukleare skader).
§ 16. Justitsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af mellemfolkelige overenskomster om lovvalget i sager om produktansvar.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.
§ 17. Anordningen træder i kraft den ...
Stk. 2. Anordningen gælder ikke, såfremt det produkt, der har forvoldt skade, er bragt i omsætning af producenten inden anordningens ikrafttræden.
Missiliuut
Tunisassianut akisussaaffiginninneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni
atortuulersinneqarnissaanik peqqussut
Tunisassianut akisussaaffiginninneq pillugu inatsimmi nr. 371, 7. juni 1989-imeersumi ' 18 naapertorlugu aalajangerneqarpoq inatsit Kalaallit Nunaanni atuutilissasoq imaattunik oqaasertalerlugu:
Kapitali 1
Inatsisip atuuffii
' 1. Inatsit atuutissaaq tunisassiap tunisassiortumit imaluunniit akunnermiliuttutut nioqqutillip tunineqartup ajoquteqarneranik pissuteqartumik ajoqusiinerni (tunisassiap ajoqusiinera) tunisassiortup akunnermiliuttutullu nioqquteqartup akisussaaffiginninnerannut.
Kapitali 2
Nassuiaatit
Ajoqusiineq
' 2. Inatsimmi pineqartunut ilaapput inummik ajoqusiinermi aamma pilersuigisamik annaasaqarnermi taarsiissuteqartarneq akiliuteqartarnerlu. Aammattaaq inatsimmi pineqarpoq pisuni imm. 2-mi taaneqartuni pinik ajoqusiinermi taarsiissuteqartarneq.
_______________
UPA 2003 / 23
DfE. j.nr. 63.09.02
Imm. 2. Pinik ajoqusiineq inatsimmit pineqarpoq, pineqartoq taanna suussutsi malillugu inuussutissarsiutaanngitsunut atugassiaanerusimassappat aammalu ajoqusertumit tamatumunnga naapertuuttumik atorneqarnerusarsimappat. Inatsimmi pineqanngilaq tunisassiamut ajoqutilimmut namminermut ajoqusiineq.
Tunisassiaq
'3. Tunisassiamik paasineqassaaq pialuut sunaluunniit, taanna suliareqqitaagaluarpat imaluunniit pissuseqqaamisut ikkaluarpat kiisalu pialuummut allamut imaluunniit illumut ilaasutut ikkussaagaluarpat apeqqutaatinnagu. Tunisassiat pillugit malittarisassani aamma kallerup innera pineqarpoq.
Imm. 2. Inatsimmi pineqanngillat tunisassiat suliareqqitaanngitsut nunaateqarnermiit, uumasuuteqarfimmiit, aalisarnermiit piniarnermiillu pisut.
Tunisassiortoq akunnermiliuttutullu niuertoq
'4. Tunisassiortutut naatsorsuunneqassaaq kinaluunniit inerlugu tunisssiamik, inivinnagu (suliareqqitassatut) tunisassiamik imaluunniit suliarineqanngitsumik (nioqqutissiassamik) pilersuisoq, kinaluunniit pinngortitami pissuseqqaamisut ittumik pilersuisoq imaluunniit katersuisoq, kiisalu kinaluunniit aterminik, nalunaaqutsiussamik allatulluunniit ilisarnaammik tunisassiaminut inissiinikkut taassuminnga tunisassiortuusutut imminut nittarsaattoq.
Imm. 2. Aammattaaq tunisassiortutut naatsorsuunneqassaaq kinaluunniit inuussutissarsiutitut ingerlassami ilaatut tunisassiamik danskit naalagaaffiannut eqqussuisoq tuniniaaqqinnissaq, attartortitsinissaq allatulluunniit iliornikkut isertitanik kaaviiaartitsinissaq siunertaralugu.
Imm. 3. Akunnermiliuttutut niuertutut naatsorsuunneqassaaq kinaluunniit, inuussutissarsiutigalugu tunisassiamik tunisassiortutut naatsorsuunneqanngikkaluarluni isertitaqaataasartumik niuertoq.
Imm. 4. Ajoquserneqartup paasisinnaanngippagu tunisassiaq kimit tunisassiarineqarsimanersoq, imaluunniit ajoquserneqartup paasisinnaanngippagu, tunisassiaq kimit naalagaaffimmut eqqussaasimanersoq, tunisassiamik akunnermiliuttutut niuertuusut tamarmik tunisassiortutut naatsorsuunneqassapput.
Imm. 5. Imm. 4-mi aalajangersagaq atuutissanngilaq, akunnermiliuttutut niuertup piffissaq sivisunngitsoq naatinnagu ajoquserneqartoq paasissutississappagu tunisassiortup eqqussuisulluunniit aqqanik najugaanillu imaluunniit kialuunniit tunisassiamik akunnermiliuttutut niuertumut tunniussuisuusup aqqanik najugaanillu. Akunnermiliuttutut niuertup ajoquserneqartoq innersuussinnaanngilaa akisussaaffiginnittussamut naalagaaffiup avataaniittumi eqqartuussiveqarfilimmi najugalimmut.
Ajoquteqarneq
'5. Tunisassiaq ajoquteqarsimassaaq ilimagisariaqartutut isumannaatsuussutsimik takutitsisinnaanngikkuni. Tamatuma naliliiffiginiarnerani pissusiusut tamarmik tunngavigineqassapput, pingaartumik:
1) tunisassiap tuniniarnerani pilerisaarutaanera,
2) tunisassiap atorneqarnera (atorsinnaassusia) nalinginnaasumik ilimagisariaqagaq, aamma
3) piffissaq (ukioq) tunisassiap nioqqutaalerfigisaa.
Imm. 2. Tunisassiaq ajoquteqartutut naatsorsuunneqassanngilaq kingusinnerusukkut pitsaanerusunngorlugu tunisassiatut nioqqutaalernera pissutigiinnarlugu.
Kapitali 3
Akisussaassuseqarneq taarsiissutissallu
Akisussaassuseqarneq
'6. Tunisassiortoq ajoqusiinermut, tunisassiap ajoquteqarneranik pissuteqartumut, nammineq tunisassiarisaminut imaluunniit pilersuutigisimasaminut, taarsiissuteqassaaq.
Imm. 2. Ajoquserneqartup pisussaaffigaa ajoquserneq, tunisassiaq ajoquteqarnera aammalu ajoquteqarnerup ajoqusernerullu pinerannut pissutaasut uppernarsaasissallugit.
Akisussaatitaannginnissamut pissutigisassat
'7. Tunisassiortoq akisussaatitaassanngilaq uppernarsarsinnaappagu:
1) nammineq tunisassiamik nioqqutissanngortitsisimanani,
2) tunisassiaq nammineq pilerisimanngikkini, saqqummiussarinngikkini, katersugarinngikkini imaluunniit inuussutissarsiutitut ingerlassami ilaatut isertitatigut kaaviiaartitassiarinngikkini,
3) ajoquteqarnermut pissutaasoq tunisassiap pisortatigoortumik peqqussusianut sanioqqunneqarsinnaanngitsunut naapertuuttuusariaqaraluarnera, imaluunniit
4) tunisassiap nioqqutissanngortinneqarnerani ilisimatusarnikkut teknikkikkullu ilisimasat tunngavigalugit ajoquteqarnerup paasinneqarnissaata ajornarsimanera.
Imm. 2. Aammattaaq tunisassiortoq akisussaatitaassanngilaq naatsorsuutigisariaqarpat tunisassiaq taassuma nioqqutissanngortimmagu ajoquteqarsimanngitsoq ajoqusiineratut ajoqusiisinnaasumik.
Imm. 3. Ineriigaanngitsumik tunisassiortoq akisussaatitaassanngilaq, taassuma uppernarsassappagu, tunisassiap ajoquteqarnera pissuteqartoq suliareqqillugu ilusiliinermik imaluunniit tunisassiamik inerlugu piliortup atuinissamut ilitsersuusiaanik pissuteqartoq.
Pinik ajoqusiineq
'8. Pinik ajoqusiinermut taarsiissutissat annertussusilerneranni aningaasat 4.000 kr.-iusut ilanngaatigineqartassapput.
Imm. 2. Inatsisinik atortitsinermut ministeri tamanna pillugu EF-direktivimik naammassinninniutitut imm. 1-imi taaneqartut aningaasartaannik allannguuteqartitsisinnaavoq.
Nammineq pisuuneq
'9. Taarsiissutissat ikilineqarlutilluunniit atorunnaarsinneqarsinnaapput, ajoquserneqartoq piaaraluneernikkut mianersuaalliornikkulluunniit ajoqusernermut pisooqataasimappat.
Imm. 2. Pinik ajoqusiinerni aningaasani, ' 8-mi taaneqartut ilanngaatigereernerisigut saqqummersussani, nammineq pisuunerup nassatarisaatut ikilisitsisoqartassaaq.
Kapitali 4
Akunnermiliuttutut niuertup akisussaassuseqarnera
'10. Akunnermiliuttutut niuertoq tunisassiaq pillugu akisussaassuseqarnermi ajoquserneqartumut toqqaannartumik akiligassatigut akisussaatitaassaaq kingusinnerusukkullu isertitatigut kaaviiaartitseqatigiinni akunnermiliuttutut niuertunut.
Kapitali 5
Akisussaassuseqartut arlallit aamma utertitsivigineqarnissamik piumasaqaatit
'11. Inatsit manna malillugu ajoqusiinermut taanaasumut akisussaassuseqartut marluugunik arlaliugunilluunniit akiligassatigut nammaqatigiissapput.
Imm. 2. Akisussaassuseqartut arlaliusut ' 4, imm. 1, naapertorlugu tunisassiortuusimappata pisussaaffitsigut isumaqatigiissuteqarsimanatik, akisussaassuseqarneq taakkua akornanni agguataarneqassaaq ajoquteqarnermut pissutaasut, tunisassiortut ataasiakkaat tunisassiamik misissuinissamut pissutisassaat periarfissaallu, akisussaaffigisat pillugit sillimmasiissutit pissutsillumi allat tunngavigalugit.
Imm. 3. Kinaluunniit, ' 4, imm. 2 imaluunniit 4, naapertorlugit akunnermiliuttutut niuertutut tunisassiortutulluunniit ajoqusertumut kingusinnerusukkulluunniit akunnermiliuttutut niuertumut taarsiissutissanik akiliisimasoq, ajoquserneqartup tunisassioqatigiinni niuertoqatigiinnilu siulliusumut piumasaqaataani inissisimalersinnaavoq. Utertitsivigineqarnissamik piumasaqaat atorunnaarsinnaavoq imaluunniit annikillisinneqarsinnaalluni, taarsiivigineqarnissamik piumasaqaateqartoq piaaraluneernikkut mianersuaalliornikkulluunniit ajoqusernerup pineranut pisooqataasimappat annertusisitsisimappalluunniit.
Kapitali 6
Aalajangersakkat allat
Inatsisip sanioqqunneqarsinnaannginnera
'12. Inatsit ajoquserneqartumut imaluunniit ajoquserneqartup piumasaqaataanik piumasaqarsinnaalersumut ajoqusiisussamik sanioqqunneqarsinnaanngilaq siornatigut isumaqatigiissuteqatigiissutaasimasoq aqqutigalugu.
Taarsiissutissat pillugit malittarisassanut nalinginnaasunut naleqqiullugu
'13. Inatsit killiliissutissartaqanngilaq ajoqusertup taarsiissuteqartarneq pillugu isumaqatigiissummi imaluunniit isumaqatigiissutip avataani malittarisassat nalinginnaasut malillugit imaluunniit malittarisassat inatsisini allani aalajangersagaasut imaluunniit inatsisit allat naapertorlugit taarsiiffigineqarsinnaaneranut.
Pisoqalisoorneq
'14. Tunisassiap ajoquteqarnera pissutigalugu inatsit manna malillugu imaluunniit isumaqatigiissummi taassumaluunniit avataani taarsiissuteqartarneq pillugu malittarisassat nalinginnaasut malillugit, tak ' 13, taarsiiffigineqarnissamik piumasaqaat pisoqalisoorsimassaaq ullormiit ajoqusertup ajoqusernermik, ajoquteqartoqarneranik aammalu tunisassiortup susassaqartup aqqanik najugaanillu ilisimannilerfigisaaniit imaluunniit ilisimannilerfigisariaqaraluagaaniit ukiut 3 qaangiuppata.
Imm. 2. Pisoqalisoorneq imm. 1-imi malittarisassat malillugit atuutsinneqalersimanngippat, piumasaqaatit atorunnaassapput ullormiit tunisassiortup tunisassiamik ajoqusiisumik nioqqutiginnitsitsilerfianiit ukiut 10-t qaangiuppata. Oqaaseqatigiit siulliit malillugit ukiut pisoqalisoorfissaatitaasut akornginnakkut kipitinniarnissaat pillugu inatsimmi nr. 274, 22. december 1908-imeersumi ' 2, oqaaseqatigiit aappaanni aalajangersagaq atortinneqassaaq. Oqaaseqatigiinni siullerni aappaannilu aalajangersakkat atuutissanngillat taarsiissuteqarnissaq pillugu isumaqatigiissummi taassumaluunniit avataani malittarisassat nalinginnaasut malillugit, tak. ' 13, tunisassiap ajoqusiinera pissutigalugu taarsiiffigineqarnissamik piumasaqaatinut.