Samling
Afgivet af Landstingets Lovudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets udtalelse
til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne
Landstingets Lovudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået forslaget med tilhørende bilag.
Forslagets indhold.
Adgangen til erstatning for skade forvoldt af et defekt produkt reguleres i dag af almindelige erstatningsregler udviklet i retspraksis.
Med anordning af produktansvarloven for Grønland, vil grønlandske forbrugere frit kunne vælge, om de vil søge erstatning i henhold til produktansvarsloven eller i henhold til de almindelige erstatningsregler, som er udviklet i retspraksis.
Anordning af produktansvarsloven indebærer dog én ulempe for de grønlandske forbrugere. Ved lovens ikrafttræden for Grønland forældes erstatningskravet hurtigere. Dette gælder ikke blot, hvis der søges erstatning på grundlag af produktansvarsloven, men også hvis der søges erstatning på grundlag af de almindelige erstatningsregler, som er udviklet i retspraksis (dog formentlig kun f.s.v.a. produktskader, som er omfattet af produktansvarsloven).
Hidtil er erstatningskrav for produktskader blevet forældet:
5 år efter den dag, da skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden, dog senest efter 20 år. Den 5-årige forældelsesfrist afbrydes ved at skadelidte tager retslige skridt mod skyldneren.
Ved anordning af produktansvarsloven for Grønland vil erstatningskrav i henhold til produktansvarsloven blive forældet:
3 år efter den dag, da skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden, dog senest 10 år efter at producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning.
Ved anordning af produktansvarsloven for Grønland vil erstatningskrav i henhold til de almindelige erstatningsregler, som er udviklet i retspraksis, blive forældet:
3 år efter den dag, da skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden, dog senest efter 20 år.
Denne ulempe opvejes dog af de fordele, som er forbundet med frit at kunne vælge mellem de almindelige erstatningsregler og produktansvarsloven, som grundlag for et erstatningskrav.
Produktansvarsloven indebærer på flere punkter fordele i forhold til de almindelige erstatningsregler:
Navnlig kan det fremhæves, at produktansvarsloven indebærer en skærpelse af producentens ansvar. Producenten er således i henhold til loven (som udgangspunkt) ansvarlig for skader, selv om den skadesforvoldende defekt skyldes forhold, som producenten ikke kan lægges til last. Efter de almindelige erstatningsregler er producenten kun ansvarlig for skade, som er påført forsætligt eller ved uagtsomhed.
En anden fordel er, at produktansvarslovens regler ikke kan fraviges til skade for forbrugeren. Dette indebærer, at eventuelle ansvarsfraskrivelser fra en producents eller forhandlers side skal betragtes som ugyldige.
Endelig kan der være fordele forbundet ved, at den som erhvervsmæssigt indfører et produkt til det danske rige, efter produktansvarsloven betragtes som producent.
På visse punkter indebærer produktansvarsloven dog også ulemper, set i forhold til de almindelige erstatningsregler. Navnlig bør det fremhæves, at der i henhold til forbrugeransvarsloven gælder en selvrisiko på 4.000 kr. En sådan selvrisiko gælder ikke efter de almindelige erstatningsregler. Også i forhold til produktafgrænsningen og afgrænsningen af hvilke skader, der omfattes af produktansvaret, indeholder produktansvarsloven begrænsninger, set i forhold til de almindelige erstatningsregler.
Lovudvalget finder det på denne baggrund væsentligt at sikre de grønlandske forbrugere information om mulighederne for at kræve erstatning for skader forårsaget af defekte produkter efter hhv. de almindelige erstatningsretlige regler og produktansvarsloven. Det er væsentligt, at grønlandske forbrugere er opmærksomme på, at produktansvarsloven ikke er det eneste retsgrundlag for krav om erstatning for produktskader, og at forbrugeren i mange tilfælde med fordel vil kunne fravælge produktansvarsloven som retsgrundlag for et sådant erstatningskrav.
Lovudvalget opfordrer derfor Landsstyret til - evt. gennem forbrugerrådet - at udarbejde informationsmateriale og iværksætte en informationskampagne vedr. produktansvar.
Med disse bemærkninger indstiller et enigt Lovudvalg forslaget til Landstingets vedtagelse, og overgiver det til 2. behandling.
| | | |
| | Isak Davidsen Atassut, Formand | |
| | | |
| Ole Dorph Siumut | | Enos Lyberth Siumut |
| | | |
| | | |
| Ane Hansen Inuit Ataqatigiit | | Astrid Fleischer Rex Demokraterne |
Tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartunut aalajangiiffigisassaattut siunnerssuut
pillugu
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata siullermeerinerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut ilanngussartai ilanngullugit misissorpaa.
Siunnersuutip imarisaa
Ullumikkut tunisassiaq ajoqutilik pissutigalugu ajoqusertoqartillugu taarsiiffigineqarnissamut nalinginnaasumik malittarisassat eqqartuussisarnerni ineriartortinneqarsimasut tungavittut kisimik atuupput.
Tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarneratigut, nunatsinni atuisartut tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsit naapertorlugu imaluunniit nalinginnaasumik malittarisassat eqqartuussisasarnerni ineriartortinneqarsimasut tunngavingalugit taarsiiffigitinniassanerlutik namminneerlutik aalajangersinnaalissavaat.
UPA 2203/23
Tunisassianulli akisussaassuseq pillugu inatsisit nunatta atuisunut ataatsimik pitsaanngequteqartussaavoq. Inatisip Kalaallit Nunaanni atuutsinneqalerneratigut taarsiiffigineqarnissamut piumasaqaat sukkanerusumik pisoqalisoortalissaaq. Tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsit tunngavigalugu taarsiiffigeqqunernik qinnuteqarnermi taanna taamaallaat atuutinngilaq, kisiannili aamma taarsiiffiginnittarnermi malittarisassat nalinginnaasut eqqartuussinerni ineriartortinneqarsimasut tunngavingalugit taarsiiffigeqqunerit ilaapput. (Uani tunisassianit ajoqusiinerit, tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsimmi pineqartut kisimik pineqarunarput.)
Manna tikillugu tunisassianit ajoqusernernit taarsiiffigeqqunerit pisoqalisoortarput:
Ajoquserneqartup ullormit ajoqummik paasisaqarneranit paasisaqarsimasariaqaraluarneranilluunniit ukiut tallimat qaangiunnerini, kingusinnerpaamilli ukiut 20-it qaangiuppata. Ukiunik tallimanik pisoqalisoornissamut killigititap ajoquserneqartup eqqartuussiviit aqqutigalugit akisussaasumik suliassanngortitsineratigut kipitinneqartarpoq.
Tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneratigut tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsisit naapertorlugu taarsiiffigeqqunerit pisoqalisoortalissapput:
Ajoquserneqartup ullormit ajoqummik paasisaqarneranit paasisaqarsimasariaqaraluarneranilluunniit ukiut pingasut qaangiunnerini, kingisinnerpaamilli tunisassiortup tunisassiani ajoqusiinermut pissutaasoq tuninialerneraniit ukiut qulit qaangiuppata.
Tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnerani taarsiiffiginnittarnermi malittarisassat nalinginnaasut eqqartuussinermi ineriartortinneqarsimasut naapertorlugit taarsiiffigeqqusinerit pisoqalisuussapput:
Ajoquserneqartup ullormit ajoqummik paasisaqarneranit paasisaqarsimasariaqaraluarneranilluunniit ukiut pingasut qaangiuppata, kingusinnerpaamilli ukiut 20-t qaangiuppata.
Pitsaanngequlli taanna pitsaaqutinit, nalinginnaasumik taarsiiffigitittarnermut malittarisassat tunisassianullu akisussaaffik pillugu inatsimmik nammineerluni toqqaasinnaanermut attuumassuteqartoq, taarsiiffigeqqunermik piumasaqarnermut tunngaviusumik sunniutaartutsinneqassaaq.
Nalinginnaasumik taarsiiffigitittarnermut malittarisassanut naleqqiullugu tunisassianut akisusaassuseq pillugu inatsisip immikkortui arlalinnik pitsaaquteqarput:
Uani ingammik tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsit naapertorlugu tunisasiortup sakkortunerusumik akisussaffeqarnera erseqqissarneqarsinnaavoq. Taamaalilluni tunisassiortoq inatsit naapertorlugu (tunngaviusumik isigalugu) ajoqusiinernut akisusaavoq, naak ajoqut ajoqusiinermut kingeqartisisoq tunisassiortumut pisuutitsissutigineqarsinnaanngikkaluarpalluunniit. Taarsiissuteqartarnermut malittarisassat nalinginnaasut naapertorlugit ajoqut piaaraluni mianersuaalliornikkulluunniit piliarineqarsimappat aatsaat tunisassiortoq akisussaatinneqarsinnaavoq.
Atuisumut ajoqutaasumik tunisassianut akisussaassuseq pillugu maleruagassat sanioqqunneqarsinnaannginneri inatsisip pitsaaqutaasa ilagaat. Tamatuma tunisasiortup imaluunniit tuniniaasup akisussaajumanngissinnaanerata atorsinnaanngitsutut isigineqartariaqalernera kingunerissavaa.
Kiisalu nioqqutissamik qallunaat naalagaaffiannut eqqussisup tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsit naapertorlugu tunisassiortutut isigineqartussaanera, pitsaaqutinik nassataqarsinnaavoq.
Taamaattorli taarsiissuteqarnermut malittarisassanut nalinginnaasunut sanilliullugu qiviaraanni tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsit immikkoortut ilaanni pitsaanngequtinik nassataqarsinnaavoq. Ingammik atuisut akisusaanerannut tunngatillugu pisisartut akisussaanerannut inatsit naapertorlugu 4.000 kr.-imik nammineq ajunaarutaasinnnaasunut matusissuteqarnissaq erseqqissarneqartariaqarpoq. Nalinginnaasumik taarsiiffigitittarnermut malittarisassat malillugit nammineerluni akisussaafeqarneq atuutinngilaq.Taarsiisussaanermut maleruagassanut nalinginnaasunut sanilliullugu isigalugu, tunisassianut akisussaanermut inatsit killiliinernik, tunisassiap akisussaaffigineranut pineqartunik imaqarpoq, aamma tunisassiamik killiliinermut ajoqusiinerillu sorliit killiliivigineqarnerannut tunngatillugu.
Tamanna tunngavigalugu taarsiissuteqartarnermut inatsisitigut nalinginnaasumik maleruagassat aammalu tunisassianut akisussaanermut inatsit malillugit tunisassiat ajoqutillit ajoqusiinerinut taarsiissuteqarnissamik piumasaqarnissamut periarfissat nunatsinni atuisartunut paasissutissiissutigineqartarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap pingaartutut isigaa. Tunisassiat ajoqusiinerinut taarsiiffigitinnissamik piumasaqarnissamut tunisassianut akisussaanermut inatsit kisimi tunngavissaanngitsoq nunatsinni atuisartunit ilisimassallugu pingaartuuvoq, aammalu taamatut taarsiiffigineqarnissamik piumasaqarnissamut tunisassianut akisussaanermut inatsit atuisartumit iluaqutissartalimmik amerlasuutigut atorumannginneqarsinnaavoq.
Taamaammat, tunisassianut akisussaaneq pillugu paasisitsiniaanissamik kiisalu paasisitsiniaanermut atortussanik suliaqarnermik - Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit aqqutigalugit - aallartitseqqullugit Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattussavai.
Taama oqaaseqarluni siunnersuut Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Inatsisartunut inassutigaa, aappassaaneerneqarneranullu tunniullugu.
_____________________
Isak Davidsen,
siulittaasoq
_____________________ _____________________
Ole Dorph Enos Lyberth
_____________________ _____________________
Ane Hansen Astrid Fleischer Rex