Samling

FM 2003/56 - Hvor langt er Landsstyret nået i deres vurdering af effekten af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger?(Isak Davidsen, Atassut)

2. januar 2003    FM 2003/56

I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvor langt er Landsstyret nået i deres  vurdering af effekten af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger?

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut)

Begrundelse:

Landstinget vedtog FM2001 Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i leje-boliger samtidig vedtog Landstinget, at der skulle indføres omkostningsægte husleje i udlejningsboliger.

Formålet med den nye boligsikringsordning var:

1.            at etablere ét system til regulering af husleje i stedet for både at yde boligbørnetilskud og boligsikring,

2.            at husstande med højere indkomster end den nuværende grænse på 128.000 kr. kan modtage boligsikring,

3.            at boligbørnetilskud fjernes i udlejningsejendomme,

4.            at der fastsættes en egenbetaling på grund af den skattepligtige husstandsindkomst og antallet af børn.

Boligsikringsordningen vil blive givet som et direkte tilskud til den pågældende husleje og vil blive beregnet udfra husstandens årlige skattepligtige indkomst og antallet af børn under 18 år med fast bopæl i husstanden, sådan at egenandelen nedsættes i forhold til antal børn i husstanden.

I Landsstyrets forelæggelsesnotat til 1. behandlingen af forslaget om boligsikring, blev oplyst, at gennemførelsen af denne forbedrede boligsikringsordning, samtidig med indførelse af mere omkostningsægte husleje i de offentligt ejede udlejningsboliger skulle have følgende konsekvenser:

Godt 30% af alle vil opleve en lettelse som følge af omlægningen. Godt 40% vil opleve en huslejestigning på mindre end 400 kr. om måneden. Omkring 20% vil opleve en huslejestigning mellem 400 og 1.000 kr. om måneden. Mindre end 10% vil opleve huslejestigninger på over 1.000 kr. om måneden.

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg opfordrede i deres betænkning til 2. behandlingen af forslaget til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger, Landsstyret til ét år efter forordningens ikrafttræden, at foretage en samlet vurdering af, om de målgrupper, som ordningerne samlet skulle tilgodese, blev tilgodeset, og om der er skulle være faldgrupper i ordningerne. Udvalget ønskede at blive orienteret om vurderingen. Landsstyret lovede at efterleve opfordringen.

Til FM2002 fremlagde Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Katusseqatigiit et  beslutningsforslag om genindførsel af boligsikringsordningen, (punkt 47). Under 1. behandlingen påpegede  Landsstyret, at Landsstyret til EM2002 ville fremkomme med en vurdering af effekten af den nye boligsikringsordning.

Jeg mener, at det er vigtigt, at der foretages en samlet evaluering af boligsikringsordningen set i lyset af indførelsen af omkostningsægte husleje, således at der snarest muligt kan rettes op på eventuelle uhensigtsmæsigheder for lav-og mellemindkomstgrupperne. Endvidere mener jeg også, at det er vigtigt at Landstinget oplyses om denne vurdering.

Derfor vil jeg gerne have oplyst, hvor langt Landsstyret er nået i deres vurdering?

FM 2003/56 - Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 3-p...(Isak Davidsen Atassut)

2. januar 2003    UPA 2003/56

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 3-p, 31. maj 2001-imeersup sunniutai pillugit Naalakkersuisut naliliinertik sumut killippaat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut)

Tunngavilersuut:

Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 31. maj 2001-imeersoq Inatsisartut UPA 2001-imi akuersissutigaat, tamatumalu peqatigisaanik inissiani attartortittakkani aningaasartuutaarpiartut naapertorlugit ineqarnermut akiliuteqartalernissaq Inatsisartunit akuersissutigineqarpoq.

Aaqqissuussinerup nutaap siunertarai:

1.            ineqanermut meeqqanut tapiissutinik aamma ineqarnermut tapiissutinik tunniussisarnermut taarsiullugu, ineqarnermut akiliutinut aaqqiissuteqartarnerup maleruagassiuunneqarnerisa ataasiinnanngortinneqarnissaa,

2.            maannakkut aningaasanut killiliussanit 128.000 kr-nit annertunerusunik isertitallit inoqutigiit ineqanermut tapiissutinik tunineqarsinnaalernissaat,

3.            inissiani attartortittakkani najugalinnut ineqarnermut meeqqanut tapiissutit peerneqar­nissaat,

4.            inoqutigiit akileraaruteqaataasussatut isertitaat aamma meeqqat amerlassusiat tunngavigalugit nammineq akilee­qataassutissat aalajangersarneqartarnissaat.

Ineqarnermut tapiissutit ineqarnermut akiliummut toqqaannartumik tapiissutitut tunniunneqartassapput aammalu inoqutigiit ukiumut akileraarutaasussatut isertitaat kiisalu inoqutigiit meerartaat 18-it inorlugit ukiullit qanoq amerlatigineri aallaavigalugit naatsorsorneqartassallutik, taamaaliornikkut inoqutigiit meerartaat naapertorlugit nammineq akiliutissat appartinneqartassallutik.

Ineqarnermut tapiissutit pillugit siunnersuutip siullermeerneqarnissaanut Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni paasissutissiissutigineqarpoq ineqarnermut tapissuteqariaatsip pitsaanerusunngortinneqarnera inissiani attartortittakkani pisortanit pigineqartuni aningaasartuutit naapertorlugit ineqarnermut akiliuteqartalerneq peqatigalugu ima kinguneqarumaartoq:

Allanngortitsinerup kingunerisaanik 30 %-ingajaat pitsanngoriarnermik misigisaqassasut. 40 %-ingajaat qaammammut 400 kr.-it inorlugit ineqarnermut akiliuteqarnerusalissasut. 20 %-it missaat qaammammut 400 kr.-it 1.000 kr.-illu akornanni ineqarnermut akiliuteqarnerusalissasut. 10 %-init ikinnerit qaammammut 1.000 kr.-it qaangerlugu ineqarnermut akiliuteqarnerusalissasut.

Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut isumaliutissiissummini Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisunut kaammattuutigaa peqqussutip atuutilerneranit ukiup ataatsip qaangiunnerani aaqqissuussinikkut iluaqutissinniarneqartut iluaqutissinneqarsimanersut aammalu aaqqissuussineq pitsaanngequteqarsimanersoq ataatsimoortumik naliliiffigeqqullugu. Naliliineq pillugu ilisimatinneqarnissani ataatsimiititaliap kissaatigisimavaa. Kaammattuut malikkumallugu Naalakkersuisut neriorsuipput.

UPA 2002-mut atatillugu Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, ineqarnermut tapiissutinik aaqqissuussinerup atulerseqqinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiussivoq (imm. 47). Siullermeerinermi Naalakkersuisut oqaatigaat ineqarnermut tapiissutinik aaqqissuussinerup nutaap sunniutai pillugit UKA 2002-mi Naalakkersuisut saqqummiussissasut.

Aningaasartuutinut naapertuuttumik ineqarnermut akiliuteqartitsisalerneq eqqarsaatigalugu isumaqarpunga ineqarnermut tapiissutinik aaqqissuussinerup ataatsimoortumik naliliiffigineqarnissaa pingaaruteqartoq, taamaaliornikkut isertitakinnernut akunnattumillu isertitallinnut pitsaanngitsumik kinguneqaataasinnaasut piaartumik aaqqiivigineqarsinnaaqqullugit. Aammattaaq pingaartutut isigaara naliliineq taanna pillugu Inatsisartut paasitinneqarnissaat.

Taamaattumik paaserusuppara Naalakkersuisut naliliinerminni sumut killissimanersut.