04FM/01.25.01-18 2005-imi akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. imatut angissusilerneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiinissaannik.. (Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

Bilag 1

De skattemæssige fradrag m.m.

Nedenfor omtales kort de enkelte fradrag og den fælleskommunale skat, deres hensigt og virkning samt tidligere års fastsættelse.

1. Personfradrag - § 32, stk. 1.

Personfradraget er et beregningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er, at der kun skal svares skat af den del af indkomsten (den skattepligtige indkomst), som overstiger personfradraget.

Personfradraget har for årene 1975 til 1986 været fastsat til kr. 20.000, for 1987 (skattereformen) til 1991 til kr. 35.000 og for 1992(skatte-omlægningen) til 2004 kr. 40.000.

2. Standardfradrag - § 16, stk. 2.

Standardfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er at træde i stedet for "faktiske" fradrag, som ikke tilsammen overstiger standardfradraget.

-

Standardfradraget har for årene 1975 til 1989 været fastsat til kr. 4.000, for 1990 til 1998 til kr. 6.000 og for 1999 til 2004 kr. 8.000.

3. Skattefrit beløb for B-indkomst - § 15, stk. 2.

Det skattefri beløbs hensigt er, at B-indkomster kun beskattes i det omfang, de tilsammen overstiger det skattefri beløb. Det skattefri beløb gælder dog også for indhandlere, selvom indhandling er A-indkomst.

Det skattefri beløb for B-indkomst har for årene 1975 til 1992 været fastsat til kr. 4.000 og for 1993 til 2004 til kr. 5.000.

4. Fast fradrag for begrænset skattepligtige lønmodtagere - § 2, stk. 2.

Det faste fradrag er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er at træde i stedet for samtlige "faktiske" fradrag for begrænset skattepligtige lønmodtagere.

Det faste fradrag har for årene 1975 til 2004 været fastsat til kr. 1.000.

5. Fælleskommunal skat - § 28 a, stk. 2.

Den fælleskommunale skat er en særlig skatteart, hvis hensigt er at dække det kommunale pro-venutab, som er en følge af den væsentlige forhøjelse (fra kr. 20.000 til kr. 35.000 i 1987 og til kr. 40.000 i 1992) af personfradraget. Provenuet fra den fælleskommunale skat indgår i sin helhed i skatteudligningsordningen - kommunernes pro-venutab ved personfradragsforhøjelsen føres således tilbage til kommunerne via skatteudligningsordningen.

Udskrivningsprocenten, som indførtes i 1987 (skattereformen), blev for 1987 til 1991 fastsat til 3 % og for 1992 til 2004 til 4 %.

-------------

Bilag 2

Forventet indkomstgrundlag på landsplan for 2005.--

Med et personfradrag på 48.000 kr., skattefrit beløb for B-indkomst på 5.000 kr. og standardfradrag på 10.000 kr., forventes indkomstgrundlaget i 2005 (den skattepligtige indkomst minus personfradrag for indkomståret 2005) at andrage:

Personer: mio. kr.:

Kommuner 5.144

Udenfor kommuner 245

Selskaber:

Kommuner 305

Udenfor kommuner 10

I alt 5.704

For hver 1.000 kr. ændring i personfradraget i forhold til 48.000 kr. ændres indkomstgrundlaget i alt med ca. 35 mio. kr.

For hver 1.000 kr. ændring i det skattefri beløb for B-indkomst i forhold til 5.000 kr. ændres indkomstgrund laget i alt med ca. 14 mio. kr.

For hver 1.000 kr. ændring i standardfradraget i forhold til 10.000 kr. ændres indkomstgrundlaget i alt med ca. 25 mio. kr.

Høring af skattemæssige fradrag og fælleskommunal skat

Skattedirektoratet har fremsendt høring af de skattemæssige fradrag og den fælleskommunale skat for 2005. Da forslaget har sammenhæng med en række andre lovændringer mv, som landsstyret vil fremsætte på landstingets efterårssamling 2004 har Skattedirektoratet desuden fremsendt et udkast til et forelæggelsesnotat fra Landsstyremedlemmet for Finanser.

Forslaget har været videresendt til kommunerne, som har haft mulighed for at kommentere forslaget.

Forhøjelse af fradrag og fælleskommunal skat

Landsstyret foreslår en forhøjelse af personfradraget med 8.000 kr. og standardfradraget med 2.000 kr. og en samtidig forhøjelse af en fælleskommunale skat med 2 procentpoint.

I henhold til kapitel 4 i landstingslov om indkomstskat skal landstinget på forårssamlingen 2004 fastsætte både fradrag og fælleskommunal skat for 2005. Den fælleskommunale skat skal fastsættes efter forhandling med KANUKOKA, mens de ikke i skatteloven er bestemmelser om kommunernes indflydelse på fastsættelsen af fradragene.

Hvis Landstinget beslutter at hæve fradragene finder KANUKOKA, at kommunerne bedst kan kompenseres ved en forhøjelse af den fælleskommunale skat. KANUKOKA kan derfor godkende Landsstyrets forslag til en fælleskommunal skat på 6% i 2004. KANUKOKA foreslår desuden at hvis fradragsforhøjelsen og kompensationen gennem den fælleskommunal skat for utilsigtede økonomiske konsekvenser for enkelte kommuner, så kompenseres dette gennem en regulering af fordelingskriterierne for kommunernes bloktilskud eller skatteudligningen.

Flere kommuner finder det dog uheldigt, at den foreslåede omlægning betyder en forringelse af kommunernes udskrivningsgrundlag, således at en mindre del af kommunens indtægter kommer fra egne skatteindtægter og en større del af indtægterne kommer udefra i form af fælleskommunal skat. (Der henvises til FÆKO-kommunernes brev af 29. januar 2004 til Landsstyreformanden).

Desuden vurderer enkelte kommunerne at det vil blive vanskeligere at rekruttere kvalificeret højtlønnet arbejdskraft specielt hvis omlægning kombineres med en ensprisrefom og specielt i yderkommunerne der ofte i forvejen har en relativt høj udskrivningsprocent.

Forlæggelsesnotatets øvrige indhold

KANUKOKA forventer at få de øvrige forslag i forelæggelsesnotatet i høring igen, når forslagene er konkretiserede og der er overblik over de økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune.

Foreløbigt har KANUKOKA følgende bemærkninger:

En ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme, således at betalingen fastsættes til kostægte priser. For fiskeindustrien, der i dag betaler en særlig lav fiskeindustritakst, foreslås en overgangsordning. For husstande, i de områder hvor de kostægte priser er højere end enspriserne foreslås indført en maksimalpris og/eller en overgangsordning.

KANUKOKA finder det vanskeligt at forholde sig til forslaget udfra beskrivelsen i forelæggelsesnotatet, idet der mangler en beskrivelse af flere centrale elementer i forslaget om ophævelse af enspriserne:

KANUKOKA efterlyser eksempelvis en beskrivelse af konskekvenserne for bygderne og en beskrivelse af hvordan og i hvilket omfang kommuner der bliver ramt af prisstigninger forudsættes kompenseret.

KANUKOKA opfatter forslaget således, at der i første omgang på baggrund af flere skitser til mulige modeller tages en debat i landstinget i forbindelse med fremlæggelsen af Politisk-Økonomisk beretning ,og at kommunerne hvis landsstyret beslutter at gå videre med forslaget efterfølgende får mulighed for at forholde sig til et mere konkret forslag.

Administrationen af indkomstbeskatningen ændres, således at der skabes hjemmel til administrative samarbejder lokalt, regional og centralt med henblik på administrativ forenkling og rationalisering.

KANUKOKA støtter dette forslag.

En omlægning og regulering af den takstmæssige hjælp og trangsmæssige hjælp til skattemæssige ydelser, for at rette op på bestående samspils og- incitamentproblemer.

KANUKOKA kan ligeledes støtte forslag der gør det mere attraktivt at tage arbejde fremfor at modtage ydelser fra det offentlige. Det er uheldigt at der i dag kan være et meget lille udbytte ved og at tage arbejde og at visse husstande kan opleve et direkte fald i disponibel indkomst ved at tage arbejde.

KANUKOKA skal opfordre til at Skattedirektoratet og Familiedirektoratet samtidig med ovennævnte ændringer af landstingsforordning om hjælp offentlig hjælp indarbejder de ændringer af reglerne om A-bidrag bl.a. i landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, som er blevet anbefalet af arbejdsgruppen vedrørende restancer for forskudsvis udlagte underholdsbidrag (A-bidrag) i en rapport i 2003.

Med venlig hilsen

Anders Blaabjerg

Ilanngussaq 1

Akileraarutitigut ilanngaatissat il.il.

Ataani naatsumik allaaserineqarput ilanngaatit ataasiakkaat kommuninullu ataatsimut akileraarut, taakku siunertaat malunniutaallu kiisalu ukiuni siuliini angissusilerneqartarnerat.

1. Inummut ilanngaat - § 32, imm. 1.

Inummut ilanngaat naatsorsuinermi ilanngaataavoq siunertaraalu inummut ilanngaatip saniatigut aningaasarsiat (aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat) kisimik akileraaruteqartinneqarnissaat.

Ukiuni 1975-imiit 1986-imut inummut ilanngaat 20.000 koruuninut, 1987-imiit (akileraarutit iluarsartuunneranni) 1991-imut 35.000 koruuninut aammalu 1992-imiit 2004-imut- 40.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq.

2. Ilanngaat aalajangersimasoq - § 16, imm. 2.

Ilanngaat aalajangersimasoq akileraarusiinermi ilanngaataavoq taannalu "ilanngaativinnut" ilanngaammit aalajangersimasumit annerunngitsunut taartaalluni ilanngaataavoq. ----------

Ilanngaat aalajangersimasoq ukiuni 1975-imiit 1989-imut 4.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq, -1990-imiillu 1998-imut 6.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq, aammalu 1999-miit 2004-mut 8.000 koruuninut angissusilerneqarluni.

3. Aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut - § 15, imm. 2.

Akileraaruteqaataasussaanngitsuni taakkunani isumaginiarneqarpoq akileraaruteqaataasussaanngitsut saniatigut aningaasarsiat B-t kisimik akileraaruteqartinneqarnissaat. Aammattaarli aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut tunisassiorfinnut tunisisartunut atuupput-, naak tunisat aningaasarsiat A-jugaluartut.

Aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut ukiuni 1975-imiit 1992-imut 4.000 koruuninut angissusilerneqartarsimapput 1993-imiillu 2004-imut 5.000 koruuninut angissusilerneqarsimallutik.

4. Akissarsiortunut killilimmik akileraartussaasunut ilanngaat aalajangersimasoq -

§ 2, imm. 2.

Ilanngaat aalajangersimasoq taanna akileraarusiinikkut ilanngaataavoq, tassalu akissarsiortunut killilimmik akileraartussaasunut "ilanngaativinnut" tamanut taartaalluni ilanngaataalluni.

Ilanngaat aalajangersimasoq taanna ukiuni 1975-imiit 2004-imut 1.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq.-------------------------------------------------------------------------------------------

5. Kommuninut ataatsimut akileraarut - § 28 a, imm. 2.

Kommuninut ataatsimut akileraarut akileraarutaavoq immikkut ittoq, siunertaraalu inummut ilanngaatip annertuumik qaffannerata (1987-imi 20.000 koruuniniit 35.000 koruuninut aammalu 1992-imi 40.000 koruuninut) kingunerisaanik kommunit isertitamikkut annaasaannut matussutaassalluni. Kommuninut ataatsimut akileraarummit isertitat tamakkiisumik akileraarutitigut naligiissaarinermi aaqqissuussinermut ilaapput - taamaalillutik inummut ilanngaatip qaffanneqarneratigut kommunit isertitamikkut annaasaat akileraarutitigut naligiissaarinikkut kommuninut utertinneqartarput.

Procenti akileraarusiissut, 1987-imi atuutilersinneqartoq (akileraarutit iluarsartuunneranni), 1987-imiit 1991-imut- 3 %--imut angissusilerneqartarsimavoq aammalu 1992-imiit 2004-imut 4 %-imut angissusilerneqarsimalluni.

Ilanngussaq 2

2005-imi nuna tamakkerlugu aningaasarsiat tunngavissaattut naatsorsuutigisat.

Inummut ilanngaat 40.000 koruuniutillugu, aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut 5.000 koruuniutillugit aammalu ilanngaat aalajangersimasoq 8.000 koruuniutillugu, 2005-imi akissarsiat tunngaviat (2005-imi aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat inummut ilanngaammik ilanngarlugit) ima atsigissasoq naatsorsuutigineqarpoq:

Inuit: mio. kr.:

Kommunini 5.144

Kommunit avataanni 245

Selskabit:

Kommunini 305

Kommunit avataanni 10

Katillugit 5.704

Inummut ilanngaammut 48.000 koruuniusumut sanilliullugu 1.000 koruuninik nikittoqaraangat aningaasarsiat tunngavii katillugit 35 mio. koruunit missaannik nikittassapput. Aningaasarsianut B-nut akileraaruteqaataasussaanngitsunut 5.000 koruuniusunut sanilliullugu 1.000 koruuninik nikittoqaraangat aningaasarsiat tunngavii katillugit 14 mio. koruunit missaannik nikittassapput. Ilanngaammut aalajangersimasumut 10.000 koruuniusumut sanilliullugu 1.000 koruuninik nikittoqaraangat aningaasarsiat tunngavii katillugit 25 mio. koruunit missaannik nikittassapput.

Ilanngussaq 3

Akileraarutitigut ilanngaatissat kommuninullu ataatsimut akileraarut pillugit tusarniaanerit

Akileraartarnermi Pisortaqarfik 2005-imut akileraarutitigut ilanngaatissat kommuninullu ataatsimut akileraarut pillugit tusarniaasimavoq. Siunnersuut inatsisinut allannguutissatut il.il. siunnersuutinut allanut attuumassuteqartoq 2004-milu Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaannut Naalakeersuisunit saqqummiunneqartussanut. Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup saqqummiussissutissaatut siunnersuut Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit ilanngullugu nassiunneqarsimavoq.

Siunnersuut kommuninut ingerlateqqineqarsimavoq tassungalu oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissinneqarsimallutik.

Ilanngaatinik kommuninullu ataatsimut akileraarummik qaffaanerit

Inummut ilanngaatip 8.000 kr.-inik, ilanngaat aalajangersimasoq 2000 kr.-inik qaffanneqarnissaat tassungalu ilanngullugu kommuninut ataatsimut akileraarut 2 procentpointinik qaffanneqassasoq Naalakkersuisunit siunnersuutigineqarpoq.

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisartut inatsisaata kapitalit sisamaat naapertorlugu Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnissaminni 2005-imut akileraarutitigut ilanngaatissat kommuninullu ataatsimut akileraarutissamik aalajangiissapput. Kommuninut ataatsimut akileraarutissaq KANUKOKA- mut isumaqatigiinniarnerit aqqutigalugit aalajangiiffigineqassaaq, akileraartarnermi inatsimmili piumasaqaataanngilaq ilanngaatit pillugit angissusiliisarnernut kommunit peqataatinneqartassasut.

Ilanngaatit qaffanneqarnissaannut Inatsisartut aalajangissappata KANUKOKA-mit isumaqarpugut kommuninut ataatsimut akileraarutip qaffanneqarneratigut annaasassat taarserneqarsinnaappata pitsaanerpaassasoq. Taamaattumik 2004-mi kommuninut ataatsimut akileraarutip 6 %-inut qaffanneqarnissaanut Naalakkersuisut siunnersuutaat KANUKOKA-mit akueraarput. Aammattaaq KANUKOKA-mit siunnersuutigineqarpoq ilanngaammik qaffaanerup kommuninut ataatsimut akileraarut aqqutigalugu annaasassanik taarsiinissap siunniunneqartumit allaanerusumik kinguneqassappat kommuninut ataasiakkaanut aningaasatigut annaasanut taarsiisoqassasoq kommuninut bloktilskudinik agguaassisarnermi malittarisassat aqqutigalugit imaluunniit akileraarutitigut naligiissaarineq aqqutigalugu.

Kommuninilli arlalinnit uggorineqarpoq allannguutissatut siunnersuutip kommunit akileraarutitigut qaffaasinnaanerannut ajornartitsinerulertussaammat, kommunit namminneq akileraarutitigut isertissinnaasaasa annikinnerulernerannik isertitallu annersaa avataanit, kommuninut ataatsimut akileraarutit aqqutigalugit isertinneqartalernerannik kinguneqartumik (FÆKO-kommunit Naalakkersuisut siulittaasuannut allagaat 29. januaari 2004-meersoq unnersuusutigineqarpoq).

Aammattaaq kommunit ataasiakkaat isumaqarput sulisussaminnik ilinniarluarsimasunik akissarsiakkaanillu pissarsiniartarnertik ajornarnerulissasoq, ingammik allannguinerit assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneranik ilaqassappata pingaartumilu kommunini avinngarusimanerusuni annertunerusumik akileraarfiusareersuni malunniuteqarnerussangatinneqarluni.

Saqqummiussissutip imarisai allat

KANUKOKA-mit naatsorsuutigineqarpoq saqqummiussissummi siunnersuutigineqartut ilai tusarniaassutigineqaqqikkumaartut siunnersuutit erseqqissarneqareerpata taamatullu kommuninut ataasiakkaanut aningaasatigut sunniutissaat misissorneqareerpata.

Maannakkuugallartumut KANUKOKA ima oqaaseqaateqarpoq:

1. Innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akeqartitsineq atorunnaarsillugu, akit akiviusut naapertorlugit akilerneqartalissapput. Aalisakkanik suliffissuarnut ullumikkut taakkununnga aki appasissoq atuutsinneqartoq ikaarsaariarnermi aaqqiivigineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Illoqutigiinnut sumiiffinni assigiimmik akeqartitsinermit akiviusut qaffasinneruppata akinik annerpaaffiliinikkut aamma/ imalunniit ikaarsaariarnermi aaqqiisoqassasoq siunnersuutigineqarpoq.

KANUKOKA isumaqarpoq saqqummiussissutissaq toqqammavigalugu ajornakusoortoq, assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsinneqassagaluarpat apeqqutit qitiulluinnartut naammattumik allaaserineqarsimannginnerat pissutigalugu siunnersuut nalilissallugu:

KANUKOKA-mit ilaatigut ujartorneqarpoq nunaqarfinnut sunniuteqarnissaanut sukumiinerusumik paasissutissat aammalu kommuninut akinik qaffariaateqarfiusussanut qanoq sutigullu akit qaffappata aningaasatigut iluarsiivigineqarnissanut tunngasut.

KANUKOKA-p paasinninnera malillugu siunnersuut siullermik assigiinngitsutigut nalilersuiffigineqareernerata kingorna Inatsisartuni oqallisigineqassasoq Naalakkersuinikkut Aningaasaqarneq Pillugu Nassuiaatip saqqummiunneqarneranut atatillugu Naalakkersuisullu siunnersuut ingerlateqqinniarlugu aalajangissappata kommunit periarfissinneqassasut siunnersuummut itisilikkamut isummernissaannut.

2. Aningaasarsianik akileraarusiisarnerup aaqqissuussaanera allanngortinneqassaaq, sumiiffinni ataasiakkaani, nunap immikkoortuini qitiusumillu akileraaruseriffiit allaffissornikkut suleqatigiissinnaanerat periarfissiuunneqassaaq, tassa allaffissornerup pisariillisarneqarlunilu aaqqissuuteqqinneqarnissaa siunertaralugu.

KANUKOKA siunnersuummut tassunga tapersiivoq.

3. Annertussusileriikkamik pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutaasartut akileraaruteqaataasussanngortinneqassapput, taamaaliornikkut sunneeqatigiittarnikkut suliumassuseqarnikkullu ajornartorsiutit assigiinngitsut ilorraap tungaanut saatinniarlugit.

KANUKOKA siunnersuummut tassunga aamma tapersiivoq, pisortanit ikiorsiissutinik pisartagaqarnermiit sulinikkut imminut pilersorsinnaaneq kajuminnarnerulerseqqullugu. Naammaginartutummi oqaatigineqarsinnaanngilaq ullumikut pissutsit malillugit sulinermik isertinneqarsinnaasartut ilaatigut annikitsuinnarmik isertitsissutaasarnerat illoqutigiillu ilaannut isertitatigut appariarnermik allaat kinguneqarsinnaasarluni.

KANUKOKA-mit kaammattuutigissavarput Akileraartarnermi Pisortaqarfiup Ilaqutariinnermik Pisortaqarfiullu, pisortanit ikiorsiisarnermut Inatsisartut peqqussutaata qulaani pineqartup allanngortinneqarnissaa ilutigalugu pisortanik ikiorsiissutit A-t ilanngullugit allanngortinniaqqullugit soorlu siumoortumik pisortanit akiliutigineqarallartartunut (ikiorsiissutinut A-nut) akiitsullit pillugit suleqatigiissitap 2003-mi nalunaarusiaani inassutinut naapertuuttumik.

Inussiarnersumik

Anders Blaabjerg