10. maj 2004                                                                                                              FM 2004/31

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet

(Landstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

 

 

Svarnotat

2. behandling

 

Indledningsvis vil landsstyret takke for udvalgets behandling af forslag til ændring af Havmiljø­anordningen. Det er med glæde, at landsstyret konstaterer, at det er et enigt udvalg, der giver sin opbakning til ændringsforslaget.

 

I forbindelse med Frednings- og Miljøudvalgets behandling er der stillet et spørgsmål til landsstyret om Danmark efter Grønlands tilslutning til ikraftsættelsen af den ændrede havmiljø­anordning kan ratificere Havretskonventionen. På landsstyrets vegne vil jeg besvare udvalgets spørgsmål.

 

Der fremsættes på denne samling også et ændringsforslag til landstingslov om museumsvæsen med henblik på implementering af Havretskonventionens artikel 149 og 303. KIIIP har oplyst, at ændringsforslaget forventes vedtaget af Landstinget d. 19. maj 2004.

 

Landstingets tilslutning til ikraftsættelsen af havmiljøanordningen samt Landstingets vedtagelse af ændrings­forslaget til Grønlands museums­lovgivning er således sidste nødvendige grønlandske tiltag før Danmark kan ratificere Havretskonventionen.

 

Det er derfor landsstyrets opfattelse, at Grønland efter afslutningen af denne landstingssamling ikke skal foretage yderligere lovgivningsmæssige tiltag for at muliggøre rigsfælles­skabets rati­fikation af Havretskonventionen. Udenrigsministeriet har således d. 6. maj i år oplyst, at Havretskonventionen forventes ratificeret for rigsfællesskabet d. 16. november 2004.

 

Desuden blev der under 1. behandlingen fremsat et spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit ved Aqqaluk Lynge. Inuit Ataqatigiit ønsker at vide, hvor store administrative og økonomiske ressourcer den danske stat anvender i forbindelse med udøvelsen af havmiljøanordningen i de grønlandske farvande?

 

I Udenrigsministeriets notat af 22. oktober 2003 til regeringens Udenrigspolitiske Udvalg er bl.a. anført, at Grønlands Hjemmestyre har ansvaret for bekæmpelse af olie- og kemikalie­forurening inden for søterritoriet, hvorimod det overordnede ansvar for den kommende eksklusive økonomiske zone påhviler forsvaret. Forsvaret udøver suverænitetshåndhævelse og overvågning, herunder fiskeriinspektion og vil tillige skulle håndhæve havmiljøanordningen i den eksklusive økonomiske zone.

 

Forsvarsministeriet har d. 30. april 2004 gjort opmærksom på, at Havretskonven­tionen eksplicit nævner, at kyststaten har såvel rettigheder som pligter i forbindelse med oprettelsen af en eksklusiv økonomisk zone. Pligterne kan deles op i tilsynsforpligtigelser og kontrolforanstaltninger.

 

Forsvaret vil løfte sin opgave i den grønlandske eksklusive økonomiske zone uden at øge havmiljøovervågningen fra skibe og fly. Det betyder, at tilsynsforpligtigelserne løses uden øgede økonomiske tilførsler til forsvaret.

 

Forsvarsministeriet har oplyst, at en årlig udgift på ca. 1 mio  kr. til kontrolforanstaltninger anven­des til uddannelse af personel og indkøb af miljøinspektørkasser. Hertil skal lægges løbende udgif­ter til at vedligeholde materiel og uddanne nye officerer ud i fremtiden. Desuden kommer en årlig udgift på ca. 1 mio. kr. til en havmiljøofficer og en assistent ved Grønlands Kom­mando.

 

Forsvarets ressourceindsats på havmiljøområdet fastholdes således på det nuværende niveau, medmindre det politisk besluttes at tilføre forsvaret yderligere ressourcer.

 

Afslutningsvis vil landsstyret gøre opmærksom på, at svaret ikke opgør den danske stats udgifter og ressourceforbrug i forbindelse med f.eks. Grønlands stillingtagen til internationale konventioner samt ændringer af havmiljøanordningen og ej heller forsvarets øvrige udgifter til mandskab og materiel i Grønland, herunder skibe der anvendes til bl.a. fiskeriinspektion, søopmåling, havmiljø­overvågning samt eftersøgning og redningsaktioner.

 

Landsstyret håber, at Inuit Ataqatigiit på trods af, at det totale ressourceforbrug ikke er opgjort, alligevel finder landsstyrets svar tilfredsstillende.

 

Med disse besvarelser vil jeg overlade den afsluttende behandling til Landstinget.

 

6. maj 2004                                                                                                          UPA 2004/31

 

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaa pillugu peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut siunnersuutip aalajangiiffiginissaanut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Akissuteqaat

Aappassaaneernera

 

 

Siullermik Imaani avatangiisit pillugit aalajangersakkap allanngortinnissaanut siunnersuummut ataatsimiititaliap suliai pillugit Naalakkersuisut qujaniarput. Naalakkersuisuni nuannaralugu malugaarput ataatsimiititaliaq isumaqatigiissoq allannguutissamut siunnersuummut ilaliisoq.

 

Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap sulineranut atatillugu Naalakkersuisunut apeqqutigineqarpoq, Imaani avatangiisit illersugaanissaa pillugu peqqussutip allanngortitap Nunatsinni atortuulersinnissaanut akuersinerup kingorna Danmark-ip Imaq Pillugu Inatsisinik Atortitsinermut Isumaqatigiissut akuerisinnaalissanera., Ataatsimiititaliap apeqqutaa Naalakkersuisut sinnerlugit akissavara.

 

Matumani ataatsimiinnermi aamma katersugaasiveqarneq pillugu inatsimmut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqarpoq, tassuuna Imaq Pillugu Inatsisinik atortitsinermut isumaqatigiissutip immikkoortuisa 149-p aamma 303-p Nunatsinni atortuulernissai siunertaalluni. Kultureqarnermut Naalakkersuisoqarfimmit ilisimatitsissutigineqarpoq allannguutissatut siunnersuutip 19. maj 2004 Inatsisartunit akuerineqarnisaa ilimagineqartoq.

 

Imaani Avatangiisit Pillugit Peqqussutip atuutilernissaanut Inatsisartut akuersinerat kiisalu nunatsinni katersugaasiveqarneq pillugu inatsimmut allanguutip Inatsisartunit akuerineqarnissaa tassaapput Danmarkip Imaq Pillugu Inatsisinik Atortitsinermut Isumaqatigiissutip atsiornissaanut nunatsinnit periusissatut piumasaqaataasut kingulliit.

 

Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput, matumuuna Inatsisartut ataatsimiinnerisa naammassineqarnerata kingorna nunatsinni inatsisiliornikkut suliassavut naammassigivut, Naalagaaffeqatigiit Imaq Pillugu Inatsisinik Atortitsinermut Isumaqatigiissummik atsiorsinnaanerannut. Nunanut allanut ministeriaqarfik 6. maj 2004 ilisimatitsivoq, Imaq Pillugu Inatsisinik Atortitsinermut Isumaqatigiissut Naalagaafffeqatigiit sinnerlugit 16. november 2004 atsiorneqarsinnaasoq ilimagineqartoq.

 

Massuma siullermeerneqarnerani ilanngullugu Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit sinnerlugit apeqquteqarpoq. Inuit Ataqatigiit paaserusuppaat nunatta imartaani avatangiisinut peqqussutip atuutinneqarnerani allaffissornikkut aningaasatigullu qallunaat naalagaaffiat qanoq atuitiginersoq.

 

Danmarkimi naalakkersuisut nunanut allanut ataatsimiititaliaannut nunanut allanut ministereqarfik 22. oktober 2003 allagaqarluni oqarpoq, nunatta imartaata iluani uuliamik akoorutissanillu mingutsitsinerit akiornissaat Namminersornerullutik Oqartussanit akisussaaffigineqartoq, taamaattorli immap aggornerisa ilaanut peqqussut atuutilersussaq sakkutooqarnikkut tamakkiisumik akisussaaffigineqassasoq. Nunamik imartaanillu piginnittuunerup ataqqineqarnissaanik atuutsitsineq nakkutilliinerlu, ilanngullugu aalisarnermi nakkutilliineq sakkutuunit akisussaaffigineqarpoq, taamatuttaarlu nakkutigissallugu imaani avatangiisit pillugit peqqussutip atuutinissaa.

 

Illersornermut ministereqarfiup 30. april 2004 ilisimatitsivoq, Imaq Pillugu Inatsisinik Atortitsinermut Isumatigiisummi immikkut taaneqarsimasoq, immap aggornerisa ilaannik pilersitsinermi nuna pineqartoq pisinnaatitaaffeqarlunilu pisussaaffeqartoq. Pisussaaffit tassaapput nakkutilliinermut pisussaaffiit aamma atuutsinneqarinut eqqanaarinninnermut iliuusissat.

 

Nunatsinni immap aggornerisa immikkoortuini sakkutut umiarsuit timmisartullu atorlugit imaani avatangiisinik nakkutilliinermi suliatik allanngortinnagit ingerlatiinnassavaat. Tamanna ima paasisariaqarpoq sakkutooqarnermut aningaasartuutit annertusinngikkaluarlugit nakkutilliinermi pisussaaffiit naammassineqarsinnaassasut.

 

Illersornermut ministereqarfiup ilisimatitsissutigaa nakkutilliinermut iliuusissanut ukiumut 1 mio. kr. missiliorlugu sulisut pikkorissarnerinut avatangiisinullu inspektørit atortorissaarutaannik pisiortornermut atorneqartartut. Taakkununnga ilanngutissapput ingerlaavartumik aningaasartuutit, atortunik aserfallatsaaliuinermut siunissamilu sakkutuut naalagaannik ilinniartitsinernut atorneqartussat. Kiisalu ilanngutissapput Grønlands Kommando-mi havmiljøofficer-imut ataatsimut  taassumalu ikiortaanut ukiumut 1 mio. kr. miss. aningaasartuutit.

 

Imaani avatangiisit tungaatigut sakkutooqarnikkut atugassiissutit taamaalilluni maannatut annertussuseqassapput, politikkikkut aalajangiisoqanngippat saakutooqarnermut atugassiissutinik annertusaanissaq.

 

Naggasiullugu Naalakkersuisut oqaatigerusuppaat, akissuteqaammi matumai danskit naalagaaffiata aningaasartuutai allatigullu atuinera nalilersuiffigineqanngimmat, assersuutigalugu nunatta nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut isummertarneranut, imaani avatangiisinut peqqussummut allannguummut imaluunnit nunatsinni sakkutuunik inuttalersuinernut atortussianullu aningaasartuutaannut atasunik, tamatumani ilanngullugit eqqarsaatigineqarlutik umiarsuit ilaatigut aalisarnermi nakkutilliinermut, imaani uuttortaanermut, imaani avatangiisinik nakkutilliinermut kiisalu ujarlernernut annaassiniarnernullu atorneqartartut.

 

Naalakkersuisut neriuutigaat, Naalakkersuisut akissutaat Inuit Ataqatigiinnit naammarisimaarneqassasoq, naak nukinnik atuineq tamakkiisumik naatsorsorneqarsimanngikkaluartoq.

 

Taamatut akissuteqaateqarlunga suliap naammassinissaa Inatsisartunut ingerlateqqippara.