28. Februar 2004                                                                                                   FM 2004/32

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ikraftsættelse for Grønland af Lov om ændring af Lov om arbejdsmiljø i Grønland

 

 

Forelæggelsesnotat

 

1. behandling

 

Landsstyret fremlægger herved beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland.

 

Den gældende arbejdsmiljølov er en rammelov, som trådte i kraft i Grønland i 1986 (men som svarer til den danske miljølov fra 1975) og som kun er blevet ændret én gang i 1991, hvor lov for Grønland om Det offentlige Aftalenævn blev ophævet og Arbejdsmiljørådets sammensætning blev ændret.

 

Baggrunden for forslaget om ændring af loven er hovedsageligt et ønske om at forbedre loven, ved at opdatere den grønlandske arbejdsmiljølov fra 1986 og samtidigt få en tilnærmelsesvis ens lovgivning i de to dele af det danske rige. Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der primært taget udgangspunkt i Redegørelsen af 22. august 2001 om overvejelser ved at overdrage arbejdsmiljøområdet til Grønland.

 

Redegørelsen blev drøftet på et møde i august 2001 i Nuuk mellem arbejdsministeren og landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der var her enighed om, at der fortsat skal være en særlig grønlandsk arbejdsmiljølov, som snarest skalbør revideres, således at den danske og grønlandske lov i højere grad kommer til at ligne hinanden og man således sikrerhinanden. Derved sikres mere ensartede regler i de to rigsdele, således at importen af arbejdskraft, maskiner, stoffer og materialer m.v. fra Danmark, underlægges ensartede arbejdsmiljøregler til lettelse for virksomheder og ansatte, ogsamt at der sikres en mere ensartet beskyttelse, med behørige hensyn for så vidt angår jagt og fangst.

 

Ligeledes var der enighed om at lade loven virke en længere periode, før spørgsmålet om en

mulig hjemtagelse af loven ville være aktuelt.

 

_________________

FM 2004 / 32

INUUPI J.nr. 48.04.05

 

 

Efter den grønlandske arbejdsmiljølovs §50 har Beskæftigelsesministeriet forelagt lovudkastet for Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, hvor de største grønlandske organisationerer repræsenteret og arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.  I det foreliggende lovforslag er der  i videst muligt omfang taget hensyn til Det grønlandske arbejdsmiljøråds bemærkninger.

 

Af væsentlige nye ændringer i forhold til den gældende grønlandske arbejdsmiljølov kan nævnes :

a.       Jagt og fangst ¿ for så vidt det foregår på landjorden eller fra iskanten omfattes af loven

b.      Arbejdspladsvurdering (APV) indføres for virksomheder med sikkerhedsorganisation (SIO) ( ikrafttræden senest 2 år efter lovens ikrafttræden)

c.       Udbyderansvar. (Udbyder af tjenesteydelser får medansvar for arbejdsmiljøet)

d.      Bygherreansvar ( Bygherre kan ikke overdrage samordningsforpligtelse til en anden, og dermed selv blive ansvarsfri)

e.       Revision af regler om hvileperiode og fridøgn, især at rejsetid betragtes som arbejdstid

f.        Revision af arbejdsmiljøreglerne om unge under 18 år. Bl.a. sættes mindstealderen op fra 10 år til 13 år. Der er hjemmel til at fravige mindstealderen vedr. jagt og fangst. ( Ud fra Grønlands ønske om at arbejde hen imod efterlevelse af kravene i ILO-konvention 138 om mindstealder for beskæftigelse, til forhindring af internationalt boykot af f.eks. fisk p.gr.a. børnearbejde)

g.       Udvidelse af Arbejdsmiljørådet fra 6  til 8 medlemmer

h.       Hjemmel til at beskæftigelsesministerietBeskæftigelsesministeriet kan yde støtte til oplysningsarbejde vedr. arbejdsmiljø

i.         Ændring af klagesystemet fra 3 instans til 2 instans system, hvor beskæftigelsesministerietBeskæftigelsesministeriet er klageinstans men hvor afgørelser træffes efter høring af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser :

• Forslaget pålægger ikke Grønland nye myndighedsopgaver og forventes ikke at medføre tilførsel af yderligere midler til Arbejdstilsynets aktiviteter i Grønland. Merarbejdet for Arbejdstilsynet skal indprioriteres i Arbejdstilsynets opgaver
• Arbejdsgivere og Hjemmestyret som arbejdsgiver får øgede omkostninger ved opfyldelse af b, c, d, e og f.

 

 

 

 

 

 

Høringssvarene :

Der er indkommet høringssvar fra:

 

• Direktoratet for Sundhed, Familiedirektoratet, KNAPK, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug,Fiskeri og Fangst, PPK, Sundhedskartellet, Råstofdirektoratet, KANUKOKA, GA, ØD, IMAK, Sekretariatet, Personaleadministrationen, HST, PIP, AK, Arbejdsmiljørådet.

 

Generelt udtrykkes principiel positiv holdning til ændring af gældende lov om arbejdsmiljø, således at sikkerhedsforhold på arbejdspladserne forbedres og repræsentation af relevante organisationer i Arbejdsmiljørådet udvides.

 

Der er dog i høringssvarene en del forbehold omkring såvel de administrative som de økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne, samt forbehold overfor mulighederne for den praktiske implementering og opfølgning på både den gældende som den kommende lovgivning. Til disse forbehold må konstateres at det ikke har været muligt at uddybe de økonomiske og administrative konsekvenser nærmere på nuværende tidspunkt, men erfaringer vil  hen ad vejen skabe grundlag for en revurdering af de økonomiske og administrative forhold, som så kan tages op med Danmark til genforhandling iaf bloktilskuddet.

 

Synliggørelse og bevidsthed om arbejdsmiljøområdet er med den gældende lovgivning, ikke på et tilfredsstillende niveau og formelle ændringer i lovgivning vurderes ikke som værende tilstrækkelige i sig selv til højnelse af arbejdsmiljøområdet. I det følgende redegøres kort for de mest indgribende ændringer ved det fremlagte ændringsforslag.

 

Jagt og fangst

I lovudkastet er jagt og fangst ikke længere undtaget fra arbejdsmiljøloven. Det gælder også

selvstændige jægere, der alene foreslås omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område. Hovedreglen er, at arbejdsmiljøloven kun gælder for arbejde på landjorden. En væsentlig del af jagt og fangst i Grønland foregår fra skibe, ikke mindst joller og småbåde, og vil dermed ikke blive omfattet af arbejdsmiljøloven. Endvidere vil jagt og fangst som fritidsaktivitet normalt ikke være omfattet af arbejdsmiljøloven.

 

Arbejdspladsvurdering (APV)

Det foreslås, at kun virksomheder, der har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, dvs. har mere end 10 ansatte, skal udarbejde APV. I modsætning til i Danmark, er der for Grønland ingen EU-retlige bindinger. Det grønlandske Arbejdsmiljøråds ønske om, at APV-kravet ikke skal have øjeblikkelig virkning efter lovens ikrafttræden, er medtaget da det i ændringsforslaget foreslås, at kravet først træder i kraft 2 år efter denne ændringslovs ikrafttræden.  Rådets forslag om, at der skal udfærdiges APV for alle virksomheder, er derimod ikke medtaget, men der er indsat en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministerenBeskæftigelsesministeren kan indføre APV-pligt for virksomheder, som ikke skal etablere sikkerhedsorganisation.

 

Udbyderansvar 

Der foreslås udbudsregler svarende til § 33a i den danske arbejdsmiljølov, således at udbyder af en tjenesteydelse får et medansvar for arbejdsmiljøet.

 

Bygherreansvar

Det foreslås, at bygherreansvaret udbygges svarende til § 37 i den danske arbejdsmiljølov, således at bygherren ikke kan overdrage sin samordningsforpligtigelse til en anden, og dermed selv blive ansvarsfri.

 

Revision af reglerne om hvileperiode og fridøgn

Kapitel 8 foreslås ændret, så det svarer til de danske regler. Den væsentligste ændring er, at rejsetid for ansatte betragtes som arbejdstid.

 

Revision af reglerne af unge under 18 år

Af redegørelsen af 22.august 2001 fremgår, at Grønland ønsker, at der arbejdes hen imod en regulering, der lever op til kravene i ILO-konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse. Formålet med forslaget er således at sikre lovhjemmel til, at Grønland kan ratificere denne konvention. En ratifikation vil bl.a. kunne forhindre boykot af fxf.eks. grønlandske fisk pga. børnearbejde. I modsætning til de danske regler, er der samtidig indsat en bemyndigelse til at kunne fravige alderskravene ved jagt og fangst.

Det grønlandske Arbejdsmiljøråd skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler, hvor det således vil være muligt at fastsætte regler, der ikke forhindrer ratifikation af konvention nr. 138. Arbejdsmiljøloven gælder kun på landjorden, så tilsvarende regler skal fastsættes for så vidt angår arbejde i luften og på havet, for at konvention nr. 138 kan ratificeres.

 

Kapitlet om unge under 18 år foreslås i øvrigt ændret, så det svarer til de danske regler. Bl.a. indføres en forpligtigelse til, at arbejdsgivere skal underrette forældre ved beskæftigelse af unge som er under 15 år eller omfattet af undervisningspligten.

 

Af andre ændringer i loven kan nævnes, at det grønlandske Arbejdsmiljøråd har foreslået, at rådet udvides fra 6 til 8 medlemmer, hvilket er indarbejdet i forslaget. Endvidere er der på baggrund af nedlæggelsen af Arbejdsmiljøfonden foreslået indsat en hjemmel til, at Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning vedrørende arbejdsmiljø i Grønland samt til at fastsætte retningslinier omfor administrationen af støtten. En mulighed er, at beløbet til Det grønlandske Arbejdsmiljøråd sættes op, således at rådet kan iværksætte kampagner og få udarbejdet informationsmateriale om arbejdsmiljø.

 

Endelig foreslås det, at det gældende tre-instanssystem ændres til et to-instanssystem, hvor Beskæftigelsesministeriet fortsat er klageinstans, men hvor afgørelse træffes efter høring af Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd. Som foreslået af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, er klagefristen foreslået sat ned fra 8 uger til 6 uger.

 

Det skal afslutningsvis bemærkes at der forestår et yderligere arbejde med revideringer af diverse bekendtgørelser og cirkulærer, med henblik på indenfor de kommende år at få den samlede lovgivning på plads. I denne proces deltager Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og herved sikrer man at de største grønlandske organisationer og arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i det kommende arbejde og derved sikrer at lovgivningen i videst muligt omfang tager højde for de specielle grønlandske forhold.

 

Udviklingen på arbejdsmarkedet er i disse år kendetegnet ved et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø er præget af påvirkninger der udspringer af selve arbejdet, måden arbejdet er organiseret på eller samspillet mellem de ansatte eller mellem ledelsen og de ansatte på arbejdspladsen. I den forbindelse vil landsstyret derfor bestræbe sig på at bringe det psykiske arbejdsmiljø mere på dagsordenen, hvor vi igennem bekendtgørelser har mulighed for at sikre det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø.

 

Afslutning

En fortsat modernisering af arbejdsmiljølovgivningen er afgørende for, at vi kan sikre samfundets overordnede målsætning. Vi er i fuld gang med at indarbejde målsætningen om selvstyre på basis af en mere selvbærende økonomi i vores politiske arbejde, og en opprioritering af arbejdsmiljøområdet er et væsentligt element i dette arbejde. Det er derfor vigtigt for menneskets arbejdsevner at det er velfungerende, både personligt, fagligt og socialt.

Tiden stiller fornyede krav til, at vi får etableret et effektivt rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, og hvor alle får fuldt udbytte af fællesskabet og indlevelsen i det daglige arbejde. Det er det daglige arbejde, der i sidste ende er grundlaget for opbygningen af et velfærdssamfund med en befolkning, der oplever selvværd, og som i fællesskab under lige vilkår gør vores vision om selvstændighed til virkelighed.

Vi ved til gengæld også, at et dårligt arbejdsmiljø forøger sygefraværet og i dag koster mange ressourcer. Udover de høje offentlige udgifter og udgifter for arbejdsgiverne har dårligt arbejdsmiljø også store menneskelige omkostninger. Vi ved, at dårligt arbejdsmiljø og deraf følgende fysiske og psykiske mén hos de ansatte forøger risikoen for, at flere bliver udstødt fra arbejdsmarkedet. Derfor er det en gevinst for alle parter at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

 

Landsstyret skal endelig gøre opmærksom på, at den grønlandsk sprogede udgave af lovforslaget skal gennemskrives, således at der sikres en god sproglig kvalitet af den fremtidige lovgivning på området og at ikrafttrædelsesdatoerne i ændringsforslagets rykkesændringsforslaget rykkes, da forslaget tidligst kan komme ifremsættes for Folketinget itil efteråret. Således kan forslaget tidligst træde i kraft  1. januar 2005 og forslaget om APV kan tidligst træde i kraft fra den 1. januar 2007.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets og Erhvervsudvalgets velvillige behandling.

 

 

 

 

 

20. april 2004                                                                                                          UPA 2004/32

Iluarsiissut

(Saqqummiussissut 28. februar 2004  ullulerneqarsimasoq taarserpaa)

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allannguutaata Kalaallit Nunaannut atuutilersinnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatis­saannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

 

Saqqummiussissut

 

Siullermeerineq

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allannguutaata Kalaallit Nunaan­nut atuutilersinnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut matumuuna saqqummiuppaat.

 

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsit atuuttoq inatsisaavoq tunngavissiisoq 1986-imi Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqartoq (danskilli avatangiisit pillugit inatsisaata 1975-imeersup assigisaa) ataasiaannarlunilu allanngortinneqarsimavoq 1991-imi, tassa Pisortat isumaqatigiin­niartartui pillugit Kalaallit Nunaannut inatsit atorunnaarsinneqarmat Suliffinnilu avatangiisit pillugit siunnersuisoqatigiissitat inuttalersugaanerat allanngortinneqarluni.

 

Inatsisip allanngortinnissaanik siunnersuummut tunngaviuneruvoq kissaatigineqarmat inatsisip pitsanngorsarnissaa Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip 1986-imeersup ullutsinnut naleqqussarnera aqqutigalugu tamatumalu peqatigisaanik danskit naalagaaffiata immikkoortuini marlunni inatsisit assigiileriartornissaat. Inatsisissap suliarine­qarnerani aallaaviunerpaasimavoq sullivinni avatangiisinut tunngasut Kalaallit Nunaannut tunniunneqarnissaat pillugu eqqarsaatinut tunngatillugu Nassuiaat 22. august 2001-imeersoq.

 

Nassuiaat arbejdsministerip aamma Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup august 2001-imi Nuummi ataatsimiinneranni oqallisigineqarpoq. Tamatumani isumaqatigiissutigineqarpoq Kalaallit Nunaat sullivinni avatangiisit pillugit immikkut inatsiseqartuassasoq piaarnerpaamik nutartertariaqartumik, taamaalilluni danskit kalaallillu inatsisaat assigiinnerulersikkumallugit. Taamaaliornikkut naalagaaffiup immikkoortuini marlunni malittari­sassat assigiinnerulernissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni sulisussat avataaniit tikisitat, maskiinat, akoorutissat atortussallu il. il. Danmarkimeersut sullivinni avatangiisitigut assigiinnik malittarisassaqalersillugit

suliffeqarfinnut sulisunullu oqilisaataasumik, kiisalu qulakkeerneqassammat illersugaaneq assigiinnerusoq, aallaaniarnermi piniarnermilu mianerisassat aamma mianeralugit.

Isumaqatigiissutigineqarportaaq inatsit sivisuatsiaamik atortinneqarallassasoq inatsisip Namminersornerullutik oqartussanit tiguneqarsinnaalernerata tungaanut.

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 50 malillugu Beskæftigelsesmi­nisteriap inatsisissamut missingersuut Suliffigissaasunut saqqummiussimavaa, tassanilu Kalaallit Nunaanni kattuffiit annerpaat aamma sulisitsisut sulisartullu  kattuffii ilaasortaatitaqarput.

Siunnersuummi saqqummiunneqar­tumi Suliffigissaasut oqaaseqaataat sapinngisamik annerpaamik ilanngunniarneqarsimapput.

 

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmut atuuttumut sanilliullugu allannguutini pingaarnerusuni taaneqarsinnaapput:

a.       Aallaaniarneq piniarnerlu - nunami imaluunniit sikup sinaavanit ingerlanneqarpat inatsimmi ilaatinneqarput.

b.      Suliffeqarfiit nalilersugaanerat (APV) suliffeqarfinnut isumannaatsuunissamik aaqissuussiviusunut (SIO) atulersinneqassaaq (kingusinnerpaamik inatsisip atulernerata kingornatigut ukiut marluk qaangiutinnginnerani atulersinneqassaaq)

c.       Neqerooruteqartup akisussaaffia (Sullissinissamik neqerooruteqartoq sullivimmi avatangiisinut akisussaaqataassaaq)

d.      Sanatitsisup akisussaaffia (Sanatitsisup ataqatigiiaarinissamut pisussaaffik allamut tunniullugu akisussaatitaajunnaarsinnaanngilaq)

e.       Piffissat qasuerserfiit ulloq unnuarlu sulinngiffiit pillugit malittarisassat nutarternerat, pingaartumik ullut angalaffiit suliffittut isigineqartarnerat

f.        Inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut sullivinni avatangiisit pillugit malittarisas­sat nutarternerat. Ilaatigut meeraanerpaaffissaq ukiunit quliniit 13-inut qaffallugu. Aallaaniarnermut piniarnermullu tunngatillugu ukiukinnerpaaffissap saneqqunnissaa tunngavissaqarpoq. (Kalaallit Nunaata kissaatigimmagu sulisuunermut ukiukinnerpaaffissaq pillugu ILO-mi isumaqatigiissut nr. 138-mi anguniarne­qassasoq assersuutigalugu meeqqat sulisarnerat pillugu nunarsuar­mioqatigiit aalisakkanik mattussisinnaanerat akornuserniarlugu)

g.       Suliffigissaasuni ilaasortat arfinilinniit arfineq pingasunut amerlinissaat

h.       Beskæftigelsesministeriap sullivinni avatangiisit pillugit qaammarsaanermut tapiisinnaanerata tunngavissinnissaa

i.         Naammagittaalliorsinnaanerup pingasunik aqqusaagaqartarani marluinnarnik aqqusaagaqartalernissaa, tassani Beskæftigelsesministeria naammagittaalliortar­fiulluni aalajangiisoqartassallunili Suliffigissaasut tusarniaavigereerlugit.

 

 

 

Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissai:

$                        Siunnersuummi Kalaallit Nunaat oqartussaaffissanik nutaanik tunineqanngilaq naatsorsuutigineqanngilarlu Kalaallit Nunaanni Sullivinnik nakkutilliisoqarfik amerlanerusunik aningaasaliiffigineqassasoq. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup suliassaasa amerlinerat suliassaanut ilanngunneqassaaq.

$                        Sulisitsisut Namminersornerullutillu Oqartussat sulisitsisutut akissaajaateqar­nerulissapput naammassissagunikkit b, c, d, e aamma f.

 

Tusarniaanermi akissutit:

Tusarniaanermi akissuteqarsimapput:

 

$                        Peqqissutsimut Pisortaqarfik, Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik, KNAPK, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik, PPK, Peqqinnissaqarfimmi sulisut Kattuffiat, Aatsitassanut Pisortaqarfik, KANUKOKA,GA, ØD, IMAK, Allattoqarfik; Sulisoqarner­mut Pisortaqarfik; HST; PIP, AK, Suliffigissaasut.

 

Ataatsimut isigalugu sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip atuuttup allanngortinneqarnissaa pitsaasutut isumaqarfigineqarpoq, taamaalilluni sullivinni pissutsit isumannaannerulissammata kattuffiillu Suliffigissaasuni ilaasortaatitaqartut amerlissammata.

 

Tusarniaanermili akissutini nalornissutigineqaaluppoq allaffissornikkut aningaasatigullu sulisitsisunut kingunissai, kiisalu nalornissutigineqarluni inatsisip atulersussap atuutereersumut sanilliullugu piviusunngortinneqarnissaa. Nalornissutinut taakkununnga tunngatillugu oqaatigine­qassaaq maannarpiaq aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissai itisileriarneqarsinnaasimanngim­mata, misilittagaalersussalli tunngavissiissapput aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissaasa nalilersoqqinnissaannut, ataatsimoortumik tapiissutit taamaalillutik isumaqatigiinniutigeqqinneranni Danmarkimut saqqummiunneqarsinnaassallutik.

 

Sullivinni avatangiisinut tunngasut ersarissinissaat paasilluarnissaallu inatsimmi atuuttumi naammanngillat isumaqartoqarporlu inatsisip ilusilersugaanermigut allanngortinnera immini sullivinni avatangiisinut tunngasut qaffassarnissaannut naammassanngitsoq. Matuma kinguliini nassuiaatigineqarput allannguutissatut siunnersuummi saqqummiussami allannguutit malunnaateqarnerpaat.

 

Aallaaniarneq piniarnerlu

Inatsisissatut missingersuummi aallaaniarneq piniarnerlu sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmii­lerput. Tamatumani pineqarputtaaq inuussutissarsiutigalugu piniartut, taamaattorli siunnersuutigi­neqarpoq sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip annertusinissaanut ilaanissaat. Malittarisassaq pingaarneq tassaavoq sullivinni avatangiisit pillugit inatsit nunami sulinermuinnaq atuutissammat. Kalaallit Nunaanni aallaaniarneq piniarnerlu pisarpoq umiarsuarniit, minnerunngitsumik umiatsiaaqqaniit angallateeqqaniillu, taamalu sullivinni avataangisit pillugit inatsimmi ilaassanatik. Tamatuma saniatigut aallaaniarneq piniarnerlu sunngiffimmi ingerlanneqartoq sullivinni avataangiisit pillugit inatsimmi nalinginnaasumik ilaassanngilaq.

 

Suliffeqarfiit nalilersorneqarnerat (APV)

Siunnersuutigineqarpoq suliffeqarfiit isumannaallisaasussaatitaasut kisimik, tassalu qulit sinnerlugit sulisullit, APV-mik suliaqartassasut. Danmarkimit allaassutigaarput Kalaallit Nunaat EU-mi inatsisinut pituttorsimanngimmat. Kalaallit Nunaanni Suliffigissaasut kissaatigimmassuk APV-mik piumasaqarneq inatsisip atulerneraniit atortuulissanngitsoq, aallannguutissatut siunnersuummi siunnersuutigineqarpoq piumasaq aatsat atuutilissasoq inatsisip allannguutaata atulernerata kingornatigut ukiut marluk qaangiunneratigut. Suliffigissaasut siunnersuutaa APV suliffinnut tamanut  suliarineqassasoq ilanngunneqanngilaq, Beskæftigelsesministerili pisinnaatitaavoq suliffeqarfinnut isumannaatsuunissamik aaqqissuinissamut pisussaatitaanngitsut APV-mut pisussaaffilinnut ilanngunnissaannut.

 

Neqerooruteqartup akisussaaffia

Siunnersuutigineqarpoq neqerooruteqartunut malittarisassiortoqassasoq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 33a-p pissuseqataanik, taamaalilluni sullissinissamik neqeroorute­qartoq sullivimmi avatangiisinut akisussaaqataasussanngorlugu.

 

Sanatitsisup akisussaaffia

Siunnersuutigineqarpoq sanatitsisup akisussaaffia annertusineqassasoq sullivinni avatangiisit pillugit danskit inatsisaanni § 37-p pissuseqataanik, taamaalilluni sanatitsisup ataqatigiiaarinermut pisussaaffini allamut akisussaaffeerussutigisaminik tunniussinnaajunnaarlugu.

 

Piffissat qasuersertarfiit aamma ulloq unnuarlu sulinngittarfiit pillugit malittarisassat nutartigaanerat

Siunnersuutigineqarpoq kapitali 8 allanngortinneqassasoq danskit malittarisassaannut assigilersillu­gu. Allannguut pingaarneq tassaavoq piffissaq sulisuusup angalanermut atugaa piffissatut suliffittut isigineqalissammat.

 

Inuusuttut 18-nit inorlugit ukiullit pillugit malittarisassat nutartigaanerat.

22. august 2001-imi nassuiaammi takuneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaata kissaatigigaa sulissutigine­qassasoq sulisuunissamut ukiukinnerpaaffissaq pillugu ILO-imi isumaqatigiissummi nr. 138-mi piumasaasut malilerumallugit iluarsiissuteqarnissaq. Tassalu siunnersuummi siunertaavoq isumaqatigiissutip akuerinissaanut Kalaallit Nunaat inatsisitigut tunngavissaqalissasoq. Akuersinikkut ilaatigut pinngitsoortinneqassaaq meeqqat sulisuunerat patsisigalugu kalaallit aalisagaataasa mattunneqarsinnaanerat. Danskit malittarisassaannit allaanerusumik peqatigisaanik siunnersuutigineqarpoq aallaaniarnermut piniarnermullu qassinik ukioqarnissamut piumasaasut saneqqunneqarsinnaassasut.

 

Malittarisassat sukumiinerusut aalajangersarneranni Suliffigissaasut ilaatinneqassapput taamaalilluni malittarisassiortoqarsinnaaqqullugu isumaqatigiissutip nr. 138-p akuerineqarnissaanut akornutaanngitsumik. Sullivinni avatangiisit pillugit inatsit nunami suliffinuinnaq atuuppoq, tassalu malittarisassat taamaaqatai aalajangersarneqartariaqassapput silaannarmi imaanilu sulinermut tunngatillugu isumaqatigiissut nr. 138 akuerineqarsinnaaqqullugu.

 

Siunnersuutigineqarportaaq inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit kapitali allanngortinneqassa­soq danskit malittarisassaannut assigilersillugu. Ilaatigut sulisitsisut pisussaaffigilissavaat angajoqqaat kalerrissallugit inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit atuartussaatitaasut sulisorigunikkit.

 

Inatsimmi allannguutinit allanit taaneqarsinnaavoq Suliffigissaasut siunnersuutigimmassuk Suliffigissaasuni ilaasortat arfinilinniit arfineq pingasunut amerlineqassasut, tamannalu siunnersuummi ilanngunneqarpoq. Tamatuma saniatigut Arbejdsmiljøfondip atorunnaarsitaanera tunngavigalugu siunnersuutigineqarpoq Beskæftigelsesministeri Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit qaammarsaanermut tapiissuteqarsinnaassasoq kiisalu tapiissuteqarnerup aqunneqarneranut maleruagassiorsinnaassalluni. Periarfissaasinnaavoq Suliffigissaasunut aningaasaliissutit qaffanneqarnerat, taamaalilluni Suliffigissaasut sullivinni avatangiisit pillugit paasisitsiniutinik paasisitsiniarnermullu atortussanik aallartitsisinnaallutik.

 

Kiisalu siunnersuutigineqarpoq aqqusaagassat pingasuusut marluinnanngortinneqassasut, tassani Beskæftigelsesministereqarfik maalaarfissaajuarluni, aalajangiisoqartassallunili Suliffigissaasut tusarniaaffigeqqaarlugit. Suliffigissaasut siunnersuutigisima­saattut siunnersuutigineqarpoq maalaarnissamut piffissarititaq sapaatit akunnerinit arfineq-pingasuniit arfinilinnut sivikillineqassasoq.

 

Naggataatigut oqaatigineqassaaq nalunaarutit kaajallaasitallu nutarternerat suli suliarineqartariaqassammata ukiuni aggersuni inatsisip inissivinnissaa siunertaralugu. Suliami tamatumani Suliffigissaasut peqataassapput tamatumuunalu qulakkeerneqassaaq Kalaallit Nunaanni kattuffiit annerpaat aamma sulisitsisut sulisartullu kattuffiisa suliassami aggersumi peqataanissaat taamalu aamma qulakkeerneqassalluni Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut inatsisiliornermi sa-pinngisamik annerpaamik ilaatinneqarnissaat.

 

Suliffeqarnermi pissutsit eqqarsaatigalugit ukiuni makkunani sullivinni tarnikkut pissutsit isiginiarneqaleruttorput.  Sullivinni tarnikkut pissutsit suliap ingerlanneqarneranik, suliat qanoq aaqqissuussaanerannik aallaaveqartumik, sulisut akunnerminni imaluunniit sullivimmi aqutsisut sulisullu peqatigiinnerisigut pissutsinik sunnerneqartarput. Taamaattumik suliffeqarfinni tarnikkut pissutsit saqquminerulersinnissaat Naalakkersuisut siunniusimavaat, tamannalu nalunaarutitigut malitseqartinneqassaaq sullivinni tarnikkut pissutsit pitsaanerpaamik periarfissikkumallugit.

 

Naggasiut

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip nutartertuarnissaa pingaarutilerujussuuvoq inuiaqatigiit anguniagaat pingaarnerusut qulakkiissagutsigit. Politikikkut sulinitsinni aallarteruttorparput aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaaneq tunngavigalugu namminersulernissaq, sullivinnilu avatangiisit pingaarnerutinnissaat suliami tassani pingaaruteqaqaaq. Taamaattumik inuup sulisinnaassusianut pingaaruteqarpoq tamassuma iluamik ingerlanissaa, inuttut, suliamut tunngatillugu inooqatigiinnikkullu. 

Sullivinnik sulisussaminik inissaqartitsilluartunik ullumikkut pilersitsinissamut piumasaqartoqarpoq. Kikkut tamarmik tassani peqataassapput, ataatsimoornermillu aammalu ulluinnarni sulianut sungiussinermikkut tamarmik pissarsilluartariaqarlutik. Ulluinnarni sulineq tassaasussaavoq inuiaqatigiit atugassarissaartut pilersinnissaannut tunngaviusussaq, inuit naleqassutsimik migisimasut ataasimoorlutillu naligiissumik atugassaqarlutik namminersulivinnissatsinnut piviusunngortitsisussat.

Illuatungaatigulli nalunngilarput sullivinni avatangiisit pitsaanngitsut napparsimalluni suliartunngit­soortarnerit amerliartortittaraat napparsimallunilu suliartunngitsoortarnerit ullumikkut nalitoorujussuusut. Pisortat annertuumik akissaajaateqartarnerisa sulisitsisullu akissaajaateqartarnerisa saniatigut sullivinni avatangiisit pitsaanngitsut inuttuttaaq akisusaqaat. Nalunngilarput sullivinni avatangiisit pitsaanngitsut tamatumalu kinguneranik timikkut tarnikkullu ajoquteqalersarnerit kingunerisinnaagaat suliffeqarnermiit peersitaaneq. Taamaattumik sullivinni avatangiisit suliffeqarfinni pitsanngorsarnerat tamanut iluaqutaasussaavoq.

 

Naalakkersuisut naggasiullugu ilisimatitsissutigissavaat inatsisissatut siunnersuutip kalaallisut oqaasiliornera allaqqissaarneqassammat, tamatumuuna siunissami inatsisissap oqaasiliorneqarnerata pitsaanerpaanissaa qulakkeerumallugu allannguutissatullu siunnersuutip qaqugumit atortuulernissa kinguartinneqassammat, tassami siunnersuut aatsaat ukiamut Folketingimi saqqummiunneqarsinnaammat. Tassalu siunnersuut siusinnerpaamik 1. januar 2005-imi atortuulersinnaavoq APV-lu pillugu siunnersuut siusinnerpaamik 1. januar 2007-mi atortuulersinnaalluni.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut siunnersuut Inatsisartunut aamma Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamut akuersaartumik suliarillaqullugu saqqummiuppaat.