04FM/01.25.01-34 04FM/01.25.01-34 Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni.. (Aningaasanut Nunannullu allanut Tunngassuteqartunut Naalakkersuisoq)

Resumé af forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig  eller nedværdigende behandling eller straf.

I 1984 vedtog FN’s Generalforsamling en konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Danmark inkl. Grønland og Færøerne ratificerede i 1987. I henhold til konventionen er der oprettet en komité af uafhængige eksperter – FN’s Torturkomité – som påser konventionens gennemførelse i deltagerstaterne. Det sker fortrinsvis ved, at deltagerstaterne rapporterer til komiteen om konventionens gennemførelse inden for deres område.

Der har imidlertid været et ønske om mere direkte at kunne forebygge anvendelsen af tortur f.eks. i form af inspektionsbesøg i deltagerstaterne, således som det kendes fra den europæiske konvention om forebyggelse af tortur (1987), der blev ratificeret af Danmark inkl. Grønland og Færøerne samme år. Dette resultat blev nået med Generalforsamlingens vedtagelse den 18. december 2002 af ovennævnte protokol.

Danmark undertegnede protokollen med forbehold for ratifikation den 26. juni 2003. Protokollen træder i kraft, når 20 stater har ratificeret. Pr. 1. februar 2004 var protokollen undertegnet af 23 stater og ratificeret af 3 stater: Albanien, Malta og Storbritannien.

Ved ratifikationen påtager Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at opfylde de i protokollen indeholdte bestemmelser. Det drejer sig især om at give den forebyggelseskomité, som skal nedsættes i henhold til protokollen, uhindret adgang til steder, hvor folk er frihedsberøvet samt om at udpege eller opretholde en eller flere nationale mekanismer til forebyggelse af tortur.

Protokollen har været til 1. behandling i Folketinget den 12. marts 2004, og regeringen sigter mod at ratificere protokollen på FN’s dag for torturofre den 26. juni i år.

Såfremt man fra Grønlands side ikke har mulighed for at fremkomme med en udtalelse inden den 26.6.2004, vil der fra Danmarks side blive taget et forbehold, således at protokollen i territorial henseende ikke finder anvendelse for Grønland før godkendelse foreligger.

Folketingimi aalajangiiffigisassatut siunnersuut, FN-mi isumaqatigiissutip naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngivissumik imaluunnit

nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasup Danmarkimit

atortussanngortinneqarnissaani nammineq qinigassatut nalunaarut pillugu imaqarniliaq.

  1984-mi FN-p aalajangersaaffiusumik ataatsimeersuarnerani aalajangiunneqarpoq isumaqatigiissut, naalliutsitsisarnermut aamma allanut peqqaarniisernut, inuppalaanngivissunut imaluunniit nikanarsaalluni pinninnernut imaluunniit pillaasarnernut tunngasut Danmarkip,  Kalaallit Nunaat Savalimmiullu ilaanngillat, 1987-mi pisortatigoortumik atortussanngortikkai. Isumaqatigiissut naapertorlugu ataatsimiititaliaq pilersinneqarpoq ilisimasalinnik imminnut attuumassuteqanngitsunik inuttalik – FN-p naalliutsitsisarneq pillugu ataatsimiititaliaa – taassumap nakkutigissavai isumaqatigiissutip naalagaaffinni peqataasuni atuutsinneqarnera. Tamanna naliginnaasumik pisarpoq, naalagaaffiit peqataasut ataatsimiititaliamut nalunaaruteqartarnerisigut, isumaqatigiissutip nammineq susassaqarfimmik iluanni piviusunngortinnerinut tunngasuni.

  Kisiannili kissaatigineqarsimavoq toqqaannarnerusumik naalliuttsitsisarnerit pinaveersimatinneqarnerunissaannik atuisinnaanissaq, soorlu naalagaaffiit peqataasut misissuilluni tikittarnerisigut, soorlu europami isumaqatigiissummi naalliutsitsisarneq pillugu pinaveersimatitsinissamut tunngasumi (1987) ilisimaneqareersumi, Danamarkimit ukiumi tassani atortussanngortinneqartumi, Kalaallit

Nunaat aamma Savalimmiut ilaanngillat. Tamanna anguneqarpoq Ataatsimmer suarnermi 18. december 2002 allaganngorlugu qulaani pineqartup isumaqatigi issutigineqarneratigut. Danmarkip  allaganngorlugu isumaqatigiissut atsiorpaa, naatsorsuutigalugu 26. juni 2003 atortuulersinneqassasoq. Allaganngorlugu isumaqatigiissut atuutilis saaq naalagaaffiit 20 atortussanngortitsippata. 1. februar 2004-mi allaganngor lugu isumaqatigiissut naalagaaffinnit 23-nit atsiorneqarsimavoq aammalu naa lagaaffinnit 3-nit atortussanngortinneqarsimalluni: Albanien, Malta aamma Stor britanien. Atortussanngortitsinermi Danmarki pisussaaffimmik tigusivoq inuiaat inatsisi tigut inissisimaneratigut, allaganngorlugu isumaqatigiissummi aalajangersakkat naammassineqarnissaannut. Ilaatigut pineqarpoq pinaveersimatitsinissamut ata atsimiititaliap, allaganngorlugu isumaqatigiissut naapertorlugu pilersinneqartus sap, akornuserneqarani sumiiffinni, inuit piginnaatitaaffiiarneqarsimasut najuga asa iserfigineqarsinnaanissaannik aammalu nunani ataasiakkaani imaluunniit nunani  tamalaani naalliutsitsiarnerup ingerlanneqarfiini toqqaanissamut ima luunniit tamatuma pinaveersimatinnissaanik suliniuteqartussat pigiinnarneqar nisaannik. Allaganngorlugu isumaqatigiissut Folketingimi siullermeerlugu 12. marts 2004 suliarineqarpoq, naalakkersuisullu siunertaraat allaganngorlugu isumaqatigiis sut, nunarsuaq tamakkerlugu naalliutsitaanikkut pilliutigineqarsimasut ulluan ni 26. juni ukioq manna atortussanngortinneqassasasoq.

  Kalaallit Nunaannit 26.6.2003 sioqqullugu oqaaseqaateqarnissamut periarfissa qanngippat Danmarkip tungaaniit naatsorsuutigineqassaaq, taamaalilluni alla ganngorlugu isumaqatigiissut, naalagaaffiup inissisimanera naapertorlugu Ka laallit Nunaannut atuutissanngilaq, tamatumunnga akuersissut tigusimatinnagu.