Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Lovudvalg
vedrørende
Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ratifikation af
den valgfri protokol til FN-konvention om tortur
og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling
Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut
Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne
Landstingets Lovudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået beslutningsforslaget med bemærkninger.
Høringssvar.
Der er oplyst for Lovudvalget, at Landsstyret på grund af forslagets hastende karakter har set bort fra at gennemføre en høring vedrørende forslaget.
Spørgsmål.
Udvalget har til brug for sin behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.
Forslagets indhold.
FN’s torturkonvention blev i 1987 ratificeret af Danmark med virkning også for Grønland. Det nu fremlagte forslag angår en tillægsprotokol, som styrker kontrollen med konventionen gennem blandt andet nationale forebyggelsesmekanismer og mulighed for FN kontrolbesøg.
Tortur, grusomhed og fornedrelse hører desværre ikke kun fortiden til. Disse midler anvendes i vores tid systematisk af totalitære regimer og fra tid til anden desværre også af moderne stater. Selv i velfungerende vestlige demokratier har myndighedspersoner undertiden handlet grusomt eller fornedrende mod grupper eller individer, nogle gange i desperation, andre gange i ligegyldighed mod andres lidelser. Ingen land har grund til at tage let på denne problemstilling.
Grønland tager dybt afstand for fornedrende handlemåder, og udvalget hilser derfor protokollen velkommen som en lejlighed til, såvel i ord som i handling, at undsige tortur og anden grusom behandling af mennesker.
Med hensyn til protokollens gennemførelse noterer Lovudvalget sig med interesse, at Landsstyret ønsker Landstingets Ombudsmand udpeget som en del af den nationale forebyggelsesmekaniske. Dette burde passende være oplyst for Landstinget i forbindelse med forslagets fremsættelse.
Landsstyret har meddelt, at man ikke finder grundlag for at organisere forebyggelsesmekanismerne i Grønland anderledes end i Danmark, men at man tilslutter sig den danske regerings vilje til at være åben overfor eventuelle senere justeringer af mekanismerne. Udvalget tolker dette som et vigtigt signal om Landsstyrets interesse i en aktiv og målrettet politik på menneskerettighedsområdet, idet en vedtagelse af konventioner og protokoller kun kan være et første skridt på denne vej.
Udvalget finder det glædeligt med den positive modtagelse, som forslaget har fået hos de her i landet virkende menneskerettighedsorganisationer. Ikke mindst fortjener det opmærksomhed, at Amnesty International Kalaallit Nunaat har tilbudt sin aktive assistance og deltagelse i forebyggelsesorganets arbejde. Der kunne efter udvalgets opfattelse være oplagte fordele ved et formaliseret samarbejde mellem det offentlige og engagerede borgergrupper på menneskerettighedsområdet.
Udvalget ser frem til at modtage en kopi af organisationernes tilkendegivelser, evt. i notatform, sammen med de omtalte tilkendegivelser fra Landstingets Ombudsmand og høringssvarene fra den danske høringsrunde, som Landsstyret henviser til.
Uden at ville forklejne værdien af den danske høringsrunde, ønsker udvalget på given foranledning påpege, at regeringens høringsrunde i Danmark ikke i sig selv kan forventes at belyse alle relevante aspekter, som et forslag af den foreliggende art måtte indebære for det grønlandske samfund.
Udvalget ser med disse bemærkninger frem til det kommende initiativ om menneskerettighedsstudier, som Landsstyrets efter det oplyste planlægger til Landstingets efterårssamling.
Indstilling.
Et enigt udvalg indstiller herefter, at Landstinget tilslutter sig det fremlagte beslutningsforslag.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive beslutningsforslaget til Landstingets 2. behandling.
|
|
|
|
Ane Hansen, Formand |
|
|
|
|
Isak Davidsen |
|
Ellen Christoffersen |
|
|
|
|
|
|
Enos Lyberth |
| Marie Fleischer
|
Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik
imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut
imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit
FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu
Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannut
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
aalajangiiffigisassasut siunnersuutip aappassaanerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq
Inatsisartunut ilasortaq Isak Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia
Inatsisartunut ilasortaq Enos Lyberth, Siumut
Inatsisartunut ilasortaq Ellen Christoffersen, Atassut
Inatsisartunut ilasortaq Marie Fleischer, Demokraatit
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpaa..
Tusarniaanermit akissutisiat.
Siunnersuutip tuaviuussassaanera pissutigalugu siunnersuut pillugu tusarniaanissaq ingerlanneqarsimanngitsoq Naalakkersuisut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut ilisimatitsissutigaat.
Apeqquteqaat.
Ataatsimiititaliap siunnersuummik suliarinninnerminni atugassatut Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq apeqqutit arlallit akissuteqarfigissagai qinnuigaa. Ataatsimiititaliap apeqqutai Naalakkersuisunilu ilaasortap akissutai nuutitanngorlugit isumaliutissiissummut uunga ilanngunneqarput.
Siunnersuutip imarisaa.
FN-ip naalliutsitsisarneq pillugu isumaqatigiissutaa 1987-imi Kalaallit Nunaannut aamma atuuttussanngorlugu Danmarkimit atuuttussanngortinneqarpoq. Nunami namminermi pinaveersaartitsiniarnermi atorneqartartut aamma FN-ip nakkutilliilluni tikeraarsinnaaneranut periarfissai, siunnersuut maannakkut saqqummiunneqartoq meleruaqqusanut ilassutaasoq aqqutigalugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaat nukittorsarneqarpoq.
Naalliutsitsisarneq, naakkittaanneq nikanarsaasarnerlu ajoralurtumik qangaanerusoq taamaallaat atugaanngillat. Tamakku ullutsinni aaqqissuulluakkamik naqisimannilluni pissaanermik tigumminnittunit atorneqartarput ajoraluartumillu naalagaaffinnit nutaalerisunit piffissamit piffissamut aamma atorneqartarlutik. Tamat oqartussaaqataaffiini nunani killerni ingerlalluartuni inuit oqartussaaffillit naakkittaatsumik nikanarsaataasinnaasunilluunniit inunnut aalajangersimasunut inunnulluunniit ataasiakkaanut ilaatigut pissusilersortarsimapput, ilaannikkut neriuutissaarunnermit iliuuseqarnerusarluni ilaannikkullu allat naalliunnerinut suusupaginninnerusarluni. Apeqqut una pillugu nuna sunaluunniit ajornartorsiummik isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilaq.
Kalaallit Nunaat nikanarsaataasinnaasunik iluusaasartunut sakkortuumik akerliuvoq, taamaattumillu naalliutsitsisarnermut allatullu inunnut naakkittaatsumik pissusilersornermut maleruaqqusaq ataatsimiititaliap akilerliunini oqaatsit iliuutsillu atorlugit ilalernartilluarpaa.
Maleruaqqusap atuuttuulersinnissaa eqqarsaatigalugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap soqutigalugu maluginiarpaa, Naalakkersuisut nunami namminermi pinaveersaartitsisup ilaatut Inatsisartut Ombudsmandiata toqqarneqarnissaa kissaatigimmassuk. Inatsisartunut siunnersuutip saqqummiunneqarneranut atatillugu tamatuma ilisimatitsissutigineqarsimanissaa naleqqunnerusimassagaluarpoq.
Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermi atortorisat aaqqissuussaaneri Danmarkimit allaanerunissaannut toqqammavissaqarsorinngikkitsik Naalakkersuisut nalunaarutigaat, taamaattorli danskit naalakkersuisuisa atortorisat arlaatigut kingusinnerusukkut iluarsiiffigineqarsinnaanerannut piumassuseqarlutik ammanerat tapersersorlugu. Tamannalu Naalakkersuisut inuit piginnaatitaaffii pillugit peqataarusussuseqarnerattut naalakkersuinikkullu tunaartaqarluartumik suliniuteqarniarnerattut ataatsimiititaliap nalilerpaa, tassa nunat tamalaat isumaqatigiissutaannik maleruaqqusaannillu atuuttussanngortitsineq alloriarnertut siulliinnartut isikkoqarmat.
Nunami maani inuit piginnaatitaaffii pillugit kattuffinnit siunnersuut taama pitsaasumik tigunerqarmat ataatsimiititaliap nuannaarnartutut isigaa. Pinaveersaartitsinermi sulinermut atatillugu Amnesty International Kalaallit Nunaat ikiuukkumalluni peqataajumallunilu neqerooruteqarmat maluginianngitsoorneqarsinnaanngilaq. Inuit piginnaatitaaffii pillugit oqartussaasut innuttaasullu suliniuteqarluartut akornanni ilusilersorluakkamik suleqatigiinneratigut pitsaaqutissaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.
Kattuffiit isummersuutaat pillugit nuutitanik, allakkiatut isikkulerlugilluunniit, taamatullu Inatsisartut Ombudsmandiata isummersuutai taaneqareersut danskillu tusarniaanerannit akissutisianit Naalakkersuisunit innersuussutigineqartut ataatsimiititaliamit tiguneqarnissaat qilanaarineqarpoq.
Kalaallinut inuiaqatigiinnut siunnersuutit taama isikkullit qanoq nassataqarsinnaaneri Danmarkimi naalakkersuisut tusarniaaneri aqqutigalugit isiginneriaatsinik pisariaqartunik tamanik ersersitsissutaasinnaanngitsut, danskit tusarniaasinanerisa naleqassusaat qasaginianngikkaluarlugu pisoq iluatsillugu ataatsimiititaliamit uparuarneqassaaq.
Taama oqaaseqarluni inuit piginnaatitaaffii pillugit paasissutissiisarfissamik suliniuteqalersaarneq, Naalakkersuisut paasissutissiinerat naapertorlugu Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnerani pisussaq ataatsimiititaliap qilanaaraa.
Inassuteqaat.
Taamaalilluni aalajangiiffigisassatut siunnersuutip saqqummiunneqartup Inatsisartunit taperserneqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.
|
|
|
|
Ane Hansen, Siulittaasoq |
|
|
|
|
Isak Davidsen |
|
Ellen Christoffersen |
|
|
|
|
|
|
Enos Lyberth |
|
Marie Fleischer
|