Samling

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE

GREENLAND HOME RULE GOVERNMENT

Nunanut Allanut Pisortaqarfik - Udenrigsdirektoratet – Department of Foreign Affairs

 

 

 

Landstingets Lovudvalg Ulloq/dato: 12. maj 2004

hér  J. nr.:  09.52-13

 

 

 

Vedrørende valgfri tillægsprotokol til FNs Torturkonvention, FM04/34

 

I forbindelse med udvalgets behandling af FM04/34 om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri tillægsprotokol til FNs konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har udvalget udbedt sig Landsstyrets svar på tre spørgsmål.

 

 

1: Hvordan forventes Grønland at indgå i den nationale forebyggelsesmekanisme, jfr. protokollens kapitel IV? Er det hensigten at oprette et forebyggelsesorgan udelukkende for Grønland eller er det overvejet, hvordan Grønland skal blive repræsenteret i et evt. fællesnationalt organ?

 

Udenrigsministeriet har til brug for Landsstyrets besvarelse oplyst følgende:

 

"Folketingets Ombudsmand udfører allerede inden for sit arbejdsområde opgaver svarende til de opgaver, som vil påhvile de nationale forebyggelsesmekanismer, og de besidder de fornødne institutionelle rammer og kompetencer hertil. Forslag om og bemærkninger til nye lovgivningsinitiativer falder dog uden for ombudsmandens virksomhed, men i forbindelse med nye lovgivningsinitiativer, der rejser spørgsmål om forholdet til menneskerettighederne, foretages høring af relevante organisationer mv., herunder Institut for Menneskerettigheder, som ligeledes vil kunne henlede opmærksomheden på behov for ny lovgivning. Skulle det i lyset af de erfaringer, som gøres, og de anbefalinger, som den internationale forebyggelseskomité måtte fremkomme med, vise sig hensigtsmæssigt at foretage justeringer, vil regeringen være åben herfor."

 

Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter statslig lovgivning i Grønland - herunder politi og kriminalforsorg - ligesom grønlandske indsatte i danske fængsler og grønlandske (rets-)psykiatriske patienter i Danmark er omfattet. Landsstyret finder ikke, at der er grundlag for at organisere forebyggelsesmekanismerne i Grønland i øvrigt anderledes end i Danmark, men tilslutter sig regeringens vilje til at være åben overfor eventuelle senere justeringer af mekanismerne.

 

Landstingets Ombudsmand oplyser, at hun - parallelt med Folketingets Ombudsmand - allerede inden for sit arbejdsområde udfører opgaver svarende til de opgaver, som vil påhvile de nationale forebyggelsesmekanismer, og de besidder de fornødne institutionelle rammer og kompetencer hertil.

 

Herudover agter Landsstyret til Landstingets Efterårssamling at fremsætte beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikræfttrædelse for Grønland af lov om Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, der som bekendt også omfatter Institut for Menneskerettigheder. Af protokollens artikel 17 fremgår det, at de nationale forebyggelsesmekanismer skal være på plads indenfor et år efter ratifikationen af protokollen. Landsstyret forudser, at dette forhold - med Landstingets medvirken i fornødent omfang - kan bringes på plads indenfor fristen.

 

 

2: Forventer Landsstyret, at protokollens vedtagelse vil medføre en udvidet rapporteringspligt eller andre administrative merbelastninger?

 

Udenrigsministeriet oplyser, at forslaget ikke forudses at medføre direkte økonomiske, administrative, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser: "Det kan dog ikke udelukkes, at der vil ske en intensivering af inspektionsvirksomheden på steder for frihedsberøvede personer. Der er ikke knyttet nogen national rapporteringsforpligtelse til protokollen."

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at den aktuelle protokol ikke ændrer ved Landstingets Ombudsmands inspektionsarbejde i forhold til det i besvarelsen af spørgsmål 1 beskrevne.

 

 

3: Hvordan stiller de her i landet virkende menneskerettighedsorganisationer sig til protokollens vedtagelse? Er det Landsstyrets vurdering, at de grønlandske afdelinger af f.eks. Amnesty International eller ICC vil forvente at kunne deltage i et nationalt forebyggelsesorgan?

 

For så vidt angår deltagelse i den nationale forebyggelsesmekanisme henviser Udenrigsministeriet til besvarelsen af spørgsmål 1, hvoraf fremgår, at "denne opgave vil blive varetaget af ombudsmandsinstitutionerne, som allerede har tilsvarende opgaver. Skulle det vise sig hensigtsmæssigt at foretage justeringer, vil regeringen være åben herfor." Landsstyret tilslutter sig som nævnt regeringens vilje til at være åben overfor eventuelle senere justeringer af mekanismerne.

 

ICC har meddelt, at de støtter beslutningsforslaget om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedvaerdigende behandling eller straf, da forslaget er en vigtig del af de igangværende internationale menneskerettighedsmekanismer.

 

Amnesty International - Kalaallit Nunaat har meddelt, at man fuldt tilslutter sig Landsstyrets ønske om at sende det stærkest mulige signal til regeringer verden over, at protokollen ratificeres og herved efterleves. AI-KN understreger vigtigheden af for Grønlands vedkommende, at den nationale mekanisme der skal foretage uanmeldte besøg, har den fornødne ekspertice og kapacitet til at gøre dette. AI-KN finder det naturligt, at det i Grønland er ombudsmanden m/k der har den nationale mekanisme, som det i Danmark er ombudsmanden der har det. I den forbindelse opfordrer AI-KN til, at torturkonventionen inkorporeres i grønlandsk ret og at tortur forbydes i straffeloven, hvilket ikke er tilfældet i dag. Endelig bemærker AI-KN, at såfremt ombudsmanden, på et tidspunkt, har behov for assistance fra AI-KN, er man indstillet på blandt foreningens aktive medlemmer at udpege en eller flere kompetente personer, der kan deltage i dette forebyggelsesorgan.

 

Udenrigsministeriet oplyser, at alle de i Danmark hørte menneskerettighedsorganisationer støtter forslagets vedtagelse. 

 

Landsstyret finder, at tilslutningen til protokollen vil udgøre en ekstra sikkerhed for at der samles op på det værdifulde arbejde, menneskerettighedsorganisationer som ICC og Amnesty International udfører i Grønland og ikke mindst internationalt.

 

Den grønlandske udgave af dette svar fremsendes, så snart det foreligger.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Josef Motzfeldt

 

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE

GREENLAND HOME RULE GOVERNMENT

Nunanut Allanut Pisortaqarfik - Udenrigsdirektoratet – Department of Foreign Affairs

 

 

 

Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaat   Ulloq/dato: 15. maj 2004

maani J. nr.:  09.52-13

 

 

 

UPA04/34, FN-ip naalliutsitsisarnermut tunngasut pillugit isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu

 

Ataatsimiititaliap UPA04/34-mik Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu suliarinninneranut atatillugu ataatsimiititaliap Naalakkersuisut apeqqutinut pingasunut akissuteqaqquai.

 

1: Kalaallit Nunaat inuiattut pinaveersaartitsiarnermut qanoq ilaalissasoq naatsorsuutigineqarpa, tak. isumaqatigiissummi kapitali IV? Kalaallit Nunaannuinnaq naatsorsuussamik pinaveersaartitsinermut oqartussaaffimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaava, Kalaallit Nunaataluunniit inuiaqatigiit ataatsimoorussatut oqartussaaffianni qanoq sinniisuutitaqarsinnaanera isumaliutigineqarsimava?

 

Naalakkersuisut akissuteqarnissaannut atugassanik Nunanut allanut ministeriaqarfiup makku ilisimatitsissutigai:

 

"Folketingip Ombudsmandiata suliassaqarfimmini suliassat inuiattut pinaveersaartitsinermut tunngasut suliarisarereerpai tamatumunngalu suliassatigut killiliussat taakkununngalu piginnaatitaaffiit pisariaqartinneqartut pigereerlugit. Nutaanilli inatsisiliornissamut siunnersuutit taakkununngalu nassuiaatit ombudsmandip suliaasa avataanniipput nutaanilli inatsisiliornermut tunngasunut inuit pisinnaatitaaffiinut tunngassuteqartunut tunngatillugu suliffeqarfiit pineqartut il.il., taakkununnga ilanngullugit Institut for Menneskerettigheder, aamma nutaanik inatsisiliornissamik pisariaqartitsinermik eqqaasitsisinnaasoq tusarniaaffigineqartarput. Misilittagarilersimasat kaammattuutillu inuiattut pinaveersaartitsinermut komitiip saqqummiussinnaasai eqqarsaatigalugit iluarsiisoqarnissaa naapertuuttoq paasinarsissappat danskit naalakkersuisui tamatumunnga piareersimassapput."

 

Folketingip Ombudsmandiata suliaanut ilaapput naalagaaffiup Kalaallit Nunaannut tunngatillugu inatsiseqartitsinera - taakkununnga ilanngullugit politiit aamma kriminalforsorgi - taamatuttaarlu kalaallit danskit parnaarussiviiniittut aamma kalaallit Danmarkimi pineqaatissinneqarsimasut katsorsagassat napparsimasut aamma ilaallutik. Naalakkersuisut isumaqarput pinaveersaartitsinermut tunngasut Danmarkimit allaanerusumik Kalaallit Nunaanni aaqqissuunneqarnissaannut tunngavissaqanngitsoq, danskilli naalakkersuisuisa kingusinnerusukkut iluarsiisinnaanernut piareersimarusunnerat akuersaarlugu.

 

Inatsisartut Ombudsmandiata ilisimatitsissutigaa Folketingip Ombudsmandia peqatigalugu suliassaqarfigeriikkami iluini suliassat suliassanut inuiattut pinaveersaartitsinermut tunngassuteqartunut naapertuuttunik suliaqartareerluni aammalu suliassatigut killiliussat taakkununngalu piginnaatitaaffiit pisariaqartinneqartut pigereerlugit.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni nunat tamalaat akornanni pissutsinik ilisimatusarnerit inuttullu pisinnaatitaaffiit pillugit danskit qitiusumik ingerlatsiviat pillugu inatsisip (lov om Dansk Center for Internationale Studier og  Menneskerettigheder) Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik peqqussut pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut, aamma naluneqanngitsutut Inuit pisinnaatitaaffii pillugit ilisimatusarfimmik (Institut for Menneskerettigheder) ilaqartup Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu kunngip peqqussutaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannik aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunnialersaarpaat. Isumaqatigiissummut tapiliussami immikkoortoq 17-imi takuneqarsinnaavoq  inuiattut pinaveersaartitsinermut tunngasut isumaqatigiissummut tapiliussap atuutilersinneqarneranit ukiup ataatsip ingerlanerani inissinneqareersimassasut. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat tamanna pisariaqassappat Inatsisartut peqataanerisigut piffissaliussap iluani naammassineqarsinnaassasoq.

 

 

2: Isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnera annertusisamik nalunaaruteqartussaatitaanermik allaffissornikkulluunniit allatigut suliakkersuinermik nassataqassasoq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat?

 

Nunanut allanut ministeriap ilisimatitsissutigaa siunnersuutip aningaasaqarnikkut, allaffissornikkut, inuussutissarsiornermi aningaasaqarnikkut avatangiisitigulluunniit kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngitsoq: ”Taamaattorli sumiiffinni inunnut nammineersinnaajunnaarsagaaffiusuni takusaasarnermik ingerlatsinerup sukannernerulersinnissaa mattunneqarsinnaanngilaq. Isumaqatigiissummut nunamit namminermit nalunaaruteqartussaatitaasoqanngilaq."

 

Naalakkersuisut isumaqarput isumaqatigiissummut tapiliussakkut Inatsisartut Ombudsmandiata apeqqummi 1-imi nassuiaatigineqartumut akissummut tunngatillugu takusaasarnermik suliaqarnera allanngortinneqanngitsoq.

 

 

3: Inuit pisinnaatitaaffiinik illersuisut suliniaqatigiiffii nunatsinni atuuttut isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaanut qanoq isumaqarpat? Assersuutigalugit Amnesty Internationalimut ICC-mulluunniit nunatsinni immikkoortortat nunatsinni pinaveersaartitsinermut oqartussaaffimmi peqataatitaqarsinnaanerminnik nasorsuutiginnissinnaanersut Naalakkersuisut naliliippat?

 

Inuiattut pinaveersaartitsinermut tunngasuni peqataanermut tunngatillugu Nunanut allanut ministeriaqarfiup apeqqummut 1-imut akissut innersuussutigaa, tassani takuneqarsinnaalluni ”suliassaq tamanna ombusmandeqarfinnit taamatulli suliassaqareersunit isumagineqassaaq. Iluarsiisoqarnissaa naapertuuttoq paasinarsissappat danskit naalakkersuisui tamatumunnga piareersimassapput.” Taaneqareersutut danskit naalakkersuisui kingusinnerusukkut iluarsiisinnaanermut piareersimarusunnerat Naalakkersuisut akuersaarpaat.

 

ICC-p nalunaarutigaa naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut tapersersoritsik, tassami siunnersuut nunani tamalaani inuit pisinnaatitaaffiinut tunngasut aallartereersut ilagimmassuk pingaarutilik.

 

Amnesty International – Kalaallit Nunaat nalunaarput isumaqatigiissummut tapiliussap atuutilersinneqarnissaanik taassumalu malinneqarnissaanik nunarsuarmi sumi tamani naalakkersuisunut sakkortunerpaamik ersersitsinissamik Naalakkersuisut kissaataat tamakkiisumik akuersaaritsik. AI-KN Kalaallit Nunaannut tunngatillugu inuiattut iliuuseqartussat nalunaaqqaaratik takusaasartussat pisariaqartinneqartumik pikkorissuseqarnissaat pingaartillugu erseqqissarpaat. AI-KN-ip pissusissamisoorsoraa Kalaallit Nunaanni ombudsmandi tassaasoq nunami namminermi iliuuseqartussaq soorlu aamma Danmarkimi ombudsmandi taamaaliortussaasoq. Tamatumunnga atatillugu AI-KN kaammattuivoq naaliutsitsisarnermut tunngatillugu isumaqatigiissut Kalaallit Nunaanni inatsisinut ilanngunneqassasoq kiisalu naalliutsitsisarneq pillaasarneq pillugu inatsimmi inerteqqutigineqassasoq, ullumikkut taamaattoqanngimmat. Kiisalu AI-KN-p oqaatigaa ombudsmandi piffissap ilaani Amnesty International Kalaallit Nunaannit ikiorneqarnissamik pisariaqartitsissagaluarpat peqatigiiffiup ilaasortaasa akornanni inunnik piginnaasalinnik ataatsimik arlalinnilluunniit  pinaveersaartitsinermi tamatumani peqataasinnaasumik toqqaasoqarsinnaanissaa piareersimaffigineqartoq.

 

Nunanut allanut ministeriaqarfiup ilisimatitsissutigaa Danmarkimi inuit pisinnaatitaaffii pillugit suliniaqatigiiffiit tamarmik siunnersuutip akuerineqarnissaa tapersersoraat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput isumaqatigiissummut tapiliussamut akuersaarnikkut inuit pisinnaatitaaffii pillugit suliniaqatigiiffiit, soorlu ICC-p aamma Amnesty Internationalip Kalaallit Nunaannut minnerunngitsumillu nunanut tamalaanut suliaasa naleqaqisut katersorneqarnissaat qularnaarunneqassasoq.

 

 

 

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

 

 

Josef Motzfeldt