Samling

EM 2004/34.1

3. maj 2004

Aqqaluk Lynge

 

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN-konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Herværende forslag om ratifikation af den af FN vedtagne protokol  til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1987 kan Inuit Ataqatigiit tilslutte sig med følgende bemærkninger:

 

Protokollen er en præcisering af den oprindelige konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1987. Inuit Ataqatigiit skal bemærke at denne protokol har en særlig og vigtig betydning for Grønland eftersom det berører en af de kedeligst forhold i den dansk grønlandske fællesskab nemlig de tidsubestemte straffeforanstaltninger, og efterfølgende deportation til Danmark betyder at kriminelle grønlændere kan tvinges væk fra deres eget land til fremmede forhold i institutioner som af mange eksperter er blevet betegnet som  umenneskelige samt at den såkaldte behandlingsdom ikke indeholder skær af behandling overhovedet.

 

Det synes som om denne nedværdigende behandling af kriminelle i fremmed kultur

f.eks. på Herstedvester, hvor der de  sidste mange år har siddet op mod en snes indsatte burde vække til eftertanke hos danske myndigheder og politikere. Inuit Ataqatigiit støtter den Nordatlantiske gruppe i Folketinget, der har taget dette spørgsmål op med besøg på stedet og gruppens henvendelser til justitsministeren, uden dog at få denne har funder særlig anledning til at gøre noget ved sagen. Men sådanne reaktioner er vi jo vant til, men det er stadig uacceptabelt at disse myndigheder hidtil har negligeret dette forhold – og så kan man tilslutte sig så mange konventioner, hvis ikke man efterkommer dem og mener at det er de andres problem og ikke ens eget, så kan det jo blive svært.

 

Inuit Ataqatigiit finder at det er på tide at Landssyret støtter de grønlandske folketingsmedlemmers bestræbelser på at få løst Herstedsvester problemet således at Folketinget, der skal behandle dette spørgsmål før sommerferien kan få klart at vide, at også  Landsstyret støtter bestræbelserne for at få etableret et lukket behandlingsinstitution i Grønland til erstatning for den umenneskelige vilkår vi byder vore syge, kriminelle indsatte.

 

Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit ratifikation af protokollen til FN-konventionen og anbefaler udvalgsbehandling før 2. behandlingen.

UPA 2004/34.1

3. maj 2004

Aqqaluk Lynge

 

Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

Siunnersuut manna naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni FN-ip isumaqatigiissutaata 1987-meersup atsiorneqarnissaa siunertaralugu saqqummiunneqartoq, Inuit Ataqatigiinniit imatut oqaaseqarluta akuersaarne-qarnissaa inassutigissavarput:

Isumaqatigiissutip matuma naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni 1987´-meersup nutarsarneqarneratigut isumaqatigiissut ersarissaavi-giniarneqarpoq. Inuit Ataqatigiit tungaanniit malugeqquneqarpoq, isumaqatigiissut manna nunatsinnut immikkut pingaaruteqassusia erseqqissaatigissallugu, tassami nunatta Danmark-illu naalagaaffeqatigiinneranni pissutsinut nuanniinnerpaanut tunngassuteqarluinnarmat, tassalu siumut sivisussusilimmik aalajangiigaariinngitsumik pineqaatissiinermut Danmarkimilu parnaarussat pineqartarnerannut attuumassuteqarmat. Tamannami immikkut ilisimasalippassuit akornanni inunnik peqqarniitsuliornertut aammalu nakorsaanissaq siunertaralugu isertitsivimmiittussanngortitsinerigaluit, sukumiinnerusumik nakorsaanertaqanngitsuusoq oqaatsiginiarneqartarpoq.

Taamaattumik isumaqarnarpoq taamanut nunami sungiusimanngisami, soorlu Herstedvesterimi,  nikanarsaanertut taaneqarsinnaasumik inissiisarsimaneq, qallunaat oqartussaasuinut aammalu politikeriinut eqqarsalersitsisimassagaluartoq. Inuit Ataqatigiit tungaanniit Folketingimi Atlantikup Avannaaneersut gruppiat apeqqummut matumunnga suliniuteqarnerat tapersersorpaat, tassami taakkua takuniaasarsimanitik tunngavigalugit inatsiseqarnermut ministerimut saaffiginnissuteqar-simapput, ajoraluartumik taassuma sukumiinerusumik iliuuseqarneranik kinguneqarsiman-ngitsumik. Taamatullu pisoqartarnera takornartarinngilarput, taamaattorli pinngitsoorumanngilagut erseqqissaatigissallugu taamatut pissusiviusunik isiginngitsuusaarinninneq akuersaarneqarsin-naanngimmat. Isumaqatigiissutimmi tamakkununnga aammalu allarpassuarnut tunngassuteqartut malinneqarnissaat soqutiginngikkaani, ajornartorsiutilli allanut tunngassuteqartutut isigerusun-nerugaanni, ajornartorsiutit anigorneqarnavianngillat.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit tungaanniit Naalakkersuisut piumasaqarfigissavagut, kalaallit folketingimi issiatuutitaasa Herstedvester-imi ajornartorsiutit pillugit aaqqiiniarnerannik taperseeq-qullugit, taamaaliornermikkullu Folketingi sunnerniarniassammassuk aasamut sulinngiffe-qalernissaq sioqqullugu aalajangiivigisinnaaniassammassuk, nunatsinni isertitsivimmik matoqqasumik pinerluuteqarsimasunut katsorsaaviusinnaasumik pilersitsisoqarnissaanik piviusunngortitseqqullugit. Tassami massakkutut pinerluuteqarsimasortagut nappaataat nakorsaaviginagit pinnittoqartarnera inoqatitsinnut peqqarniitsuliornerummat.

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit tungaanniit, FN-ip isumaqatigiissutaata atuutilersin-neqarnissaa akuersaarneqarnissaa peqataaffigissavarput, aappassaaneerneqannginnerminilu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa innersuussutigalutigu.