04FM/01.25.01-48 Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaanik Naalakkersuisut.. (Isak Davidsen, Siumut)

25. februar 2004 FM 2004/ 48

I henhold til § 32 i Landstingets Forretnings­orden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)

Begrundelse:

I 1992  blev 31 moskusokser landsat på Svartenhuk, og hvor man dengang besluttede at frede disse i 10 år.

I 2002 var der en optælling med deltagelse af Naturinstituttet, og det blev oplyst, at der var jærv ved Svartenhuk næsset, men optællingen foregik alene ved et område på  Svartenhuk næs.

På denne optælling oplyste naturinstituttet der kun var 200 moskusokser, der hvor man landsatte dyrene, og netop på baggrund af dette indstillede Naturinstituttet at der ikke blev foretaget  en jagt på disse.

I forbindelse med Anthon Frederiksens fremsættelse i Landstinget den 25. november 2003, oplyste Landsstyremedlemmet i sit svar vedrørende moskusokser, at Landsstyret var enig i en ubegrænset jagt på Svartenhukhalvøen. Desværre blev dette ikke realiseret.

Befolkningen i Upernavik samt befolkningen i de sydligste bygder i Upernavik oplyste, at der er mange moskusokser på hele halvøen, hvor man tit blandt andet har observeret store flokke moskusokser.

Nogle fangere har oplyst, at mange moskusokser havde spredt sig på hele Svartenhukhalvøen, og at såfremt man ikke foretog en regulering af disse, vil der kunne opstå problemer med føden.

Nu er der gået næsten 13 år fra man landsatte dyrene, derfor er det svært at tilbagevise fangernes ord om, at mange moskusokser har spredt sig på hele dette halvø, idet disse følger dyrene tæt, og derfor er det svært at modsige dem i Landstinget.

Da Naturinstituttets optælling kun vedrørte et bestemt område ved halvøen, kan det være svært at modsige fangernes tilbagevisning om at der kun er 200 dyr, idet dyrene havde spredt sig.

Endvidere bør det nævnes, at folk fra Upernavik og Uummannaq kun kan jage en begrænset mængde af kvoterede moskusokser og rensdyr, og man kan sågar sige at deres muligheder for jagt på de traditionelle rensdyr- og moskusokseområder stort set ikke er eksisterende.

Jeg mener, at man bør være lydhør overfor fangernes påstand om at moskusokserne, som blev landsat i Svartenhukhalvøen, nu er i stort antal.

Disse har ved selvsyn observeret dyrene, og er overvågne over kvoterede dyr, og kan bevise at de moskusokser som blev landsat på Svartenhukhalvøen ikke kun er på 200 dyr.

Derfor ønsker jeg at Landstinget giver sin tilslutning til at pålægge Landstyret at tildele en kvote af moskusokserne på Svartenhuk, idet jeg mener at en begrænset kvote kan være til gavn for fangere i Nordgrønland, samtidig med at en begrænset jagt ikke vil skade en bæredygtig udnyttelse af de moskusokser som blev landsat på Svartenhukhalvøen og ikke kan true disse med udryddelse.

Jeg vil opfordre til at man i forbindelse med en kommende jagt sætter Frednings- og Miljøudvalget til at foretage en grundig undersøgelse samt at man forespørger Naturinstituttet om, hvilke procedurer der blev anvendt i forbindelse med optællingen i 2002.

Afslutningsvis skal jeg opfordre Landstyret om at tænke sig godt om, og være opmærksomme i forbindelse med deres arbejde for at lette vilkårene for brugerne, dvs. fangere.

På denne baggrund fremsætter jeg en beslutningsforslag om en tildeling af kvote på moskusokser på Svartenhukhalvøen, og ser med spænding frem til Landstingets stillingtagen, men jeg håber at vi kan komme til enighed om at bruge fangeres egne observationer som grundlag for en beslutning.

25. februar 2004       UPA 2004/ 48

  Inatsisartut suliriaasianni §32 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisassatut sunnersuuteqarpunga.

  Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)

  Tunngavilersuut:

1992-mi Umimmaat Siggummut nunigunneqartut 31-uisimapput, taamanikkullu aalajangertoqarsimavoq ukiuni qulini piniarneqassanngitsut.

2002-mi Pinngortitaleriffik peqatigalugu kisitsisoqarpoq, oqartoqarlunilu ”kukiffaajuumik” Sigguup nuussuani peqartoq, kisitsinermili Sigguup Nuussuani nunataq annertulaartoq kisitsinermi kisimi najoqqutarineqarsimavoq.

Kisitsinermi tassani Pinngortitaleriffiup oqaatigisimavaa taamaallaat nuna nunnigussiffiusimasoq 200-nik umimmaqartoq, tamannalu tunngavigalugu piniagaasinnaanerat Pinngortitaleriffiup inassutigisinnaasimanngilaa.

2003-mi  25. november Anthon Frederiksen-ip saqqummiussinerani Inatsisartuni umimmannut taakkununnga tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqaataanni ersippoq Siggummi killilersugaanngitsumik piniartoqarsinnaanera Naalakkersuisut isumaqatigigaat. Tamannali ajuusaarnaraluartumik timitalerneqanngilaq.

Upernavik-mi innuttaasut kiisalu upernaviup nunaqarfiini kujassinerusuniittut piniartut oqarnerisigut Nunatarsuaq annertumik umimmappassuaqalersimavoq, ilaatigutUmimmaat ataatsimoortut amerlaqisut akutunngitsumik takuneqartarsimallutik.

Piniartut ilaasa oqaatiginninnerat tassaavoq Sigguup nunatarujussuanut Umimmaat amerlaqisut siaruarsimalersimasut, ikilisarneqanngikkunillu nerisassaqarniarnermikkut ajornartorsiulersinnaasut.

Nunnigussinermiit Ukiut maanna 13-nissaat qaaniutilerpoq, taamaattumik Umimmaat ikittuunngitsut Nunatarsuarmi tassani siammarsimarsimanerannik piniartut oqaatigisaat assortussallugu ajornakusoorpoq, taakkumi qanimut aamma malinnaaffigaat, taamaattumillu Umimmaat amerlilluinnarsimanerannik oqalunnerat Inatsisartuni assortoruminaatsuuvoq.

Pinngortitaleriffiup Umimmannik kisitsinerani Nunatap aaliangersimaqqissaartuinnaap kisitsiffigineqarsimaneratigut Umimmaat siammarsimanerat pissutigalu naliliisimaneq 200-innar-nut piniartut ilumuunngitsutut taajumammassuk isumaqatiginartorujussuuvoq.

Aammalu eqqaanngitsoorneqassanngilaq Upernavimmiut Uummannarmiullu Tuttunik Umim-manillu killilersukkanik piniarsinnaanerat killilerujussuuvoq, oqartoqarsinnaalluni allaat tuttoqarfinnut umimmaqarfinnullu piniariarsinnaanerat ajornarluinnartoq.

Siggummulli nunnigussisoqarsimaneratigut maannalu Umimmaat amerlilluinnarsimanerannik oqaaseqarnikkut piniartut tusaaniarneqartariaqartut isumaqarluinnarpunga.

Taakkumi qanimut takunnittuusarput, piniagassanillu killilersugaasunik isiginnittuullutik, uppernarsarsinnaallugulu ilumut Siggummut Umimmaat nunnigunneqarsimasut maannakkut 200-innaannginnerat.

Taamaattumik Inatsisartut saaffigaakka Siggummi Umimmannik pisassiinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat taperseqqullugu, isumaqaramami killilimmik pisassiinikkut Piniartut Avannaaniitut iluaquserneqarsinnaasut, aammalu Siunissami piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu killilimmik pissassiinerup Umimmaat Siggummi nunnigunneqarsimasut ulorianartorsiortinnavianngikkaat nungutaanissaannut.

Kaammattuutigiumavara pisassiinissamut eqqissisimatitsinermut ataatsimiititaliaq sukumiisumik misissuisinneqassasoq, Pinngortitaleriffillu paasiniaaffigineqassasoq, 2002-mi Siggummi Umimmannik kisitsinermi qanoq periaaseqartoqarsimanersoq.

Naggataagut Naalakkersuisut kaammattorumavakka eqqarsarluaqqullugit, atuisullu tassa piniartut atugaasa pitsanngorsarniarnerannut suliniarnermi isiginnilluaqqullugit.

Taamaalillunga Siggummi umimmannik pisassiisinnaanermut aaliangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiuppara, pissanganarpoq Inatsisartut qanoq isummerumaarnerat, neriuutigaarali isumaqatigiissutigisinnaagipput Piniartut namminneq isiminnik takusaat aamma aaliangerniarnitsinni toqqammavittut atorsinnaajumaarigut.