Isumaliutissiissut

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg

vedrørende

forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen

(Af Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)

Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

 

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem  Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Formand

Landstingsmedlem  Isak Davidsen, Siumut, Næstformand

Landstingsmedlem  Otto Jeremiassen, Siumut

Landstingsmedlem  Jakob Sivertsen, Atassut

Landstingsmedlem  Palle Christiansen, Demokraterne

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået beslutningsforslaget og  be­mærker:

Frednings- og Miljøudvalget skal indledningsvist nævne, at beslutningsforslaget nød bred tilslutning i forbindelse med 1. behandlingen den 20. april 2004. Det blev dog fra Demokraternes side påpeget, at en udnyttelse af de pågældende moskusokser principielt skal bero på en grundig undersøgelse af bestanden forud for en eventuel udnyttelse.

Frednings- og Miljøudvalget  har i dets behandling af forslaget aflagt besøg på Naturinstituttet med henblik på at erhverve nærmere viden om moskusoksebestanden på Svartenhukhalvøen.

Frednings- og Miljøudvalget skal fremhæve, at udnyttelse og beskyttelse af moskusokser giver en oplagt mulighed for udpræget lokal- og regionalforvaltning. Lokalt og regionalt bør man indgå i et positivt og tæt samarbejde med Landsstyret herom, og medvirke til at der udarbejdes forvaltningsplaner, strategier og målsætninger for udnyttelsen og beskyttelsen disse fangstdyr. 

Moskusokserne på Svartenhukhalvøen, der blev udsat i 1991, er i lighed med de moskusokser, der i tidens løb er udsat i Syd, - Vest og Nordgrønland ikke oprindelige bestande. Moskusokserne er  udsat med henblik på udnyttelse. 

De moskusokser, der i 1960´erne blev udsat i Kangerlussuaq, er forvaltet på en sådan fornuftig vis, at bestanden har fået lov til at udvikle sig eksplosivt, hvorefter udnyttelsen i dag har fået en markant kommerciel betydning for fangere i ikke mindst Sisimiut og Maniitsoq kommuner. Hertil kommer, at bestanden har vital betydning for turismen i området samt at bestanden yderligere er genstand for trofæjagt.

I forhold til eksempelvis bestanden i Kangerlussuaq er bestanden på Svartenhukhalvøen meget begrænset, og det er påkrævet at Upernavik og Uummannaq kommuner i nøje samarbejde med Landsstyret fastlægger en klar strategi for, hvorledes man ønsker at bestanden skal udnyttes og beskyttes, og at der i givet fald anlægges en fornuftig, herunder selektiv og forsigtig politik for afskydningen. Trofæjagt, turismeøjemed og/eller selektiv og yderst begrænset udnyttelse til eget brug er de umiddelbare muligheder.

Vælger man at påbegynde fangst på nuværende tidspunkt, så skal man være klar over, at bestandsforøgelsen reduceres, og at kommerciel udnyttelse i større omfang har meget lange udsigter. Dette i modsætning til, at man lader bestanden forsøge at udvikle sig optimalt.

Frednings- og Miljøudvalget agter ikke at gå nærmere ind i denne vurdering, men vil overlade det til Landsstyret og de pågældende kommuner.

Frednings- og Miljøudvalget skal bemærke, at udsatte arter kan influere negativt på den oprindelige fauna og flora på de lokaliteter, hvor udsætningerne er sket.  

Frednings- og Miljøudvalget skal henvise til den enestående flora, der findes på Svartenhukhalvøen omkring Laksefjorden. Fra både Landsstyret og Upernavik kommune skal man være meget opmærksomme på, at den særlige flora i området nyder beskyttelse.  

I forbindelse med debatten omkring forslaget blev der fremført spørgsmål om tilstanden for andre lokale og regionale bestande af moskusokser. Da forslaget snævert omhandler moskusokserne på Svartenhukhalvøen har Udvalget ikke beskæftiget sig med tilstanden for øvrige større eller mindre bestande i Vestgrønland, men udvalget har taget Landsstyremedlemmets bemærkninger herom til indtægt på den vis, at Udvalget fremtidigt løbende forventer at blive orienteret om de undersøgelser, der bliver gennemført om tilstanden for landets moskusoksebestande samt at Udvalget holdes orienteret om Landsstyreområdets fremtidige undersøgelsesplaner og strategier for disse bestande.  

Såfremt Landsstyret følger principperne i Naturbeskyttelsesloven omkring beskyttelse/udnyttelse af vores levende ressourcer, så kan Udvalget principielt støtte forslaget og vil overlade det til  Landsstyret at følge op på Landstingets beslutning.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Frednings- og Miljøudvalg i enighed overgive forslaget til 2. behandling i Landstinget med en indstilling om, at forslaget vedtages i dets foreliggende form.

	Aqqaluk Lynge (IA), Formand
Isak Davidsen (S)		Otto Jeremiassen (S)
Jakob Sivertsen (A)		Palle Christiansen (D)

Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortamit Isak Davidsenimit, Siumut)

 

pillugu

 

Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Aalajangiiffigisassatut iunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

 

Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut misissuataarpaa oqaatigissallugulu:

 

Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata aallarniutigalugu oqaatigissavaa aalajangiiffigisassatut siunnersuut ulloq 20. april 2004 siullermeerneqarmat siamasissumik isumaqatigineqartoq. Demokraatiniilli tikkuarneqarpoq umimmaat pineqartut iluaqutiginiarneqarnissaat tunngaviusumik isigalugu iluaquteqarniarsinnaaneq sioqqullugu umimmaqasutsip sukumiisumik misissuiffigineqarneranik tunngaveqartariaqartoq.

 

Siunnersuummik suliarinninnerminut atatillugu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq Siggummi umimmaat annertunerusumik paasisaqarfiginissaat siunertaralugu Pinngortitaleriffiliarsimavoq.

 

Siunnersuummik suliarinninnerminut atatillugu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap erseqqissassavaa umimmaat iluaqutiginiarneqarnissaat illersorneqarnerallu sumiiffimmi nunallu immikkoortuani malunnartumik aqutsinissamut periarfisiisuulluarmat. Taakkununnga tunngatillugu Naalakkersuisut sumiiffinnit nunallu immikkoortuinit pitsaasumik qanimullu suleqatigineqartariaqarput piniakkallu taakku iluaqutiniarneqarnissaannut illersorneqarnissaannullu aqutsinikkut pilersaarusiornissaq, periusissiornissaq anguniagassiornissarlu peqataaffigalugit.

 

Umimmaat 1991-imi Siggummut nuutat Kujataanut, Kitaanut nunattalu Avannaanut ukiut ingerlanerini umimmannut nuunneqaqqaartunut taakkununnga ilaanngillat. Umimmaat iluaqutiginiarneqarnissaat siunertaralugu nuutaapput.

 

Umimmaat 1960’ikkunni Kangerlussuarmut nuunneqartut ima isumatusaartigisumik aqutsivigineqarsimapput amerliartupiloornissamut periarfissaqartinneqarsimmallutik, ullumikkullu minnerun-ngitsumik Sisimiut Maniitsullu kommuniini piniartunut aningaasarsiornikkut malunnarluartumik sunniuteqalersimallutik. Tassungattaaq ilanngutassaavoq umimmaqassuseq piffinni taakkunani takornariaqarnikkut annertuumik pingaaruteqalersimammat soorluttaaq umimmaqassuseq tammajuitsussarsiorluni piniarnikkut atugaalersimalluni.

 

Assersuutigalugu Kangerlussuarmi umimmaqassutsimut sanilliullugu Siggummi umimmaqassuseq killilerujussuuvoq, Upernaviullu Uummannallu kommuniisa Naalakkersuisunik suleqateqarluinnarlutik erseqqissumik periusiliuuttariaqarpaat umimmaqassuseq qanoq iluaqutiginiarneqarlunilu illersorneqartariaqartoq, taamaattoqalerpallu isumatuumik, toqqakkamik mianersortumillu piniarsinnaanermut periusissiortoqarnissaa kissaatigineqarluni. Tammajuitsussarsiorluni piniarneq takornariaqarnermut tunngatillugu toqqarneqarsinnaasuussaaq toqqarneqarsinnaalluniluunniit, aammalu nammineq atugassatut iluaquteqarniarsinnaaneq killilerujussuussalluni.

Piniarneq maannakkut aallartinneqassasoq toqqarneqarpat ilisimasariaqarpoq umimmaqassutsikkut amerleriaatit ikilisinneqassasut, aningaasarsiutigalugulu annertunerusumik iluaquteqarniarsinnaaneq sivisoorujussuarmik utaqqisariaqassasoq.  Tamatuma illua tungerissavaa umimmaqassutsip annertu-nerpaaffissaminut periarfissinneqarnissaa.

 

Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq taamatut naliliinialersaanngilaq, Naalakkersuisunulli kommuninullu pineqartunut tamanna isumagitikkumanerullugu.

 

Sigguup Qeqertaasaa eqqarsaatigalugu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap Sigguup Qeqertaasaata eqqaani Eqalugaarsuit Sulluat nalinginnaasuunngitsunik naasoqarmat maluginiaqqussavaa. Naalakkersuisut Upernaviullu kommuniata eqqumaffigeqqissaartariaqarpaat tamaani naasut immikkuullarissut illersugaammata.

 

Siunnersuutip oqallisigineqarneranut tunngatillugu sumiiffinni nunallu immikkoortuini allani umimmaat allat qanoq issusiannik apeqqut saqqummiunneqarpoq. Sigguup qeqertaasaani umimmaat kisimik siunnersuumi pineqarmata nunatta kitaani umimmaat ikinnerusut amerlanerusulluunniit qanoq issusiat ataatsimiititaliap eqqarsaatiginngilaa, Naalakkersuisunullu ilaasortap tamatumunnga tunngatillugu oqaatigisai ataatsimiititaliap ima paasivai nunatsinni umimmaqassutsimut misissuinernik ingerlatat pillugit ataatsimiititaliaq siunissami ingerlaavartumik tamanna pillugu ilisimatinneqartarnissaminik naatsorsuutiginnittoq kiisalu umimmaqassutsinut taakkununnga siunissami Naalakkersuisoqarfiup misissuinissanik pilersaarutai periusissaalu pillugit ataatsimiititaliaq ilisimatinneqartarumaartoq.

 

Uumassusilinnik isumalluutigisassat illersorneqarnissaat iluaqutigineqarnissaallu pillugit Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsimmi tunngaviutinneqartut Naalakkersuisunit malinneqarpata taava tunngaviusumik isigalugu siunnersuut ataatsimiititaliap tapersersinnaavaa, Inatsisartunillu aalajangiivigineqarnera tunngavigalugu Naalakkersuisunit malitseqartinneqartussanngorlugu.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliata isumaqatigiittup   siunnersuut Inatsisartunut aappassaanigassanngortippaa, inassutigalugulu siunnersuut iluserisamisut akuersissutigineqassasoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________

Aqqaluk Lynge (IA),

       Siulittaasoq

 

 

_________________________ ________________________

              Isak Davidsen (S),              Otto Jeremiassen (S)

              Siulittaasup tullia

 

 

__________________________ ________________________

            Jakob Sivertsen (A)                                                Palle Christiansen (D)