19. april 2004                                                                                                                       FM 2004/82

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for en handlingsplan  for privatisering af indhandlings- og produktionsanlæg på bygderne.

(Atassuts landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer og Justitsområdet)

 

1. behandling

 

Landsstyret er glad for det fremsatte beslutningsforslag, idet forslaget harmonerer ganske godt med landsstyrets generelle politiske holdning til og aktuelle politik om, hvem der bør drive produktionsanlæg. Derfor skal der knyttes et forholdsvis kort svar til forslaget.

 

Det er ikke afgørende for landsstyret, at inhandlings- og produktionsanlæg, hvadenten de befinder sig i byerne eller på bygderne absolut bør drives af det offentlige. Når dette er sagt, kan vi spørge os selv, hvorfor det offentlige er så stærkt involveret i driften af produktionsanlæg i dagens Grønland. For at gøre en lang historie kort kan vi sige, at  statslig drift af disse anlæg går helt tilbage til kolonitiden; og efter hjemmestyrets indførelse overtog hjemmestyret som bekendt de statslige anlæg.

 

Men i de allerseneste år har lokalbefolkningen enkelte steder – som det også påpeges i beslutningsforslaget –  overtaget driften af produktionsanlæg fra det offentlige. Det drejer sig hovedsageligt de steder, hvor råvaregrundlaget er til stede. Landsstyret er glad for denne udvikling, idet vi ikke er i tvivl om, at bygdebefolkningens større engagement i deres lokale anligender vil være til gavn for hele landet..

 

Som det vil være bekendt for de fleste, besluttede landsstyret for nylig at tilbyde lokalbefolkningen at overtage driften af en række produktionsanlæg, der i øjeblikket drives af NUKA A/S. I øjeblikket foregår der med inddragelse af sagkyndige konsulenter undersøgelser og vurderinger af, på hvilken måde lokal overtagelse af disse anlæg i nær fremtid kan sikre deres videre eksistens. Vi regner således med at kunne indhøste nyttige erfaringer af den påtænkte overtagelse, således at erfaringerne i fremtiden forhåbentlig kan bruges i lignende situationer. 

 

Landsstyret er som allerede bemærket principielt enig i beslutningsforslaget. Det er således ikke ideologien, der adskiller forslagstillerne og landsstyret i denne sag; men landsstyrets holdning er snarere, at øget privatisering af produktionsanlæg bør ske efter lokalbefolkningens eget initiativ eller med samarbejde med andre, og at vi som følge heraf og på grundlag af konkrete og saglige undersøgelser bør vurdere, om lokalbefolkningens overtagelse af de pågældende anlæg kan ske med

succes med henblik på at vidreføre driften af disse og samtidig sikre, at lokabefolkningerne ikke overbebyrdes som følge af overtagelserne

 

Med disse bemærkninger skal vi fra landsstyrets side indstille beslutningsforslaget til forkastelse, idet privatisering af offentligt ejede produktionsanlæg allerede er igangsat og vil blive vidreført.

19. april 2004                                                                                                                    UPA 2004/82

 

Nunaqarfinni tunitsiviit aammalu nioqqutissiorfiit namminersortunngorsarneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut pilersaarummik suliaqartinneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. 

(Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

Akissut

(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)

 

 

Siullermeernera

 

Isummerfigisassatut siunnersuut saqqummiussaq naalakkersuisut nuannaarutigaat siunnersuummi nioqqutissiorfiit kikkunnit ingerlanneqarnissaannik naalakkersuisut politikikkut isumaannut nalinginnaasumut naleqqulluarmat. Taamaattumik siunnersuummut akissusiaq naatsukullaassaaq. Naalakkersuisunut pingaarnerunngilaq tunitsiviit nioqqutissiorfiillu illoqarfinniikkunik nunaqarfiniikkunilluunniit pinngitsorrnatik pisortanit ingerlanneqarnissaat.

 

Tamanna oqaatigereerlugu immitsinnut aperisinnaavugut sooq nunatsinni pisortat nioqqutissiorfinnik ingerlatsinermut nalitsinni taamak akuutiginersut. Oqaluttuassartaa takigaluartoq naatsumik oqaatigisinnaavarput taasat naalagaaffimmit ingerlanneqarnerat nunasiaanerup nalaanili aallartittoq; naluneqanngitsutut namminersorneruleratta naalagaaffiup ingerlatai taakku Namminersornerullutik Oqartussat tiguaat.

 

Ukiuni kingullerpaani nunaqarfinni ataasiakkaani inuit nioqqutissiorfiit ataasiakkaat ingerlanneqarnerat pisortaniit tiguaat, soorlu aamma tamanna isummerfigisassatut siunnersuummi tikkuarneqartoq. Taamatut pisoqartarnera pinerusarpoq nunaqarfinni nioqqutissiassaqarfiusuni. Aamma tamatumunnga ilanngullugu qaammaanneqariartorpoq nioqqutissiassap pisarinissaa kisimi naammanngitsoq, taamatulli pingaartigaaq pitsaasumik nioqqutissiarinissaa taamaalillunilu unammillersinnaasumik akeqarluni tunineqarsinnaaniassaa.

 

Aamma ilanngullugu taasariaqarpoq siunnersuisartut nioqqutissiorfinnik minnerusunik piginnittunik aningaasanik nioqqutissiornermi atugassanik, ingerlatsinermi naatsorsuutinik, nioqqutissiat pitsaasuunissaannik tuniniarneqarnissaannillu siunnersuisinnaasut ukiuni kingullerni nalinginnaanerulernerisa nioqqutissiorfiit minnerit paatajaannerulersikkaat.

 

Soorlu amerlanerit nalussanngikkaat qanittukkut naalakkersuisut aalajangerput nunaqarfimmiut neqeroorfiginiarlugit nioqqutissiorfiit arlallit massakkut NUKA A/S-ip ingerlassai ingerlatilersinnaagaat.   Piffissami   massumani  siunnersuisartunik  peqateqarluni  misissuisoqarpoq nalilersuisoqarlunilu qanoq iliornikkut nunaqarfimmiut piffissami qanittumi nioqqutissiorfinnik taakkuninnga tigusinissaat pisinnaanersoq ingerlatiinnarnissaat siunertaralugu. Taamaattumik naatsorsuutigaarput tigusinissamik pilersaarutit iluaqutaasussanik misilittagaqarfigisinnaassallutigik siunissami assingusunik pisoqartarnissaani atorsinnaasatsinnik.

 

Naalakersuisut oqaatigereerpaat isummerfigisassatut siunersuut isumaqatigalugu. Tassa isummatta tunngaviatigut Atassut naalakkersuisullu apeqqummi uani isumaqatigiinngissuteqanngilagut; isumarput uaniinneruvoq pissutsinik ataasiakkaanik tutsuiginartumillu misissuillutalu nalilersuisariaqartugut nioqqutissiorfinnik pineqartunik nunaqarfimmiut iluatsittumik tigusinissaat ingerlatseqqinnissaallu aammalu taamatut tigusinerminni ajutuunnginnissaat qulakkeerumallugu.

 

Taamak oqaaseqarluta naalakkersuisuniit inassutigissavarput isummerfigisassatut siunnersuut itigartinneqassasoq tunisassiorfinnimmi pisortat pigisaannik namminersortunut nuussiartuaarneq aallartereermat.