Samling
Med henblik på at afdække om der eksisterer muligheder for, at fangerne kan overgå til erhvervsmæssigt fiskeri eller oppebære en supplerende indtægt fra fiskeri, fremsættes forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for iværksættelse af biologiske undersøgelser af uudnyttede fiskearter i fangerområder.
1. behandling
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst )
Atassuts Landstingsgruppe har stillet et beslutningsforslag om hel eller delvis overgang til fiskeri i yderdistrikterne.
Forslaget er langt hen ad vejen tæt på Landsstyrets politik. Samtidig vil en gennemgang af finansloven vise, at der er afsat 2,4 mio. til erhvervsudviklingsmidler, i Ittoqqortoormiit, Qaanaaq og Kangaatsiaq; i Qaanaaq og Kangaatsiaq fortrinsvis til fiskeriudvikling. Desuden er der afsat projektstøttemidler, på 1,3 mio. kr. hvor en pulje er øremærket bl.a. til fiskeriudvikling, undersøgelser af nye arter vil typisk blive gennemført via denne pulje, hvor Naturinstituttet ofte søges involveret.
Projektstøttemidlerne er gennem årene blandt andet gået til forsøgsfiskeri og redskabsforsøg, eksempelvis har midlerne været med til at opstarte krabbefiskeriet og genopstarte stenbiderfiskeriet. Sidste år gennemførtes blandt andet et forsøg, hvor der blev fanget hajer, hvis kød skulle benyttes til hundefoder. I år forventes både et forsøgsfiskeri og et redskabsforsøg gennemført. Forsøgene gennemføres med deltagelse af lokale fiskere.
Som bekendt er der i 2002 og 2003 gennemført en strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri. Det er sket efter retninglinier udstukket af et rejeudvalgs arbejde fra foråret 2001. Sidste år, i 2003, holdt et tilsvarende udvalg, med deltagere fra hellefiskedistrikterne, møder om fremtiden for fiskeriet efter hellefisk. Og i år har Landsstyreområdet for fiskeri og fangst igangsat en strukturtilpasning i det kystnære fiskeri efter hellefisk med en ramme på 4 mio. kr. Det fremgår i øvrigt også af finansloven.
I den reviderede EU-aftale fra 2003 indgår der et forsøgsfiskeri efter blandt andet hellefisk i Baffin Bugt i år, i et samarbejde med Pinngortitaleriffik/ Naturinstituttet. Der er afsat 3,7 mio. kr. i alt til forsøgsfiskeri med EU-midler. Oplysningerne fra dette forsøg vil kunne benyttes i forbindelse med en overgang til fiskeri i dette område.
Udvikling af et fiskeri i fangerområderne vil med stor sandsynligvis blive fiskeri efter hellefisk. Arbejdet med mulighederne for opstart af fiskeri efter hellefisk i fangerdistrikterne vil derfor blive medtaget i direktoratets arbejde.
Det skal også nævnes, at der i juni måned bliver afholdt en konference om fiskeriet i fremtiden. Konferencen skal munde ud i formuleringer om den fremtidige fiskeripolitik, herunder også nye muligheder, for eksempel i fangerdisktrikterne.
Som et andet område kan det fra Landsstyrets side meddeles, at der er opstartet et arbejde med etableringen af en fisker- fangeruddannelse, der skal forme et uddannelsesforløb for unge, der ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst. Der er tale om en opfølgning på et beslutningsforslag fra 2003 i Landstinget.
Det er et initiativ, der nødvendigvis går på tværs af direktoraternes opdelinger. Et sådant arbejde har ofte den karakter, at mange forskellige områder berøres og derfor involveres. Samtidig er det Landsstyrets politik, at involvere de enkelte kommuner når der er mulighed for dette, ligesom KNAPK bliver involveret i planlægningen.
Det skal præciseres, at der ikke er nogen grund til at opstarte et fiskeri, hvis ikke der er faciliteter til rådighed, der kan modtage og forarbejde, samt i sidste ende afsætte de pågældende produkter. I fangerområderne vil det i vid udstrækning være et område, der nu delvis varetages af Nuka A/S.
Forslaget fra Atassuts Landsstingsgruppe er derfor på den ene side forståeligt, på den anden side må man sige, at der foregår en række initiativer, der peger i samme retning, og dermed er forslaget i vid udstrækning allerede opfyldt. Det indstilles derfor, at forslaget ikke vedtages i den fremlagte form.
Piniartut inuussutissarsiutigalugu aalisarnermut ikaarsaarsinnaanerat periarfissaqarnersoq, aalisarnermiluunniit tapertanik isertitaqartoqarsinnaanersoq, qulaajaavigisinnaajumallugu piniartoqarfinni aalisakkat assigiinngitsut iluaqutiginiarneqanngitsut aalisagaqassutsikkut misissuivigineqarnissaat aallartinniarlugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut siunnersuut.
(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Siullermeerinninneq
Akissuteqaat
( Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa avinngarusimasuni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aalisarnermut ikaarsaarialernissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat akissuteqarfigissavara.
Siunnersuut Naalakkersuisut anguniagaannut qanilluinnartuuvoq. Peqatigitillugu aningaasanut inatsit misissuataaraanni atuarneqarsinnaavoq, inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnissaannut aningaasanik 2,4 mio.kr-inik immikkoortitsisoqarpoq, Qaanaami, Kangaatsiami Illoqqortoormiunilu atugassanik; Qaanaami Kangaatsiamilu pingaarnerusumik aalisarnissamut atorneqartussaapput. Aammattaaq suliniutinut tapiissutissanik immikkoortitsisoqarpoq 1,3 mio. kr-inik aalisarnerup ineriartortinneqarnissaanut immikkut atugassanik, ilaatigut aalisarneqarsinnaasut nutaat misissuiffigineqarnissaat, taanna aqqutigalugu ingerlanniarneqarput Pinngortitaleriffillu tamatigut peqataatinniarneqartarluni.
Ineriartortitsinissamut atugassat ikiut ingerlanerani ilaatigut assagiarsunniarnerup aallartinneqarneranut aammalu nipisanniarnerup aallarteqqinneqarneranut atorneqartarput. Siorna ilaatigut eqalussuarnut ingerlatamut aningaasanik atuisoqarpoq, nerpiit nerukkaatissatut atorneqarlutik. Ukioq manna aalisarnermut misileraanissamut aammalu atortussanik ineriartortitsinissamut tapiisoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Misileraarnerit ingerlanneqartarput sumiiffimmi aalisartut suleqatigalugit.
Naluneqanngitsutut 2002-mi 2003-milu sinerissamut qanittumi raajarniarnerup naleqqussarneqarnera ingerlanneqarpoq. Tamanna pivoq raajarniarneq pillugu ataatsimiititaliap upernaakkut 2001-imi suliaqarsimanerani suliassiissutaasut naapertorlugit. Siorna 2003-mi ataatsimiititaliaq taamaattoq, najukkani qaleralinniartartunik peqataasoqartoq, siunissami qaleralinniartarnissaq pillugu ataatsimiititsisarpoq. Ukiormannattaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiup sinerissamut qanittumi qaleralinniarneq naleqqussarlugu aallartippaa, 4 mio. kr.it tassunnga immikkoortitsisoqarpoq. Tamanna aamma aningaasanut inatsimmi atuarneqarsinnaavoq.
2003-mi EU-mik isumaqatigiissutip nutarterneqarnerani ilaavoq ukioq manna Baffin Bugtimi Pinngortitaleriffik suleqatigalugu ilaatigut misileraalluni qaleralinniarnissaq. Misileraalluni aalisarnissamut katillugit 3,7 mio. kr.-it immikkoortinneqarnikuupput EU-mit aningaasaliissutiniit. Misileraanermi tassani paasisat sumiiffimmi tassani aalisalernissamut atatillugu atorneqarsinnaassapput.
Piniartoqarfinni aalisarnerup ineriartortinneqarnissaa tassaanerussagunarpoq qaleralinniarneq. Taamaattumik piniartoqarfinni qaleralinniarsinnaanermut periarfissarsiorneq Pisortaqarfimmi sulinermut ilaatinneqassaaq.
Ilanngullugu oqaatigineqassaaq siunissami aalisarneq pillugu junimi ataatsimeersuartoqassasoq. Ataatsimeersuarnerup inernerissavai siunissami aalisarnerup ingerlatsiviginissaanut tunngavissat, tassunga ilanngullugu periarfissat nutaat, assersuutigalugu piniartoqarfinni.
Suliassaqarfiit ilaattut Naalakkersuisuniit ilisimatitsissutigineqarsinnaasoq tassaavoq, aalisartutut piniartutullu ilinniartitaanerup pilersinneqarnissaanik sulinerup aallartinneqarnissaa, tassani inuusuttunut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqalerusuttut ilinniartitaanissaat ilusilersorneqassalluni. Tamanna tassaavoq 2003-mi Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutaasup malitsigisaa.
Tamanna suliniutaavoq pisortaqarfiit akornanni ingerlanneqartussaq. Suliaq taamaattoq tamatigut imaattarpoq, suliassaqarfiit assigiinngitsorpassuit akuutinneqartarlutik taamaalillutillu peqataatinneqartarlutik. Peqatigitillugu Naalakkersuisut anguniagaraat kommunit ataasiakkaat pisariaqarfiatigut akuutinneqartarnissaat, soorlu aamma KNAPK pisussanut ilaatinniarneqartartoq.
Erseqqissarneqassaaq tunitsiviusinnaasunik suliarinniffiusinnaasunillu kiisalu kingorna tunisassiat pineqartut tuniniarneqarnissaannut atortulersuutinik peqanngippat aalisarnermik aallartitsinissaq tunngavissaqanngitsoq. Piniartoqarfinni suliassaqarfik tamanna annermik maanna Nuka A/S-imit ilaatigut isumagineqarpoq.
Taamaattumik Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaanit siunnersuut paasinarluarpoq, aappaatigulli oqartoqartariaqarpoq, suliniutinik arlalinnik tamatumunnga tunngatinneqartunik ingerlatsisoqartoq taamaalillunilu siunnersuut ataatsimut isigalugu naammassineqartutut nalilerneqarluni. Taamaattumik inassutigineqassaaq, siunnersuutip saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni akuersissutigineqassanngitsoq.