23. april 2004                                                                                                              FM 2004/23

 

Rettelsesblad

(erstatter s. 1 – 5 i forslag dateret den 11. marts 2004)

 

Almindelige bemærkninger.

 

Baggrunden for nærværende forslag til landstingslov er, at der på Finansloven for 2004, konto 20.11.50, er afsat midler til det i forslaget skitserede formål.

Et flertal i Landstinget har således vedtaget, at der skal etableres en særlig genetableringsstøtteordning for erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug.

 

Tidligere har der eksisteret ”Den særlige Hjælpefond” med bestyrelse og vedtægter.

Imidlertid har der fra Landstingets Ombudsmand været udtalt kritik over administrationen af støtten via Den særlige Hjælpefond. Landstingets Ombudsmand kritiserede, at Den særlige Hjælpefond, der måtte anses som et almindeligt forvaltningsorgan, alene blev reguleret ved en vedtægt og dertilhørende retningslinjer. Landstingets Ombudsmand udtalte derfor, at det fra Grønlands Hjemmestyres side burde overvejes om der burde skaffes et egentlig lovgrundlag for fonden. Der henvises til Landstingets Ombudsmands beretning for 1998 s. 40-45.

Det er ikke med dette forslag Landsstyrets hensigt igen at lave en fond, men at tilvejebringe et regelgrundlag for støtten for delvist at imødegå denne kritik.

 

Det er tanken med lovforslaget, at genetableringsstøtte kan ydes når der er lidt et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes andre steder.

 

Genetableringsstøtte skal gøre det mulig, at ansøgeren på permanent basis igen kan indtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse. Det er ikke tanken med lovforslaget, at støtten nødvendigvis skal stille ansøgeren som om, der ikke er lidt et tab.

 

Der er med lovforslaget ikke tale om takstmæssig støtte for konkrete hændelser. Afgørende for tildeling af støtte er således, at genetablere den pågældende ansøger i sit erhverv, og hvilket støttebeløb der er nødvendigt herfor, vil afhænge af den konkrete situation.

 

Landsstyret foreslår endvidere, at det fremgår af forslagets § 6, at lov om genetableringsstøtte til  erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug ikke træder i stedet for anden lovgivning om offentlig hjælp eller støtte, idet genetableringsstøtte efter nærværende forslag netop er tænkt som en mulighed for at få støtte til et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes andre steder.

 

I forbindelse med landstingslovudkast har der været stillet spørgsmål til KNAPK, SPS og Kalaallit Forsikring. Disse kommentarer er indarbejdet i landstingslovudkastet.

 

Landstingslovforslaget og bemærkningerne har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer. De med * markerede har afgivet høringssvar:

 

*Familiedirektoratet, *Økonomidirektoratet, *Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked,  *KANUKOKA, KNAPK og *SPS.

 

SPS havde ingen kommentarer.

 

Familiedirektoratet havde ingen kommentarer.

 

Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug har i deres høringssvar bl.a. gjort opmærksom på, at den foreslåede genetableringsstøtte ikke hjælper de familier, der har mistet en forsørger ved en arbejdsulykke, hvor forsørgeren ikke havde tegnet en arbejdsskadeforsikring.

 

Hertil skal bemærkes, at forsørgertab ikke falder ind under landstingslovens dækningsområde. Landstingsloven skal ses som støtte til genetablering, således at ansøgeren på permanent basis kan genindtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse. Tab af forsørger kan i sagens natur ikke genetableres.

 

Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug gør endvidere opmærksom på, at den foreslåede genetableringsstøtte kan medvirke til at fratage ansvaret for den enkelte til at tegne de nødvendige forsikringer og dermed tage eget ansvar for sin virksomhed.

 

Hertil skal bemærkes, at forslagets § 2 fastslår, at genetableringsstøtte kan betinges af, at skaden, bortkomsten, sygdommen eller uarbejdsdygtigheden ikke i forvejen er dækket, eller mulig at dække, af privat eller offentlig forsikring eller privat eller offentlig støtteordning eller lignende.

 

Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug gør til forslagets § 1, stk. 2 endvidere gældende, at der i forlængelse af naturkatastrofer efterfølgende bør iværksættes tiltag som forebygger fremtidige katastrofer.

 

Hertil skal bemærkes, at katastrofer i ordets egentlige betydning næppe kan forebygges.

 

Økonomidirektoratet har foreslået, at der til forslagets § 6 indsættes følgende tekst: ”Bevillingsrammen til denne landstingslov fastsættes på de årlige finanslove”.

 

Hertil skal bemærkes, at Økonomidirektoratets forslag har ført til, at landsstyret har ændret forslagets § 6 i overensstemmelse hermed.

 

KANUKOKA havde ikke nogen kommentarer til selve landstingsloven, da lovforslagets indhold ikke berørte kommunerne nævneværdigt.

 

Direktoratet for Fiskeri og Fangst har aftalt en høringsprocedure med KANUKOKA i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en vejledning til landstingsloven som et ansøgningsskema.

 

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

 

Det må påregnes, at administrationen af landstingsloven udgør ½ årsværk for en kontorfuldmægtig. Denne udgift afholdes inden for landsstyreområdets eksisterende udgiftsramme.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

 

Til § 1

 

Det forudsættes, at støtten bliver udbetalt under hensyntagen til landstingslovens formål. Målet skal være, at ansøgeren på permanent basis igen kan indtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse og dermed undgå, at ansøgeren bliver modtager af offentlig hjælp o.l.

Det skal være udbetalingen af den netop ansøgte støtte, der bevirker, at ansøgeren kan fortsætte sit erhverv. Landstingsloven er tænkt som en mulighed for at få støtte til et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes andre steder.

 

Med hensyn til definitioner af erhvervsfiskere, erhvervsfanger og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, henvises det til den til enhver tid gældende legale definition af disse begreber.

 

Det forudsættes endvidere sammenholdt med landstingslovens formål, at kun fysiske juridiske personer og ikke juridiske personer kan opnå støtte.

 

Det skal bemærkes, at det forudsættes, at § 1, stk. 1, skal fortolkes forholdsvist strengt efter ordlyden. Andre omstændigheder, der falder under landstingslovens formål skal behandles efter § 1, stk. 2.

 

Til § 1, stk. 1.

 

Tingskade er fysisk skade på fast ejendom og løsøre, herunder dyr. Det afgørende for om udstyret er ”erhvervsrelateret” er, om det har nær sammenhæng med og er nødvendigt for udførelsen af erhvervet.

Sygdomsbegrebet følger den til ethvert tidspunkt gældende lægelige definition af sygdomsbegrebet. Det afgørende er, at personen er uarbejdsdygtig. Der skal derfor ved ansøgning om støtte medsendes lægeerklæring som dokumentation. Der stilles ikke krav til sygdommens varighed. Hovedområdet er erhvervsrelateret tab under sygdomsforløbet som har gjort, at tilbagevenden til erhvervet er vanskeliggjort på grund af sygdommen. Et eksempel er en sygdomsperiode, hvor der er sket skade på erhvervsrelateret udstyr pga. manglende vedligeholdelse grundet sygdommen.

 

Til § 1, stk. 2.

 

Hensigten med denne bestemmelse er, at landstingsloven tillige skal kunne rumme de tilfælde, der efter en ordlydsfortolkning ikke falder under § 1, stk. 1, men hvor der findes en lignende støtteværdig hændelse jfr. landstingslovens formål.

Hovedsigtet med denne bestemmelse er hændelser af mere generel karakter. Disse hændelser kan være klimatiske forandringer som generelle temperaturstigninger medfører e.l. og katastrofer som storm e.l.

Herudover kan hændelser af konkret karakter, der ikke umiddelbart er omfattet af § 1, stk. 1 være omfattet af bestemmelsen, jfr. dog landstingslovens formål.

Anvendelsen af § 1, stk. 2 må have undtagelsens karakter, jfr. ”særlige omstændigheder”. Opremsningen af begivenheder i § 1, stk. 2, er ikke udtømmende.

Den relevante interesseorganisation skal høres, jfr. § 3, stk. 4.

 

Til § 2

 

Tildelingen af støtte skal ske efter et skøn. De omstændigheder, som er nævnt i forslagets § 2, stk. 1 skal tillægges særlig betydning ved tildelingen af støtte.

 

Til § 2, stk. 1.

 

Ved ”dækket” forstås, at der sker en udbetaling i anledning af hændelsen.

Efter § 2, stk. 1 må det ej heller være muligt at forsikre hændelsen offentligt eller privat.

 

Hvorvidt noget er muligt at forsikre afhænger af, om det er praktisk muligt at forsikre sig mod tabet igennem privat eller offentlig forsikringsydelse. Det anses efter denne landstingslov ikke for praktisk muligt at forsikre skaden, bortkomsten, sygdommen eller uarbejdsdygtigheden, hvis der eksempelvis gives afslag på en forsikringsansøgning, eller hvis der eksempelvis skal betales en forsikringspræmie, som overstiger de omkostninger, der findes rimelige i forhold til indtjeningsmulighederne ved den pågældende erhvervsaktivitet. 

Ved ”offentlig forsikring” menes der især udbetalinger efter anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland og lignende ordninger.

Ved ”privat forsikring” menes der forsikringstjenesteydelser fra private forsikringsudbydere og lignende.

Landstingsloven er således sekundær i forhold til anden støtte. Hvis ansøger senere modtager støtte til dækning af samme interesse, kan der kræves tilbagebetaling efter § 5.

Tildelingen sker efter et skøn, hvor de i bestemmelsen nævnte kriterier har særlig vægt. Andre hensyn kunne være sociale hensyn jf. dog landstingslovens formål.

 

Til § 3

 

Til § 3, stk. 2.

 

Landsstyret skal senest ved landstingslovens ikrafttræden udfærdige et ansøgningsskema, som opfylder betingelserne for at lave forsvarlig sagsbehandling på baggrund af denne landstingslovs krav. Der skal i dette ansøgningsskema kræves oplysninger om alle relevante forhold. Endvidere må der stilles betingelser om, at ansøger i form af budgetter e.l. kan sandsynliggøre, at støtten vil opfylde det formål landstingsloven forudsætter. Ansøgningsskemaet kan løbende tilpasses sagsbehandlingen.

Der kan fastsættes en særlig ansøgningsprocedure i de i § 1, stk. 2 omtalte tilfælde.

Det er ikke efter § 5 en gyldighedsbetingelse at borgeren underrettes om tilbagebetalingspligten. Imidlertid følger det af god forvaltningsskik, at der underrettes om, at støtten kan kræves tilbagebetalt. Dette kan gøres i det i § 3, stk. 2 nævnte ansøgningsskema.

Pligten til at oplyse om ændringer jfr. § 5, stk. 2, 2.pkt, bør bekendtgøres overfor ansøger. Dette kan gøres i ansøgningsskemaet.

 

Til § 3, stk. 3.

 

Oplysningerne skal være relevante for sagsoplysningen under hensyn til landstingslovens formål. Disse oplysninger kan eksempelvis være dokumentation for bortkomst i form af f.eks. politianmeldelse. Det kan være dokumentation for sygdom i form af lægeerklæring mm. Landsstyret fastsætter disse betingelser.

 

Til § 3, stk. 4.

 

Formålet med høring af den relevante interesseorganisation er at opnå en branchebestemt rådgivning i sagsbehandlingen af ansøgninger, hvor forvaltningen måtte have behov herfor. Kan en høring ikke indhentes uden væsentlig ulempe for administrationen, kan der alligevel udbetales støtte. I forslagets § 1, stk. 2 og § 4, stk. 2 omtalte tilfælde skal interesseorganisationen høres. KNAPK er pt. relevante interesseorganisation for erhvervsfiskere og erhvervsfanger. SPS er relevante interesseorganisation for landbrugere. Begge interesseorganisationer har under høringsrunden indvilliget i at deltage i høringen.

I begge tilfælde er høringssvaret fakultativ, dvs. høringssvaret ikke er retlig bindende for administrationen.

 

Til § 4

 

Til § 4, stk. 1.

 

Formålet med bestemmelsen er, sammenholdt med landstingslovens formål, at udbetale støtte for hændelser, der har afgørende betydning for erhvervsudøvelsen. Derfor er der fastsat et minimumsbeløb for det tab, der kan søges støtte til. Det fastsatte maksimum er indsat for, at støtten kommer så mange borgere som muligt til gode. Pengene udbetales pr. rekvisition.

 

Til § 4, stk. 2.

 

Der kan dog i ”særlige tilfælde” udbetales større beløb. Disse omstændigheder må have undtagelsens karakter.  Et eksempel på særlige tilfælde er forhold omfattet af § 1, stk. 2. Det er op til Landsstyret herudover at fastsætte disse særlige tilfælde. Den relevante interesseorganisation skal høres, jf. § 3, stk. 4.

 

Til § 4, stk. 3.

 

Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv udnyttelse af den udbetalte støtte under hensyn til landstingslovens formål. Redegørelsen skal således sikre, at støtten bliver brugt efter formålet.

Det skal ved udbetaling præciseres hvilke betingelser der stilles til redegørelsen. Landsstyret fastsætter disse betingelser og frister for indlevering af redegørelser. For at sikre, at rapporteringspligten bliver overholdt, kan Landsstyret således bl.a. bestemme, at der skal ske tilbagebetaling efter § 5, stk. 1, nr. 2, såfremt rapporteringspligten ikke overholdes.

 

Til § 5

Til § 5, stk. 1.

 

Efter § 5, stk. 1. nr. 1 kan Landsstyret træffe afgørelse om tilbagebetaling såfremt støtten er modtaget uberettiget. Denne bestemmelse vil kunne anvendes hvis en person ikke overholder rapporteringspligter som er blevet pålagt jf. § 4, stk. 3.

 

Til § 6

 

Til § 6, stk. 1.

 

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug ikke afskæres muligheden for at søge offentlig hjælp eller støtte efter anden lovgivning.

23. april 2004                                                                                       UPA 2004/23

Iluarsiissutit

(siunnersuummi quppernerit 3-6 11. marts 2004-mi ullulerneqartut taarserpai)

  Oqaaseqaatit nalinginnaasut.

Inatsisissatut siunnersuummut matumunnga tunngaviuvoq AI 2004-mi konto 20.11.50-imi siunertanut siunnersuummi allaaserineqartunut aningaasanik immikkoortitsisoqarsimanera. Taamaalilluni Inatsisartuni amerlanerussuteqartut akuersissutigaat, inuussutissarsiutigalugu aalisartunut, inuussutissarsiutigalugu piniartunut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartunut aallarteqqinnissamut immikkut tapiiffigineqartarnissaq pilersinneqassasoq.

Siusinnerusukkut atuussimagaluarpoq "Immikkut ikiorsiinermut Aningaasaateqarfik" siulersuiso­qarluni malittarisassaqarlunilu.

Kisiannili Inatsisartut Ombudsmandiata isornartorsiorsimavaa Immikkut ikiorsiinermut Ani­ngaasaateqarfik aqqutigalugu tapiissutit aqunneqarnerat. Inatsisartut Ombuds­mandiata isornartorsiorsimavaa Immikkut ikiorsiinermut Aningaasaateqarfik pisortat nalinginnaasu­mik aqutsinerannut ilaasussaagaluarluni taamaallaat aqunneqarmat malittarisassatigut maleruagas­sanik ilalikkut. Taamaattumik Inatsisartut Ombudsmandiat oqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat eqqarsaatigisariaqaraat aningaasaateqarfiup inatsiliornivikkut aqunneqarnissaa. Tamatumani innersuussutigineqarpoq Ombudsmandip 1998-imi nalunaarutaani quppernerit 40-45.

Siunnersuutikkut matumuuna Naalakkersuisut siunertarinngilaat aningaasaateqarfiliornissaq, kisiannili uparuartuineq ilaatigut akueriumallugu ikiorsiisarnermut malittarisassiornissaq.

Inatsisissatut siunnersuummi siunertarineqarpoq, aallarteqqinnissamut tapiisarneq pisassasoq annaasat matussuserneqarsinnaanngikkaangata imaluunniit allaniit matussuserneqarsinnaan­ngikkaangata.

Aallarteqqinnissamut tapiisarnerup periarfississavaa, qinnuteqaateqartup ingerlaavartumik siornatigut inuussutissarsiutigisimasaminik ingerlatsileqqissinnaanissaa. Inatsisissatut siunnersuummi siunertarineqanngilaq, tapiissutit imaassasut qinnuteqaateqartup annaasaqarsiman­nginnera pisimasoq.

Inatsisissatut siunnersuummi pineqanngillat pisunut erseqqissunut annertussusileriikkanik tapiisarnissaq. Taamaalilluni tapiisarnissami aalajangiisuussaaq, qinnuteqaateqartup inuussutissarsiumminik ingerlatseqqilernissaa,  tamatumanilu  tapiissutit  annertussusissaanni  apeqqutaassaaq pisut qanorpiaq ittuunerat.

Naalakkersuisuttaaq siunnersuutigaat, siunnersuutip § 6-iani allassimasutut, inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu inatsisartut inatsisaat manna pisortat ikiorsiisarnerannut imaluunniit tapiisarnerat pillugu inatsiseqartitsinernut allanut taarsiulluni atuutissanngitsoq, aallarteqqinnissamummi tapiisarneq pisassammat annaasat matussuserneqarsinnaanngikkaangata imaluunniit allaniit matussuserneqarsinnaan­ngikkaangata tapiisarnissamut periarfissiisoqartassammat.

Inatsisissatut missingersuummut tunngatillugu aperineqarsimapput KNAPK, SPS aamma Kalaallit Forsikring. Oqaaseqaataat inatsisissatut missingersuummut ilanngunneqarsimapput.

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut oqaaseqaatitaalu pisortanut soqutigisaqaqatigiinnullu tusarniaassutigi­neqarpoq. *-imik nalunaaqutsikkat tusarniaaffigineqaramik akissuteqarput:

*Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik, *Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, *Inuussutis­sar­sior­nermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik, *KANUKOKA, KNAPK aamma *SPS.

SPS oqaaseqaatissaqanngilaq.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik oqaaseqaatissaqanngilaq.

Inuussutis­sar­sior­nermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup tusarniaanermi akissummini ilaatigut erseqqissaatigaa, aallarteqqinnissamut tapiisarnissamut siunnersuutip ilaqutariit sulitilluni ajutoornermi pilersuisuminnik annaasaqarsimasut pilersuisoq sulitilluni ajutoornissamut sillimmasersimatinnagu ikiorsiiffigisinnaan­ngikkai.

Tamatumunnga erseqqissaatigineqassaaq, pilersuisumik annaasaqarneq inatsisip atuuffiani ilaatinneqanngimmat. Inatsit aallarteqqinnissamut tapiisarnertut isigineqassaaq, taamaalilluni qinnuteqaateqartup ingerlaavartumik siornatigut inuussutissarsiutigisimasaminik ingerlatsileqqissinnaaniassammat. Pilersuisumik annaasaqarneq imminermini pilerseqqinneqarsinnaanngilaq.

Inuussutis­sar­sior­nermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiuttaaq erseqqissaatigaa, aallarteqqinnissamut tapiisarnissamut siunnersuutip inuup ataasiakkaap pisariaqartumik sillimasertarnissaanut taamaalillunilu suliffimminik akisussaaffeqarnissaanik akisussaaffiiassagaa.

Tamatumunnga erseqqissaatigineqassaaq, siunnersuummi § 2-mi siunnersuutigineqarmat, aallarteqqinnissamut tapiissutit tunniunneqarnissaannut patsisissanngortinneqarsinnaasoq ajoquserneq, annaasaqarneq, napparsimaneq imaluunniit sulisinnaajunnaarneq matuneqarsinnaanngere­ernersoq, matuneqarsinnaanersorluunniit, nammineerluni sillimassutitigut pisortalluunniit sillimmasiinerisigut imaluunniit namminersortut pisortalluunniit tapiissutigisartagaasigut assigisaasigulluunniit.

Inuussutis­sar­sior­nermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiuttaaq siunnersuutip § 1, imm. 2-annut atuutilersinniarmagu, pinngortitami ajunaarnersuit ilassutaattut siunissami ajunaarnerit pinngitsoortinniarneqarnissaannut iliuutsinik aallarniisoqartariaqarnera.

Tamatumunnga tunngatillugu erseqqissaatigineqassaaq, ajunaarnerit imminerminni pinngitsoortinniarneqarsinnaannginnerat.

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup siunnersuutigaa, siunnersuutip § 6-iani imatut oqaasertanik ilanngussisoqassasoq: ”Inatsisartut inatsisaannut aningaasaliissutinut killiliussat ukiumoortumik aningaasanut inatsisini aalajangersarneqartassapput”.

Tamatumunnga tunngatillugu erseqqissaatigineqassaaq, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup siunnersuutaata kingunerimmagu, Naalakkersuisut siunnersuutip § 6-iat taamaattussanngorlugu allannguuteqartimmassuk.

KANUKOKA inatsimmut oqaaseqaateqanngilaq, inatsisissatummi siunnersuummi kommunit taasariaqartunik akuliutitinneqarsimanngimmata.

Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik inatsimmut ilitsersuummik aammalu qinnuteqaammut immersugassamik suliaqarnermut atatillugu KANUKOKA-mut tusarniaassutiginninnissaq isumaqatigiissutigisimavaa.

Siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissai.

Naatsorsuutigisariaqarpoq inatsisartut inatsisaata allaffitsigut aqunneqarneranut kontorfuldmægtigip ukiup affaanut sulisarnissaa. Tamatumunnga aningaasartuutit naalakkersuisoqarfiup maanna aningaasartuutigisartagaanik matussuserneqartassapput.

Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

           §1-imut

Naatsorsuutigineqarpoq inatsisip siunertaa naapertorlugu tapiissutit tunniunneqartassasut. Anguniagaa­sariaqarpoq qinnuteqaateqartoq maannamut inuussutissarsiutigisimasaminik ingerlatitseqqittuartunngussa­soq taamalu pisortanit ikiorsiissutinik assigisaannillu ikiorserneqassaarluni.

Aningaasat ikiorsiissutitut/tapiissutitut qinnutigineqartorpiaat tunniunneqarnerata kingunerissavaa, qinnuteqaateqartup inuussutissarsiumminik ingerlatitseqqissinnaanera. Inatsisartut inatsisissaanni periarfissinniarneqarpoq annaasanut allatut matuneqarsinnaanngitsunut matussusiisarnissaq.

Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunaleriner­mik ingerlatsisut kikkorpiaanerannut tunngatillugu taakkua inatsisitigut qanoq paasineqartarnerat sukkulluunniit atuuttoq innersuussutigineqarpoq.

Oqaatigineqassaaq naatsorsuutigineqarmat § 1, imm. 1-ip oqaasertai naapertorlugit sakkortungaatsiartu­mik paasineqassasut. Pissutsit allat inatsisip siunertaaniittut § 1, imm. 2 naapertorlugu suliarineqassapput.

§ 1, imm. 1-mut.

Pigisat ajoquserneranni pineqarpoq pigisat aalaakkaasut pigisallu allat ajoqusernerat, uumasuutit ilanngullugit. Atortut Ainuussutissarsiornermut tunngasuunerannut” aalajangiisussaavoq inuussutissarsiutip ingerlannissaanut atanersut pisariaqarnersullu.

Napparsimanerup qanoq paasineqarnissaanut apeqqutaavoq nakorsat napparsimaneq qanoq paasisarneraat. Pingaarneruvoq inuup sulisinnaajunnaarsimanera. Taamaattumik tapiissutinik qinnuteqaateqarnermi nakorsap uppernarsaataa ilanngunneqassaaq. Piumasarineqanngilaq napparsima­nerup qanoq sivisutiginera ilanngunneqassasoq. Pingaarnerusoq tassaavoq napparsimanerup nalaani inuussutissarsiummut tunngatillugu annaasaqarsimaneq napparsimanerup kingunerisaanik inuutissarsiummut uteqqinnissamut ajornarnerulersitsisoq. Assersuutit ilagaat napparsimalluni uninnganerup nalaani inuussutissarsiummi atortut aserfallatsaalineqarsinnaasimannginnerat.

§ 1, imm. 2-mut.

Aalajangersakkami tassani siunertaavoq inatsisartut inatsisaanni aamma ilaassasut pissutsit oqaatsit isumalersorneqarnerisigut  § 1, imm. 1-miissinnaanngitsut, kisiannili pisut pissuseqataat inatsisip siunertaa naapertorlugu tapiiffigineqarsinnaasut.

Aalajangersakkami tassani pingaarnerutillugit sammineqarput pisut assigiinngitsunut tamanut tunnganerusut. Pisut tamakkua tassaasinnaapput silaannaap allanngornera soorlu silaannaap kiannerulernera assigisaalluunniit aamma ajutoorujussuarfiit soorlu anorersuit assigisaalluun­niit.

Tamatuma saniatigut pisut aalajangersimasut imaaliinnaq § 1, imm. 1-imut atanngitsut aalajangersakkamiissinnaapput, takuulli inatsimmi anguniagaq.

§ 1, imm. 2-p atuutsinneqarnera immikkut ittunut tunngatittariaqarpoq, tak. "pissutsit immikkut ittut". § 1, imm. 2-mi pisartut nalunaarsornerat tamakkiisuunngilaq.

Soqutigisaqaqatigiit kattuffiat susassaqartoq tusarniaavigineqassaaq, tak. § 3, imm. 4.

            § 2-mut

Tapiissutit agguaannerat naliliinikkut pisassaaq. Pissutsit siunnersuummi § 2, imm. 1-imi taaneqartut tapiissutinik tunniussinermi immikkut pingaartinneqassapput.

§ 2, imm. 1.

Oqaaseq "matusineq" imatut paasineqassaaq pisoq patsisigalugu aningaasanik tunniussineq.

§ 2, imm. 1 naapertorlugu aamma pisoq pisortanit nammineerluniluunniit sillimmaserneqarsinnaassann­gilaq.

Suulluunniit sillimmasernissaannut apeqqutaavoq annaasaq sillimmaserneqarsinnaanersoq namminersortut pisortalluunniit sillimmasiutinik tunniussinerisigut. Inatsit manna naapertorlugu ajoquserneq, annaasaqarneq, napparsimaneq imaluunniit sulisinnaajunnaarneq sillimmaserneqarsinnaanngilaq, assersuutigalugu sillimmaserneqarnissamut qinnuteqaammik itigartitsisoqarpat, imaluunniit assersuutigalugu inuussutissarsiummi pineqartumi isertitaqarsinnaassutsimut periarfissanut tunngatillugu aningaasartuutit sinnerneqarsimanerat pissutigalugu sillimatinut akiliisoqassagaangat.

"Pisortat sillimmasiinerat" tassaaneruvoq sulilluni ajoqusernerup kingunerinut sillimmasiisarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilernera pillugu peqqussut aaqqissuussinerilluunnit taamaaqataat naapertorlugit aningaasanik tunniussineq.

"Namminersortut sillimmasiinerat" tassaavoq namminersortunit sillimmasiinermik neqeroortuniit assigisaannilluunniit sillimmasiinikkut sullinneqarnerit.

Taamaalilluni inatsisartut inatsisaat tapiissutinut allanut sanilliullugu tulliuvoq.

Qinnuteqaateqartoq kingusinnerusukkut soqutigisamut tassungarpiaq matussutissanik tapiiffigineqarpat § 5 naapertorlugu tapiissutaasimasut uterteqquneqarsinnaapput.

Tapiissutit tunniunneqartassapput naliliineq naapertorlugu aalajangersakkami tunngavissat pingaarneru­tillugit. Naatsorsuutigisassat allat tassaasinnaapput inuit atugarisaannut tunngasut, takuulli inatsisip siunertaa.

            §3-mut

§ 3, imm. 2-mut.

Naalakkersuisut kingusinnerpaamik inatsisip atuutilernerani suliarissavaat qinnuteqaateqarnissamut immersugassaq inatsimmi matumani suliassat isumannaatsumik suliarisarnissaat pillugu piumasaasunik eqqortitsisoq. Qinnuteqaateqarnermut immersugassami tassani piumasarineqassaaq pissutsit pisariaqartut tamarmik ilisimatitsissutigineqarnissaat. Tamatuma saniatigut piumasarine­qartariaqarpoq qinnuteqaateqartup aningaasatigut missingersuusiornermigut assigisaasigullu qularnarunnaarsissagaa tapiissutit inatsisartut inatsisaanni anguniakkami piumasaasunik naammassinnissasut. Qinnuteqaateqarnermi immersugassaq suliat suliarineqarnerannut naleqqussartuar­neqarsinnaavoq.

Pissutsinut § 1, imm. 2-mi eqqartorneqartunut immikkut qinnuteqariaasiliortoqarsinnaavoq. § 5 naapertorlugu atorsinnaanissamut piumasaanngilaq innuttaasup utertillugit akileeqqusaasinnaanermik ilisimatinneqarnissaa. Aqutsinermili pissuserissaarnerup ilagaa utertillugit akileeqqusaasinnaanerup ilisimatitsissutigineqarnissaa. Qinnuteqaateqarnermi immersugassaq § 3, imm. 2-mi taaneqartoq aqqutigalugu tamanna pisinnaavoq. § 5, imm. 2, oqaaseqatigiit aappaat naapertorlugu allannguutinik ilisimatitsisussaatitaaneq qinnuteqaateqartumut ilisimatitsissutigineqassaaq. Tamanna pisinnaavoq qinnuteqaateqarnermi immersugassaq aqqutigalugu.

§ 3, imm. 3-mut.

Paasissutissat inatsisip siunertaa pissutigalugu tassaassapput paasissutissat suliap suliarinissaanut pisariaqartut. Paasissutissat taakkua tassaasinnaapput tammaasamut uppernarsaat soorlu politiinut nalunaarutiginninnikkut. Tassaasinnaapput napparsimanermut uppernarsaatit nakorsap atsiugai il.il. Naalakkersuisut piumasaasut tamakkua aalajangersassavaat.

§ 3, imm. 4-mut.

Soqutigisaqaqatigiit kattuffiata susassaqartup tusarniaaffigineqarnissaanut siunertaavoq qinnuteqaatit suliarineqarneranni suliassamut tunngasutigut siunnersorneqarnissaq, aqutsisut pisariartissimappassuk. Tusarniaaneq allaffitsigut aqutsisunit pissarsiariniarnera ajornakusoorluin­naraluarpalluunniit tapiissuteqartoqarsinnaavoq. Pissutsinut siunnersuummi § 1, imm. 2-mi § 4, imm. 2-milu taaneqartunut tunngatillugu soqutigisaqaqatigiit kattuffiat tusarniaavigineqassaaq. Maannarpiaq KNAPK inuussutissarsiutigalugu aalisartunut inuussutissarsiutigalugulu piniartunut soqutigisaqaqatigiiffittut kattuffiuvoq. SPS nunalerisunut soqutigisaqaqatigiiffittut kattuffiuvoq. Soqutigisaqaqatigiiffiit kattuffii marluusut tusarniaanermi peqataajumasimapput. Taakkunannga tusarnianermut akissutit pisussaaffiliisuunngillat, tassa tusarniaanermut akissut allaffitsigut aqutsisunut inatsisitigut pituttuisuunngilaq.

             § 4-mut

§ 4, imm. 1-imut.

Inatsisartut inatsisaanni siunertamut tunngatillugu aalajangersakkami anguniagaavoq inuussutissarsiu­tip ingerlanneranut pisariaqarluinnartumik pisoqartillugu tapiissutit tunniunneqartarnissaat. Taamaattumik annaasanut tapiiffigeqqusanut tapiissutissat minnerpaaffilerneqarsimapput. Tapiissutissat annerpaaffilerneqarnerannut patsisaavoq tapiissutit innuttaasunut sapinngisamik amerlasuunut iluaqutaaniassammata. Aningaasat rekvisitioni atorlugu tunniunneqartassapput.

§ 4, imm. 2.

Taamaakkaluartoq "pissutsini immikkut ittuni" annerusumik tapiisoqarsinnaavoq. Pissutsit tamakkua immikkut ittuussapput. Pissutsinut immikkut ittunut assersuutaasinnaapput pissutsit § 1, imm. 2-mi ilaasut. Naalakkersuisut aalajangissavaat pissutsit immikkut ittut suussanersut. Soqutigisaqaqatigiit kattuffiat tusarniaavigineqassaaq, tak. §3, imm. 4.

§ 4, imm. 3.

Aalajangersakkami siunertaavoq inatsisip siunertaanut tunngatillugu tapiissutit tunniunneqartut pitsaanerpaamik iluaqutigineqarnissaasa qulakkeernissaat. Tassalu nassuiaatikkut qulakkeerneqas­saaq tapiissutit siunertamut atorneqarnerat. Tapiissutinik tunniussinermi erseqqissarneqassaaq nassuiaammut suut piumasarineqarnersut. Naalakkersuisut nassuiaatit tunniunneqarnissaannut piumasaasut piffissarititaasullu aalajangersassavaat. Nalunaartartussaatitaanerup malinneqarnissaa qulakkeerumallugu Naalakkersuisut ilaatigut aalajangersinnaavaat §5, imm. 1, nr. 2 naapertorlugu nalunaartussaatitaaneq malinneqanngippat utertillugit akiliisoqassasoq.

           §5-imut

§ 5, imm. 1.

§ 5, imm. 1, nr. 1 naapertorlugu Naalakkersuisut utertillugit akiliinissaq aalajangersinnaavaat tapiissutit tunngavissaqanngitsumik tiguneqarsimappata. Aalajangersagaq taanna atuutsinneqarsinnaavoq nalunaartussaatitaaneq § 4, imm. 3-mi peqqussutaasoq inuup eqqortinngippagu.

§ 6-imut

§ 6, imm. 1-imut.

Aalajangersakkami siunertarineqarpoq, inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut pisortanit ikiorserneqarnissamut imaluunniit inatsiseqartitsinermi allami tapiiffigineqarnissamut qinnuteqaateqarsinnaanerannik mattussinnginnissap qularnaarneqarnissaa.