Samling
Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.
Almindelige bemærkninger
Ansvaret for Grønlands havmiljø er delt mellem Grønland og Danmark, idet landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøforordningen) gælder i det grønlandske søterritorium ud til 3-sømilsgrænsen, mens anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøanordningen) gælder uden for det grønlandske søterritorium.
Havmiljøforordningen trådte i kraft 1. januar 1995 og er ændret i 1997.
Ændringerne i 1997 giver Landsstyret mulighed for at give tilladelse til dumpning af organisk affald af naturlig oprindelse under forudsætning af, at det ikke er muligt at udnytte ressourcen på anden måde.
Dette forslag til ændring af havmiljøforordningen sker primært som konsekvens af, at Landstinget d. 1. marts 2001 godkendte ikraftsættelsen af den danske lov om sikkerhed til søs ved anordning nr. 607 af 25. juni 2001.
Lov om sikkerhed til søs
Baggrunden for ikraftsættelsen af den danske lov om sikkerhed til søs ved anordning nr. 607 af 25. juni 2001 var, at Danmark i 1998 med vedtagelse af lov om sikkerhed til søs præciserede grænsefladen mellem den danske lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven) og lov om sikkerhed til søs, hvorefter krav til selve skibet og dets administration reguleres i lov om sikkerhed til søs, mens udledningskriterier m.v. fortsat reguleres af havmiljøloven. Skibssiden blev således i praksis den generelle administrative skillelinie mellem de to lovgivningsområder.
Samtidig med vedtagelsen ophævede man en række bestemmelser om f.eks. olie-, last- og affaldsjournaler i den danske havmiljølov og overførte dem til lov om sikkerhed til søs.
Ved ikraftsættelsen af den danske lov om sikkerhed til søs opstod der dobbeltkompetence vedr. skibes oliejournaler, beredskabsplaner for olieforureningsulykker og journaler for skadelige flydende stoffer (lastjournaler). Havmiljøforordningens bestemmelser om olie- og lastjournaler, midlertidig klassifikation af flydende stoffer, krav om beredskabsplaner på større skibe, hjemmel til udstedelse af regler for inspektion af olietankskibes lasttanke samt krav om beredskabsplaner, foreslås derfor ophævet med dette forslag.
De tilsvarende bestemmelser forslås af Miljøstyrelsen ophævet i et ændringsforslag til havmiljøanordningen, der forventes fremlagt for Landstinget i forbindelse med forårssamlingen 2004 samtidig med dette ændringsforslag til havmiljøforordningen.
Indhandlings- og produktionsskibe
Direktoratet for Miljø og Natur (DMN) har i gennem flere år modtaget indberetninger om fiskerester i fiskegarn placeret i nærheden af indhandlingsskibe, hvilket har givet anledning til væsentlige lokale miljøgener for bl.a. fiskeriet.
Med den nuværende formulering af havmiljøforordningens § 17 er det ikke muligt for miljømyndighederne at gribe ind over for sådanne problemer, idet udtømning af ovennævnte type frisk fiskefangst er tilladt. På baggrund af klager i gennem flere år er behovet for en reguleringsmulighed således opstået.
For at undgå uoverensstemmelse som følge af forskellige definitioner, ændres definitionen af ”fisk” således, at er der overensstemmelse med lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.
Øvrige mindre ændringsforslag
Desuden indeholder dette ændringsforslag en tydeliggørelse af grænsefladen mellem råstofloven og havmiljøforordningen (§ 27) samt mindre konsekvensrettelser og sproglige præciseringer. Disse mindre ændringsforslag er omtalt i afsnittet ”2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser”.
Økonomiske og administrative konsekvenser for berørte parter og myndigheder
Det er DMNs vurdering, at ingen af de foreslåede ændringer af havmiljøforordningen umiddelbart har væsentlige økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet og kommunale eller andre myndigheder.
Det mest væsentlige i ændringsforslaget er formodentlig, at Landsstyret får mulighed for at fastsætte regler, d.v.s. en bekendtgørelse, for udsmid af fiskeriaffald fra indhandlings- og produktionsskibe.
En sådan bekendtgørelse om udsmid kan formodentlig medføre økonomiske konsekvenser for dele af fiskerierhvervet, men bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i samarbejde med relevante myndigheder og interesseorganisationer og vil derefter blive sendt i høring efter sædvanlig praksis. Når landsstyret udarbejder et forslag til en bekendtgørelse vedrørende udsmid af fiskeriaffald fra indhandlings- og produktionsskibe, vil de økonomiske konsekvenser således blive kortlagt gennem en høringsrunde. Såfremt det skulle vise sig at en sådan bekendtgørelse på området giver anledning til merudgifter for landskassen, vil disse merudgifter indgå i landsstyrets almindelige finanspolitiske prioritering.
Ændringsforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for borgere.
Hørte myndigheder og organisationer
Ændringsforslaget har været i høring hos alle grønlandske kommuner, KANUKOKA,
Råstofdirektoratet, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Økonomidirektoratet, Udenrigsdirektoratet, Lovkontoret, KNAPK, APK, Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet og Miljøstyrelsen.
Lovtekniske kommentarer fra Lovkontoret samt Økonomidirektoratets ønske om en uddybning af økonomiske og administrative konsekvenser er indarbejdet i forslaget og bemærkningerne.
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr 1:
I bemærkningerne fra 1994 til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet er ”frisk fisk” defineret som fiskerester hidrørende fra rensning af friskfanget fisk, rejer, muslinger og krabber.
I bekendtgørelse nr. 155 af 27. februar 1998 om behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer ombord i fartøjer, der er udstedt med hjemmel i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, er ”fisk” defineret som ”enhver art af fisk, krebsdyr, bløddyr, pighuder, sækhuder og havsnegle”.
For at undgå uoverensstemmelse som følge af forskellige definitioner, ændres definitionen af ”fisk” med denne justering af forordningen om beskyttelse af havmiljøet således til at være i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 155 af 27. februar 1998.
Til nr 2:
§ 9, §11 og § 12 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet ophæves som følge af at bestemmelserne er overført til Søfartsstyrelsens ressortområde, jf. anordning 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs.
Til nr. 3:
I medfør af § 17, stk. 1, i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet er udtømning af affald, bortset fra frisk fisk og dele heraf, ikke tilladt på grønlandsk søterritorium.
DMN har i gennem flere år modtaget indberetninger om fiskerester i fiskegarn placeret i nærheden af indhandlingsskibe, hvilket har givet anledning til væsentlige lokale miljøgener for bl.a. fiskeriet.
Med den nuværende formulering af § 17 er det ikke muligt for miljømyndighederne at gribe ind over for sådanne problemer, idet udtømning af ovennævnte type frisk fiskefangst er tilladt. På baggrund af klager i gennem flere år er behovet for en reguleringsmulighed således opstået.
Efter drøftelser i 2002 mellem DMN og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug foreslås derfor et nyt stk. 2, der giver Landsstyret mulighed for at regulere udtømninger af frisk fiskefangst i form af en bekendtgørelse.
Med formuleringen ”.. indhandlings- og produktionsskibe..” menes indhandlingsskibe, produktionsskibe samt skibe der både er indhandlingsskib og produktionsskib.
Til nr. 4:
I medfør af § 27, stk. 1, i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet varetages bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening på grønlandsk søterritorium af Landsstyret og andre myndigheder bemyndiget af Landsstyret. I medfør af § 27, stk. 2, forestår kommunalbestyrelsen sanering af kyststrækninger ved olie- og kemikalieforureninger.
Den nuværende bestemmelse i § 27, stk. 3, 1. pkt., er affattet således: ”Det i stk. 1 og 2 anførte gælder ikke for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening, som opstår i forbindelse med undersøgelse og udnyttelse på søterritoriet af ikke-levende ressourcer.”.
Efter drøftelser i 2002 mellem Råstofdirektoratet og DMN ændres formuleringen af 1. pkt. i stk. 3 således fra ”…. undersøgelse og udnyttelse på søterritoriet af ikke-levende ressourcer” til ”… aktiviteter på søterritoriet, der er omfattet af Lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).”. Med ”aktiviteter” menes forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, hvilket er i overensstemmelse med råstoflovens bestemmelser. Den foreslåede ændring skyldes et ønske om at tydeliggøre grænsefladen mellem råstofloven og landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet.
Desuden er den tidligere henvisning til energiministeren i stk. 3, 2. pkt. erstattet af en henvisning til råstofloven. Denne ændring sker for at undgå konsekvensrettelser i fremtiden på grund af eventuelt ændret ressortfordeling i danske ministerier.
Til nr. 5:
Bestemmelsen i § 28 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet ophæves som følge af, at reglerne om beredskabsplaner i forbindelse med forebyggelse af forurening fra skibe er overført til Søfartsstyrelsens ressortområde, jf. anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland om lov om sikkerhed til søs.
Til nr. 6:
Bestemmelsen ophæves som følge af, at reglerne om inspektion af olietankskibes lasttanke er overført til Søfartsstyrelsens ressortområde, jf. anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland om lov om sikkerhed til søs.
Til nr. 7:
Som konsekvens af at § 9 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet foreslås ophævet, foreslås henvisningen hertil i § 41 tillige ophævet.
Til nr. 8:
Som konsekvens af at § 11 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet foreslås ophævet, foreslås henvisningen hertil i § 41 tillige ophævet.
Til nr. 9:
Som konsekvens af at § 9, § 12 og § 28 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet foreslås ophævet, foreslås henvisningen hertil i § 43 tillige ophævet..
Til nr. 10:
Det foreslås præciseret, at det er reglerne i den grønlandske retsplejelov, der finder anvendelse. Ændringsforslaget er udelukkende en sproglig præcisering.
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuummut nassuiaatit
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Kalaallit Nunaata imartaani avatangiisinut akisussaaffik Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni avinneqarsimavoq, tassami Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat (imaani avatangiisit pillugit peqqussu) Kalaallit Nunaata imartaani 3-sømilip killiffiata tungaanut atuummat, imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnera pillugu Kunngip peqqussutaa aamma imaani avatangiisit pillugit peqqussummik taaneqartartoq Kalaallit Nunaata imartaata avataanut atuulluni.
Imaani avatangiisit pillugit peqqussut 1. januar 1995-imi atuutilersinneqarpoq 1997-imilu allanngortinneqarluni.
1997-imi allannguinikkut Naalakkersuisut perlukunik eqqaanissamut akuersissuteqarsinnaalersinneqarput, tamatumani piumasaqaataalluni pisuussutit allatut atorneqarsinnaassanngitsut.
Imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinnissaanik siunnersuut manna pingaartumik inatsisartut 2001-imi martsimi Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata kunngip peqqussutaatigut nr. 607-ikkut 25. juni 2001-imeersukkut atuutilersinneqarnissaanik akuersinerisa kinguneraa.
Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsit
Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata kunngip peqqussutaatigut nr. 607-ikkut, 25. juni 2001-imeersukkut atuutilersinneqarneranut tunuliaqutaavoq imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu danskit inatsisaata 1998-imi kiisalu imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsisip killiffiata erseqqissarneqarnissaa, tamatumani umiarsuarmut taassumalu aqqunneqarneranut piumasaqaatit imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsimmi malittariasassaqartinneqalerlutik eqqaanermut il.il. tunngasut imaani avatangiisit pillugit inatsimmi suli malittarisassaqartinneqarlutik. Umiarsuarnut tunngasortaa taamaalilluni inatsisit taakku marluk akornanni avissaarutaavoq.
Atuutilersitsinermut peqatigitillugu ass. Uuliamik usinillu kiisalu eqqakkanik allattuisarneq pillugu imaani avatangiisit pillugit danskit inatsisaanni malittarisassat arlallit atorunnaarsinneqarput imaanilu angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsimmut nuunneqarlutik.
Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata atuutilersinneqarnerani umiarsuup uuliamik allattuisarnera, uuliaarluertoqarluni ajutoornernut upalungaarsimanissamut pilersaarutai kiisalu stoffinut imerpalasunut akornutaasinnaasunut allattuisarnera pillugit marloqiusamik suliassaqarfeqartoqalerpoq. Taamaattumik imaani avatangiisit pillugit peqqussummi uuliamik usinillu allattuisarneq pillugu, stoffit imerpalasut immikkoortiterallartarnerat, umiarsuarni anginerusuni upalungaarsimanissamut pilersaaruteqarnissamik piumasaqaatit, umiarsuit uuliamik assartuutit tankiinik misissuisarnermut malittarisassanik atuutilersitsinissamut tunngaviit kiisalu upalungaarsimanissamut pilersaaruteqarnissamik piumasaqaatit pillugit aalajangersakkat siunnersuutikkut matumuuna atorunnaarsinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
Aalajanagersakkat taakku assingi imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinneqarnissaanik siunnersuummi Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnerannut atatillugu Inatsisartunut saqqummiunneqartussatut naatsorsuutigineqartumi atorunnaarsinneqarnissaat Miljøstyrelsimit siunnersuutigineqarpoq.
Umiarsuit tunitsiviusut tunisassiorfiusullu
Aalisakkanut qassutini umiarsuit tunitsiviusut eqqaanni inissinneqarsimasuni aalisakkat sinnikui najukkani avatangiisinut ilaatigut aalisarnermut akornutaalluinnartut pillugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimavoq.
Imaani avatangiisit pillugit peqqussummi § 17-ip maanna oqaasertaqartinneqarneratigut ajornartorsiutit taama ittut avatangiisinut oqartussaasunit iliuuseqarfigissallugit periarfissaqarfigineqanngillat, tassami aalisagartanik nutaanik qulaani taaneqartunik eqqaaneq inerteqqutaanngimmat. Taamaattumik ukiuni arlalinni naammagittaalliortoqartarnera tunuliaqutaralugu malittarisassiornissamut pisariaqartitsisoqalersimavoq.
Assigiinngitsumik nassuiaateqarnerup kingunerisaanik naapertuutinngitsoqarnissaa pinaveersaarniarlugu ”aalisakkat” nassuiaatitaat allanngortinneqarpoq taamaalilluni aalisakkanik aalisakkanillu tunisassianik pitsaassutsimik misissuisarneq pillugu inatsimmut naapertuutilersitsisoqarluni.
Allannguutissatut siunnersuutit minnerit allat
Tamatuma saniatigut allannguutissatut siunnersuutip imarai aatsitassat pillugit inatsisip imaanilu avatangiisit pillugit peqqussutip (§ 27) akornanni killiffiup erseqqssarneqarnissaa kiisalu kingunerisassat iluarsilaarneqarnissaat oqaatsitigullu erseqqissaanissaat. Allannguutissatut siunnersuutit minnerit taakku aalajangersakkanut nassuiaatini imm. 2-mi oqaatigineqarput.
Illuatungeriinnut oqartussaasunullu attuumassuteqartunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassat
APP naliliivoq imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinneqarnissaanik siunnersuutigineqartut aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut kommuninilu kiisalu oqartussaasuni allani aningaasaqarnikkut kinguneqangaarnavianngitsut.
Allannguutissatut siunnersuummi annerpaajugunarpoq Naalakkersuisut malittarisassiornissamut periarfissaqalernerat, tassa umiarsuarnit tunitsiviusunit tunisassiorfiusunillu aalisakkanik eqqaasarneq pillugu nalunaarusiorsinnaalernerat.
Eqqaasarneq pillugu nalunaarut taama ittoq aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneruup ilaanut aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaassagunarpoq nalunaarulli oqartussaasut soqutigisaqaqatigiillu attuumassuteqartut suleqatigalugit suliarineqarumaarpoq kingornalu periuseq nalinginnaasoq malillugu tusarniaatigineqarumaarluni. Umiarsuarnit tunitsiviusunit tunisassiorfiusunillu eqqaasarneq pillugu naalakkersuisut nalunaarusiorpata aningaasaqarnikkut kingunerisassat tusarniaanikkut paasiniarneqassapput. Pineqartumi nalunaarut taama ittoq immaqa aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ilaanut aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaavoq. Nalunaarut nunatta karsianut aningaasartuuteqarnerulissutaassappat aningaasartuutaanerusut taakku naalakkersuisut aningaasalersuisarneq pillugu ingerlatsinikkut tulleriiaarisarnerannut nalinginnaasumut ilaatinneqassapput.
Allannguutissatut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut aningaasaqarnikkulluunniit kinguneqassanngilaq.
Oqartussaasut suliffeqarfiillu tusarniaaffigineqarsimasut
Allannguutissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni kommunini tamani, KANUKOKA-mi, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmi, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmi, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi, Attaveqarnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmi, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi, Nunanut allanut Pisortaqarfimmi, Inatsisileriffimmi, KNAPK-mi, APK-mi, Søfartsstyrelsimi, Forsvarsministeriami Miljøstyrelsimilu tusarniaassutigineqareerpoq.
Inatsisileriffimmit inatsisitigut oqaaseqaatit kiisalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassat erseqqissarneqarnissaannik kissaateqarnera siunnersuummi nassuiaatinilu ilanngunneqarput.
2. Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1-imut
Nr 1-imut:
Imaani avatangiisinik illersuinissaq pillugu inatsisartut peqqussutaannut nassuiaatini 1994-imeersuni ”aalisakkat nutaat” tassaatinneqarput aalisakkat perlukui aalisakkanik, raajanik, uillunik assagiarsunnillu pisanik nutaanik saliinermeersut.
Aalisakkanik aalisakkanillu tunisassianik angallatini suliarinninneq uninngatitsinerlu pillugit nalunaarummi nr. 155-imi, 27. februar 1998-imeersuni, aalisakkat aalisakkanillu tunisassiat pitsaassutsimik misissorneqartarnerat pillugu inatsit tunngavigalugu atuutilersinneqartumi “aalisakkat” tassaatinneqarput aalisakkat suulluunniit, peqqukkut, qituttut, tinumasulimmik amillit, puujusanik amillit imaanilu siuteqqut”.
Assigiinngitsumik nassuiaateqarnerup kingunerisaanik naapertuutinngitsoqarnissaa pinaveersaarniarlugu ”aalisakkat” imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu pequssummi taamatut iluarsiisoqarpoq taamaalilluni taanna nalunaarummut nr. 155-imut 27. februar 1998-imeersumut naapertuutilersillugu.
Nr 2-mut:
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 9, §11 aamma § 12 aalajangersakkat Søfartsstyrelsip suliassaqarfiinut nuunneqarnerisa kingunerisaanni atorunnaarsinneqarput, takuuk Imaani angalanermi isumannaallisaaneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnera pillugu kunngip peqqussutaa nr. 607, 25. juni 2001-imeersoq.
Nr. 3-mut:
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 17, imm. 1 naapertorlugu aalisakkat nutaat taakkulu ilaat eqqaassanngikkaanni eqqakkanik eqqaaneq Kalaallit Nunaata imartaani inerteqqutaavoq.
Aalisakkanut qassutini umiarsuit tunitsiviusut eqqaanni inissinneqarsimasuni aalisakkat sinnikui najukkani avatangiisinut ilaatigut aalisarnermut akornutaalluinnartut pillugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimavoq.
§ 17-ip maanna oqaasertaqartinneqarneratigut ajornartorsiutit taama ittut avatangiisinut oqartussaasunit iliuuseqarfigissallugit periarfissaqarfigineqanngillat, tassami aalisagartanik nutaanik qulaani taaneqartunik eqqaaneq inerteqqutaanngimmat. Taamaattumik ukiuni arlalinni naammagittaalliortoqartarnera tunuliaqutaralugu malittarisassiornissamut pisariaqartitsisoqalersimavoq.
Taamaattumik APP aamma Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfiup akornanni 2002-mi oqaloqatigiinnerup kingorna immikkoortumik nutaamik 2-mik ikkussinissaq siunnersuutigineqarpoq, tamatumuuna aalisagartanik nutaanik eqqaasarneq pillugu Naalakkersuisut nalunaarusiornikkut malittarisassiornissaat periarfissinneqarluni.
Oqaasertami ”…umiarsuit tunitsiviusut tunisassiorfiusullu..” pineqarput umiarsuit tunitsiviusut umiarsuillu tunisassiorfiusu kiisalu umiarsuit tunitsiviutigalutik tunisassiorfiusut.
Nr. 4-mut:
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 27, imm. 1 naapertorlugu Kalaallit Nunaata imartaani uuliamik akoorutissanillu (kemikalier) mingutsitsinermik akiuineq Naalakkersuisunit oqartussaasunillu allanit Naalakkersuisunit tamatumunga piginnaatinneqartunit isumagineqartussaavoq. § 27, imm. 2 naapertorlugu uuliamik akoorutissanilluunniit mingutsitsisoqartillugu sinerissamik saliineq kommunalbestyrelsimit ingerlanneqassaaq.
§ 27, imm. 3-mi oqaaseqatigiit siulliit ima oqaasertaqartinneqarput: ”Imm. 1-imi aamma 2-mi taaneqartut Kalaallit Nunaata imertaani pisuussutinik uumaatsunik misissuinermut atuinermullu atatillugu uuliamik akoorutissanillu mingutsitsinermik akiuinermi atuutinngillat.
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup APP-llu akornanni 2002-mi oqaloqatigiinnerup kingorna imm. 3-mi oqaaseqatigiinni siullerni oqaasertat uannga ”…imartaani pisuussutinik uumaatsunik misissuinermut atuinermullu” uunga allanngortinneqarpoq ”… Kalaallit Nunaata imartaani ingerlatanut atatillugu uuliamik akoorutissanillu (kemikalier) mingutsitsinermik akiuinermut Kalaallit Nunaanni aatsitassat ikummatissanit pisut pillugit inatsimmut ilaatinneqartumut)”. ”Ingerlatanut”-mi pineqarpoq aatsitassanik misissueqqaarneq, misissuineq atuinerlu, tamannalu aatsitassat pillugit inatsimmi aalajangersakkanut naapertuuppoq. Allannguutissatut siunnersuutigineqartumut aatsitassat pillugit inatsisip kiisalu imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaata akornanni killiffiup erseqqissarneqarnissaanik kissaateqarneq pissutaavoq.
Tamatuma saniatigut imm. 3-mi oqaaseqatigiit tulliini nukissiuuteqarnermut ministerimut siusinnerusukkut innersuussuteqarneq aatsitassat pillugit inatsimmut innersuussuteqarnermit taarserneqarpoq. Allannguut tamanna danskit ministeriaanni suliassaqarfiit agguataarnerisa allanngortinneqarsinnaanerat pissutigalugu siunissami kingunerisassanik iluarsiinissaq pinaveersaarniarlugu pivoq.
Nr. 5-imut:
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 28-mi aalajangersakkat umiarsuarnit mingutsitsinissamik pinaveersaartitsinermut atatillugu upalungaarsimanissamut pilersaaruteqarnissaq pillugu malittarisassat Søfartsstyrelsip suliassaqarfianut nuunneqarnerisa kingunerisaannik atorunnaarsinneqarput, takuuk imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik kunngip peqqussutaa nr. 607, 25. juni 2001-imeersoq.
Nr. 6-imut:
Umiarsuit uuliamik assartuisartut tankiinik misissuisarneq pillugu malittarisassat Søfartsstyrelsip suliassaqarfianut nuunneqarnerisa kingunerisaannik aalajangersagaq atorunnaarsinneqarpoq, takuuk imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik kunngip peqqussutaa nr. 607, 25. juni 2001-imeersoq.
Nr. 7-imut:
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 9-p atorunnaarsinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerup kingunerisaanik § 41-mi tamatumunnga innersuussinerup atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.
Nr. 8-mut:
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 11-p atorunnaarsinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerup kingunerisaanik § 41-mi tamatumunnga innersuussinerup atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.
Nr. 9-mut:
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 9-p, § 12-ip aamma § 28-p atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarnerup kingunerisaanik § 43-mi tamatumunnga innersuussinerup atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.
Nr. 10-mut:
Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi malittarisassat atuuttuunerisa erseqqissarneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Allannguutissatut siunnersuut oqaatsitigut erseqqissaanerinnaavoq.