Samling
19. april 2004 FM 2004/37
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen.
Forslaget er først og fremmest en følge af, at Landstinget på efterårssamlingen 2003 vedtog landstingsbeslutning om ratifikation af FN´s Havretskonvention, således at konventionen også skal omfatte Grønland.
Det blev ved den lejlighed anført, at ratifikationen kræver en ændring af landstingsforordning om museumsvæsen. Ændringen foreslås gennemført ved, at der i den gældende landstingsforordning om museumsvæsen indsættes en bestemmelse, der regulerer ejerskab og behandling af historiske og arkæologiske genstande på den del af havbunden, der ligger uden for søterritoriet.
Bestemmelsen er i øvrigt et led i at styrke den internationale retsorden på havene, som Grønland også er del af.
Bestemmelsen svarer til art. 149 og 303 i Havretskonventionen, som stiller betingelser til de enkelte lande om beskyttelse af undervandskulturarv og krav om, at landene skal samarbejde herom.
Bestemmelsen er formelt nødvendig af hensyn til ratifikation af Konventionen, men forventes kun at få begrænset betydning i praksis.
Forordningsforslaget har som sit overordnede formål at sikre den kulturarv, der befinder sig på havbunden og dennes undergrund i området uden for national jurisdiktion. Der er tale om fund af levn fra fortiden i form af f.eks. vrag af skibe, skibsladninger og dele af sådanne, som må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden. Forordningsforslaget skal forhindre, at privatpersoner og private virksomheder tilegner sig sådanne genstande til egen udnyttelse, således at disse værdier går tabt for eftertiden.
Lovkontorets bemærkninger er indarbejdet i forordnings forlaget. Der er herudover modtaget høringssvar fra Selvstyredirektoratet, Økonomidirektoratet, Udenrigsdirektoratet, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Grønlands Repræsentationen og Udenrigsministeriet, der ikke havde bemærkninger til forslaget. Herudover har forordningsforslaget været til høring hos Museumsnævnet, NUKAKA, KANUKOKA og Grønlands Nationalmuseumog er blevet eftersendt til fiskeriets organisationer KNAPK og APK. Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling.
19. april 2004 UPA 2004/37
Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaanut siunnersuut.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.
Siunnersuummut tunngaviunerpaavoq Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni akuerimmassuk FN-ip Imartanut pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutaa akuersissutigineqassasoq, taamaalilluni isumaqatigiissut Kalaallit Nunaannuttaaq atuutilissalluni.
Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqarpoq akuersissutigineqarnerani pisariaqartoq katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguuteqarnissaa. Siunnersuutigineqarpoq allannguut piviusunngortinneqassasoq katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi ilanngunneqassasoq aalajangersagaq immap naqqani immap killeqarfiisa avataanniittumi oqaluttuarisaanermut qangarsuarnisanullu piginnittuunermut suliarineqartarnerannullu tunngasoq.
Aalajangersagaq ilaavortaaq nunarsuarmioqatigiit imartani inatsiseqarnerat nukittorsaanissarlu Kalaallit Nunaata peqataaffigisaa.
Aalajangersakkap assigai Imartanut pisinnaatitaaffit pillugit isumaqatigiissummi artikel 149 aamma 303, taakkunani nunat ataasiakkaat piumaffigineqarput immap naqqani kulturikkut kingornutat illersorneqassasut piumasarineqarlunilu nunat tamanna pillugu suleqatigiissasut.
Aalajangersagaq Isumaqatigiissutip akuerineqarnissaanut pisortatigoortumik pisariaqarpoq, ilimagineqarporli ulluinnarni killiliinnarmik sunniuteqassasoq.
Peqqussutissatut siunnersuummi pingaarnerusutut anguniagaavoq qulakkeerumallugit kulturikkut kingornussat immap naqqaniittut immallu naqqata ataaniittut nunap inatsisitigut oqartussaaffiata avataaniittut. Tamatumani pineqarput qangarnitsat sinneri nassaarineqarsimasut, assersuutigalugu umiarsuit umiiarsimasut sinnikui, umiarsuup usigisimasai ilaannaalluunniit ukiut 100-t sinnerlugit matuma siornatigut annaaneqarsimasut. Peqqussutissamut siunnersuutikkut pinaveersimatinneqassaaq inuit ataasiakkaat suliffeqarfiilluunniit namminersortut nammineq iluaqutissamittut katersui-sinnaanerat, tassami taamaaliortoqarpat nalillit tamakkua ukiuni aggersuni annaaneqassammata.
Inatsiseqarnermut allaffiup oqaaseqaatai peqqussutissami ilanngunneqarsimapput. Tamatuma saniatigut tusarniaavigineqarlutik akissuteqarsimapput Namminersorneq pillugu Pisortaqarfik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Nunanut allanut Pisortaqarfik, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik, Kalaallit Nunaata aallartitaqarfia Nunanullu allanut ministereqarfik tamarmik siunnersuummut ippigisaqarlutik oqaaseqanngitsut. Tamatuma saniatigut peqqussutissatut siunnersuummut tusar-niaavigineqarsimapput Katersugaasiveqarnermut ataatsimiititaq (Museumsnævnet), NUKAKA, KANUKOKA aamma Kalaallit Nunaata KatersugaasiviaKingusinnerusukkullu KNAPK-mut APK-mullu nassiunneqarsimalluni. Tamatuma saniatigut siunnersuummut oqaaseqaatit nalinginnaasut innersuunneqarput.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunit akuersaartumik suliareqqullugu suliassanngortippara.