Samling

20120913 09:26:52
Bemærkninger

19. april 2004                                                                                            FM 2004/37

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museums- væsen (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Almindelige bemærkninger til forordningsforslaget

 

 

1. Baggrunden for forordningsforslaget

 

Forslaget til ændring af Landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1998 om museumsvæsen indeholder først og fremmest en bestemmelse, der svarer til artikel 149 og 303 i Havretskon­ventionen vedrørende ejerskab og behandling af fund af undervandskulturarv, som for eksempel dele af skibsvrag. Forslaget er nødvendig for at Grønland på dette område kan leve op til Havretskonventionen. Forordningsforslaget har som sit overordnede formål at sikre den kulturarv, der befinder sig på havbunden uden for den nationale jurisdiktion.

Forslaget er en følge af Landstingets beslutning på EM03 dagsordenspunkt 147 af 5. december 2003 om ratifika­tion af FN´s Havretskonvention.

Endvidere foreslås enkelte ændringer af primært teknisk karakter.

 

2. Hovedpunkter i forordningsforslaget

 

a) Gældende ret

Området er i dag ikke reguleret ved lov.

 

b) Forslaget

Forslagets punkt 1 er udarbejdet på baggrund af artiklerne 149 og 303 i FN´s Havretskonven­tion.Den foreslåede nye § 24a i landstingsforordning om museumsvæsen svarer iformulering ogindhold helt overvejende til § 28a i den danske museumslov.

 

Efter forordningsforslaget vil det som udgangspunkt være Grønlands Hjemmestyre, der disponerer over fund gjort på den dybe havbund.

Artikel 149 afviger med andre ord fra nuværende praksis, hvorefter finderen frit kan disponere over fund gjort på den dybe havbund.

 

Havretskonventionens bærende element er, at den pålægger landene en forpligtelse til at tage vare på den kulturarv, der findes på den dybe havbund uden for landenes jurisdiktion. For at Grønland kan leve op til denne forpligtelse og påtage sig det ansvar, som konventionen foreskriver, er det nødvendigt med en regulering, der svarer til den regulering, der gælder inden for national jurisdiktion, hvorefter et land disponerer over et fund. I Grønland vil det være Grønlands Nationalmuseum, der vil vurdere de konkrete tilfælde, der måtte opstå.

 

Artikel 149 vedrører arkæologiske og historiske genstande og tilsiger, at alle genstande af arkæologisk eller historisk art, der findes i området, skal bevares eller overdrages i hele menneskehedens interesse, under særlig hensyntagen til den fortrinsret, der tilfalder oprindel­sesstaten eller landet eller den kulturelle eller historiske eller arkæologiske oprindelsesstat.

 

Herudover ses det, at Konventionen opererer med et par begreber, som må anses for nye i forhold til den nugældende landstingsforordning om museumsvæsen, eksempelvis begrebet ”oprindelsesstat”, som ikke er nærmere defineret i Konventionen.

 

I forslaget anvendes udtrykket ”den dybe havbund” i stedet for Konventionens udtryk ”Området”. Der er imidlertid ikke hermed tilsigtet en afvigelse fra definitionen i artikel 149.

 

Artikel 303 vedrører arkæologiske og historiske genstande fundet i havet og omhandler en pligt for staterne til at beskytte genstande af arkæologisk og historisk karakter fundet i havet. Samtidig bestemmes det, at staterne skal samarbejde herom.

 

Ydermere anføres det i artikel 303, at artiklen ikke berører andre internationale aftaler og folkeretlige regler vedrørende beskyttelsen af genstande af arkæologisk eller historisk karakter.

 

Artikel 303, stk. 1, vedrører, som nævnt, retten til arkæologiske og historiske havfund og skal forstås i sammenhæng med artikel 149, som regulerer fund gjort på den dybe havbund.

 

Ifølge artikel 303, stk. 3, berøres de nationale ejendomsretlige, bjærgnings- og søretlige regler ikke af artiklen. Grønland har endnu ikke udstrakt sin beskyttelse af arkæologiske fund i havet udover søterritoriet på 3 sømil.

 

 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

 

Forordningsforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne.

 

 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Forordningsforslaget forventes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

 

5. Miljømæssige konsekvenser

 

Forordningsforslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet.

 

 

6. Administrative konsekvenser for borgere

 

Forordningsforslaget forventes ikke at indebærer administrative konsekvenser for borgere.

 

 

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

Forslaget til ændring af landstingsforordning om museumsvæsen er en forudsætning for, at FN´s Havretskonvention kan ratificeres af hele Rigsfællesskabet. Herudover antages forslaget ikke at have nogen virkninger i forhold til den fortsatte udvikling mod selvstyre.

 

 

8. Hørte myndigheder og organisationer

 

Forordningsforslaget har været til høring hos:

Grønlands Nationalmuseum

KANUKOKA

Direktoratet for Selvstyre

Direktoratet for Fiskeri og Fangst

Direktoratet for Økonomi

Sammenslutningen af lokalmuseer; NUKAKA

Grønlands repræsentation v/Adam Worm

Udenrigskontoret

Udenrigsministeriet v/Jørgen Lilje-Jensen

Museumsnævnet

Herudover er forslaget blevet eftersendt til fiskeriets organisationer KNAPK og APK.

 

Forordningsforslaget indeholdt oprindeligt et forslag til ændring af § 19 i landstingsforordningen om museumsvæsen, således at Landsstyret ikke fortsat skulle beskikke museumsnævnets medlemmer. Herved tilsigtedes en administrativ forenkling. Museumsnævnet, KANUKOKA, NUKAKA og Grønlands Nationalmuseum har imidlertid udtrykt bekymring vedrørende forslaget. Disse høringsparter gjorde gældende, at museumsnævnets status vil blive berørt, såfremt nævnet ikke længere har en vis tilknytning til Landsstyret.

De indkomne indlæg er taget til efterretning, således at forordningens § 19 fastholdes i sin nuværende form.

Der har ikke været andre relevante høringsbidrag end det anførte vedrørende museumsnævnet.

 

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

                                                        

             

Til § 1

 

 

Til nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at Landstinget på efterårssamlingen 2003 besluttede at søge FN´s Havretskonvention ratificeret i løbet af forsommeren 2004. Det blev ved den lejlighed anført, at ratifikationen indebærer, at der i landstingsforordningen om museumsvæsen indsættes en bestemmelse om historiske og arkæologiske genstande på havbunden og dens undergrund i området uden for national jurisdiktion, jf. Havretskonventionens artikel 149.

 

Det foreslås på den baggrund at ændre museumsforordningen med henblik på at sikre det fornødne grundlag for ratifikation af Havretskonventionens artikler 149 og 303. Havretskonventionen rummer krav til de enkelte lande om at beskytte genstande af arkæologisk og historisk karakter fundet i havet og krav om, at landene skal samarbejde herom. Ved ratifikationen vil Grønland forpligte sig til at opretholde en minimumsstandard for beskyttelsen af den arkæologiske undervandskulturarv. Forslagets nr. 1, tager højde for disse forhold og bringer således den grønlandske lovgivnings bestemmelser vedrørende den arkæologiske undervandskulturarv i overensstemmelse med Havretskonventionen. Forslaget omhandler ansvaret for genstande af arkæologisk eller historisk værdi fundet på den dybe havbund af danske statsborgere med fast bopæl eller fast ophold i Grønland og dansk indregistrede skibe med GR-numre. Begrebet ”danske statsborgere med fast bopæl eller fast ophold i Grønland” skal forstås som danske statsborgere med folkeregisteradresse i Grønland eller som vedvarende opholder sig i Grønland i en periode af mindst 1 måned af ikke turistmæssig karakter. Der skal således være et vist tilknytningsforhold til Grønland for, at fundene omfattes af bestemmelsen. I de tilfælde, hvor en dansk statsborger ikke omfattes af den foreslåede bestemmelse, vil denne blive omfattet af reglerne i den danske museumslov.

 

Med begrebet den dybe havbund forstås det område af havbunden og den dertil hørende undergrund, som ligger uden for grænserne af national jurisdiktion. Der er således tale om fund af levn fra fortiden, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele af sådanne, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden. En tilsvarende regulering for så vidt angår levn fra fortiden på havbunden inden for Grønlands Hjemmestyres jurisdiktion, findes i museumslovens § 24.

 

Konventionen anvender terminologien ”fortidsminder”, men i forordningsforslaget er anvendt udtrykket ”levn fra fortiden” med henblik på at bibeholde den i den nuværende forordning anvendte terminologi. Der er ikke hermed tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til Konventionens regulering. Levn fra fortiden omfatter alle former for vidnesbyrd om menneskers tilstedeværelse og udvikling. Der vil typisk være tale om genstande, som mennesker har frembragt eller benyttet. Dette er ensbetydende med, at også naturskabte genstande i et vist omfang er omfattet af begrebet ”levn fra fortiden”, såfremt de er med til at bevidne tilstedeværelsen af mennesker og belyse udviklingen.

 

Det sikres, at danske statsborgere med fast bopæl eller fast ophold i Grønland har pligt til at anmelde og aflevere fund til myndighederne. Tilsvarende gælder, hvis fundene sker ved brug af et dansk indregistreret skib, som er hjemmehørende i Grønland. Der er således tale om regler, der bevirker, at sådanne genstande bliver opbevaret i hele menneskehedens interesse. Konventionens hovedsigte er at tilvejebringe regler, der beskytter mod, at privatpersoner og private virksomheder ikke tilegner sig de her omhandlede genstande til egen udnyttelse, således at disse værdier går tabt for eftertiden.

Bestemmelsen fastslår således, at genstande omfattet af stk. 1 tilhører Grønlands Hjemmestyre, medmindre andre lande eller private virksomheder m.fl. kan bevise deres ejendomsret.

 

I tilfælde hvor flere lande i henhold til Konventionen kan gøre krav på ejendomsretten til et fund, beror det  på forhandling mellem landene, hvorledes der skal forholdes med fundet.

Herudover sikrer forslaget, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af den undervands-kulturarv, der findes på den dybe havbund, uden Landsstyrets tilladelse, jf. § 24a, stk. 4, 1. pkt. Forbudet gælder for undervandskulturarv, der tilhører Grønlands Hjemmestyre, danske statsborgere eller juridiske personer med hjemsted i Grønland. Der er endvidere i § 24a, stk. 4, 2. pkt., et forbud for danske statsborgere med bopæl eller fast ophold i Grønland eller juridiske personer med hjemsted i Grønland mod at foretage eller foranledige foretaget ændringer i undervandskulturarv, der tilhører andre. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kulturarv på den dybe havbund, der tilhører andre stater eller udenlandske personer, også omfattes af forbudet mod ændringer uden tilladelse.

Der er endvidere i § 24a, stk. 6, indsat en hjemmel for Landsstyret, hvorefter det i bekendt­gørelsesform kan bestemmes, at fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele af sådanne skibe, der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af loven. Det kan dreje sig om eksempelvis et konkret skib eller bestemte skibstyper, som er yngre end 100 år, som af særlige årsager ønskes omfattet af forordningen.

 

Med § 24a, stk. 7, foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse for Landsstyret til at fastsætte et udfyldende regelsæt i bekendtgørelsesform med henblik på at afklare de fortolkningsspørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med udmøntningen af Konventionens bestemmelser i praksis. Dette kan også vise sig at være relevant i tilfælde, hvor der er tale om genstande, der er omfattet af § 24a, stk. 1, men som klart er uden arkæologisk eller historisk betydning. Herudover kan Landsstyret eksempelvis fastsætte regler om, på hvilken måde anmeldelsen til Nationalmuseet skal foregå, frister for anmeldelse m.v.

 

 

Til nr. 2.

 

Det foreslås, at bestemmelsen indsættes for at afskære muligheden for, at Grønlands National­museum og Arkiv mødes med krav om at godtgøre en finder af genstande, som er omfattet af § 24a, stk. 1, 4 og 5, eller af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 6 og 7, udgifter afholdt i forbindelse med nødvendig sikring og opbevaring af sådanne fund.Det er tale om præcisering af, at fund efter § 24a ikke er omfattet af § 25, stk. 2.Bestemmelsen foreslås indsat for at undgåtvivl om fortolkningen. Reglen i § 25, stk. 2 om godtgørelse af rimelige udgifter til sikring og opbevaring af fund refererer ikke til fund gjort uden for grønlandsk jurisdiktion, idet et af konventionens hovedformåler, at der ikke skal ændres i undervandskulturarven.

 

 

Til nr. 3.

 

Det foreslås, at bestemmelsen indsættes med henblik på at gøre det klart, at der ikke udbetales dusør for fund, som er omfattet af § 24a, stk. 1, 4 og 5, eller af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 6 og 7.Som under punkt 2 er der tale om konsekvensrettelser for at præcisere,at fund gjort efter § 24a på den dybe havbund ikke er omfattet af bestemmelsen om dusør i § 25, stk. 3. Bestemmelsen er indsat for ikke at opmuntre til f.eks. regulære skattejagter.

 

 

Til nr. 4.

 

Forslaget tilsigter at præcisere, at meteoritter er omfattet af § 26. Meteoritter er sjældne og forhandles til høj pris på verdensmarkedet. Med bestemmelsen søges sikret, at meteoritter ikke udføres af Grønland bortset fra udlån til videnskabelig brug. Bestemmelsen er ikke begrænset af noget aldersmæssigt krav. Bestemmelsen er endvidere af forståelsesmæssige årsager omformuleret, men der er ikke tilsigtet ændringer af indholdsmæssig karakter.

 

 

Til nr. 54.

 

Det foreslås, at der i § 33 tilføjes hjemmel til at idømme bøde for overtrædelse af § 24a, stk. 3-5.

 

 

Tilnr. 5.

 

Det foreslås, at der i § 33, stk. 2 indsættes hjemmel til at gøre sanktionsbestemmelser anvendelige over for juridiske personer.

 

Til nr. 6.

 

Det foreslås, at der i § 33, stk. 23, indsættes hjemmel til at idømme bøde for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, udstedt i medfør af forordningen.

Det er i den forbindelse ikke fundet hensigtsmæssigt at sanktionere simpel uagtsomhed.

 

 

 

Til § 2

 

Det foreslås, at forordningen træder i kraft 1. juni således, at den danske stat med virkning for hele Rigsfællesskabet kan ratificere De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. December 1982 i løbet af sommeren 2004.

 

Det præciseres samtidig, at bestemmelsen alene omfatter fund, der gøres efter lovens ikrafttræden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag

 

FN´s Havretskonventions artikel 149 og 303.

 

 

Artikel 149

Arkæologiske og historiske genstande

 

Alle genstande af arkæologisk eller historisk art, der findes i Området, skal opbevares eller overdrages i hele menneskehedens interesse, herunder særlig hensyntagen til den fortrinsret, der tilfalder oprindelsesstaten eller landet eller den kulturelle eller historiske eller arkæologiske oprindelsesstat.

 

 

Artikel 303

Arkæologiske og historiske genstande fundet i havet

 

1. Staterne har pligt til at beskytte genstande af arkæologisk og historisk karakter fundet i havet, og skal samarbejde herom.

 

2. Med henblik på at kontrollere handlen med sådanne genstande er kyststaten ved anvendelse af artikel 33 berettiget til at antage, at deres fjernelse, uden dens godkendelse, fra havbunden i det område, der omhandles i nævnte artikel, ville medfører en overtrædelse inden for dens territorium eller søterritorium af de love og forskrifter, der er omhandlet i nævnte artikel.

 

3. Intet i denne artikel berører rettighederne for ejere, der kan identificeres, bjergningslovgivningen eller andre søretlige regler eller love og praksis med hensyn til kulturelle udvekslinger.

 

4. Denne artikel berører ikke andre international aftaler og folkeretlige regler vedrørende beskyttelsen af genstande af arkæologisk eller historisk karakter.

 

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

19. april 2004                                                                                                          UPA 2004/37

 

Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaanut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 


 


Peqqussutissatut siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit


 


 


1. Peqqussutissatut siunnersuummut tunuliaqutaasut


 


Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 6, 30. oktober 1998-imeersup allannguuteqartinnissaanut siunnersuut siullerpaamik immap naqqani kulturikkut eriagisassanik nassaanik soorlu umiarsuit umiunikut ilaanik piginnittuuneq passussinerlu pillugit Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissummi immikkoortoq 149 aamma 303-mut assingusunik aalajangersakkanik imaqarpoq. Immikkoortuni tassani Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissummik Kalaallit Nunaata naammassinninnissaanut siunnersuut pisariaqarpoq. Naalagaaffiit killeqarfiit oqartussaaffiisa avataanni kulturikkut eriagisassanik immap naqqaniittunik qulakkeerinissaat peqqussutissatut siunnersuutip siunertaata pingaarnersaraa.


Naalagaaffiit Peqatigiit Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutaanik atsiornissaq pillugu 5. december 2003-mi UKA03-mi oqaluuserisassat 147-anni Inatsisartut aalajangiinerisa malitsigisaannik siunnersuut pinngorpoq.


Aamma annerusumik teknikkikkut ataasiakkaanik allannguuteqartoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.


 


 


2. Peqqussutissatut siunnersuummi immikkoortut pingaarnerit


 


a) Inatsisit atuuttut


Suliassaqarfik ullumikkut inatsisitigut malittarisassaqartinneqanngilaq.


 


b) Siunnersuut


Siunnersuutip immikkoortuata siullia Naalagaaffiit Peqatigiit Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutaanni immikkoortut 149 aamma 303 tunngavigalugit suliarineqarpoq. Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni § 24a-tut nutaatut siunnersuutigineqartoqoqaasertamigut imarisamigullu danskit katersugaasiveqarneq pillugu inatsisaanni § 28a amerlanerpaatigut assigaaDen foreslåede nye § 24a i landstingsforordning om museumsvæsen svarer i formulering og indhold helt overvejende til § 28a i den danske museumslov.


 


Peqqussutissatut siunnersuut naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat tassaapput immap itisuup naqqani nassaanut oqartussaasut.


Immikkoortoq 149 allatut oqaatigalugu maannakkut pissutsinit allaaneruvoq, taanna naapertorlugu immap itisuup naqqani naassaartup nammineq nassaarisani oqartussaaffigimmagu.


 


Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutip tunngavigilluinnarpaa nunat inatsisitigut oqartussaaffiisa avataanni immap itisuup naqqani kulturikkut eriagisassanik nunat pineqartut isumaginnittussaanerannut pisussaaffiliineq. Kalaallit Nunaata isumaqatigiissummi allassimasut naapertorlugit taamatut pisussaaffiliinermut malinninnissamut akisussaasuunissamullu pisariaqarpoq nunap inatsisitigut oqartussaaffiata iluani malittarisassat assigalugit malittarisassaliornissaq, taamaalillunilu nassaamut nuna oqartussaalerluni. Kalaallit Nunaanni Nunatta Katersugaasivia pisuni aalajangersimasuni naliliisartussaassaaq.


 


Immikkoortoq 149-mi pineqarput itsarnitsanik oqaluttuarissaanermullu tunngasut tassanilu oqaatigineqarluni immikkoortumi itsarnitsanik oqaluttuarissaanermullu tunngasut nassaat allangutsaaliorneqassasut imaluunniit nunarsuarmioqatigiit eriagisaattut tunniunneqassasut, naalagaaffik nassaarfiusumut imaluunniit nunamut imaluunnit kulturikkut imaluunniit oqaluttuarisaanikkut imaluunniit itsarnitsanik naalagaaffimmut nassaarfiusumut salliutillugu tunniunneqarnissaa immikkut eqqarsaatigalugu.


 


Taakku saniatigut takuneqarsinnaavoq Isumaqatigiissut katersugaasiveqarneq pillugu inatsisartut maannakkut peqqussutaannut naleqqiullugu oqariartaatsinik nutaanik atuiffiuvoq, assersuutigalugu oqariartaasoq ”naalagaaffik nassaarfiusoq” Isumaqatigiissummi erseqqinnerusumik nassuiarneqarsimanngilaq.


 


Siunnersuummi oqaaseq atorneqarpoq ”immap itisuup naqqa” Isumaqatigiissummi oqaaseq ”immikkoortoq” atorneqartoq atornagu. Taamatut pisoqarneratigut immikkoortoq 149-mi nassuiaataasumit allaanerunissaa siunniunneqanngilaq.


 


Immikkoortoq 303-mi pineqarput itsarnitsanik oqaluttuarisaanermullu tunngasut immami nassaat immamilu nassaat itsarnitsanut oqaluttuarisaanermullu tunngasut innarlitsaalineqarnissaannut naalagaaffiit pisussaaffiat pineqarluni. Tamatuma peqatigisaanik aalajangersarneqarpoq tamanna pillugu naalagaaffiit suleqatigiissasut.


 


Immikkoortoq 303-mi aamma allassimavoq nassaat itsarnitsanut oqaluttuarisaanermullu tunngasut innarlitsaalineqarnissaat pillugit nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut allanut naalagaaffiit innuttaannut pisussaaffii pillugit inatsisinut immikkoortoq attuumassuteqanngitsoq.


 


Immikkoortoq 303, imm. 1-imi, oqaatigineqareersutut, pineqarpoq itsarnitsanik oqaluttuarisaanermullu tunngasut immami nassaat immamilu itisuumi nassaat pillugit inatsisinut immikkoortumi 149-mut ataqatigiisinneqassallutik.


 


Immikkoortoq 303, imm. 3 naapertorlugu nunami piginnittussaaneq pillugu inatsisinut, kalinnerit imarsiornerlu pillugit inatsisinut immikkoortoq attuinngilaq. Kalaallit Nunaata suli immami itsarnitsanik nassaanik innarlitsaaliinissani imartami oqartussaaffini 3 sømilip avataanut annertusisimanngilaa.


 


 


 


3. Pisortanut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu sunniutissat


 


Peqqussutissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninullu aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu sunniuteqartussaanngilaq.


 


 


4. Inuussutissasiortunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu sunniutissat


 


Peqqussutissatut siunnersuut inuussutissarsiortunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu sunniuteqartussaanngilaq.


 


 


5. Avatangiisitigut sunniutissat


 


Peqqussutissatut siunnersuut avatangiisitigut sunniuteqartussaanngilaq.


 


 


6. Innuttaasunut allaffissornikkut sunniutissat


 


Peqqussutissatut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut sunniuteqarnavianngilaq.


 


 


7. Naalagaaffeqatigiinnermut namminersornermullu tunngasut


Katersugaasiveqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allannguuteqartinnissaanut siunnersuummut tunngaviuvoq Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutip Naalagaaffeqatigiinnit atsiorneqarnissaa. Tamatuma saniatigut siunnersuut namminersulernissamut ineriartortitsinermut naleqqiullugu sunniuteqannginnissaa ilimagineqarpoq.


 


 


 


8. Oqartussat kattuffiillu tusarniaavigineqartut


 


Peqqussutissatut siunnersuut ukununnga tusarniaassutigineqarpoq:


Nunatta Katersugaasivia


KANUKOKA


Namminersorneq pillugu Pisortaqarfik


Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik


Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik


Katersugaasiviit Kattuffiat; NUKAKA


Kalaallit Nunaata Sinniisua /Adam Worm


Nunanut allanut Pisortaqarfik


Nunanut allanut Ministeriaqarfik /Jørgen Lilje-Jensen


Katersugaasiveqarnermut Ataatsimiititaliaq


Taakkua saniatigut siunnersuut kattuffinnut aalisarnermik ingerlassaqartunut KNAPK-mut aamma APK-mut nassiunneqarpoq.


 


Peqqussutissatut siunnersuut aallaqqaammut katersugaasiveqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaani § 19-ip allannguuteqartinneqarnissaanut siunnersuummik ilaqaraluarpoq, taamaalilluni katersugaasiveqarnermut ataatsimiititaliap ilaasortaasa Naalakkersuisunit toqqarneqartarunnaassallutik. Taamaaliornikkut allaffissornikkut pisariillisaanissaq siunertarineqarpoq.


Taamaattorli Katersugaasiveqarnermut Ataatsimiititaliap, KANUKOKA-p, NUKAKA-p aamma Nunatta Katersugaasiviata siunnersuut pillugu ernumassuteqarnertik ersersippaat. Tusarniaavigineqartut taakkua tamarmik oqaatigaat, ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut attaveqarunnaarpat katersugaasiveqarnermut ataatsimiititaliap inissisimarnganut sunniuteqarumaartoq.


Saqqummiunneqartut tusaatissatut tiguneqarput, taamaalilluni katersugaasiveqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaani § 19-ia maanna taamatut oqaasertaqaannassaaq.


Katersugaasiveqarnermut Ataatsimiititaliami saqqummiunneqartut saniatigut tusarniaanermi allanit pingaaruteqarsinnaasunik ilanngussassaqartoqarsimanngilaq. 


 


 


Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatitnassuiaatit


 


 


 


§ 1-imut


Nr. 1-imut.


 


2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut aalajangiinerisa malitsigisaannik siunniunneqarpoq Naalagaaffiit Peqatigiit Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutaannik 2004-p upernarnerani atsiorniarneqassasoq. Taamanikkut oqaatigineqarpoq atsiornerup kingunerisaanik katersugaasiveqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni itsarnitsanik oqaluttuarisaanermullu tunngasunik immap naqqani nassaat aamma nunap inatsisitigut oqartussaaffiata avataani nunap ataa pillugit aalajangersakkanik ilanngussisoqassasoq, takuuk Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissummi immikkoortoq 149.


 


Tamannalu tunngavigalugu siunnersuutigineqarpoq Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissummi immikkoortoq 149 aamma 303-p atsiorneqarnissaanut tunngavissat pisariaqartut qulakkeerneqarnissaat siunertaralugu katersugaasiveqarneq pillugu peqqussut allannguuteqassasoq. Nunat ataasiakkaat itsarnitsanik oqaluttuarisaanermullu tunngasunik immap naqqani nassaat innarlitsaalineqarnissaannut, aamma tamanna pillugu nunat suleqatigiinnissaannut Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissummi piumasaqaateqartoqarpoq. Atsiornikkut Kalaallit Nunaat immami kulturikkut itsarnitsanik eriagisassat innarlitsaaliornissaannut minnerpaamik aaqqissuussaqarnissamut pisussaaffeqalissaaq. Siunnersuummi nr. 1-imi tamakku eqqarsaatigineqarput taamaalillunilu immami kulturikkut itsarnitsanik eriagisassat pillugit kalaallit inatsisitigut aalajangersagaat Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissummut naapertuutilissallutik. Siunnersuummi pineqarput itsarnitsanut imaluunniit oqaluttuarisaanermut tunngasut immap itisuup naqqani nassaat nalillit Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqartunit uninngasunilluunniit Danmarkimi innuttaasunit imaluunniit Danmarkimi nalunaarsorneqarsimasutut Kalaallit Nunaanni najugaqartumit umiarsuarnit GR-normulinnit nassaarineqartut pillugit akisussaaffik. Oqaaseq ”Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqartunit uninngasunilluunniit Danmarkimi innuttaasunit” imatut paasineqassaaq Danmarkimi innuttaasut Kalaallit Nunaanni najugaqartutut inuit allattorsimaffianni nalunaarsorsimasut imaluunniit takornariartuunani sivikinnerpaamik qaammammi ataatsimi Kalaallit Nunaanniittut. Nassaat aalajangersakkamut ilaatinneqassappata taamaalilluni Kalaallit Nunaannut arlaatigut attuumassuteqarnissaq pisariaqassaaq. Danmarkimi innuttaasoq aalajangersakkamut siunnersuutigineqartumut ilaassanngippat Danmarkimi katersugaasiveqarneq pillugu inatsisimmi malittarisassanut ilaasussaassaaq.


 


Oqaaseq Immap itisoortaatut eqqaaneqartoq imatut paasineqassaaq tassaasoq immap naqqa tamatumalu nunataata ataa naalagaaffiup oqartussaaffiata killeqarfiata avataaniittuusoq.


Taamaalilluni pineqarput qangarsuarnitsanit nassaat aamma umiarsuit umiusimasut, umiarsuit usii aamma ukiut untritillit sinnerlugit annaaneqarsimasorisanit umiarsuit umiiarnernit sinnikuusut ilanngullugit. Namminersornerullutik Oqartussat inatsisitigut oqartussaaffiisa iluanni immap naqqani nassaat qangarsuarnitsat eqqarsaatigalugit malittarisassat assingi katersugaasiveqarneq pillugu inatsimmi § 24-miipput.


 


Isumaqatigiissummi oqariartaaseq ”qangarsuarnitsanit eqqaassut” atorneqarpoq, kisianni peqqussutissatut siunnersuummi oqaaseq ”qangarsuarnitsat” atorneqarpoq maanna peqqussummi oqaatsit atorneqartut allanngortinnagit atuinnarnissaat siunertaralugu. Isumaqatigiissummi malittarisassanut naleqqiullugu imarisaatigut allannguisoqarnissaa siunertarineqanngilaq. Qangarsuarnitsanut ilaapput inuup najugaqarsimaneranut ineriartorsimaneranullu uppernarsaataasinnaasut suut tamarmik. Amerlanertigut tassaapput inuit suliarisimasaat atorsimasaalluunniit. Tamanna paasisariaqarpoq pinngortitami pinngortitat aamma oqaatsimut ”qangarsuarnitsanut” ilaassasut, taakku inuup najugaqarsimaneranut ineriartorsimaneranullu paasissutissatut uppernarsaataasinnaappata.


 


Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqartunit uninngasunilluunniit Danmarkimi innuttaasunit nassaanik pisortanut nalunaarutiginissaannut tunniunneqarnissaannullu pisussaaffeqarnerat qulakkeerneqarpoq. Aamma taamaatut atuuppoq umiarsuaq Danmarkimi nalunaarsorneqarsimappat Kalaallit Nunaannili angerlarsimaffeqarluni. Taamaalilluni inatsisit pineqarput taakku malitsigisaannik nunarsuarmioqatigiit soqutigisaattut nassaat innarlitsaalineqassallutik. Isumaqatigiissummi pingaarnertut anguniarneqarpoq malittarisassaliornissaq inuit suliffeqarfiillu namminersortut nassaat pineqartut nammineq atugassamittut pigilernissaannut pitsaaliuisumik taamaalilluni taakku nalillit kinguaatsinnit annaaneqarlutik.


Aalajangersakkami taamaalilluni aalajangiunneqarpoq imm. 1 naapertorlugu nassaat Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqassasut, nunat allat suliffeqarfiilluunniit namminersortut piginnittussaanertik uppernarsarsinnaanngippassuk.


 


Isumaqatigiissut naapertorlugu nunat arlallit nassaamut piginnittussaanertik piumasarissappassuk nassaaq pillugu qanoq isummertoqassanersoq nunat akornanni isumaqatiginninniarnerup inernera apeqqutaassaaq.


 


Taakku saniatigut peqqussutissatut siunnersuutip qulakkeerniarpaa immami itisuumi immami kulturikkut eriagisassat pissusaat Naalakkersuisut akuersiteqqaarnagit allanngutsaaliorneqarnissaat, takuuk § 24a, imm. 4, 1. imm. Inerteqqut kulturikkut eriagisassanut Namminersornerullutik Oqartussanit, Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqartunit uninngasunilluunniit Danmarkimi innuttaasunit inatsisillu naapertorlugit inunnit Kalaallit Nunaanni najugaqartunit pigineqartunut atuuppoq. Aamma § 24a, imm. 4, 1-imi inerteqquteqarpoq Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqartunit uninngasunilluunniit Danmarkimi innuttaasunit inatsisillu naapertorlugit inuit Kalaallit Nunaanni najugaqartut, immap naqqani kulturikkut eriagisassanik allanit pigineqartunik pineqartunit akuerineqaqqaaratik allannguisussaanngillat imaluunniit allannguititsiniartussaanatik. Aalajangersakkami siunertarineqarpoq immami itisuumi kulturikkut eriagisassat nunanit allanit imaluunniit inunnit allanit pigineqartut, aamma akuersisoqaqqaartinnagu allanngortinneqarnissaasa inerteqqutaanerat. Aamma § 24a, imm. 6-imi Naalakkersuisunut inatsisitigut tunngavissaq ilannguneqarpoq, tamatumalu kingorna nalunaarutikkut aalajangersinnaapput, qangarsuarnitsat nassaarineqartut, aamma umiarsuarnit umiiarnernit, umiarsuit usii aamma ukiut untritillit inorlugit annaaneqarsimasorisanit umiarsuarnit umiiarnernit sinnikuusut ilanngullugit, inatsimmut ilaatinneqarsinnaasut. Assersuutitut tassani pineqarsinnaapput umiarsuit aalajangersimasut umiarsuilluunniit isikkumikkut aalajangersimasut ukiut untritillit inorlugit pisoqaassusillit, pissutsit immikkuullarissut peqqutigalugit peqqussummut ilaatinneqarusuttut.


 


§ 24a, imm. 7-mi siunnersuutigineqarpoq Isumaqatigiissummi aalajangersakkat piviusunngortinniarnerinut atasumik nassuiaateqarnissamut apeqqutit paasineqarnissaat siunertaralugu nalunaarusiornikkut malittarisassaliorsinnaanermut Naalakkersuisut piginnaatinneqarsinnaanerat. Tamanna aamma naleqqussinnaavoq nassaanut § 24a, imm. 1-imi ilaatinneqartunut, itsarnitsanullu oqaluttuarisaanikkulluunniit erseqqissumik pingaaruteqanngitsunut. Taakku saniatigut assersuutigalugu Naalakkersuisut Nunatta Katersugaasivianut qanoq ililluni nalunaaruteqartarnissaq pissanersoq, nalunaaruteqarnissamut piffissaliussat il.il. pillugit malittarisassaliorsinnaapput.


 


 


 


Nr. 2-mut.


 


Siunnersuutigineqarpoq Nunatta Katersugaasivianut Allagaateqarfianullu nassaanut § 24a, imm. 1, 4 aamma 5-imut ilaatinneqartunut imaluunniit imm. 6 aamma 7 naapertorlugit aalajangersakkanut taamatut nassaat pisariaqartumik isumannaarnissaannut innarlitsaalineqarnissaannullu atasumik aningaasartuutigisimasat akileeqqusisinnaanermut periarfissat pisussaajunnaartinnissaat pillugit aalajangersagaq ilanngunneqarpoq.Erseqqissarneqarpoq § 24a naapertorlugu nassaat § 25, imm. 2-mi pineqanngitsut. Aalajangersagaq ilanngunneqassasoq siunnersuutaavoq nassuiarnissaa qularutigineqaqqunagu. § 25, imm. 2-mi malittarisassat nassaat isumannaarnissaannut paarinissaannullu aningaasartuutit naammaginartut taarserneqarnissaannut tunngasut Kalaallit Nunaata oqartussaaffiisa avataani nassaanut tunnganngillat, tassami isumaqatigiissutip siunertaasa pingaarnerit ilagaat immap naqqani kulturikkut eriagisassat allannguuteqassanngitsut.


 


 


Nr. 3-mut.


 


Siunnersuutigineqarpoq § 24a, imm. 1, 4 aamma 5-imi ilaasunut, imaluunniit imm. 6 aamma 7 naapertorlugit aalajangersakkanut nassaanut akissarsitsisoqarneq ajortoq erseqqissarneqarnissaa siunertaralugu aalajangersagaq ilanngunneqarpoq.Nr. 2-p ataanisulli uani pineqartut tassaapput allannguinerup kingunerisaanik naqqiutit, erseqqissarumallugu § 24a naapertorlugu immap naqqani itisuumi nassaat§ 25, imm. 3-mi akissarsititsisinnaaneq pillugu aalajangersakkanut ilaanngimmata. Aalajangersagaq ilanngunneqarpoq assersuutigalugu pimoorullugu pisuussutinik pimoorullugu ujarlertoqartalernissaa kaammattorumanagu.


 


 


 


Nr. 4-mut.


 


Siunnersuummi erseqqissaatiginiarneqarpoq ullorissap anai nunamut tussimasut § 26-mut ilaatinneqartut. Ullorissap anai nunamut tuttartut qaqutigoortuupput nunarsuarmilu niuernermi akit qaffasissut tunngavigalugit niuerutigineqartarlutik. Aalajangersakkakkut qulakkeerniarneqarpoq ullorissap anai Kalaallit Nunaannit anninneqartassanngitsut ilisimatusarnermut atugassat eqqaassanngikkaanni. Aalajangersagaq pisoqaassutsikkut piumasaqaatit eqqarsaatigalugit killiliinngilaq. Aalajangersagaq aamma paasiuminarsarlugu allatut oqaatigineqarpoq, imarisaatigullu allannguisoqarnissaa siunertarineqanngilaq.


Siunnersuutigineqarpoq§ 33-mi ilanngunneqassasoq § 24a, imm. 3-5-ip unioqqutinneqarnerani akiliisitsisoqarsinnaanissaanik pisinnaatitsissut.


 


Nr. 5-imut.


 


Siunnersuutigineqarpoq § 33, imm. 2-mi ilanngunneqassasoq pineqaatissiisoqarsinnaaneranik aalajangersakkat inatsisit malillugit akisussaasunut atorneqarsinnaassasut§ 24a, imm. 3-5-imik unioqqutitsisut akiliisinneqarnissaannut inatsisitigut tunngavissaq § 33-mi ilanngunneqassasoq..


 


 


Nr. 6-imut.


 


Siunnersuutigineqarpoq § 33, imm. 32-mi peqqussut tungavigalugu malittarisassatigut aalajangersakkanik unioqqutitsisut akiliisinneqarnissaannut inatsisitigut tunngavissaq ilanngunneqassasoq.


Tassunga tunngatillugu pissusissamisoorsorineqanngilaq mianersuaalliornerit annikinnerusut kinguneqartinneqartarnissaat. 


 


§ 2-mut


 


Siunnersuutigineqarpoq peqqussut 1. junimi atuutilissasoq, taamaalilluni danskit naalagaaffiata Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutaata 10. december 1982-imeersup 2004-mi aasap ilaani Naalagaaffeqatigiinnit tamarmiusunit atsiorneqarneraniit atuutilissalluni.


 


Tamatuma peqatigisaanik erseqqissaatigineqassaaq aalajangersagaq taamaallaat nassaanut inatsisip atuutilernerata kingorna pisunut atuummat.


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 

 

 

Ilanngussaq

 


Naalagaaffiit Peqatigiit Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutaanni immikkoortoq 149 aamma 303.


 


 


Immikkoortoq 149

Itsarnitsat oqaluttuarisaanermilu pisut


 


Suulluunniit itsarnitsat oqaluttuarisaanermullu tunngasut immikkoortumiittut, nunarsuarmioqatigiit soqutigisaattut innarlitsaalineqassapput tunniunneqassallutilluunniit, aamma naalagaaffimmut nassaarfiusumut imaluunniit nunamut imaluunnit kulturikkut imaluunniit oqaluttuarisaanikkut imaluunniit itsarnitsanik naalagaaffimmut nassaarfiusumut salliutillugu tunniunneqarnissaa immikkut eqqarsaatigalugu.


 


 


Immikkoortoq 303

Itsarnitsat oqaluttuarisaanermilu pisut immami nassaarineqartut

 


1. Naalagaaffiit pisussaapput itsarnitsat oqaluttuarisaanermilu pisut immami nassaarineqartut innarlitsaalissallugit, tamannalu pillugu suleqatigiittussaallutik.


 


2. Taamaattunik niuernerup nakkutigineqarnissaa siunertaralugu immikkoortup 33-p atorneqarneratigut naalagaaffik sinerialik pisussaavoq, immikkoortumi pineqartumi immap naqqaniit tamakkuninnga akuersisoqaqqaartinnagu piiaasarnerit, immikkoortumi pineqartumi nunap oqartussaaffiup imaluunniit immap oqartussaaffiup iluani inatsisinik malittarisassanillu unioqqutitsinermik kinguneqartussaasut unioqqutitsinertut isigissallugit.


 


3. Immikkoortumi tassani sunaluunniit piginnittunut kinaassuserneqarsinnaasut pisinnaatitaaffiinik, umiiarnikunik qalluineq pillugu inatsisinik imaluunniit allat imarsiornermut inatsisinik imaluunniit kulturimut tunngassuteqartunik paarlaasseqatigiinnerit eqqarsaatigalugit inatsisinik periutsinillu attuinngillat.


 


4. Immikkoortoq taanna nunat tamalaat itsarnitsat imaluunniit oqaluttuarisaanermut tunngassuteqartut illersorneqarnissaat pillugit isumaqatigiissutaannut attuumassuteqanngilaq.