3. maj 2004                                                                                                                  FM 2004/106

 

Hvilke planer har Landsstyret med henblik på at udvikle GU’s pensum i Grønland, især med hensyn til at kunne tilbyde grundigere undervisning i Grønlands historie, Inuit-kulturen og Arktisk miljø?

(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fremsætter et spørgsmål vedrørende GU’s pensum i Grønland, især med hensyn til undervisning i Grønlands historie, kultur og det arktiske miljø.

 

Jeg skal på vegne af Landsstyret fremsætte dette svarnotat.

 

I den eksisterende ”Bekendtgørelse om Grønlands Gymnasiale Uddannelse og om studieforberedende enkeltfagsundervisning”, den såkaldte GU-bekendtgørelse, findes fagbilag for hvert enkelt fag. Hvert fagbilag indeholder velbeskrevne retningslinjer, som binder den enkelte lærer i faget.

 

I fagbilaget for faget historie hedder det i §2, at der ”i løbet af undervisningstiden gennemgås 6-8 undervisningsforløb”, og i §3,4: ”Forløbene efter ca. 1945 skal udvælges således, at væsentlige træk i den globale, den europæiske og den grønlandske udvikling behandles”. Desuden i §3,5: ”Mindst ét forløb før og mindst ét forløb efter ca. 1945 skal have hovedvægten på grønlandsk historie”. Det er således regelfastlagt, at der skal gives undervisning i mindst to forløb inden for den grønlandske historie.

 

I fagbilaget for faget grønlandsk hedder det i formålsparagraffen stk. a) at formålet er ”at de studerende udvikler deres kendskab til det grønlandske sprog, deres historiske bevidsthed, deres kendskab til den kulturelle og åndshistoriske udvikling, samt deres selvforståelse, fantasi, æstetiske og kritiske sans”.

 

Landsstyret skal oplyse, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke netop har igangsat et reformarbejde inden for de gymnasiale uddannelser herhjemme.

 

I forbindelse med indførelse af Atuarfitsialak - den gode skole - er der lagt op til en ændring af elevernes afgangsniveau og forudsætninger – såvel faglige som personlige – fra folkeskolen. I takt med indførelse af Atuarfitsialak er der således behov for at kigge nærmere på GU-uddannelsen, som ligger i umiddelbar forlængelse af folkeskolen.

 

Den nuværende GU-uddannelse ligger i sin struktur og sit indhold tæt op ad den danske HF-model med elementer hentet fra det danske gymnasium, og regelgrundlaget er udarbejdet af det danske undervisningsministerium i tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre og GU-skolerne.

 

I forbindelse med landsstyrekoalitionsaftalens udmeldinger om bæredygtig udvikling, større selvstændighed og en ny uddannelsespolitik samt de reformer, der har fundet sted i DK inden for de gymnasiale uddannelser, vil det således være passende at udvikle GU-uddannelsen.

 

I Grønland findes ud over GU desuden de to erhvervsgymnasiale uddannelser, HTX i Sisimiut og HHX i Qaqortoq. Det er vigtigt at samtænke disse uddannelser med GU-uddannelsen, således at der skabes størst mulig fleksibilitet gennem meritsystemet mellem uddannelserne.

 

Det er Landsstyrets ønske, at der i forbindelse med reformen af de gymnasiale uddannelser i de enkelte fagbilag indtænkes en større grønlandsk toning og et særligt indhold om Grønland og grønlandske forhold. Der ønskes endvidere mulighed for forskellige arbejds- og undervisningsmetoder samt eksamensformer, som kan matche de forskellige elevtyper på de gymnasiale uddannelser.

 

Landsstyret ønsker, at den grønlandske studentereksamen skal have en kvalitet som i andre sammenlignelige lande.

 

 

3. maj 2004                                                                                                UPA 2004/106

 

Minnerunngitsumik Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera, Inuit kulturiat Issittumilu avatangiisit sukumiinerusumik atuartitsissutigineqarsinnaanerat neqeroorutigisinnaajumallugu Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsissutissat inerisaavigineqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sunik pilersaaruteqarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lynge Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsissutissat pillugit apeqquteqarpoq, minnerunngitsumik Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera, kulturia issittumilu avatangiisit atuartitsissutigineqarsinnaanerat eqqarsaatigalugit.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqaat manna saqqummiutissavara.

 

”Kalaallit Nunaanni Ilinniarnertuunngorniarfiit ilinniagaqalernissamullu piareersaataasumik atuartitsissutini ataasiakkaani ilinniartitsineq pillugu Nalunaarummi” atuuttumi, atuartitsissutit tamarmik ilanngussartaqarput. Atuartitsissutit pillugit ilanngussat najoqqutarisassanik nassuiarluakkanik imaqarput, taakku ilinniartitsisut ataasiakkaat atuartitsissummut aalajangersarneqarput.

 

Atuartitsissummut oqaluttuarisaanermut ilanngussami § 2-mi allassimavoq ”piffissap atuartitsiviusup ingerlanerani atuartitsissutissat 6-8 ingerlanneqassapput, aammalu § 3,4-mi ”1945-p missaata kingorna pisimasut ima toqqarneqassapput, nunarsuarmi, europami Kalaallit Nunaannilu ineriartorneq pingaarnersiorlugu sammineqassalluni”. Aammattaaq § 3,5-imi ”1945 sioqqullugu ikinnerpaamik ingerlatami ataatsimi aammalu 1945-p kingorna ingerlatami ikinnerpaamik ataatsimi pi-ngaarnertut sammineqassaaq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera”. Taamaalilluni malittarisassatigut aalajangersagaavoq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerata iluani ingerlatani minnerpaamik marlunni atuartitsisoqassasoq.

 

Kalaallisut atuartitsissummut ilanngussami siunertamut paragraffimi imm. a-mi) allassimavoq siunertarineqartoq tassaasoq ”ilinniagaqartut kalaallit oqaasiinik ilisimasaminnik, oqaluttuarisaanermik ilisimaarinninnerminnik, kultureqarnikkut anersaakkullu oqaluttuarisaanermut ilisimasaminnik kiisalu imminnut paasisinnaassusiat, takorluuisinnaassusiat, kusanartunik isornartorsiorneqarsinnaasunillu takunnissinnaassusiata ineriartortinnissaat”.

 

Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup nunatsinni ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit iluanni iluarsartuusseqqinneq aallarteqqammermagu.

 

Atuarfitsialaap atuutsinneqalerneranut atatillugu atuartut meeqqat atuarfianni soraarummeertarnerisa qaffasissusiat piumasaqaatillu - atuagarsornikkut inuttullu - allanngortinneqarnissaat pilersaarutigineqarpoq. Atuarfitsialaap atuutsinneqalernera ilutigalugu taamaalilluni ilinniarnertuunngorniatut ilinniartitaanerup meeqqat atuarfiata nanginnerisaatut misissorneqarnissaa pisariaqartinneqarpoq.

 

 

Ilinniarnertuunngorniarluni maanna ilinniartitaaneq aaqqissugaanermigut imarisamigullu danskit ilinniarnertuunngorniarfiannut tunngavissarititaasunik aallaavilinnut HF-imut danskit iluserititaannut assinguvoq, malittarisassatigullu tunngavigineqartut Namminersornerullutik Oqartussat Ilinniarnertuun- ngorniarfiillu qanimut suleqatigalugit danskit ilinniartitaanermut ministeriaqarfianit suliarineqarlutik.

 

Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartortitsineq, nammineernerulernissaq ilinniartitaanermullu politikki nutaaq pillugit oqaatigineqartunut kiisalu DK-mi ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit iluanni iluarsartuusseqqissimanerit tunulequtaralugit Nunatsinni ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerup ineriartorteqqinnissaa tulluartuussaaq.

 

Nunatsinni Ilinniarnertuunngorniarnerup saniatigut inuussutissarsiutitigut ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit, Sisimiuni HTX aammalu Qaqortumi HHX, ingerlanneqarput. Ilinniartitaanerit taakku ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanermut ataqatigiissillugit isumaliuutiginissaat pingaaruteqarpoq, taamaalilluni ilinniartitaanerit akornanni sapinngisamik annertunerpaamik eqaatsumik aaqqissuussisoqassammat meritsystem aqqutigalugu.

 

Naalakkersuisut kissaatigaat, ilinniartitsissutinut ilanngussani ataasiakkaani ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanernik iluarsartuusseqqinnermut atatillugu Kalaallit Nunaannut tunngasunik amerlanernik ilanngussinissaq aammalu Nunarput Nunatsinnilu pissutsit pillugit immikkut imaqartitsinissaq. Aammattaaq ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerni ilinniartunut assigiinngitsunut tulluarsinnaasunik assigiinngitsunik suleriaaseqarnissamut, atuartitseriaaseqarnissamut kiisalu soraarummeersitseriaaseqarnissamut periarfissaqarnissaq kissaatigineqarpoq.

 

Naalakkersuisut kissaatigaat Nunatsinni ilinniarnertuutut soraarummeertarneq nunani allani sanilliuttakkatsinnisulli pitsaatigissasoq.