Samling

  24. april 2004                                                                                                   FM2004/119

                                                                                                                                                       

 

Vedr.: Spørgsmål til Landsstyret om, hvad agter Landsstyret at foretage yderligere for at fremme antallet af flere dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, i kommunerne og offentlige selskaber og institutioner ?.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

 

Hr. Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut, har stillet spørgsmål om, hvad Landsstyret agter at foretage sig for at fremme antallet af dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, kommunerne, offentlige selskaber og institutioner.

 

Jeg kan oplyse, at på nuværende tidspunkt er ca. 40 % af lederstillinger i Grønlands Hjemmestyres centraladministration, fra kontorchefer og opefter, besat af hjemme-hørende. Andelen af hjemmehørende forventes at være fortsat stigende i de kommende år efterhånden som veluddannede hjemmehørende bliver ansat i stillinger i centraladmi-nistrationen, og igennem erfaring, efteruddannelse og oplæring vil kunne besætte lederstillinger.

 

Jeg skal dog her understrege, at Grønlands Hjemmestyre altid ansætter medarbejdere ud fra en samlet vurdering af medarbejderens faglige og personlige kvalifikationer, hvor det grønlandske sprog også er en væsentlig kvalifikation. Hvis to personer har de samme kvalifikationer den ene er dobbeltsproget, vil denne person naturligt have en fordel, når stillingen skal besættes.

 

Grønlands Hjemmestyres direktorater arbejder med opkvalificering af de hjemmehørende medarbejdere til lederstillinger, så potentielle hjemmehørende ledere igennem oplæring og videreuddannelse opkvalificeres til at kunne bestride stillinger på ledelsesniveau. Direktoraterne gennemfører både ledelsesudviklingssamtaler (LUS) og medarbejder-udviklingssamtaler (MUS), hvor karriereplanlægningen for den enkelte medarbejder drøftes ved årlige samtaler.

 

Grønlands Hjemmestyre gennemfører på den baggrund efteruddannelsesprogrammer for alle medarbejdere, herunder lederne. På ledelsesniveau gennemføres der efteruddannelse for førledere/nye ledere (LU 1) og for mere erfarne ledere (LU 2), så disse for det første får kendskab til hvad ledelsesfunktionen indebærer, og for det andet får en række ledelsesværktøjer til at kunne varetage den daglige ledelse ude i direktoraterne. Direktoraterne tilmelder potentielle ledere til ledelsesprogrammet, så medarbejderen får mulighed for at få prøvet af, om ledelse også er noget for den pågældende.

 

For at styrke antallet af veluddannede hjemmehørende i Grønlands Hjemmestyre, er der iværksat ”Gå hjem møde”-arrangementer med de grønlandske studerende i Danmark med henblik på at få flere studerende til at vende hjem til stillinger i Grønland efter endt studium. Et mere langsigtet mål med disse arrangementer er netop, at veluddannede grønlandske medarbejdere igennem erfaring, efteruddannelse og oplæring på arbejdspladserne i større omfang end tidligere vil komme til at bestride ledelsesmæssige funktioner.

 

”Gå hjem møde”-arrangementerne vil fra efteråret 2004 blive videreudviklet til en egentlig ”Jobmesse”, som Grønlands Hjemmestyre, KANUKOKA, en række aktieselskaber og private selskaber går sammen om at arrangere for de grønlandske studerende, så de får mulighed for at kunne studere og vurdere virksomheder og organisationer både fra det offentlige og private erhvervsliv. ”Jobmessen” vil blive gennemført i Grønland i løbet af 2005.

 

Foruden disse initiativer arbejder Grønlands Hjemmestyre på at udvikle en kompetencemodel, hvor udviklingstrinene mellem de forskellige medarbejderniveauer synliggøres, så en medarbejder i større omfang end det er tilfældet i dag kan se, hvad der skal til af efteruddannelse og videreuddannelse for at kunne søge stillinger på et højere niveau.

 

Vedr. samarbejdet med kommunerne kan det oplyses, at der mellem Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA er indgået aftale om, at der i større omfang samarbejdes omkring efteruddannelse m.v. Det forventes, at samarbejdet også vil indebære, at der i fællesskab arbejdes med at fremme lederudviklingen af potentielle ledere og mere erfarne ledere både i Grønlands Hjemmestyre, og i kommunerne i Grønland.

 

Vedr. Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber, kører disse uafhængigt af Grønlands Hjemmestyre, og Grønlands Hjemmestyre kan derfor ikke blande sig i, hvordan de udvikler deres ledere.

 

Det kan dog oplyses, at aktieselskaberne opfordres til at efteruddanne deres medarbejdere, herunder lederne, og at det efterhånden er standard i aktieselskaberne, at der sker en efteruddannelse og opkvalificering af hjemmehørende ledere i aktieselskaberne.

 

Herudover er det ønsket, at man i videst muligt omfang benytter sig af konsulentfirmaer, der er bosiddende i Grønland i forbindelse med efteruddannelsestiltag og konsulent-opgaver.

 

Jeg håber, at Landstingsmedlem Ole Thorleifsen med denne besvarelse har fået besvaret sit spørgsmål om, hvad der gøres for at fremme antallet at dobbeltsprogede ledere i Grønland.

24. april 2004                                                                                                    UPA 2004/119

                                                                                                                                                       

 

Namminersornerullutik Oqartussani, kommunini suliffeqarfinnilu pisortat pigisaanni ingerlataannilu allaffinni pisortat marluinik oqaasillit amerlisarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqaqqilersaarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Hr. Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut, apeqquteqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani, kommunini suliffeqarfinnilu pisortat pigisaanni ingerlataannilu allaffinni pisortat marluinik oqaasillit amerlisarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqaqqilersaarnersut.

 

Oqaatigisinnaavara maannakkut Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiini pisortatut atorfiit tassa allaffinni pisortaniit qummut 40 %-ii maani nunaqavissunik inuttaqarmata. Naatsorsuutigineqarpoq ukiuni tulliuttuni nunaqavissut amerliartuinnassasut tassami nunaqavissut ilinniarluarsimasut qitiusumik allaffeqarfinni atorfinitsinneqartassammata, misilittakkamikkut, ilinniartitaaqqittarnermikkut ilinniartinneqarnermikkullu pisortatut atorfinnut atorfinissinnaanngoraangata.

 

Matumuunali erseqqissassavara Namminersornerullutik Oqartussat sulisussat atorfinitsittarmatigit sulisut suliamut tunngatillugu inuttullu piginnaasaasa ataatsimut naliliiviginerisigut, soorluttaaq kalaallit oqaasii pingaaruteqarlutik piginnaasatut isigineqartartut.  Inuit marluk assigiinnik piginnaasaqarpata aappaalu marluinik oqaaseqartuulluni soorunalimi inuk taanna atorfiup inuttalerniarneqarnerani salliutinneqassaaq.

 

Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit sulisut nunaqavissut pisortatut atorfinnut piginnaanngorsarnissaat sulissutigaat taamaalillutik pisortassat nunaqavissut ilinniartitaanikkut ilinniartitaaqqinnikkullu pisortatut atorfininnissaannut piginnaanngorsarneqartarlutik. Pisortaqarfiit pisortat ineriartortinniarlugit oqaloqatigiinnerit aamma sulisut ineriartortinniarlugit oqaloqatigiinnerit ingerlattarpaat taamaalilluni sulisunut ataasiakkaanut atorfeqarnerup pilersaarusiornera ukiumoortumik oqaloqatigiittarnertigut oqallisigineqartarluni.

 

­­­­­­­­­­­­­­­________________

UPA 2004/119

AP j.nr.01.02./2004

 

Tamakku tunngavigalugit Namminersornerullutik Oqartussat sulisunut tamanut taamatuttaaq pisortanut ilinniartitseqqittarnerit ingerlattarpaat. Aqutsinermut tunngatillugu pisortanngortussat/pisortanngorlaat pisortallu misilittagaqarnerit ilinniarteqqinneqartarput taamaalillutik taakku siullermik aqutsinermi suliassat suunerinik ilisimasaqalerniassammata aappaatullu pisortaqarfinni ulluinnarni aqutsisinnaanngornissaminnut pisortatut piginnaasaqalerniassammata. Pisortaqarfiit pisortassatut piukkunnartut pisortat ilinniartitaanerannut nalunaarutigisarpaat taamaalilluni sulisut misilinniassammassuk pisortatut soqutiginnissinnaanerlutik.

 

Nunaqavissut ilinniarluarsimasut Namminersornerullutik Oqartussani amerlisarniarlugit Danmarkimi kalaallit ilinniagaqartut ”soraarfiup nalaani ataatsimiitinneqartalerput” ilinniagaqareeraangamik amerlanerusut Kalaallit Nunaanni atorfinnut utertarnissaat siunertaralugu. Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu taamatut aaqqissuussisarnertigut anguniagaavoq kalaallit sulisut ilinniarluarsimasut misilittagaqalernermikkut, ilinniartitaaqqinnermikkut suliffeqarfinnilu ilinniartitaanermikkut pisortatut suliassanik suliaqarsinnaanngortarnissaat.

 

”Soraarfiup nalaani ataatsimiititsisarnernik” aaqqissuussisarnerit 2004-mi ukiakkumiit ineriartorteqqinneqassapput ”Suliffissanik nittarsaassisarfinngorlugit”, Namminersornerullutik Oqartussat, KANUKOKA-p, aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit namminersortullu kalaallinut ilinniagaqartunut aaqqissuuttagassaat taamaalillutik taakku suliffeqarfiit kattuffiillu pisortaneersut namminersortuneersullu misissornissaannut nalilersornissaannullu periarfissinneqartassammata. ”Suliffissanik nittarsaassisarfik” 2005-ip ingerlanerani maani nunatsinni ingerlanneqalissaaq.

 

Sulissutigineqartut tamakku saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat piginnaanngorsaanerup ineriartortinneqarnera sulissutigaat taamaaliornikkut sulisut ataasiakkaat qaffasissusiisa assigiinngitsut akornanni qaffariartarfissat takuneqarsinnaanngortinniarlugit, taamaalillutik sulisut ullumikkornit annertunerusumik takulertorsinnaalerniassammassuk atorfiit qaffasinnerusut qinnuteqarfiginissaannut ilinniartitaaqqinnerit suut atorfissaqartinnerlugit.

 

Kommuninik suleqateqarnermut tunngatillugu oqaatigineqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-lu isumaqatigiissuteqarmata ilinniartitaaqqittarnerit il.il. annertunerusumik suleqatigiissutigineqassasut. Naatsorsuutigineqarpoq suleqatigiinneruttaaq kingunerissagaa Nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu pisortassaqqissut pisortallu misilittagaqarnerusut pisortatut ineriartortinniarlugit suleqatigiittoqassasoq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat aktiatigut piginneqataaffiinut tunngatillugu taakku Namminersornerullutik Oqartussanut atanatik ingerlapput taamaammat Namminersornerullutik Oqartussat taakku qanoq pisortaminnik ineriartortitsinerannut akuliussinnaanngillat.

 

Oqaatigineqarsinnaavorli aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit sulisuminnik taamatuttaaq pisortaatitaminnik ilinniartitseqqittaqqullugit kaammattorneqarmata aktiaateqarlunilu ingerlatseqatigiiffinni ileqqorineqalersimammat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni pisortanik nunaqavissunik ilinniartitseqqittoqartarnera piginnaanngorsaasoqartarneralu.

 

Tamakku saniatigut kissaatigineqarpoq siunnersuisartut suliffeqarfiinik Kalaallit Nunaanniittunik ilinniartitseqqittarnernut siunnersuisartunullu suliakkiisarnernut atatillugu sapinngisamik annertunerusumik atuisarnissaq.

 

Neriuppunga Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen taamatut akissuteqarfigineqarluni Nunatsinni pisortat marluinik oqaasillit amerlisarneqarnissaannut qanoq iliuuseqartoqarnersoq apeqqumminut akissuteqarfigineqarsimassasoq.