30. april  2004    FM 2004/60

 

 

Spørgsmål om krisecentrenes arbejde med børneomsorg.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

Landsstyret takker for den udviste interesse for krisecentrenes arbejde og de borgere der søger hjælp der.

 

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, stiller syv spørgsmål til Landsstyret vedrørende krisecentrenes socialfaglige arbejde med børn. Spørgsmålene er tematiseret i 3 overordnede grupper:

For det første ønskes informationer vedrørende metoder i arbejdet med børn,

For det andet ønskes landsstyrets vurdering af dette arbejde (metoder og rammer)

For det tredje bliver der spurgt om man er villig til at afhjælpe evt. mangler med arbejdet for børn i krisecentrene.

 

Det første krisecenter herhjemme blev åbnet i april 1983 i Nuuk. I dag findes 7 krisecentre, som alle tilbyder voldsramte/-truede kvinder med og uden børn midlertidigt ophold og fysisk beskyttelse.  Derudover tilbydes behandling, rådgivning og vejledning.

 

Krisecentrene drives primært af foreninger, oprettet med det specifikke formål at etablere tilflugts-, rådgivnings- og vejledningscenter for voldsramte kvinder. Krisecenteret i Nuuk er dog en selvejende institution. Krisecentrene drives i henhold til vedtægter for de enkelte krisecentre og driftsoverenskomst mellem det enkelte krisecenter og kommunen. Hjemmestyret yder tilskud efter ansøgning, Tilskuddet beregnes på baggrund af et af kommunalbestyrelsen godkendt driftsbudget og kan udgøre op til 50% af krisecenterets udgifter. Se bekendtgørelse nr. 32 af 30. november 1992 om krisecentre og FL 04, hovedkonto 30.14 11 Tilskud til krisecentre.

 

Til spørgsmålene om  hvordan  krisecentrene arbejder metodisk med de medbragte børn:

  Krisecentrenes medarbejdere er lønnede eller frivillige, har forskellig uddannelsesbaggrund og benytter forskellige arbejdsmetoder. Der er kun Krisecenteret i Nuuk, der har en ansat personale til at tage sig specielt af børnene.

 

I 2003 havde 358 børn kontakt til 6 af de etablerede krisecentre.

 

Det er oplyst, at medarbejderne ikke påtager sig deciderede terapisamtaler med børn, men at det forekommer såfremt der er personale som kan varetage opgaven. 

Hvis krisecentrenes personale skønner, at barnets interesse og behov er truet, har personalet pligt til at oplyse de lokale sociale myndigheder om barnets forhold. Det gælder både i forhold til medbragte børn og børn, der ikke er medbragte.   

 

Krisecentrenes Sammenslutning har oplyst , at det er mere hensigtsmæssigt, at satse på lønnede og professionelle medarbejdere, idet opgavens indhold har ændret sig meget. I forhold til tidligere henviser flere instanser brugere, som ikke kun har behov for akut husly, men også har behov for professionel hjælp/behandling.

 

I spørgsmålene 4 – 6 anmodes Landsstyret om, at oplyse sit skøn over etablerede procedurer og afsatte ressourcer.

 

Krisecentrenes arbejde hviler på lokalt initiativ og engagement. Landsstyret respekterer grundlæggende, at lokalsamfundene selv definerer deres problemer/opgaver samt hvorledes de skal løses.

 

Det er endvidere Landsstyrets holdning, at der bør arbejdes hen imod at matche de alvorlige problemer , der her er tale om med personalets professionelle baggrund således at hjælpen ydes på et højt fagligt niveau. Dette vil være med til at sikre at hjælpen på længere sigt kan have en forebyggende effekt i forhold til den enkelte bruger.

 

Derfor er det en god ting, at landskassen også kan yde tilskud  til de ansattes kursusarrangementer. Der har igennem årene været afholdt kursus hvert andet år. Blandt andet indenfor pædagogik, supervisionsteknik, børn i krisecentre samt visioner og handlinger i forhold til samarbejde, med professionelle folk som kursusholdere. Derudover deltager krisecentrene i diverse seminarer/konferencer som har relation til deres arbejde, eksempelvis omkring børn der er seksuelt misbrugte. Personalet og de frivillige får på den måde mulighed for at styrke deres faglige redskaber og indsigt og dermed kvalificere den hjælp krisecentrene yder.

 

Landsstyret respekterer de frivilliges engagement i arbejdet indenfor de socialt forebyggende og sundhedsfremmende initiativer. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er stadigt sværere at rekruttere frivillige. Det nødvendiggør en fornyet diskussion af hvilken rolle det frivillige sociale arbejde skal have fremover og hvorledes det kan støttes.

 

Sidste spørgsmål er mere fremadrettet og handler om Landsstyrets holdning til krisecentrenes arbejde fremover.

 

Hele det komplekse problem med vold har landsstyrets politiske bevågenhed.

Som Landsstyremedlem for Familie og Sundhed har jeg i begyndelsen af det nye år indledt dialoger med forskellige involverede parter. Eksempelvis Ligestillingsrådets arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse af vold, ligesom jeg i sidste uge holdt telefonmøde med medarbejdere i krisecentrene. Formålet med denne møderække, som vil blive fulgt op i løbet af året, er ønsket om at få et så nuanceret vidensgrundlag som muligt til at træffe de fremtidige politisk beslutninger.

 

Det er min helt klare fornemmelse, at krisecentrene har viljen til at videreudvikle deres arbejdsmetoder, specielt i forhold til de børn, der bliver involveret i vold/trusler om vold samt andre voldsomme kriser.. 

 

Krisecentrene yder en prisværdig indsats, og Landsstyret har vilje til at bidrage til afhjælpning og forebyggelse af vold i  hjemmene. De første skridt er taget til dialogen  med Krisecentrene. Derudover har Landsstyret helt klare forventninger til, at også kommunerne vil medvirke i forhold til det ansvar der påhviler kommunerne. Det er dog for tidligt at komme med et mere konkret bud på, under hvilken form Hjemmestyret fremover kan bakke op og støtte arbejdet i Krisecentrene. 

 

 

 

 

 

 

 

30. april  2004  UPA 2004/60

 

 

Qimarnguiit meeqqanik isumassuinnittarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqaat.

(Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Qimarnguiit sulinerat innuttaasullu taakkununnga saaffiginnittartut pillugit soqutiginninnermik takutitsineq Naalakkersuisut qujassutigaat.

 

Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex qimarnguiit meeqqanut isumaginninnikkut sullissinerat pillugu Naalakkersuisunut arfineq-marlunnik apeqquteqarpoq. Apeqqutit qulequttanut pingasunut agguataarneqarput:

Siullertut meeqqanik sullissinermi periutsit pillugit ilisimatitsinissaq kissaatigineqarpoq,

Tullianik naalakkersuisut sullissinermik (periutsit  killiliussallu) naliliinissaat kissaatigineqarpoq

Pingajuattut apeqqutigineqarpoq qimarnguinni meeqqanik sullissinermi amigaataasinnaasut ikiorsiiffigineqarnissaannik piumassuseqartoqarnersoq.

 

Qimarnguik siullerpaaq nunatsinni ammarneqarpoq Nuummi 1983-imi aprilimi. Ullumikkut qimarnguiit arfineq-marluupput, tamarmik arnanut persuttarneqarsimasunut meeqqisartunut meeqqisanngitsunullu inissiigallarnissamik illersuinissamillu neqerooruteqartarlutik. Tamatuma saniatigut katsorsaaneq, siunnersuineq ilitsersuinerlu neqeroorutaasarput.

 

Qimarnguiit peqatigiiffiunerusunit ingerlanneqarput, arnat persuttagaasimasut qimarnguneranni, siunnersorneqarnissaannut ilitsersorneqarnissaannullu sullissivimmik peqalernissaq immikkuullarissumik siunertaralugu pilersinneqarsimallutik. Nuummilu qimarnguik imminut pigisutut ingerlavoq. Qimarnguiit ingerlanneqarput qimarnguinnut ataasiakkaanut ileqqoreqqusat aammalu qimarnguiup kommunillu akornanni ingerlatsinermut isumaqatigiissut naapertorlugit. Qinnuteqartoqarneratigut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqartarput. Tapiissutit ingerlatsinermut aningaasartuutit kommunalbestyrelsimit akuerineqarsimasut tunngavigalugit naatsorsorneqartarput qimarnguiullu aningaasartuutaasa 50%-ii tikillugit tapiissutit annertussuseqarsinnaapput. Takukkit ajornartorsiortunut saaffiginnittarfiit qimarnguiillu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 32, 30. november 1992-imeersoq aamma AI 04, konto pingaarneq 30.14 11 qimarnguinnut tapiissutit.

Meeqqanik nassatarineqartunik sullissinerminni Qimarnguiit qanoq suleriaaseqarnerannik apeqqutinut:

 

Qimarnguiinni sulisorineqartut akissarsiaqarlutik sulisuusut imaluunniit kajumissusertik aallaavigalugu sulisuusut assigiinngitsunik ilinniagaqarsimanerminni tunuliaquteqarput aammalu assigiinngitsunik sulineriaaseqarlutik. Nuummi qimarnguik kisiartaavoq  immikkut meeqqanik sullissisussamik atorfinitsitsisimasoq.

 

2003-imi meeqqat 358-it qimarnguinnut arfinilinnut attaveqarsimapput.

 

Sulisut meeqqanik immikkut katsorsaataasumik oqaloqatiginnittartuunngitsut ilisimatitsissutigineqarpoq, kisiannili aamma taamaattoqarsinnaasartoq suliassamik taamaattumik tigusisinnaasumik sulisoqartillugu.

Qimarnguinni sulisut meeqqap soqutigisai pisariaqartitaalu ulorianartorsiorsorigunikku sulisut pisussaaffeqarput meeqqamut tunngassuteqartut najukkami isumaginninnermut oqartussaasunut nalunaarutigissallugit. Tamanna atuuppoq meeqqat nassatarineqartut aammalu meeqqat nassatarineqanngikkaluartut eqqarsaatigalugit.   

 

Saaffiginnittarfiit Qimarnguiillu Kattuffiata ilisimatitsissutigaa sulisut akissarsiaqartut ilinniarsimasuusullu sulisoriniarneqartarnissaat tulluarnerusoq, siusinnerusumut naleqqiullugu suliassaq allanngorsimaqimmat. Siusinnerusumut naleqqiullugu atuisut oqartussaasoqarfiit innersuuttalersimasaat tassaalersimapput unnuinissaannaq eqqarsaatiginagu kisiannili aamma ilinniarsimasunit ikiorserneqarnissamik/katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisut.

 

Apeqqutit sisamaanniit arfinilissaannut suleriaatsit pilersinneqarsimasut isumalluutissallu naammaginartinnerlugit ilisimatitseqqullugit Naalakkersuisut qinnuigineqarput.

 

Qimarnguiit sulineranni najukkani suliniuteqarusussuseqarneq peqataarusussuseqarnerlu aallaaviupput. Tunngaviusumik Naalakkersuisut ataqqivaat najukkani inuiaqatigiit nammineerlutik ajornartorsiutimik/suliassamik suunerinnik aalajangiisarnissaat taakkualu qanoq aaqqiivigineqarsinnaanerinik aalajangiisarnissaat.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput sulisut piginnaasaat ajornartorsiutinut imaannaanngeqi-sunut naleqqussartariaqartut, ikiorsiineq ilinniakkatigut piginnaaneqarluartunit ingerlanneqarsinnaaqqullugu. Ikiorsiinerup taamatutu ittup ungasinnerusoq isigalugu atuisunut ataasiakkaanut pinaveersimatitsinermik kinguneqarnissaa qularnaarneqarsinnaammat.

 

Taamaattumik ajunngeqaaq nunatta karsia aamma sulisut pikkorissartarnerinut tapiisinnaammat. Ukiut ingerlanerini ukioq allortarlugu pikkorissaasoqartarsimavoq. perorsaariaaseq, nukittorsaanermi periaatsit, meeqqat qimarnguimmiittut kiisalu suleqatigiinneq pillugu takorluukkat iliuutsillu ilaatigut sammineqartarlutik, pikkorissaasorineqartarpullu ilinniarsimasut misilittagaqarluartut. Tamatuma saniatigut qimarnguiit isumasioqatigiinnerni/ataatsimeersuarnerni assigiinngitsuni suliaminnut attuumassuteqartuni peqataasarput, assersuutigalugu meeqqanut kinguaassiutitigut atornerlugaasimasunut tunngasut. Taamaalillutik atorfigalugu sulisut kajumissutsiminnillu suleqataasut sullissinerminni sakkussaqarnerulernissaminnik aammalu qimarnguiit ikiuineranni pisinnaasat pitsaanerulersinnissaannik periarfissinneqartarput.

 

Isumaginninnermi pinaveersaartitsinerup aammalu peqqissutsimik siuarsaanermi suliniarnerup iluani kajumissutsiminnik suliaqartut sulerusussuseqarnerat Naalakkersuisut ataqqivaat. Kisiannili isertuunneqassanngilaq kajumissutsiminnik sulerusuttut pissarsiariniarnerat ajornarsigaluttuinnarmat. Tamatuma siunissami isumaginninnerup iluani kajumissutsiminnik suliaqartut qanoq atorneqarnissaasa aammalu qanoq tapersersorneqarnissaasa oqallisigineqaqqinissaat pisariaqalersippaa.

 

Apeqqut kingulleq siunissamut tunnganeruvoq tassani pineqarluni qimarnguiit siunissami sulinissaannut Naalakkersuisut isummersorsimanerat.

 

Persuttaasarnermi ajornartorsiutit tamakkiisut naalakkersuisut naalakkersuinikkut eqqumaffigilluinnarpaat.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisutut ukiup aallartilaarnerani susassaqartut assigiin-ngitsut oqaloqatigisarlugit aallartissimavunga. Assersuutigalugu Naligiissitaanissamut Siunnersuisooqatigiit persuttaasarnerup pinaveersaartinneqarnissaa pillugu suleqatigiissitaliaat, taamatullu aamma sapaatip akunnera kingulleq qimarnguinni sulisut oqarasuaatikkut ataatsimeeqatigisimallugit. Tamaatut ataatsimeeqateqartarninni, ukiup ingerlanerani malitseqartinneqartussami siunertaraara siunissami naalakkersuinikkut aalajangiisarnissani ilisimasassanik sutigut tamatigut paasisimasaqalernissamut tunngavissaqalernissaq.

 

Malugisimalluinnarpara qimarnguiit suleriaatsimik ineriartorteqqinnissaannut piumassuseqartut, pingaartumik meeqqat persuttaanermi/persuttaanissamik sioorasaarinermi akuutinneqartartut kiisalu allanik annilaarnartunik annertuunik nalaanneqartartut eqqarsaatigalugit. 

 

Qimarnguiit nersortarialimmik suliniuteqarput Naalakkersuisullu angerlarsimaffinni persuttaasarnerup iliuuseqarfigineqarnissaanut pinaveersaartinnissaanullu peqataanissaminnut piumassuseqarput. Qimarnguinnut oqaloqateqartarnissamut alloriarneq siulleq aallartereerpoq. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut naatsorsuutigilluinnarpaat aamma kommunit akisussaaffimminnut tunngassuteqartut eqqarsaatigalugit peqataajumaartut. Maannakkulli siusippallaarpoq qanoq iliornikkut siunissami qimarnguiit sulinerannut Namminersornerullutik Oqartussat kaammattuillutillu tapersersuisinnaanersut erseqqeqqissaartumik oqaatigissallugu.