9. maj 2004                                                                                                                           FM 2004/69

 

 

Spørgsmål til Landsstyret vedr. de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, demokraterne).

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

 

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex har anmodet Landsstyret om et skøn over de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet.

 

Vi har ingen undersøgelser her i landet af de økonomiske konsekvenser af samlivsvold og jeg tør ikke på nuværende tidspunkt indlade mig på et tilfældigt skøn over de samfundsmæssige udgifter. Det ville kræve et større analyse- og beregningsarbejde.

 

Men de seneste tal om anmeldelser af vold til politiet, viser, at der i 2002 var 796 anmeldelser af alle voldsanmeldelser til politiet, og tallet har været stigende siden 1997. Dog er tallet for 2003 faldet en anelse, idet der var 735 voldsanmeldelser. I perioden fra 1994 – 2003 har der været i alt 6.330 anmeldelser af vold. Det fremgår ikke af tallene fra Politiets virksomhedsberetning, hvor mange af disse sager, der relaterer sig til samlivsvold, men i samme beretning fremgår det, at parterne i en stor del af voldssagerne er familiemæssigt relateret eller bekendte af hinanden, der færdes i samme omgangskreds. En stor del af volden finder endvidere sted i hjemmet og kun et begrænset antal sager omhandler vold mod sagesløs eller vold på åben gade.

 

I dag er der etableret 7 krisecentre i Grønland, hvor især kvinder kan få tilbudt midlertidigt ophold og fysisk beskyttelse. I forbindelse med overnatning ydes almindelig forplejning til brugeren og eventuelle medfølgende mindreårige børn. Ud over overnatningstilbud ydes der rådgivning og vejledning.

 

Krisecentrene opkræver betaling for husleje og kost for opholdsdagene direkte hos forbrugeren. Såfremt disse ikke selv kan dække omkostningerne, søges der om tilskud fra socialforvaltningen.

Familiedirektoratet yder årligt et driftstilskud til krisecentrene  og i 2004 var der afsat kr. 1.149.000 til dette formål.

 

Der er ingen tvivl om at samlivsvold og i det hele taget alle former for vold og overgreb i samfundet har såvel menneskelige som økonomiske konsekvenser for samfundet. Og i familier med vold blandt de voksne, bliver eventuelle børn og andre familiemedlemmer desuden indirekte ofre, og alle direkte og indirekte implicerede mennesker må ofte døje med svære og langvarige  psykologiske virkninger af  voldshandlingerne.

 

Derfor bliver der naturligvis fra samfundets side  brugt mange ressourcer på behandlende foranstaltninger, herunder lægelig behandling, psykologhjælp og retslige tiltag. Men også det forebyggende arbejde har høj prioritering, da det for alle er ønskeligt at den sociale arv brydes og de kommende generationer i så høj grad som mulig afstår fra at benytte vold i omgangen med andre medmennesker. I skolerne og på højskoler er der taget initiativer til undervisning i konfliktløsning uden vold.

 

Der er desuden påbegyndt et arbejde, hvor Arbejdstilsynets afdeling i Grønland prioriterer psykisk arbejdsmiljø, da godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen kan virke positivt ind på familiernes dagligdag. Samtidig har Landsstyret til denne samling anmeldt et beslutningsforslag om en ajourføring af den gældende arbejdsmiljølov, netop også med sigte på at fokusere mere på et godt psykisk arbejdsmiljø.

 

Ligestillingsrådet har som et af deres indsatsområder nedsat en arbejdsgruppe der skal starte et projekt ”Vold mod kvinder”, da det, som Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex rigtigt bemærker, ofte er kvinderne i familierne som udsættes for vold. Ligestillingsrådet har ved markeringen af FN´s internationale dag til bekæmpelse af vold mod kvinder sidste år, trykt en helsides annonce med budskabet ” Rigtige mænd slår ikke på kvinder”. Sådanne initiativer er vigtige for at markere, at vold ikke tolereres.

Men ligestillingsrådet fokuserer også i deres arbejde på den mandlige voldsudøver og vil i det fremtidige ligestillingsarbejde blandt andet arbejde for at der oprettes mandegrupper, der kan arbejde for og med mænd. Men også dette arbejde kræver både menneskelige og økonomiske ressourcer.

 

Med disse bemærkninger håber Landsstyret, at Landstingsmedlemmet kan stille sig tilfreds med det afgivne svar.

 

13. april 2004                                                                                         UPA 2004/69

 

Inooqatigiinnermi nunatsinni angutaasertarnermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit).

 

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rex-ip Naalakkersuisut qinnuigai inooqatigiinnermi angutaasertarnermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutaasartut missingersoqqullugit.

 

Inooqatigiinnermi angutaasertarnerit aningaasatigut kingunerisartagaat nunatsinni misissuiffigineqar­simanngillat uangalu imaaliallaannaq tunngaveqanngitsunik tigusanik  inuiaqatigiit akissaajaataat nalilersorumanngilakka. Misissueqqissaarnerit naatsorsuinerillu annertunerusut pisariaqassapput.

 

Annersaanerilli politiinut nalunaarutigineqartartut kisitsisitaasa kingullerpaat takutippaat 2002-mi annersaanerit 796-it politiinut nalunaarutigineqarsimasut kisitsisillu 1997-imiit qaffariar-torsimasut. 2003-mili kisitsisit apparialaarsimapput, tassami annersaanerit 735-it nalunaaruti-gineqarsimamma­ta. Ukiuni 1994-imit 2003-mut katillugu annersaanerit 6.330-it nalunaarutigi-neqarsimapput. Politiit ingerlatsinerminnit nalunaarutaanni kisitsisinit takuneqarsinnaanngilaq suliassat tamakkua ilaat qanoq amerlatigisut inooqatigiinnermi angutaasertarnernut tunnga-suunersut, nalunaarummili tassani takuneqarsinnaavoq annersaanermut tunngatillugu suliassani amerlasuuni illuatungeriit ilaqaqutariiusartut imaluunniit imminnut ilisarisimannittuusut.  Tamatuma saniatigut annersaanerit amerlasuut angerlarsimaffimmi pisarput ikittuinnaallu susimanngitsunut annersaanerusarlutik imaluunniit aqqusiniinnarmi annersaa-nerusarlutik.

 

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni qimarnuviit arfineq marluk pilersinneqarsimapput, taakkunani pingaartumik arnat inissikkallarnissamik timikkullu illersugaanissamik neqeroorfigineqartarlutik. Unnuinermi atuisoq meeqqallu mikisut ilagisai nalinginnaasumik isumagineqartarput. Unnuinissamik neqeroorutip saniatigut siunnersuisoqarlunilu ilitsersuisoqartarpoq.

 

Qimarnuviit ullunut ineqarfiusunut ineqarnermut nerisaqarnermullu akiliutit atuisumit toq-qaannartu­mik akileqqusarpaat. Taakkua akissaajaatit namminneq akilersinnaanngippatigit inunnik isumaginnittoqarfimmiit tapiissutinik qinnuteqartoqartarpoq. Ilaqutariinnermut pisortaqarfik ukiumut qimarnuviit ingerlanneqarnerannut tapiissuteqartarpoq 2004-milu siunertamut tassunga 1.149.000 kruunit immikkoortinneqarsinnaasimapput.

Qularnartoqanngilaq inooqatigiinnermi annersaanerit annersaanerillumi allat tamarmik inuttut aningaasatigullu inuiaqatigiinnut kinguneqartartut. Ilaqutariinnilu inersimasut akornanni annersaasoqartillugu meeqqat ilaqutariinnullu ilaasut allat toqqaannanngikkaluartumik pilliutaasarput, aammalu inuit toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamilluunniit akuliunneqartut annersaanerit kingunerinik imaannaanngitsunik sivisuunillu tarnikkut sunnerneqalersarlutik.

 

Taamattumik inuiaqatigiit tungaanniit soorunami nukiit amerlasuut atorneqartarput passussinernut, tamatumani ilanngullugit nakorsanit passunneqarneq, tarnikkut ilinniarsimasunit ikiorneqarneq eqqartuussivitsigullu aamma suliakkiisarnernut.

 

Aammali pinngitsoortitsiniarluni sulineq pingaartinneqaqaaq, tassami tamanut kissaatiginarmat inuttut atugarisatigut kingornutat kipitinneqarnissaat, kinguaariillu peroriartortut inoqatiminnik inooqateqarnerminni annersaaneq sapinngisaq tamaat atornaveersaassammassuk. Atuarfinni højskolinilu ajornartoorutit anniartitsinertaqanngitsumik aningornissaat pillugu ilinniartitsineq aamma suliniutigineqalersimavoq.

 

Tamatuma saniatigut, Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup Kalaallit Nunaanni immikkoortortaanit suliffimmi tarnikkut avatangiisit pingaarnerutilerlugit suliniartoqalersimavoq, tassami suliffimmi tarnikkut avatangiisit pitsaasuuppata ilaqutariit ulluinnarni inuunerannut pitsaasumik tamanna sunniuteqar­tarmat. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut maanna ataatsimiinnermut suliffinni avatangiisit ullutsinnut naleqqussarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut aamma oqaluuserisassanngortereerpaat, tassani pineqarpiarluni suliffimmi avatangiisit tarnikkut pitsaasuunissaat.

 

Naligiissitaanermut isumalioqatigiissitat ingerlanniakkamik ilaattut suleqatigiiliorsimapput piler-saarut „arnat annersarneqartarnerat“ aallukkumallugu, tassami Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rex-ip eqqortumik oqaatigisaatut ilaqutariinni arnat annersarneqarajunnerusarma­ta. Naligiissitaanermut isumalioqatigiissitat ukioq kingulleq nunarsuaq  tamakkerlugu arnat anner-sagaasarnerata akiornissaa pillugu FN-ip ullorititaa malunnartinniarlugu qupperneq ataaseq atorlugu takoqqusaarusiorsimapput oqariartuutigalugu „angutiviit arnat annersinneq ajorpaat.“ Suliniutit taamaattut pingaaruteqarput malugitikkumallugu annersaaneq akuerineqarsinnaanngit­soq.

Aammali naligiissitaanermut isumalioqatigiissitat sulinerminni angutit annersaasartut immikkut samminiarpaat siunissamilu naligiissitaaneq pillugu sulinerminni anguniarumallugu angutit suleqatigiivinik pilersitsinissaq angutinut angutinillu suleqateqarsinnaasunik. Suliamili tamatumani pisariaqarportaaq inuttut aningaasatigullu nukissaqarluarnissaq.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik neriuutigaat Inatsisartunut ilaasortap akissut naammagissagaa.