Samling
UPA2005/122
28. APRIL 2005
Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at tage initiativ til at indføre obligatorisk skolemadsordning i folkeskolen i hele Grønland.
(Medlem af landstinget Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Vi har i Siumut med interesse drøftet forslaget fra medlem af landstinget Aqqaluk Lynge og skal fremsætte følgende bemærkninger:
Målet om at Atuarfitsialak skal tilbyde eleverne i skolen sund mad var et af mærkesagerne for Siumut under valgkampen til kommunalbestyrelsesvalget tidligere i år.
Vi ved at der desværre ind imellem er børn, der må gå i skole uden at have fået morgenmad, og disse børn får på grund af sult et mindre udbytte af undervisningen. Dette forhold er ikke i overensstemmelse med ønsket om at have barnet i centrum i undervisningen, og det er ikke betryggende. Vi ved også, at der er forældre som nøjes med at give deres børn penge til at købe mad for, og det har som konsekvens, at de som oftest vælger at spise usund mad med usunde drikkevarer til. Vi ved, at indtagelse af usund mad, såsom slik og sodavand forårsager en større forekomst af fedme, sukkersyge og dårlige tænder. Derfor er det nødvendigt, at vi med tanke på fremtiden handler i dag.
Alle forældre bør føle et ansvar for deres børn, og det er alle forældres ansvar at deres børn får mad. Dette ligger inden for rammerne af barnets rettigheder. Men som sagt er det ikke alle forældre, der tager dette ansvar alvorligt. Hvad gør vi så? Hvis vi skal sørge for bespisning af alle børnene på kommunens regning vil nogen sige at vi fjerner ansvaret fra forældrene, og dette synspunkt er ganske korrekt. Men så må vi også spørge os selv: skal vi for at undlade at fjerne ansvaret fra forældrene tillade, at vore børn går sultne i skole? Det er allerede blevet videnskabeligt påvist, at et sultent barn får begrænset udbytte af undervisningen.
Vi respekterer i Siumut kommunernes selvstyre, og det glæder os meget, at nogle kommunerne handler på eget initiativ, men samtidig er det sådan, at det ikke er alle kommuner der har økonomi til det, hvorfor vi må tage dette hensyn med i vore betragtninger.
Det siges i tillægget til landsstyrekoalitionsaftalen at landsstyrekoalitionsparterne i samarbejde med KANUKOKA skal bane vejen for, at alle børn i folkeskolen bliver tilbudt sund mad. Derfor er vi i Siumut fortrøstningsfulde med realiseringen af dette, og med vægt på at børnene får dette tilbud om sund mad, skal vi give udtryk for at vi regner med, at landstyret og KANUKOKA i dette samarbejde vil finde frem til en god løsning.
Det siges i landsstyrets svarnotat at der har været foretaget undersøgelser omkring de sundhedsmæssige forhold på skolerne, og at undersøgelsen har vist, at eleverne taget under ét ikke spiser tilstrækkelig sund mad. Dette beviser behovet for netop det, som forslagsstilleren efterlyser.
Enkelte skoler her i landet har små kiosker med et mindre udbud til salg, men vi må efter Siumut¿s opfattelse på længere sigt anspore kommunerne til at få oprettet egentlige kantiner på deres skoler.
Under valgkampen til kommunalbestyrelsesvalget var der nogle af partierne, der slog på at alle skolerne i kommunen burde indrette kantiner med sund mad, som kunne købes billigt. Som forholdene er i dag finder vi enkelte steder, hvor skolen målrettet udleverer mad til en bestemt gruppe værdigt trængende børn for at undgå, at en stor del af maden bare bliver smidt væk ¿ et fænomen, man tidligere har observeret. Vi har i Siumut imidlertid den opfattelse, at denne situation kan undgås ved at man opretter kantiner, idet det ved en kantineordning kan sikres, at børnene selv kan udvælger den mad, som de kan lide.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut foreslå, at skolebestyrelserne bliver hørt om disse tanker, at der tages hensyn til de enkelte kommuners prioriteringer samt at man i videst muligt omfang tager hensyn til forældrenes ønsker. Vi mener, at det er af betydning, at sådanne tiltag ikke bliver trukket ned over disse instanser fra oven.
Vi skal ligeledes give udtryk for vore forhåbninger på baggrund af landsstyrets svarnotat og skal foreslå, at vi vender tilbage til 2. behandlingen til efteråret.
Doris Jakobsen
Siumut
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
UPA2005/122
28. APRIL 2005
Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiini tamani pinngitsoorani atuartut nerisinneqartarnissaat anguniarlugu suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)
Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lynge-p siunnersuutaa Siumumiit soqutigalugu imatut oqaaseqarfigissavara.
2005-imi kommuninut qinersisoqarnerani Siumumiit ilaatigut annertuumik qineqqusaarutitta ilagivaat, Atuarfitsialammi anguniarneqassasoq meeqqat atuarfimmi peqqinnartunik nerisaqartalernissaat.
Ajoraluartumimmi ilisimavarput, ilaatigut amerlavallaartunik meeraqartoq ullaakkut nerisimanatik atuariartortartunik, kaattarnerisalu kingunerisaannik annertunerusumik atuarnerminni pissarsiaqanngitsoortartunik, tamanna meeraq qitiutillugu atuartitsinermi tulluartuunngilaq toqqissisimanarnanilu. Aamma angajoqqaaqarpoq meeqqaminnut aningaasanik tunniussiinnartartunik, tamatumap ilaatigut kingunerisarpaa meeqqat peqqinnanngitsunik akulikitsumillu nerisaqartarnerat imigaqartarnerallu. Peqqinnanngitsunik nerisaqarneq soorlu mamakujunnik sodavand-inillu imigaqartarneq ilisimavarput nunatsinni innuttaasut puallariartuinnarnerannik sukkornermik kigutilunnerulernerinnillu kinguneqartoq, taamaammat siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu maannakkut iliuuseqarnissarput avaqqunneqarsinnaanngilaq.
Kinaluunniit angajoqqaajusoq meeqqaminut akisussaassuseqartariaqarpoq, kialluunniimmi angajoqqaap pisussaaffigaa meeqqap pinngitsoorani nerisinneqartarnissaa aamma meeqqap pisinnaatitaaffiani tamanna illersugaasoq ilisimavarput. Oqaatigeriikkattuulli ajoraluartumik angajoqqaat tamarmik akisussaaffik tamanna naammassineq ajorpaat. Taava qanoq iliussuugut?? Kommunip akiligaanik meeqqat tamaasa nerisittalissagutsigit, qularnanngitsumik ilaat oqassapput, angajoqqaat akisussaaffiinik arsaartuinerusoq, aamma tamanna ilumoorpoq. Kisianni taava aperisariaqarpugut, angajoqqaat akisussaaffiinik arsaartornianngiinnarlugit meerartagut kaallutik atuartut akuersaaginnassanerigut? Ilisimatuussutsikkummi uppernasineqarnikuuvoq meeraq kaalluni atuartoq annertunerusumik ilisimasassatigut pissarsiaqarneq ajortoq.
Siumumi kommunit ilaasa nammineq qanoq iliuuseqarsinnaanerat ataqqivarput, taamaammat kommunit namminneq iliuuseqarlutik suliniuteqartut assorsuaq iluarisimaarpagut, nalunngilarpulli kommunit tamarmik naammattorsuarnik akissaqanngitsut, taamaammat taakkua aamma isiginiarneqartariaqartutut isigivagut.
Naalakkersuisooqatigiit ilassutitut isumaqatigiissutaanni allassimavoq, Naalakkersuisooqatigiit KANUKOKA suleqatigalugu aqqutissiuutissagaat, meeqqat atuarfiini meeqqat tamarmik peqqinnartunik nerisaqartinneqassasut. Taamaammat Siumumi tamatumap sulissutigineqarnissaa pissusissamisoortutut isigaarput, matumani meeqqat peqqinnartunik neqeroorfigineqarsinnaanerat pingaarnerutillugu, tamanna pillugu Naalakkersuisut KANUKOKA-mut attaveqassammata iliuusissamillu pitsaasumik nassaarniarnissaat anguniarneqarmat iluarisimaarlugu oqaatigissavarput.
Naalakkersuisut akissuteqaataanni meeqqat atuarfianni atuartut peqqinnissakkut atugaat pillugit misissuisoqarsimasoq oqaatigineqarpoq, misissuinermilu ersersinneqartoq ataatsimut isigalugu atuartut naammattumik peqqinnassusilinnik nerisaqanngitsut, tamannaavorlu aamma siunnersuuteqartup iliuuseqaqqusineranut uppernarsaataasoq pingaarutilik.
Nunatsinni atuarfiit ilai mikisunnguanik pisiniarfeqarput, assigiinngitsunik pisiassaatilinnik, siunissarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atuarfinni kantinanik pilersitsisinnaanerit kommunit anguniarsinnaagaat Siumumi isumaqarpugut.
Kommuninut qineqqusaarnermi, kommunit ilaat atuarfiit peqqinnartunik neriffiusinnaasunik kantinaqalernissaat pillugu qineqqusaartoqarpoq, meeqqanut akikitsunik pisiniarfiusinnaasumik. Maannakkulli aamma piffiit ilaanni atuartunut pisariaqartitsisunuinnaq meeqqanut nerisassanik agguaassisoqartarpoq. Siumumi isumaqarpugut, nerisassarpassuit eqqaannarneqartarnerat pinaveersaartinniarlugu kantinanik pilersitsinikkut tamanna anigorneqarsinnaasoq, tassami kantinami meeqqat namminneq nerisassat illigisatik mamarisatillu tigooqqarsinnaalissammatigit.
Siumumiit taamatut oqaaseqarluta, inassutigissavarput atuarfiit siulersuisui tusarniarneqassasut, kommunit ataasiakkaat immikkut pingaartitaat pingaartinneqassasut aammalu angajoqqaat sapinngisamik pingaartitaat eqqarsaatigineqassasut, taamaaliornikkut qulaaninngaanniik aalajangiinaveersaarnissaq eqqarsaatigalugu. Naalakkersuisut akissuteqaataat neriulluarfigalugu oqaatigissavarput, taamatullu siunnersuutip ukiaru aappassaaneerneqarnissaa inassutigissallugu.
Doris Jakobsen
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat