Samling
28. februar 2005 FM 2005/67
I henhold til §35 i landstingets forretningsordens fremsender jeg herved følgende forslag til forespørgselsdebat:
Efter forlydender vil man på baggrund af krav stillet af EU, gå bort fra brugen af joller, der i dag anvendes af fiskere og fangere.
Under bygdekonferencen i Kangerlussuaq i 2003, blev der afgivet tilsagn om økonomisk hjælp til udskiftning af disse.
(Medlem af landstinget Isak Davidsen, Siumut)
Begrundelse:
Der er stærke vedholdende forlydender om, at vore fiskere og fangere må udskifte eller afhænde deres små joller og endog også større træbåde, da disse fartøjer ikke lever op til EU’s krav.
Det er naturligvis ikke tilstrækkeligt at formulere det på den måde. Vi har brug for en debat om det faktum, at alt imens der tales om at skrotte brugen af fangernes og fiskernes fartøjer, udbydes joller som ”Amutsiviit” og ”Nummit” stadig væk til salg.
Små joller anvendes stadig i vid udstrækning i udøvelsen af fangst og fiskeri her i landet, og dersom hele flåden skal skiftes ud, må vi have klarhed over, i hvilken udstrækning fiskerne og fangerne er økonomisk forberedte på det?
Har landsstyret foretaget de nødvendige undersøgelser for at kunne være forberedt på denne udskiftning? Det er min faste overbevisning, at udøverne af disse erhverv, som opretholder vort samfund - fiskerne og fangerne - klart må have at vide, hvad de folkevalgte og ikke mindst landsstyret agter at foretage sig.
Lad os blot tage som eksempel, at Nuka A/S med kort varsel lukkede sine indhandlingssteder i 7 bygder og lod bygdebefolkningerne stå uden indhandlingsmuligheder i lang tid. På samme måde vil vi afskære jolleejerne i at udøve deres erhverv uden varsel, hvorfor vi i god tid må finde måder at afværge de konsekvenser, der måtte komme heraf, da jeg er overbevist om at vi alle er enige om at give befolkningen de mest optimale muligheder.
Det vil være interessant at høre landsstyrets og partierne holdning til dette spørgsmål, hvilket er årsagen til, at jeg har fremsat denne forespørgsel.
Under bygdekonferencen i Kangerlussuaq i 2003 fremsatte landsstyret oplysningerne om, at jollerne i fremtiden måtte udskiftes, men trods det har vi indtil i dag ikke fået forelagt nogen form for planer.
Det er derfor nødvendigt at få skabt denne debat blandt de folkevalgte. Vi er på vej mod en meget usikker fremtid, og vi må have en debat om, hvordan vi skal forholde os. Det skylder vi vore fiskere og fangere, som i forvejen har så vanskelige vilkår.
28. februar 2005 UPA 2005/67
Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq saqqummiuppara.
EU-p piumasaqaataa tunngavigalugu tusarsaaleraluttuinnarpoq piniartut aalisartullu umiatsiaaqqanik angallateqartut angallatit atugaat siunissami atorneeruttussaasut.
Kangerlussuarmi nunaqarfiit 2003-mi pillugit ataatsimeersuarnermi taakku taarsersorneqarnissaannut aningaasatigut ikiorsiinissaq neriorsuutigineqarpoq.
(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen. Siumut )
Nassuiaat.
Nunatsinni aalisartut piniartullu umiatsiaaqqanik angallateqartut ilami allaat angallatit anginerusut qisunnik sanaat EU-p piumasaqaataanut naleqqutsinngimmata taarsersorneqassasut imaluunniit atorunnaarsinneqassasut oqallisaaleraluttuinnarpoq.
Taamatut oqaannassalluni soorngunami naammanngilaq, oqalliserisariaqarparput nunatsinnimi umiatsiaararsortut angallataat atorunnaarsinniarlugillu umiatsiaaqqat ”Amutsiviit” kiisalu ”Nummit” suli nioqqutaapput aalisartunut piniartunullu neqeroorutaallutik.
Nunatsinni aalisarnikkut piniarnikkullu ingerlatsinermi umiatsiaaqqat annertoqisumik suli atugaapput, taarsersorneqassappatalu nunatsinni aalisartut piniartullu taarsersuisussat angallatiminnik qanoq aningaasatigut piareersimatigaat?
Naalakkersuisummi misissuisimanerpat taarsersuinissaq piareersimaffiginiarlugu? Isumaqarluinnarpunga piffissanngortoq nunatta nappataanik aalisarnermik piniarnermillu ingerlatsisut sukumiisumik paasitissallugit qanoq iliorniarnersut nunatsinni qinikkat minnerunngitsumillu Naalakkersuisut.
Eqqaaginnaraanni Nuka a/s tunitsiviit nuqarfinni 7-ni matuneqarput sivikitsuinnarmik periarfissalerlugit nunaqarfinniittut piffissami sivisuumi tunitsiveerullugit.
Aamma taamatut Umiatsiaararsortut mattunnialernerpagut piareersimanngilluinnartut, suna pisussaq inuiaqatigiinnut artukkiisussaq siusinaarluarluta aaqqissuutariaqarparput, nunatta inuisa ajunnginnerusumik ingerlatitaanissaat tamatta soqutigisatinniittoq ilimagilluinnarakku.
Soqutiginassaaq Naalakkersuisullu Partiillu Inatsisartuniittut qanoq isummersornersut paasissallugu, taamaattumik apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitsivunga.
2003-mi Nunaqarfimmiut ataatsimeersuartinneqarmata Kangerlussuarmi ingerlanneqartumi tassani Naalakkersuisut saqqummiuppaat umiatsiaaqqat Siunissami taarsersorneqassasut, ullorli manna tikillugu pilersaarummik Naalakkersuisuniit saqqummiussisoqanngilaq.
Taamaattumik pisariaqalerpoq Nunatta qinigaasa oqalliserisariaqalerpaat Siunissarmi nalorninartorpassualik ornipparput, Aalisartut Piniartullu atugaat taama oqimaareertigisut angalataasa taarsersornissaanni qanoq iliortoqartariaqarnersoq oqalliserisariaqalerparput