Akissuteqaat

21. april 2005                                                                                                              FM 2005/67

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om brugen af joller, idet man efter forlydender, på baggrund af krav stillet af EU, vil gå bort fra brugen af joller, der i dag anvendes af fiskere og fangere.

Under bygdekonferencen i Kangerlussuaq i 2003, blev der afgivet tilsagn om økonomisk hjælp til udskiftning af disse.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen)

 

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

 

Jeg vil indledningsvis meddele at der i dag ikke findes EU-lovgivning, som forbyder brugen af joller i erhvervsmæssigt fiskeri eller fangst. Der er i dag lovgivning, hvor man som minimum skal overholde helt basale og nødvendige hygiejnemæssige krav for opbevaring af fisk ombord på fartøjer, som senere skal landes og produceres som fødevarer. En forsvarligt indrettet jolle med rette udstyr kan leve op til disse krav. Udviklingen har dog været, at der i fremtiden må forventes at der kommer skrappere og skrappere regler, hvad angår hygiejne og veterinære forhold, når det drejer sig om råvarer, som senere skal produceres som fødevarer. Det er forbrugernes krav, som gør dette nødvendigt.

 

Allerede i dag skal fisk og andre produkter, der leveres fra joller til indhandlingsanlæg, leve op til forskellige veterinære standarder. Vores landanlæg (fabrikker) er konstant under tilsyn af veterinærinspektører fra de lande Grønland eksporterer til, herunder også EU. EU udfaser i stort omfang gamle fiskefartøjer og stiller høje veterinære krav til indretning af nye fiskefartøjer. De regler, der gælder for EU's egne fiskere, vil også blive pålagt de lande, der eksporterer fisk til EU, men i første række vil det være kravene til landanlæggenes produkter, som vil blive afgørende for om jollefiskeri til eksport kan fortsætte.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at jollefiskeriets andel af det kommercielle fiskeri, der går til eksport, skal følges nøje. Den øgede konkurrence på fiskeprodukter på verdensplan gør, at man skal kunne levere store mængder produkter af høj kvalitet til de mindst mulige omkostninger. Her kan mindre joller ikke konkurrere med de større fartøjer og vil derfor fortsat skulle indhandle til landanlæg.

 

Der er andre områder af fiskeriet, hvor joller kan benyttes med fordel. Dette gælder f.eks. fiskeriet efter stenbiderrogn. Man får i øjeblikket en høj pris for produktet, og dermed kan man bruge jollerne med fordel. Men som sagt, så er prisen for råvarerne afgørende for om jollerne kan benyttes med fordel.

 

Jeg har på vegne af Landsstyret sammen med KNAPK rejst i hellefiskeområderne i det nye år for at føre dialog og møder med hellefiskefiskerne om intentionen med strukturtilpasning af hellefiskefiskeriet, herunder tankerne omkring flådeudviklingen. Senest har mit direktorat afholdt møde med Fiskeribanken om finansieringsspørgsmål. Efter Landsstyrets opfattelse bør vi tilpasse fiskeriindsatsen på baggrund af ressourcernes beskaffenhed og den økonomiske formåen. Derfor er det også vigtigt at overveje grundigt hvilke fartøjer og ejerskabsforhold der er bedst egnede de næste 5 til 15 år.

 

Det er Landsstyrets opfattelse at brugen af joller på erhvervsmæssigt fiskeri for fremtiden skal følges nøje. Konkurrence på verdensplan på fiskeprodukterne samt indførelse på begrænsninger på ressourcerne gør, at man nøje skal følge udviklingen. Unge fiskere stiller krav nu om dage om arbejdsmiljø. Unge fiskere tiltrækkes af moderne fartøjer med ordentlige forhold ombord. Dermed må det forventes at der vil blive benyttet færre og færre joller til erhvervsmæssigt fiskeri.

 

Med hensyn til brug af joller til erhvervsmæssigt fangst, så er det Landsstyrets opfattelse at jollerne i mange år fremover vil blive benyttet. Kravet er dog at råvarerne kan blive solgt som ferske produkter af høj værdi til kunderne, f.eks. via de lokale brædt. Dette gælder også for alle slags fiskearter, der kan fanges og afsættes på de lokale brædt. Her må man dog også være opmærksom på at kunderne efterhånden også kræver skærpede krav på hygiejneområdet.

 

Med hensyn til økonomisk støtte, så skal Landsstyret henvise til § 6 i Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Af denne bestemmelse fremgår det hvornår der kan ydes tilskud til anskaffelse af de såkaldte erhvervsjoller. I den forbindelse skal jeg meddele at der i de sidste par år er ydet tilskud til anskaffelse af 10-12 erhvervsjoller om året, og det er i sidste ende Landsstyrets og Landstingets prioritering på Finansloven, der afgør hvor mange ansøgere der kan imødekommes på årsbasis.

 

På vegne af Landsstyret ser jeg frem til en åben debat.

21. april 2005                                                                                                             UPA2005/67

 

 

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq; EU-p piumasaqaataa tunngavigalugu tusarsaaleraluttuinnarpoq piniartut aalisartullu umiatsiaaqqanik angallateqartut angallatit atugaat siunissami atorneeruttussaasut.

Kangerlussuarmi nunaqarfiit 2003-mi pillugit ataatsimeersuarnermi taakku taarsersorneqarnissaannut aningaasatigut ikiorsiinissaq neriorsuutigineqarpoq.

(Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen)

 

 

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Aallaqqaammut nalunaarutigissavara ullumikkut umiatsiaaqqat inuussutissarsiutigalugu aalisarnermut piniarnermullu atorneqarnissaannik inerteqqutaasumik EU-mi inatsiseqanngimmat. Ullumikkut inatsiseqarpoq eqqiluisaarnissaq eqqarsaatigalugu angallatini aalisakkanik kingornagut nunaligutassanik nerisassatullu suliarineqartussanik useqarnissamut piumasaqaatinik. Umiatsiaaraq isumannaatsumik aaqqissuussaq eqqortumillu atortulersugaq piumasaqaatinik tamakkuninnga naammassinnissinnaasarpoq. Ineriartornerli imaassimavoq ilimagineqarluni siunissami tunisassiassanut nerisassiarineqarumaartunut tunngatillugu peqqussutit eqqiluisaarnermut uumasunillu nakorsaqarnermut tunngasut sakkortunerusut takkukkumaartut. Tamanna atuisut piumasaqaateqarnerisigut pisariaqalersimavoq.

 

Ullumikkulli aalisakkat tunisassiassallu allat umiatsianiit tunitsivinnut tulaanneqartut uumasut nakorsaqarnermi piumasaqaatinik assigiinngitsunik naammassinnissimasussaanerat piumasaqaataareerpoq. Nunami suliffissuaatigut (fabrikkit) uumasut nakorsaqarnermut tunngatillugu nakkutilliisunit nunanit Kalaallit Nunaata tunitsivigisartagaaneersunit, taamalu aamma EU-meersunit, nakkutigineqartuarput. EU-p aalisariutit pisoqqat annertuumik atorunnaarsiterpai sakkortuunillu aalisariutit nutaat aaqqissuunneqarnissaannut piumasaqaateqarluni. Peqqussutit EU-p nammineq aalisartuinut atuuttut aamma nunanut EU-mut aalisakkanik tunisaqartartunut aamma piumasaqaataalersussaapput, siullermilli piumasaqaatit nunami sulliviit tunisassiaannut tunngasussaammata tamanna umiatsiaararsorluni avammut tunisassanik aalisarnerup ingerlaqqissinnaanissaanut apeqqutaalluinnartussaavoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput umiatsiaararsorluni aalisarnerup iluanaarniuteqarluni avammut tuniniagassanik aalisakkanik pilersuinermi peqataaneramalinnaaffigilluarneqartariaqartoq. Aalisakkanik tunisassianik nunarsuarmi tamarmi unammillerneq annertusiartuinnartoq pissutigalugu tunisassiarpassuarnik pitsaalluinnartunik annikinnerpaamik aningaasartuuteqarluni pilersuisinnaassuseqartariaqarpoq. Tassani umiatsiat minnerusut angallatinut anginerusunut unammillersinnaanngillat taamaattumillu nunami suliffissuarnut tunioraasariaqartuassallutik.

 

Aalisarnikkut periarfissaqarpoq umiatsiaaqqat atorlugit suli iluaqutissarsiviusinnaasunik. Taamaappoq soorlu nipisat suanniarnermi. Tunisat taakkua massakkut akigissaartinneqarput taamaattumillu umiatsiaaraq iluaqutigilluarneqarsinnaavoq. Kisiannili oqaatigineqareersutut umiatsiaaqqat iluaqutigalugit atorneqarnissaannut tunisassiassat akii apeqqutaalluinnarput.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit KNAPK peqatigalugu ukiortaami qaleraleqarfiit angallavigaakka qaleralinniat qaleralinniarnerup nutarterlugulu naleqqussarnissaa, aammalu aalisariutaatit ineriartortinnissaat pillugu oqaloqatigalugillu ataatsimeeqatigiumallugit. Qanittukkut pisortaqarfimma aningaasalersuinissamut apeqqut pillugu Fiskeribanki ataatsimeeqatigaa. Naalakkersuisuni isumaqarpugut aalisarnitta annertussusia aalisagaqarneranut aningaasatigullu pisinnaasatsinnut naleqqussartariaqartoq. Taamaattumik aamma angallatit suut piginneriaatsillu suut ukiuni tullerni 5 – 15-ini naleqqunnerpaajunersut isumaliutersuutigissallugu pingaartuuvoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput umiatsiaaqqat inuussutissarsiutigalugu aalisarnermi atorneqarnerat siunissami malinnaaffigilluarneqartariaqartoq. Nunarsuarmi aalisakkat tunisassiat unammissutaaneratigut aammali isumalluutinik killilersuinerit eqqussorneqarneratigut aalisartut umiatsiaararsortut malinnaaffigilluarneqartariaqarput. Inuusuttut aalisartut ullumikkut suliffimmi pissutsitigut piumasaqaateqaleriartorput. Inuusuttut aalisartut angallatinik nutaalianik suliffikkuminartunik ornigisaqartuupput.  Taamaattumik inuussutissarsiutigalugu aalisartut umiatsiaararsortut ikiliartuinnarnissaat ilimagisariaqarpoq.

 

Umiatsiaaqqat inuussutissarsiutigalugu piniarnermut atorneqarnerat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut isumaqarput suli ukiorpassuarni umiatsiaaqqat piniutaagallarumaartut. Piumasaqaataasorli tassa tunisassiat pisinianut nutaartugassatut pitsaalluinnartutut naleqarluartutullu tunineqarsinnaanissaat,  soorlu najukkani kalaalimineerniarfinni. Taamatuttaaq aalisakkat assigiinngitsut aalisarneqarlutillu nutaatillugit kalaalimineerniarfinni tuniniarneqarsinnaapput.  Tassanili eqqumaffigisariaqarpoq pisisartut eqqiluisaarnissamut tunngatillugu sakkortunerujartortumik piumasaqaleriartormata.

 

Aningaasanik ikiorsiinissamut tunngatillugu Naalakkersuisut Inatsisartut aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapiissutit pillugit peqqussutaat nr. 10, 12. november 2001-imeersumi § 6 innersuussutigissavaat. Aalajangersakkami tassaniippoq umiatsiaaqqanut inuussutissarsiornermi atortunut qanoq innikkut tapiissuteqartoqarsinnaanera. Tassunga atatillugu nalunaarutigissavara ukiuni kingullerni marlussunni inuussutissarsiutigalugu umiatsiaaqqanut nutaanut ukiumut 10-12-inut tapiissuteqartoqartarsimammat, apeqqutaalluinnartorlu tassaavoq Naalakkersuisut Inatsisartullu Aningaasaqarnermut Inatsisikkut pingaarnersiuisarnerat, taassumami ukiumut qinnuteqartut qassit akuerineqarsinnaanerat aalajangertarpaa.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit ammasumik oqallinnissaq qilanaaraara.