Samling
ATASSUT UPA2005/67-dk
Finn Karlsen 27. april 2005
Efter forlydender vil man på baggrund af krav stillet af EU, gå bort fra brugen af joller, der i dag anvendes af fiskere og fangere.
Under bygdekonferencen i Kangerlussuaq i 2003, blev der afgivet tilsagn om økonomisk hjælp til udskiftning af disse.
(Landstingsmedlem Isak Davidsen. Siumut)
ATASSUT UPA2005/77-dk
Finn Karlsen 27. april 2005
Forslag til forespørgselsdebat om hvile tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)
ATASSUT UPA2005/120-dk
Finn Karlsen 27. april 2005
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Inden vi fremkommer med vores kommentarer til de enkelte punkter skal vi fra ATASSUT indledningsvis konstatere at det oprindeligt var planen at der skulle indgå tre forskellige forslag, punkt 67, punkt 120 samt punkt , som det tidligere blev nævnt har forslagsstilleren til punkt 77 ønsket at få punktet behandlet senere og dermed er den blevet fjernet fra dagens dagsordenen.
Dertil skal vi fra ATASSUT gøre opmærksom på at de to forslag er forskellige, idet det ene er et forslag til forespørgelsesdebat og det andet et beslutningsforslag.
Fra ATASSUT vil vi først og fremmest komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Isak Davidsen´s forslag til forspørgelsesdebat:
Forslaget er baseret på ¿forlydender¿ om at man i Grønland skal til at modernisere forholdene omkring den grønlandske fiskeriflåde.
Det er korrekt som forslagsstilleren kommer ind på, at man oftere og oftere hører, at det kan blive nødvendigt at igangsætte en modernisering af forholdene omkring fiskeriflåden som følge af EU-krav. Man ser jo allerede nu, at der indenfor fiskerierhvervet i medlemslandene af EU er begrænsninger på benyttelse af fiskerifartøjer af træ, som følge af de skærpede EU-krav.
Derfor er det bydende nødvendigt, at man allerede nu i god tid, påbegynder forberedelser til at lignende krav kan gøres gældende i Grønland, idet det kræver større økonomiske investeringer indenfor fiskerierhvervet, som vi i dag ikke er forberedt til.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, udtalte for ikke så lang tid siden til medierne, at såfremt EU-kravene gøres gældende her i Grønland vil det for vort land koste omkring 400 millioner kroner. Derfor er det som tidligere nævnt bydende nødvendigt at Grønland forbereder sig på de store konsekvenser kravene kan afstedkomme.
Derfor vil vi fra ATASSUT benytte denne lejlighed til at spørge Landsstyret om hvor langt man er nået i arbejdet for etablering af en Fond for fiskere og fangere? Samt spørge Landsstyret om hvordan det går med planerne fra landbaseret fiskeindustri, der har udvist interesse for etablering af en fond? Er de taget med på råd?
Med disse bemærkninger og dertil hørende spørgsmål fra ATASSUT tilslutter vi os til Landstingsmedlem Isak Davidsens spørgsmål.
Og til Landstingsmedlem Ane Hansens forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet, har vi fra ATASSUT følgende bemærkninger:
Vi mener fra ATASSUT at der er meget svært, at give jollefiskere og fangere mulighed for at modtage takstmæssig hjælp. Hvis man blot skulle se på vejrmæssige ustabilitet, er det allerede der svært at se på hvordan man ville håndtere behandling af den takstmæssige hjælp.
Landsstyremedlemmet fremkommer i sit svarnotat med et eksempel på 2000 mennesker én dag skulle have udbetalt takstmæssig hjælp vil det koste 1 million kroner. Vi mener i ATASSUT at forslaget ikke er gennemtænkt, og mener derfor at man hellere skal se på hvordan man kan sikre fangere og fiskere andre arbejdsmuligheder, som sikre dem bedre økonomiske forhold, hvor vejret ikke ødelægger deres økonomiske forhold.
Det er korrekt at de klimatiske ændringer er årsag til varmere temperaturer, som også påvirker havet omkring os, der desværre er årsag til, at man må konstatere at det bliver sværere og sværere for fiskere og fangere at kunne skabe et rentabelt fiskeri.
Derfor mener vi fra ATASSUT at der skal større indsats for, arbejdet for at skabe større muligheder for overgangstiltag fra fangererhvervet til fiskererhvervet. Specielt skal der en større indsats i de områder hvor fangererhvervet er stort, da det er almindeligt kendt at der i mange områder ellers er basis for god fiskeriforhold.
I Grønland skal vi være meget bedre til at udnytte de mange ressourcer vi har, specielt på fiskeriområdet, der er ellers interesse for mange af de andre fisk vi har i vores farevande, som bare bliver smidt ud, som ellers kan være med til at skabe bedre økonomiske forhold for vore fiskere, hvis vi forstod at udnytte det bedre.
Med hensyn til de forskellige problemstillinger vi ofte kommer ud i indenfor fanger- og fiskererhvervet, ville ikke være så store hvis der var en klar politik på området, dette vil forlængst have bevirket en bedre økonomisk udvikling.
Som et eksempel kan vi blot nævne Østgrønland hvor fiskene fiskes af udlændinge og tager dermed ressourcerne ud af landet, såsom helleflyndere, torsk samt andre fiskearter som vi ikke har en produktion for her i Grønland og dermed kommer ud af landet, og derudover er der i vores kyster masser af skaldyr som vi ikke har forstået at udnytte bedre og hvor der heller ikke er en politik omkring, som ellers kan være en god indtægtsmulighed for vore fiskere.
I forbindelse med denne debat, vil vi fra ATASSUT udtrykke vores forhåbninger til den nye bestyrelse i KNAPK som har mod på at modernisere og forbedre forholdende for deres medlemmer. Fiskere og fangere må som andre erhvervsfolk forberede sig på de fremtidige udfordringer og på den måde bedst muligt sikre sig gennem nytænkning gode økonomiske forbedringer, i ATASSUT er vi ikke i tvivl, at hvis Landsstyret og Landstinget virkelig anstrenger, kan der skabes bedre resultater for at forbedre forholdene for fangere og fiskere, uden at skulle skabe en afhængighed af subsidier.
Med disse bemærkninger skal vi fra ATASSUT sige at vi ikke kan tilslutte os forslaget til takstmæssig hjælp til fangere og fiskere, da der vil være problemer ved administreringen, vi kræver dog at der skal arbejdes mere for at skabe større og sikrere overgangstiltag fra fangererhverv til fiskererhverv.
ATASSUT UPA2005/67-grl
Finn Karlsen 27. april 2005
EU-p piumasaqaataa tunngavigalugu tusarsaaleraluttuinnarpoq piniartut aalisartullu umiatsiaaqqanik angallateqartut angallatit atugaat siunissami atorneeruttussaasut.
Kangerlussuarmi nunaqarfiit 2003-mi pillugit ataatsimeersuarnermi taakku taarsersorneqarnissaannut aningaasatigut ikiorsiinissaq neriorsuutigineqarpoq.
(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen. Siumut)
ATASSUT UPA2005/77-grl
Finn Karlsen 27. april 2005
Aalisartut piniartullu inuuniarnikkut inuussutissarsiornikkullu atugaat pitsanngorsaaviginiarlugit iliuutsinik qanoq ittunik Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
ATASSUT UPA2005/120-grl
Finn Karlsen 27. april 2005
Silap allanngorarneranik pissuteqartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsisarnissamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Siunnersuutit oqaluuserinerat aallartivinnginnerini oqaatigilaarallassavarput Inatsisartut Siulittaasoqarfianit oqaluuserisassatut siunnersuutit immikkoortut pingasut tassaasut imm.67, imm. 120, imm. 77-ilu ataatsikkut oqaluuserineqarnissaat oqaatigineqareersutuulli immikkoortoq 77 siunnersuuteqartup kissaateqarnera tunngavigalugu kinguartinneqarpoq, taamaalilluni ullumikkut oqaluuserineqarnissaraluanit peerneqarpoq.
Aammalu ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput oqaluuuserisassat taakku marluk assigiinngitsuummata, siulleq tassaalluni apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq, aappaalu aalajangiivigisassatut siunnersuutaalluni.
Siullermut tunngatillugu, tassalu Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsen-ip Siumumeersup apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuutaanut ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut:
Nunatsini aalisariutinik nutarterisariaqalernissamik ¿tusatsiagaqartarneq¿ oqallissaarummi aallaavigineqarpoq.
Siunnersuuteqartoq ilumoorpoq maanna tusarsaaleriartormat EU-p piumasaqarnera tunngavigalugu aalisariutinik nutarterisariaqalersinnaaneq. Maannami nunani EU-mut ilaasortaasunut aalisarnermillu ingerlatsisunut ilaatigut aalisariutit qisunnik sanaasimasut atorneqarnerat ajornarsisillugu piumasaqaateqartoqarsimalereerpoq.
Taamaattumik nunatsinnut assingusunik qaqugukkulluuniit malittarisassanik atuutsitsisoqarnissaanik piumasaqartoqarsinnaanerata piareersimaffiginissaa pingaaruteqarluinnarpoq, taamatummi piumasaqaateqartoqalissagaluarpat tamanna aningaasarpassuarnik inuusutissarsiuteqartunut nunatsinnullu annertuumik sunniuteqartussaavoq maannamut piareersimaffiginngisatsinnik.
Aalisarnermummi Naalakkersuisoq ungaserujussuanngitsukkut tusagassiorfitsigut oqaaseqarpoq EU-p piumasaqaataa naammassineqassappat nunatsinnut aningaasatigut 400 mio. missaannik naleqassasoq. Taamaattumik taamatut piumasaqaratarsinnaaneq oqareernitsituut nunatsinnut imaannaanngitsorujussuarmik sunniuteqartussaavoq.
Taamaattumik periarfissaq manna iluatsillugu Naalakkersuisut apeqquteqarfigissavagut aalisarnermut piniarnermullu aningaasaateqarfiliorniarluni sulineq maannamut qanoq ingerlava? Aammalu nunami aalisakkanik suliffissuit siusinnerusukkut aningaasaateqarfiliornissamik piumassuseqarluartut maannamut qanoq ingerlappat? Peqataatinneqassappat?
Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap siumumeersup Isak Davidsen-ip apeqqutit ujartugai taperserlugit oqaaseqarpugut.
Taavalu silap allanngorarnerujussunik peqquteqartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu inuusutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsisarnissaamut periarfissinneqarnissat Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip siunnersuutaanut ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut:
Aalisartut piniartullu umiatsiaararsortut annertussusileriikkamik ikiorserneqartalernissaat ajornakusoortorujussuussasoq ATASSUT-mit isumaqarpugut. Silarluttarnerinnaaluunniit eqqarsaatigalugu assorujussuaq aqukkuminaattussaassaaq aalisartut piniartullu umiatsiaararsortut annertussusileriikkamik ikiorserneqartalernissaa aallartissagaluarpat.
Soorlu Naalakkersuisup akissuteqarnermini assersuutitut oqaatigigaa inuit pineqartut 2000-usimassappata ullormut 1,0 mio. kr.-it atorneqartassasut. ATASSUT-mit isumaqarpugut siunnersuut eqqarsaatigilluagaanngitsoq, taamaattumik periarfissat allat aalisartunut piniartunullu aningaasarsiutaanerusinnaasut ujartorneqartariaqartut silarluttaraluarpalluunniit akilersinnaanerusumik inuussutissarsiortut aningaasarsiorsinnaasunngortinneqarneranik kinguneqarsinnaasumik.
Ilumoorpoq silaannaap allanngoriartornerata nassatarimmagu kiatsikkiartorneq, tamatumani aamma imarput taamaalluni, taamaattumik ajoraluartumik piniartuunerup imminut akilersinnaassusaa annertusiartorsinnaanera ilimanaateqanngitsutut allaat nalilerneqartalerluni.
Taamaattumik piniartuunermiit aalisartuunermut ikaarsaariarsinnaaneq pimoorunnerullugu ingerlanneqartariaqartoq ATASSUT-mit piumasarissavarput. Pingaartumik piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni tamanna sukkanerusumik ingerlanneqartariaqarpoq, ilaatigummi ilisimaneqareeraluarpoq aalisakkanik piumaneqaqisunik piffiit ilaat peqarluartut.
Pisuussutinik atorluaasinnaaneq pimoorullugu misissueqqissaarfigineqartariaqarpoq, nunatsinnimi pingaartumik aalisagarpassuit tunisassiarineqarsinnaagaluartut eqqortumik atunngilagut, nalilissuarnik eqqaanerput annertoqaaq, aalisartut aningaasarsiutiginerusinnaasarigaluannik.
Tamakku eqqarsaatigalugit ilumut nunatsinni aalisarneq piniarnerlu pitsaasumik politikkeqarfigineqaraluarpata qangaaniilli aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu pitsaanerungaartumik ingerlasoqassagaluarpoq.
Ilaatigut assersuutigitsiarsinnavarput Tunup sineriaani aalisagarpassuit nunami allamiut aalisarpaat annissorlugillu, taaginnarsinnaavagut nataarnat, saarulliit aalisakkallu allat uagut inuussutissarsiutiginngisagut annissorneqarput, aammalu sineriassuatsinni qaleruallit ullumikkut annerusumik iluaqutiginngisavut pitsaanerusumik politikkeqarnitsigut periarfissarsiuussinitsigullu aalisartunut aningaasarsiutaatilluarsinnaasarigaluagut annerusumik iluaqutiginngilagut.
Oqallisigisamut tunngatillugu Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu kattuffiat qanittukkut siulersuisortaarpoq annertuumik nutarterilluni, tamannalu ATASSUT-mit isumalluarfigaarput. Aalisartut piniartullu allatulli inuussutissarsiortutut siunissap unamminartuinut sutigut tamatigut sillimmartaarlutillu nutaamik eqqarsarlutik inuussutissarsiutit pineqartut pillugit periarfissarsiortussaapput, qularutiginngilarpullu Naalakkersuisut Inatsisartullu aalisartunut piniartunullu inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissamut pimoorussigutta tamanut ajunnginnerpaaq aqqutissiuuttuarneqassasoq, ikiorsiissutitigut aaqqissuussinerit pinngikkaluarlutigit.
Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta aalisartunut annertussusileriikkamik ikiorsiisalernissamik piumasaqaat isumaqatiginngilarput pissutsit aqukkuminaatsussaasut eqqarsaatigalugit, taarsiullugu periarfissat allat atorlugit aalisartut ullumikkut piniartut aningaasarsiorfiginerusinnaasaannik pimoorusinerulluni sulissutiginnittoqarnissaa piumasaqaatigissallugu.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat