Samling
27. april 2005
FM 2005/67 & 120
FM2005/67:
Forslag til forespørgselsdebat om brugen af joller, idet man efter forlydender, på baggrund af krav stillet af EU, vil gå bort fra brugen af joller, der i dag anvendes af fiskere og fangere.
Under bygdekonferencen i Kangerlussuaq i 2003, blev der afgivet tilsagn om økonomisk hjælp til udskiftning af disse. Isak Davidsen, Siumut
FM2005/120
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
1. behandling
Da punkterne 67 og 120 skal behandles sammen under et, vil vi fra Demokraterne kommentere disse i nævnte rækkefølge.
Vedrørende punkt 67 af Isak Davidsen:
Det er naturligvis vigtigt, at fiskerierhvervets rammebetingelser er så gunstige som muligt. Men vi må ikke være blinde for, at vores fiskeri bliver presset af markedskræfterne og producenternes krav om en stigende kvalitet. Dette gælder såvel forædling som for den hygiejne hvormed råvarerne omgås.
Størsteparten af råvaretilførselen til landanlæggene i Grønland foregår i dag via trawlere og jollefiskere, hvorimod søkogerne bidrager i et mindre omfang.
På grund af den stadige vækst i opdræt af fisk og skaldyr i Østeuropa og Asien og forbrugernes øgede krav til seafoodprodukter, er konkurrencen på verdensmarkedet skærpet. Som udviklingen ser ud, er der ikke nogen tegn på at konkurrencen vil aftage fremover.
Dette betyder at vi som samfund, må indordne os de forhold der er internationalt gældende. Fra Demokraterne er vi bekendte med de østlige landes lønniveau, hvor medarbejderne arbejder for en brøkdel af vores mindsteløn. Dette gør ikke situation for Grønland bedre.
I og med at vi, som de Europæiske lande, har oparbejdet acceptable lønforhold, betyder det at vi skal hente de ekstra omkostninger vi har brugt til lønninger andre steder i værdikæden. Her kan vores placering langt væk fra vores hovedmarked, Europa, være endnu en hæmsko, da fragten fra Grønland ligeledes er en vigtig faktor i omkostningerne.
Vi har via medierne ofte hørt, at virksomheder ønsker støtte af Hjemmestyret eftersom Landsstyret i flere tilfælde har ønsket at forsætte driften af urentable landanlæg som virksomhederne ønskede at lukke.
Dette for at holde en beskæftigelse i gang. Dette er noget man politisk skal diskutere. Hvad er det for en form for vækst vi ønsker at skabe? Hvad er det for en vej vi grønlændere vil tage? Er det mod selvbårenhed? ¿i så fald, har vi så råd til at opretholde urentable produktionsanlæg?
Demokraterne, vurdere i lighed med Landsstyret at der ikke findes EU ¿lovgivning som forbyder brugen af joller erhvervsmæssigt. Der er dog krav om at indordne sig strenge veterinære krav, således at bakterieindholdet ved de producerede fisk og skaldyr holdes indenfor de angivne krav fra EU. For overhovedet at kunne eksportere til EU ved vi at f.eks. Royal Greenland har en streng egenkontrol, som hele tiden overvåger kvaliteten af det producerede. Dette er en selvfølge indenfor industrien.
Det betyder selvfølgelig at de veterinære krav som producenterne agerer under skal være opfyldt af fartøjer der tilfører råvarer til landanlæggene. Landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst stiller sig tilsyneladende tvivlende overfor om det traditionelle erhvervsmæssige fiskeri med den nuværende jolleflåde på den baggrund har en fremtid i det lange løb.
Som Landsstyremedlemmet påpeger i sit svarnotat , vil man i mange år endnu benytte sig af joller ved erhvervsmæssig fangst og ved fiskeri f. eks efter stenbiderrogn. Derfor mener vi fra Demokraterne, at man fra fiskeridirektoratet i samarbejde med de virksomheder som jollerne indhandler til, udarbejder en vejlednings- og informationsfolder om hygiejneforhold.
Hvis ikke der gøres en forebyggende indsats kan det i værste fald betyde at nogle af jollefiskerne vil blive udelukket fra at indhandle deres fangst til et landanlæg når veterinæraftalen med EU engang foreligger.
Hvad angår hvilke bådtyper der i fremtiden skal benyttes i det kystnære fiskeri, vil jeg overlade dette spørgsmål til de rette eksperter.
Afslutningsvist kunne det være interessant at få oplyst om Landsstyremedlemmet har gjort sig overvejelser om hvorvidt visse grupper af erhvervsfiskere risikere blive udelukket fra at indhandle deres fangst til eksport i fald de veterinære krav fra EU vil medføre restriktioner med hensyn til hvilke fartøjstyper, der kan benyttes til eksportrelateret fiskeri.
Det var vores bidrag til Isak Davidsens forespørgselsdebat og nu går vi videre til Ane Hansen forslag til Landstingsbeslutning.
Vedrørende punkt 120 af Ane Hansen:
Som forslagsstilleren påpeger står Grønlands kulturbaserede eksistensgrundlag, i takt med klimaændringer og et vigende naturgrundlag i en alvorlig situation.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Demokraterne helst så vores kulturbærende erhverv fortsætte i mange år frem i tiden. Situation er dog den, at hvis vi skal opnå en mere selvbærende økonomi er det nødvendigt at igangsætte erhvervsmæssige reformer. Også når det gælder jollefiskere og fangererhvervet.
Demokraterne ser her frem til at Landsstyret snarest muligt på baggrund af den nu offentliggjorte socioøkonomiske analyse af fangererhvervet vil igangsætte en tiltrængt kondemnering og modernisering af fangererhvervet.
Målsætningen for denne kondemneringsproces bør være at sikre både naturgrundlaget og ikke mindst erhvervsudøverne en anstændig indkomst og et værdigt liv. Sådanne tiltag vil også kunne medvirke til at det offentlige som i dag slipper for at må træde til med hjælpepakker i form af julegaver ¿ flytransport af hundefoder med videre.
Eftersom fangererhvervet kan karakteriseres som et liberalt erhverv er man selverhvervende ¿ med andre ord man er sin egen arbejdsgiver. Man er ikke en arbejdstager, der kan blive fyret eller hjemsendt fra fabrikken en dag hvis der ikke ankommer råvarer.
Den nuværende landstingsforordning er designet til at kompensere almindelige arbejdstagere for en utilsigtet lediggang. Demokraterne medgiver forslagsstilleren, at de klimatiske forhold selvfølgelig har en indvirkning på fangererhvervet og kan give anledning til udsving i indkomsten.
Men er løsningen her blot at åbne for de sociale sluser i Landskassen? Er vi ikke snart tvunget til at overveje andre løsningsmodeller? Kunne det ikke være en farbar vej at søge at mobilisere en del af erhvervsfangerne til en form for omskoling. Naturvejledere, elværkspassere, jern & metal osv.
Den socioøkonomiske undersøgelse har vist, at der er en gruppe af fangere, der lever under den officielle fattigdomsgrænse. Klimatiske udsving kan naturligvis forværre denne gruppes i forvejen elendige indkomstforhold. Er socialhjælp den eneste vej frem her forslagsstiller? Er vejen frem altid et nyt tilskud - en ny støtteordning?
Der burde i mellem Hjemmestyret og Kommunerne for længst været iværksæt konkrete tiltag til en omskoling af erhvervsfangere med en indkomst under den officielle fattigdomsgrænse.
Således at disse mennesker var blevet omskolet til en beskæftigelse eller et erhverv der kan gøre dem økonomisk selvbårne. Alternativt bør det tillige undersøges om en del af fangerne i de laveste indkomstgrupper kan overflyttes til det mere givtige fiskerierhverv.
For de fiskere og fangere som ønsker at forlade erhvervet burde der bliver udarbejdet konkrete uddannelsesplaner for den enkelte. I forbindelse med en omskoling kunne Hjemmestyret bidrager med en form for ¿borgerløn¿, indtil fiskeren eller fangeren er blevet færdig med omskolingen.
Det er da fremadrettet. Det er at investere i fremtiden. Det er at investere i den enkelte. Demokraterne tror på at mennesker kan udvikle sig og omstille sig, hvis blot de får chancen. Det burde forslagsstilleren Landstingsmedlem Ane Hansen da give os medhold i.
For de som ønsker at forblive i erhvervet kunne man i samarbejde med turistoperatørerne, udarbejde udflugter for turister så turisterne, i større grad end i dag, kan følge en fisker med på fangst eller fiskeri. Dette vil bidrage til fiskerens eller fangerens økonomiske formåen..
Set i lyset af Grønlands økonomiske situation, er det en nødvendighed, at vi i fællesskab må tage de fornødne skridt der skal til, således at vi kan skabe fremadrettet udvikling i Grønland og i fangererhvervet.
I den forbindelse vil jeg henvise til Landsstyremedlemmet for Finansers udmelding om, at ALLE skal bidrage til samfundsøkonomien.
Med disse kommentarer forkaster Demokraterne forslaget i dets nuværende form.
Marie Fleischer
Demokraatit/Demokraterne
27. april 2005
UPA 2005/67 & 120
UPA2005/67
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq: EU-p piumasaqaataa tunngavigalugu tusarsaaleraluttuinnarpoq piniartut aalisartullu umiatsiaaqqanik angallateqartut angallatit atugaat siunissami atorneeruttussaasut.
Kangerlussuarmi nunaqarfiit 2003-mi pillugit ataatsimeersuarnermi taakku taarsersorneqarnissaannut aningaasatigut ikiorsiinissaq neriorsuutigineqarpoq. Isak Davidsen, Siumut.
UPA2005/120
Silap allanngorneranik pissuteqartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsisarnissamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Ane Hansen, IA.
Siullermeerineq
Siunnersuut normu 67 aammalu siunnersuut normu 120 ataatsimoortillugit suliarineqartussaammata, Demokraatiniit tulleriissutut taasatsitut oqaaseqarfigissavagut.
Normu 67 Isak Davidsen-ip saqqummiussaa pillugu:
Soorunalimi pingaaruteqartuuvoq aalisarnermi inuussutissarsiorneq pitsaanerpaamik sinaaqquteqarnissaa. Kisiannili tappiiffigissanngilarput aalisarnermik ingerlatsinerput piserusuttut tunngavigalugit aammattaaq tunisassiortut pitsaassutsimut piumasaqaateqarnerat nukiginnartuusoq. Tamanna tunisassiornermuinnaq atuutiinnarani aammattaaq qanoq atortussiassanut eqqiluisaarnermut atuuppoq.
Nunami suliffissuarnut atortussiassaatitaasut annerpaartaat ullumikkut kilisaatiniit umiatsiaararsortuniillu ingerlanneqarput, sanilliullugu imarmi tunisassiorfinniit minnerusumik tuniseqataasut.
Østeuropa-mi Asiamilu aalisakkaliisarneq qalerualliliisarnerlu ingerlaavartumik ineriartornera pissutigalugu aammattaaq atuisartuniit imarmiutanut piumasaqaataasartut annertusiartornera malitsigalugu, nunarsuarmi unammillerneq sakkortuliartuinnarpoq. Ineriartorneq isigissagaanni, siunissami unammillerneq allanngornavianngitsoq ilimagineqarsinnaavoq.
Tamanna isumaqarpoq inuiaqatigiittut nunarsuarmi pissutsinut atuuttunut malinnaasariaqartugut. Demokraatiniit ilisimaarivagut nunani kangillerni akissarsiaqassusaat, uagut minnerpaaffilikkamik akissarsiarititagut agguaataanik akissarsiaqartitaasut. Tamassuma Kalaallit Nunaata inissisimaffia pitsaanerulertinngilaa.
Europamiusuulli akuerinartunik akissarsiaqartitaaneq agunikuugatsigut, malitsigivaa akissarsiaqartitaanermut anigaasartuutaasimasut nalilersuinermi allatigut sipaarutigineqartarnissaat. Tamatumunnga atatillugu niuerfitta pingaarnersaanut ungasinnerujussuarput akornutaasinnaavoq, Kalaallit Nunaaninngaanniit assartuinermut akiliutigineqartartut aningaasartuutinut pingaarutilerujussuartut aammattaaq inisisimammata.
Tusagassiutini tusaqattaartarsimavarput suliffissuaatillit Namminersornerullutik Oqartussaniit tapiissutinik piumasaqartartut, pissutigalugu suliffissuaatillit matorusutaannik Naalakkersuisut ataasiaannaratik tunisassiorfinnik imminut napatissinnaanngitsunik atatiinnartoqarnissaa kissaatigisarmassuk.
Tamanna suliassaqartitsineq qulakkeerneqarnissaa pillugu. Tamanna politikkikkut eqqartugassaavoq. Ineriartorneruna qanoq isikkulik pilersikkusukkipput? Kalaaliusugut sunaana aqqut atuarusukkipput? Imminut napatissaanaaneruna atuarusukkipput? ¿taamaassappat, taava akissaqarpugut tunisassiorfiit imminut napatissiinnaanngitsut atatiinnassallugiit?
Naalakkersuisut ilalerlugit Demokraatiniit umiatsiaaqqat inuussutissarsiutigalugu atorneqarnissaannik inerteqqutaasumik EU-mi inatsiseqanngitsoq nalilerparput. Kisiannili malilluinnagassanik uumasunik nakkutilliinermi sakkortuumik EU piumasaqaateqarpoq, taamaasilluni aalisakkat qaleruallillu tunisassiarineqarnerminni bakteerissanik imaqassusaat piumasaqaataasut iluaniissallutik. EU-mut avammut nioqquteqarsinnaatitaagaanni ilisamaarivarput assersuutigalugu Royal Greenland sakkortoorujussuarmik imminut nakkutilliisoqartoq, tunisassiarineqartuni ingerlaavartumik malinnaasumik. Industriini tamakkuninngalerisuni taamaatussaatitaapput.
Tamanna soorunami isumaqarpoq uumasunut nakorsaqarnermi piumasaqaataasut tunisassiortut malitassaat aammattaaq angallatinik tunisassiorfinnut pilersuisunit malinneqassasoq. Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup ungasittoq isigalugu pissu-si-u-juartoq umiatsiaaqqat atorlugit inuussutissarsiutigalugu aalisarnerup ingerlanneqarnera, siunissaqarumaarnersoq soorlu qularnartoqartikkaa.
Naalakkersuisup akissuteqaatimini oqarneratigut suli ukiuni aggertussani umiatsiaaqqat inuussutissarsiutigalugu aalisarnermut piniarnermullu atorneqassapput assersuutigalugu nipisaat suaannut. Taamaammat Demokraatiniit isumaqarpugut Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmiit suliffeqarfiit tunitsiviusartut suleqatigalugit eqqiluiisaarneq pillugu ilitsersuutinik, paasissutissanillu imaqartumik naammassisaqassasut.
Pinaveersaartitsinermik suliniartoqanngippat ajoraluartumik malitsigisinnaavaa umiatsiaaqqat inuussutissarsiutigalugu aalisartut siunissami EU-p uumasunut piumasaqaataat takkuppata, tunitsivinnut tunisisinnaajunnaarnerannik kinguneqartoq.
Suut angallatit siunissami sinerissap qanittuani aalisarnermi naleqqunnerpaajumaarnersut, immikkut ilisimasaqartunut tamanna apeqqut ingerlateqqiinnassuara.
Naggasiullugu soqutiginarsinnaavoq paasissallugu Naalakkersuisoq qanoq eqqarsaasersorsimanersoq inuussutissarsiutigalugu aalisartut ilaat pisaminnik tunisisinnaajunnaassagaluarpata EU-p uumasup nakorsaqarnermi piumasaqaataat ima sakkortutigilerpat avammut nioqquteqarneq angallatit qanorittuuneri killilersorneqalerlutik.
Tamakkuupput Demokraatiniit apeqquteqaat aallaavigalugu Isak Davidsen-ip oqallissiaanut ilanngussagut. Maannakkullu Ane Hansen-ip inatsisartunut siunersuutaanut ingerlaqqissuugut.
Normu 120, Ane Hansen-ip saqqummiussaa pillugu:
Siunnersuuteqartup eqqaasaatut Kalaallit Nunaata kultuurikkut inissitamik inuuniarnermut pingaaruteqarluinnartoq, silaannaap allanngorannera aammattaaq pinngortitakkut tunngavik malitsigalugu navianartumik inissisimavoq.
Qularutigineqassanngilaq Demokraatiniit takorusunnerugaluaripput inuussutissarsiorneq kulturikkut kivititsisuusoq ukiut suli amerlasuut aggertussani atuuttussatut. Pissutsilli imaapput, aningaasarsiorneq imminut napatissinnaasoq pilersitsissagutsigut allatut ajornartumik inuussutissarsiutinik iluarsaaqqinnermik aallartitsisoqartariaqartoq. Aammattaaq umiatsiaararsorlutik piniarlutilluunniit inuussutissarsiortut pineqarpata.
Demokraatiniit saqqummiunneqaqqammersoq ¿Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutigalugu piniarneq pillugu misissueqqissaarneq¿ (socioøkonomiske analyse af fangererhvervet) tunngavingalugu Naalakkersuisut piffissami qaninnerpaami piniarneq nutarterfigineqarnissaanut saqqummiussassaqarnissaat qilanaarivarput.
Nutarterinermi anguniangarineqartariaqartut tassaasariaqarput pinngortitap tunniussinnaasaai minnerunngitsumillu inuussutissarsiortut pineqartut naammaginartumik aningaasarsiulernissaat aammattaarlu pingaartitatut inuuneqalernissaat qulakkiiginninneq. Tamakku iliuutsit malitsigisinnaavaat pisortaninngaanniit ikiuutinik, soorlu juullimut tunissutinik ¿timmisartumik qimmit nerisassaannut assartuussinerit il.il.
Piniarnermik inuussutissarsiorneq inuussutissarsiornertut namminersortutut inissisimammat, imminnut pilersortuupput ¿allatut oqaatigalugu imminnut suliffeqartipput. Sulisuunngillat soraarsitaasinnaasut angerlatitaasinnaasulluunniit fabrikki suliassaarulluni matuppassagaluarpat.
Maannakkut peqqussutaasoq imatut iluarsaanneqarnikuuvoq sulisut piumasarinngisaminnik suliunnaarallartut iluaqutississummik tunissallugit. Demokraatiniit siunnersuuteqartoq isumaqatigivarput oqarmat silaannaap pissusaa soorunami piniarnermut inuussutissarsiortunut sunniuteqartoq taamatuttaarlu isertitaqarnerup allanngorsinnaanerannut sunniuteqarsinnaalluni.
Kisianni ajornartorsiummut aaqqiissutaasussaq imaaginnassava Landskarsiminngaanniit ruujoritullusooq inunnut isumaginninnermut aningaasartuutinik ammaassalluni? Pingitsaalisaanngilangut allatut aaqqiissuteqarnissamut eqqarsassalluta? Aqqut atuarneqarluarsinnaasoq imaasinnaanngila piniarnermut inuussutissarsiuteqartut ilaat suliffinnut allanut nikilertortissallugit? Nuna pillugu siunnersuisutut, elværkimi nakkutilliisutut, Jern & Metal il.il.
Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutigalugu piniarneq pillugu misissueqqissaarnerup takutippaa piniartoqartoq piitsuussusermut killissarititaasut ataannut inissisimasunik.. Silaannaap allanngorannerata pineqartunut pissarititaasut ajoreertigisut soorunami ajortinnerulersinnaavai. Siunnersuuteqartoq, annertussusileriikkamik ikiorsiissutit tamanna ajornartorsiut aaqqissammangu? Siunissamut isigineq tamatigut ikiorsiinermiit tunngavilersorneqartassava ¿ tapiissuteqartarneq nutaaq?
Qangarsuaaniilli Namminersornerullutik Oqartussat Kommuunillu iluanni piniartunut piitsuussusermut killissarititaasumut ataateqqasunut sulissutinik tigussaasunik allanut suliffinnut atuarteqqinnikkut ikkunneqarsinnaanissaat aaqqiissuiffigineqarsimasariaqaraluarpoq, taamaasilluni inuit pineqartut ilinniarteqqinnikkut aningaasatigut imminut napatinnissaannut aammaassilluni. Aammattaat periarfissaasinnaavoq piniartut ilaat imminut akilersinnaanerusunut aalisarnermut inuussutissarsiornernut nuutsissallugit.
Aalisartunermikut piniarnermillu inuussutissarsiortut allanut inuussutissarsioriaatsinut nuukkusuttunut, ataasiakkaarlugit ilinniaqqinnissaannut tigussaasunik suliniuteqartoqariaqarpoq. Ilinniaqqinnissaannut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat ¿innuttaasut aningaasaqartitsinermik¿ akileeqataasinnaapput, aalisartut piniartulluunniit ilinniarnerata naammassinissaata tugaanut.
Tamanna siumut isigineruvoq. Tassa siunissamut anigaasaliineq. Tassa inunnut ataasiakkaanut aningaasaliineq. Demokraatit isumaqarput inuit periarfissinneqarunik ineriartorsinnaasut, allanngoriartornernullu malitsigalugu sammivinnut allanut nuussinnaasut. Tamassumunnga siunnersuuteqartut Inatsisartunut Ilaasortap Ane Hanse-p ilalersinnaasariaqarpaativut.
Pineqartunut inuussutissarsiornermiiginnarusuttunut turistilerisut suleqasiullugit ullumikkorniit annertunerusumik aalisartut piniartullu suleqatigalugit aallarsimaarnernik suliarinnittoqarsinnaavoq, taamaasilluni turistit piniartut aalisartulluunniit sulisut akuuffigalugit. Tamanna aalisartut piniartulluunniit aningaasaqarnikkut inissisimanerat pitsanngortittussaavaa.
Kaaallit Nunaata aningaasaqarnera isigissagaanni, allatut ajornartumik ataatsimut suleqatigiittariaqarpugut alloriarnerillu pingaarluinnartut tigusariaqarlutigit, taamaasilluta Kalaallit Nunaanni ineriartortitsinermik siuarsaanissaq pilersissagatsigut.
Tassunga atatillugu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup oqaaserisimasaanut innersuusserusuppunga tassami oqarmat inuiaqatigiit TAMARMIUSUT inuaqatigiinni aningaasaqarnermut tapeeqataassasut.
Taamatut oqaaseqarluta Demokraatiniit siunnersuut taamatut isikkoqartillugu itigartipparput.
Marie Fleischer
Demokraatit/Demokraterne