FM05/68: Nunatsinni anaanat ataatallu kisimiittut meerallit, aammalu avinikkut qimagaasartut meeraallu ikiorserneqartarnerannut tunngasuni,... (Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)

11. februar 2005          FM 2005/68

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om at pålægge landsstyret at arbejde for at sikre forhol­dene for enlige mødre og fædre med børn og de mennesker, der på grund af skilsmisse bliver alene med deres børn, samt at sikre muligheden for erhvervelse af egen bolig.

(Medlem af landstinget Isak Davidsen, Siumut)

Begrundelse:

Vi ved at det er forbundet med store problemer, når en moder eller en fader efter en skilsmisse bliver alene med børnene og får ansvaret for at passe og forsørge dem. og her kan forekomme problemer i deres opdragelse, og dette skaber i mange tilfælde svære problemer for børnene.

Vi ved også, at det er helt nødvendigt at komme til undsætning før problemerne går i hår­knude, da det største problem ved skilsmisse mærkes af børnene, og det kræver mange kræfter af den enlige forsørger, og i mange tilfælde kan det ende med, at børnene bliver tvangsfjernet.

Vi skal heller ikke undlade at huske på, at et af de allerstørste problemer som regel er at finde et sted at bo i fredelige omgivelser, men for mange kommuner bruger alt for få kræfter på at skaffe disse muligheder til veje eller undlader helt at beskæftige sig med problemet, selv om de pågældende mennesker skriger om hjælp.

Vi ser mange af disse tilfælde i disse år, og det går altid ud over børnene, og selv om den ene part med forældremyndigheden gør sit yderste, kan det ende med at være forgæves.

Misbrugsproblemer i hjemmet fører i mange tilfælde til, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet, hvorfor vi må være særligt opmærksomme på de enlige forsørgere og deres forhold, fordi disse mennesker i mange tilfælde bliver tappet for kræfter.

Så spørgsmålet er, om vi ikke må fastsætte det politiske mål, at mennesker, som uforskyldt kommer ud i problemer, skal have hjælp, og at ansvaret herfor må placeres. Jeg tror vi alle har erfaring med, at vi alle kan komme ud for at mangle kræfter, selv om vi har lyst til at give den bedste opdragelse, og ved nærmere eftertanke kan vi ikke pålægge de mennesker, der står i sådanne problemer skylden, så de mister deres kræfter. Jeg tror at vi alle kan være enige om, at vi bør gøre noget specielt for de mennesker.

Vi hører også oftere og oftere om, at forældre med børn efter en skilsmisse i visse kommuner kommer ud for store problemer med at skaffe en bolig. I visse tilfælde bruger man nødherber­gene som eneste alternativ, men vi må være vågne for, at disse mennesker har brug for egen bolig til opdragelse af deres børn. Når tingene går i hårknude, ender det ofte med, at barnet eller børnene bliver tvangsfjernet, og denne udvej er absolut ikke den bedste måde at lette presset på for den mor eller far, der med alle deres kræfter prøver at opdrage deres børn.

Mange forældre har hårdt brug for rådgivning, når de bliver alene med deres børn, og mange går ned med flaget, når problemerne stiger dem over hovedet.

Vi har alle brug for støtte, og støttefunktioner må påbegyndes af det offentlige. Vi ser jo, at man i tilfælde af problemer har en tendens til at vælge tvangsfjernelse af barnet som første prioritet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et stille råb om hjælp kan tage mange former og er et tegn på, at man mangler de nødvendige kræfter.

Jeg skal på den baggrund anmode landstinget tage en grundig debat om disse spørgsmål, og vi må støtte landsstyret i dets arbejde herfor med henblik på, hvorledes vi i fremtiden kan nå frem til en bedre indsats.

11. februar 2005        UPA 2005/68

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara :

Nunatsinni anaanat ataatallu kisimiittut meerallit, aammalu avinikkut qimagaasartut meeraallu ikiorserneqartarnerannut tunngasuni, kiisalu inissaqartinneqartarnerisa sukumiisumik ikiorsiinikkut atugassaqartitaanissaat eqqarsaatigalugu siunissami Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Naluneqanngilaq nunatsinni ajornartorsiutinut annertuunut ilaammat aappariit avinnerisigut anaanat ataatallumi meeqqaminnik kisimiillutik pilersuillutillu paarsilertartut perorsaaniarnermikkut ajornartorsiulersarmata, ilaatigut artornaqisumik meeqqanut annertoqisumik sunniuttseqartartumik.

Pissutit ilungersunarsilluinnarfissaat utaqqeqqaarnagu ikiorsiisarnissaq pisariaqartorujussuusoq tamatta nalunngilarput, qimannikkummi attorneqarnerpaasartut tassaasarput meeqqat, kisimiilluni perorsaanialersumut annertoqisumik nukinnik atuiffiulersartut, tamatumalu kingunerigajuttarpaa amerlaqisutigut meeqqat ilaatigut arsaarinnissutaasarnerat.

Aamma eqqaanngitsoorneqarsinnaanngilaq annernaqisumik atugaqalernermi ilaatigut qimagaasut avinnikkut angerlarsimaffimmik toqqissisimanartumik pissaqartinniartarnerat Kommunet amerlaqisut nukissakilliorfigaluguluunniit akuleruffiginaveersaartarmassuk, naak atugarliuuteqartoq/tut nilliagaluartillugit.

Ukiut makkua atukkagut eqqartukkannik akulerujussuanngorsimapput, meerarpassuillumi perorsarneqarnermikkut annertuumik attorneqaatigisarpaat, naak kisimiilluni perorsaalersup ilungersoraluaqaluni ikiuiniarnera amerlaqisuni nukinnik atuilussinnarfiulersarmat.

Nunatsinni atornerluinikkut annertoqisumik angerlarsaimaffiit avataannut meerannguanik inissigallartarneq nunatsinni annertuumik atugaavoq, angajoqqaalli kisimiillutik perorsaaniartut immikkut isigineqarsinnaanerat sulissutigisariaqalernerparput taakkuami artornartumik nalaassinerminni nukippassuarnik annaasaqartarput.

Taamaattumik Politikik-kut anguniarneqartariaqalernerpa inuit piumassuserinngisaminnik atugarliulersimasut immikkut ikiorsernissaannut pisussaaffiliisoqarnissaa. Kialluunnimmi ilisimavaa perorsaalluarniaraluartillutik nukissakilliortarnerat, eqqarsaatigilluarlugulumi taamatut atugaqarlutik nukissamik amigaateqalersut pisuutinniarneqarsinnaannginnerat, immikkulli isigineqartariaqarnerat tamatta isumaqatigiissutigisinnaagunarparput.

Ukiuni makkunani aamma tusarsaagaluttuinnarpoq avinikkut eqqugaasimasut meeqqanillu tigusisimasut Kommunet ilaanni inissatigut ajornartorsiortitaagaluttuinnarmata. Ilaatigut ”Qimarnguiit” innersuunneqaannartarlutik sakkutut atugaalersimapput, kisiannili eqqumaffigineqartariaqalerput ingerlaqqittussaappummi namminnerlu Qimarnguiunngitsuni angerlarsimaf-feqarlutik perorsaanertik ingerlanniartussaavaat. Pisut ilungersunarsilluinnarfiini amerlaqisutigut meeqqanik arsaarinninnissaq aaliangerneqartarpoq perorsaaniaraluartumut ilungersoqisumut oqilisaataanngivissoq.

Angajoqqaarparsuit kisimiillutik perorsaaniarnerminni siunnersorneqarnissaq annertuumik pisariaqartilersarpaat, taamatullu inissisimasoqalersillugu pissutit artornartut kingunerisaannik nukissaarunnerit annertuut atugaalersarput.

Ikorfartorneqarnissarli tassaavoq tamatta pisussaaffipput, pisussaaffillu tamanna aallartinneqartariaqarpoq pisortatigoortumik, inuiaqatigiinnimi atugaagaluttuinnarpoq atugarliuutitsigut ikiuiniarnermi meeqqap allamut inissinneqarnissaa siullerpaatut qiviarneqartarluni.

Pissutsilli taamatuinnaq ingerlasarneranni qiviarneqanngitsoorsiunnaanngilaq ikiorneqarnissamik nimaarnerup nipituuliuutaanngitsup takoqqusarmagu inuttut nukissamik amigaateqalerneq.

Taamaattumik Inatsisartut kissaateqarfigaassi sukumiisumik oqalliseralugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannut ikorfartortariaqarpagut, qanoq ikiorsiisarnissap ullumikkornit pitsaanerusumik anguniarnissaanut.