Samling
15. april 2005 FM 2005/68
Forslag til forespørgselsdebat om at pålægge landsstyret at arbejde for at sikre forholdene for enlige mødre og fædre med børn og de mennesker, der på grund af skilsmisse bliver alene med deres børn, samt at sikre muligheden for erhvervelse af egen bolig.
(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)
Svarnotat.
(Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen)
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut, har fremlagt et oplæg til debat med henblik på at drøfte fraskilte forældres forhold med særlig fokus på boligproblematikken.
Landstingsmedlemmet giver udtryk for, at vi må være særligt opmærksomme på enlige forsørgere og deres forhold, fordi disse mennesker i mange tilfælde bliver tappet for kræfter.
Det er et faktum, at en skilsmisse er en af de sociale begivenheder, som fører til forandring i den berørte families liv og hverdag. Der kan være tale om store eller mindre forandringer af for eksempel økonomisk, boligmæssig og social art.
Selvom man bør være meget varsom med at sige, at en skilsmisse altid medfører uovervindelige og varige problemer, er Landsstyret dog meget enig med forslagsstilleren i vigtigheden af, at det omgivende samfund yder den relevante hjælp til forebyggelse af problemer – ikke mindst i forhold til børn og børnefamilier for eksempel i skilsmissesituationer.
Vores fornemmeste opgave er til stadighed at udvikle og styrke det sociale ansvar, og medvirke til styrkelse af familiens grundlæggende livsbetingelser, således at der skabes bedre muligheder for at fremme – specielt børnefamiliernes og de svageste gruppers – livskvalitet.
Familiernes problemer afspejles ofte af børns adfærd, eksempelvis i daginstitution eller i folkeskolen. Derfor er det vigtigt, at de der har kontakt til børnene kan opfange signalerne – således der så tidligt som muligt, kan indgås et samarbejde mellem forældre og ansatte i institutionerne eller i skolen, og evt. andre faggrupper. En målrettet tværfaglig indsats er et vigtigt redskab i sådanne situationer.
I anledning af opstarten på familie 10-året, arrangeredes et dialogseminar med titlen ”Tværfagligt samarbejde om børn og familier”, hvor der blev sat fokus på familiernes vilkår og styrkelse af familiernes muligheder for at fungere som trygge opvækstmiljøer for børn.
I dialogseminaret deltog fagfolk fra socialsektoren, sundhedssektoren, kultur- og uddannelsessektoren, forebyggelseskonsulenter, daginstitutionspersonalet, politikere og embedsmænd. Målet var at indlede dialogen om hvordan tværfagligt samarbejde skal styrkes og der arbejdes nu videre med de anbefalinger der kom fra deltagerne.
I publikationen fra MIPI / Videnscenter om Børn og Unge, "Familiers levevilkår 2004", som er udgivet i anledning af Familie-10-året fremgår, at der er børn i 38 procent af de grønlandske husstande. I de fleste husstande med børn bor der to voksne, men i over en fjerdedel af husstandene med børn bor der kun en voksen. Således er der iflg. denne 1.523 husstande med 1 voksen mand eller kvinde samt 1, 2, 3 eller flere børn, mens der er 4.713 husstande med 2 voksne samt 1, 2, 3 eller flere børn.
For at styrke tilbudene om familierådgivning og familiebehandling, har Familiedirektoratet stået for efteruddannelse for ansatte i socialforvaltningerne i familiebehandling og behandling af seksuelt misbrugte.
Formålet er gennem efteruddannelse af kommunalt ansatte medarbejdere at forbedre de eksisterende hjælpetilbud ligesom opkvalificeringen er et led i arbejdet med fastholdelse og rekruttering af medarbejderne i den sociale sektor.
Den første gruppe af 30 sagsbehandlere afsluttede den 3-årige efteruddannelse i oktober 2003. Næste gruppe af 23 sagsbehandlere startede i en ny 3-årig efteruddannelse fra 2004.
Der er nogle borgerne som kan komme i situationer, hvor der er brug for, at andre træder til med støtte i forbindelse med skilsmisse, hvor vi ved – som Landstingsmedlem Isak Davidsen påpeger – at der i flere tilfælde er forældre til børn, som kommer ud for store problemer med at skaffe bolig.
Lejelovgivningen sikrer i dag, at lejere i tilfælde af separation eller skilsmisse kan aftale, hvem der skal fortsætte lejemålet. Hvis parterne ikke kan opnå enighed herom, kan de få myndighedernes afgørelse af, hvem der har ret til at fortsætte lejemålet. Myndighederne skal navnlig tage hensyn til umyndige børn samt, hvorvidt separationen eller skilsmissen har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb, der er omfattet af kriminalloven.
Der gælder ikke noget krav om, at husstandens størrelse efter separationen, skilsmissen eller omstødelsen af ægteskabet skal stå i passende forhold til boligens størrelse, da kravet oftest ikke kan opfyldes, fordi husstandens størrelse er blevet decimeret med mindst en person.
Som en ekstra sikkerhed for samfundets svageste grupper ifht. lejelovgivningen får kommunen adgang til, at reservere boliger til boligsociale formål. Borgere i social nød sikres således en ret til at få tildelt en bolig, såfremt kommunen vurderer deres situation til, at falde ind under dette område.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.
15. april 2005 UPA 2005/68
Nunatsinni anaanat ataatallu kisimiittut meerallit, aammalu avinikkut qimagaasartut meeraallu ikiorserneqartarnerannut tunngasuni, kiisalu inissaqartinneqartarnerisa sukumiisumik ikiorsiinikkut atugassaqartitaanissaat eqqarsaatigalugu siunissami Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut, oqallisissiamik saqqummiussivoq angajoqqaat avinneranni nalaanneqartartut immikkut ineqarnermut ajornartorsiutinut tunngatillugu oqallisigineqarnissaat siunertaralugu.
Inatsisartunut ilaasortap oqaatigaa angajoqqaat kisimiillutik pilersuisuusut taakkulu nalaattagaat immikkut maluginiartariaqarigut, taakkumi arlalitsigut nukippassuarnik atuisarmata.
Ilumoorpoq avinneq inooqataanermi pisartut ilagimmassuk ilaqutariit pineqartut ulluinnarni inuunerannut allannguuteqartitsisartoq. Allannguutit annertuujusinnaasarput annikinnerusinnaasarlutillu, soorlu aningaasaqarnikkut, ineqarniarnikkut aammalu inooqataanermi pissutsitigut.
Avinneq tamatigut qaagigassanngitsunik ataavartumillu ajornartorsiutinik nassataqartartoq oqassalluni mianersuunneqartariaqaraluartoq, taamaattoq Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq isumaqatigaat inuiaqatigiinni avatagiisit ajornartorsiutit pinaveersimatinnissaannik naleqquttumik ikiuuttariaqarnerat pingaaruteqarluinnartoq – minnerunngitsumik assersuutigalugu avittoqarneratigut meeqqat aamma ilaqutariit meerartallit eqqarsaatigalugit.
Suliassatta pingaarnerpaartaat suli tassaavoq inooqataanermi akisussaaffiup ineriartortinneqarnissaa nukittorsarneqarnissaalu, ilaqutariillu inuuniarnikkut tunngaviusumik atugassarisaannik nukittorsaaqataanissaq, taamaalilluni inuunermi atukkat siuarsarneqarnissaannut periarfissanik pitsaanerusunik pilersitsisoqarsinnaaqqullugu – pingaartumik ilaqutariit meerartallit sanngiinnerpaallu eqqarsaatigalugit.
Ilaqutariit ajornartorsiutaat meeqqat pissusilersornerisigut erserajuttarput, assersuutigalugu ulluunerani paaqqinnittarfimmi atuarfimmiluunniit. Taamaattumik meeqqanut attaveqartartut ilimasaarutinik takunnissinnaanissaat pingaaruteqarpoq – taamaalilluni sapinngisamik siusissukkut angajoqqaat aammalu paaqqinnittarfinni atuarfinniluunniit aammalu pisariaqarpat allani taamatut sulialinni sulisut akornanni suleqatigiittoqarsinnaaqqullugu. Taamaattoqartillugu siunnerfilimmik oqartussaaffiit akimorlugit suleqatigiinnissaq sakkussaavoq pingaarutilerujussuaq.
Ilaqutariit ukiuisa qulit aallartinneqarneranut atatillugu isumasioqatigiisitsisoqarpoq qulequtaralugu ”Meeqqat ilaqutariillu pillugit oqartussaasut assigiinngitsut suleqatigiinnerat”, tamatumani ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ilaqutariit atugarisaat ilaqutariillu meeqqanut alliartorfissatut toqqissisimanartuunissamut periarfissaannik nukittorsaanissaq sammineqarluni.
Isumaginninnermi suliaqartut, peqqinnissaqarfimmi suliaqartut, kulturimut ilinniartitaanermullu suliassaqarfimmi suliaqartut, pinaveersaartitsinermut siunnersortit, ulluunerani paaqqinnittarfimmi sulisut, naalakkersuinermik suliaqartut kiisalu atorfilittat isumasioqatigiinnermi peqataap-put. Siunertarineqarpoq oqartussaasut assigiinngitsut suleqatigiinnerisa qanoq nukittorsarneqarnissaat pillugu oqallinnernik aallarnisaanissaq.
Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfiup MIPI-p naqitertitaani ”Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004”, ilaqutariit ukiuisa qulit aallarnerneqarnerinut atatillugu saqqummersinneqartumi atuarneqarsinnaavoq kalaallit inoqutigiit 38 procentii meerartaqartut. Inoqutigiit meerartallit amerlanerpaartaanni inersimasut marluk najugaqarput, inoqutigiilli sisamaraarterutaannit amerlarnerusuni inersimasoq kisimiittuuvoq. Taamaalilluni saqqummersitaq taanna malillugu inoqutigiinni 1.523-ini angut arnarluunniit kisimiittuuvoq aammalu ataatsimik, marlunnik, pingasunik amerlanerusunilluunniit meerartaqarluni, kisiannili inoqutigiinni 4.713-ni inersimasut marluupput aammalu ataatsimik, marlunnik, pingasunik amerlanerusunilluunniit meerartaqarlutik.
Ilaqutariinnik siunnersuinemik aammalu ilaqutariinnik katsorsaanermik neqeroorutit nukittorsarniarlugit Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik isumaginnittoqarfinni sulisunik ilaqutariinnut katsorsaanermik aammalu kinguuaasiutitigut atornerlugaasimasunik katsorsaanermik ilinniartitseqqinnermik ingerlatsisimavoq.
Siunertarineqarpoq kommunini sulisunik ilinniartitseqqinnikkut ikiorsiissutissatut neqeroorutaareersut pitsanngorsaavigineqarnissai taamatullu pisinnaanngorsaaneq isumaginninnerup iluani suliassaqarfimmi sulisut sulisoriinnarneqarnissaannik sulisorilernissaannillu suliniuteqarnermut ilaatinneqarluni.
Sullissisut 30-it siulliit 2003-imi oktoberimi ukiuni pingasuni ilinniarteqqinneqareerlutik naammassipput. Tulli sullissisut 23-it 2004-imi ukiuni pingasuni ilinniarteqqinneqarnissartik aallartippaat.
Innuttaasut ilaat avinnermut atatillugu allanit ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsilersinnaasarput, tamatumani ilisimavarput – Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip tikkuaaneratut – angajoqqaaqartoq meeralinnik inissamik pissarsiniarnerminni annertoorujussuarmik ajornartorsiuteqalersartunik.
Inissianik attartortitsineq pillugu inatsimmi maanna qulakkeerneqarsimavoq attartortut averusernerminni avinnerminniluunniit kina attartortuuinnassanersoq isumaqatigiissutigisinnaagaat. Illuatungeriit tamanna pillugu isumaqatigiissinnaanngikkunik, kina attartortuuinnarnissamut pisinnaatitaanersoq oqartussaasunit aalajangertissinnaavaat. Oqartussaasut pingaartumik meeqqat nammineersinnaanngitsut eqqarsaatigisussaavaat kiisalu averuserneq avinnerluunniit pinerluttulerinermut inatsimmi ilaatinneqartumik annersaanermik allatulluunniit timikkut ajoqusiinermik tunngaveqarnersoq eqqarsaatigisussaallugu.
Averusernerup, avinnerulluunniit kingorna inoqutigiit amerlassusiata inissiap angissusianut naleqquttuunissaanik piumasaqaatinik atuuttoqanngilaq, piumasaqaat eqquutsinneqarajunngimmat, inoqutigiit ikinnerpaamik ataatsimik ikilisarnerat pissutigalugu.
Inissianik attartorneq pillugu inatsimmut atatillugu inuiaqatigiinni sanngiinnerpaat immikkut sillimaffigineqarnissaannut kommunit isumaginninnikkut siunertanut inissianik immikkoortitsisinnaatitaapput. Taamaalillutik innuttaasut isumaginninnikkut ajornartorsiutillit inissiamik tunineqarsinnaatitaanerat qulakkeerneqartarpoq, ajornartorsiornerat suliassaqarfiup taassuma ataaniittutut kommunip nalilerpagu.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni pissanganartumik oqallittoqarnissaanut qilanaarpunga.