Samling

20120913 09:26:13
Demokraterne

FM2006/35

11. marts 2006

VM 2006/106

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstinget træffer principbeslutning om omdannelse af Nikussiorfiit til aktieselskab

1. behandling

 

Først vil vi fra Demokraterne gerne takke Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer for hans stillede forslag, da det giver os mulighed for at udtrykke vores overordnede mening vedr. fremtiden for Nukissiorfiit.

 

Vi kunne vælge at snakke om Nukissiorfiit¿s rolle i dagens Grønland, men da forslagsstilleren sammen med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked allerede har beskrevet samfundets krav om, at energiforsyningen skal kunne følge med i udviklingen - tilslutter vi os deres begrundelser og koncentrerer os om, hvorledes Demokraterne gerne så Nukissiorfiits fremtidige struktur.

 

Demokraterne er enige i forslagsstillerens perspektiver i, at det er nødvendigt at gøre Nukissiorfiit mere fleksibelt og stabilt således, at virksomheden blandt andet kan gøre langtidsperspektiverede investeringer uden at skulle tage hensyn til en årlig Finanslov.

 

Om hvordan den fremtidige virksomhedsform Nukissiorfiit¿s virksomhed skal have, er vi ikke enige med forslagsstilleren om, at løsningen skal være omdannelsen til et aktieselskab.

 

Tværtimod mener Demokraterne, at omdannelsen af Nukissiorfiit til et aktieselskab vil isolere virksomheden fra det Grønlandske samfund. Alt vil foregå bag lukkede døre, da offentligheden ikke vil have mulighed for at få aktindsigt.

 

Derimod mener Demokraterne, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en resultatkontrakt, hvor offentligheden og de politiske beslutningstagere kontinuerligt vil have mulighed for aktindsigt ¿ samtidig med, at man løbende vil have målbare parametre at vurdere ud fra.

 

Ved en resultatkontrakt ville de af forslagsstiller nævnte forhold stadig kunne forbedres:

 

-         klar adskillelse mellem det politiske og det selskabelige ansvar

 

-         klar defineret beslutningskompetence og ledelsesansvar gennem bestyrelse og direktion

 

-         stabil planlægningshorisont på bygge- og anlægsaktiviteter

 

-         større frihed til forretningsmæssige dispositioner herunder rådgivningsvirksomhed for andre arktiske egne

 

-         forenklet beslutningsproces

 

Derudover vil der med en resultatkontrakt, mellem Hjemmestyret og Nukissiorfiit, være aktindsigt så offentligheden til alle tider har mulighed for at følge udviklingen. Det er jo en yderst samfundsvital virksomhed - eftersom vi har et bosætningsmønster spredt over hele landet.     

I denne resultatkontrakt bliver de implicerede parter enige om en acceptabel økonomi - således den resultatkontakt-styrede virksomhed når de af bestyrelsen satte mål for virksomheden.

 

Med henblik på en mere åben styring med en af landets mest samfundsvitale virksomheder, henviser vi fra Demokraterne forslaget til forkastelse og ser frem til Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse som vil blive forelagt under forårssamlingen.

 

Marie Fleischer

Demokraatit/Demokraterne