Samling
Imm./Pkt. 51:
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap således, at vederlagets størrelse i § 9, stk. 2 tilpasses, så det i større omfang end hidtil kan blive i overensstemmelse med modtagerens uddannelses- og indkomstniveau.
(Inatsisartunut ilaasortaq/Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
(Siullermeernera / 1. behandling)
Imm./Pkt. 44:
Forslag til forespørgselsdebat: Hvilke politiske målsætninger har Landsstyret for at sikre, at handicappedes levevilkår bringes på lige fod med andre i samfundet, samt mulighederne for etablering af et handicapvidenscenter.
(Inatsisartunut ilaasortaq/Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Servicering af handicappede i samfundet er et vigtigt indsatsområde for Inuit Ataqatigiit.
Som mennesker har vi alle, uanset om vi har et handicap eller ej - ret til et værdigt og respektfuldt liv. Vores evner og formåen er imidlertid ikke ens og behovet for støtte og hjælpeforanstaltninger kan være forskellige. " Retten til mangfoldighed" er fundamentet i IA¿s handicappolitik.
I valget mellem hjælpeforanstaltninger skal man ikke udelukkende rette fokus på de handicappedes evner. Handicappedes særlige behov, ønsker og målsætninger bør også være udgangspunktet i hjælpeindsatsen.
Hvad hjælpeindsats angår er følgende målsætninger vigtige for IA:
En udlægning af handicapforsorgsområdet til kommunerne bør ske velovervejet og velforberedt. Succeskriteriet med udlægning af ansvaret bør være en enkel og smidig administration som til hver en tid kan tilbyde den rette og alsidige hjælp til de handicappede. Såfremt dette skal lykkes forudsætter det at vi har et fuldt overblik over en bedre registrering af de handicappede.
I samarbejde med Handicaporganisationen skal følgende muligheder for de handicappede være velforberedte; retten til skole og videreuddannelser, boligforhold, tilknytningen til og mulighederne på arbejdsmarkedet samt særligt tilrettelagte fritidstilbud.
Særligt tilrettelagte ordninger hvad angår tilknytningen på arbejdsmarkedet og til arbejdspladser særligt indrettet for handicappede bør styrkes. Dette bør ske i et samarbejde med eksisterende virksomheder, en ordning som kører i dag men som bør forbedres.
Mulighederne for støttegrupper til pårørende og forældre til handicappede bør styrkes yderligere. At forældre til handicappede kan møde andre i samme situation er en god ordning og mulighed, idet forældrene derved ikke længere føler sig alene og oplever større forståelse.
Mulighederne for kurser og dygtiggørelse for det personale som har med handicappede at gøre skal stedse intensiveres. Forskellige arbejdsmåder- og metoder for hvert handicap bør være tilegnet. For enhver handicapmedarbejder er det vigtigt at have en god kundskabsmæssig ballast, da mangel heraf kan bevirke selvutilstrækkelighed og derved også påføre den enkelte medarbejder en usund arbejdsbelastning. I værste fald betyder dette at vedkommende må forlade arbejdet og netop for at mindske en for stor udskiftning af personalet, er det derfor vigtigt med kurser- og videreuddannelsesmuligheder.
En stedse fokusering på kontinuerlig revision af gældende lovgivning og regelsæt som er enkle og forståelige er utroligt vigtige, for den handicappede selv, forældrene og for personalet.
Der bør forefindes grundige undersøgelser og viden om det eksakte tal for hvor mange handi-cappede der er i Grønland, deres alderssammensætning, oplysninger om bosted, graden af og typen på handicaps og hvilken type af hjælpeforanstaltning de hver især har behov for. Landsstyret er indstillet på at tilvejebringe dette gennem nye initiativer på handicapområdet og jeg skal derfor sige, at vi er forhåbningsfulde. Det meddeles imidlertid at dette først vil kunne ske med virkning fra 2009. Vi skal anmode om dette ikke kan fremskyndes.
Opbygning og implementering af en database er absolut en nødvendighed. Dette værktøj må meget snart være funktionsdygtig, da man som bekendt har afventet det gennem mange år.
Oplysninger om konkret hjælpeindsats, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, uddannelses-forhold og lign. er netop det værktøj vi har brug for med henblik på en langsigtet planlægning og hjælpeindsatsen. Med henblik på afsættelse af de fornødne midler vil denne også være uundværlig i den økonomiske planlægning.
Inuit Ataqatigiit ser med tilfredshed på at Landsstyret i deres svarnotat udtaler, at handicapområdet skal udlægges til kommunernes ansvar. At dette vil være den bedste løsning har vi alle været bevidste om gennem mange år og derfor er det tiden nu at afslutte dette arbejde til bedste for den handicappede.
Vi har allerede fra IA været inde på at udgangspunktet i hjælpeindsatsen bør være de handicappedes særlige behov, ønsker og målsætninger for fremtiden.
Som et eksempel kan man pege på den seneste tids spekulationer om overførsel af døvekonsulenten fra Sisimiut til Nuuk.
De døve selv og de døves forældre ønsker alle at døvekonsulenten får lov til at blive i Sisimiut, da de er bevidste om de særlige behov som døve netop har. Da personalet på døveområdet kun omhandler ganske få ansatte og en opsplitning af medarbejderstaben kun vil få negative følger, ønsker vi at der er lydhørhed omkring de døves ønsker.
Ved en udlægning af ansvaret for handicapområdet til kommunerne forudsætter vi at Familie-direktoratet netop derved bliver det fremtidige centrale videnscenter. Når dette sker opfyldes derved Landstingsmedlem Ruth Heilmanns fremsatte ønske.
Hvad angår Landstingsmedlem Jens B. Frederiksens beslutningsforslag udtaler Landsstyret at den nugældende ordning fungerer godt. Det udtales ligeledes at det er tvivlsomt om der eksisterer sådan et behov som foreslået. I forbindelse med en fremtidig revision af forordningen vil vi imidlertid anbefale at beslutningsforslaget også medtages i overvejelserne.
Afslutningsvis skal vi fuldt ud tilslutte os Landsstyrets planer for et særligt fokus på de handicappedes vilkår i 2007.
UPA 2006/51+44
Agathe Fontain
Imm./Pkt. 51:
Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaannut nr. 7-mut 3. november 1994-imeersumut allannguutissatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiivigisassaattut siunnersuut, taamaalilluni § 9-mi, imm. 2-mi akissarsiat amerlassusiat naleqqussarneqassammat, taamaalillunilu manna tikillugu taamatut amerlanerulersitsineq pisartagaqartup ilinniartitaaneranut isertitaqartarneranullu naapertuuttunngorluni.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
(Siullermeernera / 1. behandling)
Imm./Pkt. 44:
Nunatsinni Innarluutilinni atugassarititaasut allat assigalugit inuiaqatigiinni naligiimmik periarfissaqarlutillu atugaqalernissaat anguniarlugu innarluutilinnut politikkip ersarissup pilersinneqarnissaanik, taamalu aamma innarluutilinnut ilisimasanik katersuiffimmik piaartumik pilersitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Inuit Ataqatigiinniit innarluutilinnut sullissineq pingaartitaraarput. Inuit tamatta inuttut naleqassutsip ataqqinassutsillu tungaasigut naligiippugut - innarluuteqarutta innarluuteqanngikkuttaluunniit.
Piginnaasavulli assigiinngillat, aamma ikorfartorneqarnissamik ikiorserneqarnissamillu pisariaqartitavut assigiinngillat. "Allaassuteqarsinnaatitaaneq" - tassa Inuit Ataqatigiit innarluutilinnut politikkiata toqqammavia. Ikiorsiinermi innarluutillip pisinnaasai kisiisa isiginiarneqassanngillat. Ikiorsiinermi aamma aallaavigineqassapput innarluutillip pisariaqartitai immikkuullarissut, kissaatai inuunermilu angorusutai.
Inuit Ataqatigiit innarluutillinnnut suliniutitsinni ilaatigut makku anguniagaraagut:
Innarluutilinnik sullissinermut akisussaaffiup kommuninut torersumik nuunneqarnissaa.
Nuussinermi anguniarneqartariaqarpoq; Allaffissorneq eqaatsoq pisariitsorlu innarluutilinnut naleqquttunik tamatigoortunillu neqerooruteqarsinnaaneq . Tamannalu anguneqassappat, innarluutilinnut nalunaarsuisarneq pitsaasoq ersarissorlu pigisariaqarparput.
Atuartitaanikkut, ilinniartitaanikkut, ineqarnikkut, suliffeqarnikkut, sunngiffimmi sammisassatigut ikinngusisarnikkullu periarfissat tulluartut, piareersarneqartariaqarput, Innarluutillit Kattuffiat peqatigalugu.
Innarluutillit pisinnaasaannut naleqqussakkanik suliffinni suliassaqartitsinerup annertusarnissaa. Suliffeqarfiit suleqatigalugit, ullumikkut ilaatigut ingerlareersoq suli pitsanngorsarneqarsinnaavoq.
Innarluutilinnik qitornallit ikorfartoqatigiissinnaanissaannut periarfissaannik annertusarneqartariqarpoq. Angajoqqaat immitulli atugallit peqatigalugit naapeqatigiittarnerat pitsaasuuvoq, kiserliornerat millisarpoq allanit paasineqarsinnaaneruneq misigisaramikku.
Innarluutilinnik sullissisut pikkorissarnissamut periarfissaasa annertusaavigiuarnissaat. Innarluutit assigiingistut assigiingitsunik periuseqarfiusariaqartarput. Innarluutinniksullissisoq kinaluuniit, nalorninani sulinissaa pingaaruteqarpoq, nalornineq imminut naammagisimaannginnermik kinguneqartarmat, sulisutullu imminut naammagisimaannginneq, inuttut sulisumut peqqinnginnermik kinguneqarsinnaavoq, suliffiullu qimannissaanik kinguneqartarluni.
Innarluutilinnik sullissisut nikerarpallaat piingitsoortinniaraanni eqqaasakka aamma pinngitsoortinneqartariaqarput.
Inatsisinik ilitsersuutinillu atuuttunik naleqqussaasuarnissaq, tamakkulu paasiuminartuunissaat pingaaruteqarput, innarluutinnut, angajoqqaanut, sullissisunullu.
Innarluutilli pillugit qulaajaanerit misissueqqissaarnerillu sukumiisut, ilisimaqqissaarneqartariaqarpoq, innarluutillit nunatsinniittut qassiunersut, qassinik ukiuliunersut, sumi najugaqarnersut, qanoq ittumik innarluuteqarnersut qanorlu ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsinersut. Taammaattumik Naalakkersuisut nutarterinissamik suliaqarniarnerat isumalluarfigalugu oqaatigissavarput. Taamaattorli suliap aatsaat 2009-mi atulernissaa kingusiginartipparput, siusinnerusinnaaneralu eqqarsaatigeqqullugu.
Qarasaasiakkut ataavartumik nalunaarsuisinnaanissamut atortorissaarummik inerisaaneq (database) naammasineqarnissaa pisariaqalivippoq. Ukiorpaalungormata utaqqineqrluni.
Ikiorsiinerup tungaatigut, sulisoqarnikkut, inissaqartitsinikkut, suliffissaqartitsinikkut, atuartitaanikkut il.il. neqeroorutinik siunissamut pilersaarusiorluarnissamut, eqqaareiikaatsinnut aamma aningaasaliissutissatigut naammattunik sillimmartaarnissamut ilisimasat pissarsiassat sakkussaapput.
Naalakkersuisut akissuteqaamminni innarluutilinnik sullissinerup akisussaaffigineqarnera kommuninut nuuneqarnissaa sulinerat, Inuit Ataqatigiiniit iluarisimaarparput. Tamatta ikiorpaalunngortuni ilisimalereerlugu tamanna pitsaanerppajussasoq, piffissaalerpoq innarluutilinnut pitsaanerusoq anguniarlugu suliap naammasinissaa.
Inuit Ataqatigiiniit oqaatigereerparput , innarluutinnut ikiorsiinermi aallaavigineqartariaqartoq, innarluutillip pisariqartitai immikkuullarissut, kissaatai inuunermilu angorusutaalu isiginiarneqartariaqartut.
Asserssuutigissavarput, qanittukkut paasinarsisoq, tassalu tusilartunut siunnersortip Sisimiuniit Nuummut nuuneqarnissaa eqqarsaatersuutaasoq.
Tusilartut naammineerlutik, tusilartunullu angajoqqaajusut tusilartut imikkuullarissuunerat , pisariaqartitaallu ilisimaarilluarlugu, kissaatigaat siunnersortip Sisimiuniiginnarnissaat. Tusilartunut sullissisut, ikittunguummata , suleqatigiillu avissaartuutinneqalerpata suli mianernarulertussaammata. Tassani tusilartut kissaaataat tussaaniarneqartariaqarput.
Innarluutinnut sullissineq akisussaanerlu kommuninut tunniunneqarpat, pisortaqarfik innarluutilinnut ilisimasanik katersuiffiusuunissaa naatsorsuutigaarput, taamaalilluni Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannip siunnersuutaa naammasineqassaaq.
Inatsisartunut ilaasortap Jens B. Frederiksen-p siunnertaannut, Naalakkersuisut oqaatigaat, aaqqissuusineq pitsaasumik atorneqarluni ingerlasoq. Siunnersuutigineqartorlu pisariaqartinneqarnissoq nalorninarpoq. Peqqusutilli nutarternissaanut siunnersuutigineqartoq ilanngullugu nalilersorneqarnissaa innersuussutigaarput.
Naggataatigut Naalakkersuisut 2007-mi innarlutillit atugaasa sammineqrnissaanut pilersaaruteqarerat taperserparput.