FM06/64 Kalaallit Nunaanni arlariinnik oqaaseqarfiusumi oqaatsitigut inooqatigiinnissarput qanoq anguniarsinnaaneripput pillugu apeqquteqaat tunngavigalugu...

FM 2006/64

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan opnå en sproglig sameksistens i et tosproget Grønland

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Vi har løbende haft en diskussion om, hvilke sprog og ikke mindst antallet af sprog, der bør tales i vores land. Det er særligt det danske sprog, der har stået for skud, når diskussion af sprog har været oppe at vende i debatten. Oftest har man krævet af den dansktalende minoritetsgruppe, at de skal lære det grønlandske sprog, hvis de har et ønske om at bosætte sig i landet. Debatterne har sjældent været konstruktive, og er hver gang endt i - billedligt talt - en skyttegravskrig, hvor de sproglige isolationister skyder med det tunge verbale skyts på minoritetsgruppen, der konstant forsøger - efter bedste evne - at forsvare sig.

 

Denne form for ikke-debat, hvor kun den ene part for alvor kan komme til orde, er ikke særligt fremadrettet, og har da heller ikke affødt de store resultater til gavn for nogen af parterne.

 

For Demokraterne er der ingen tvivl. Vi er et tosproget samfund, hvor der enten kan tales grønlandsk eller dansk og meget gerne begge sprog. Demokraterne accepterer det danske islæt i vores samfund, som nu efterhånden har eksisteret i et par hundrede år. Det danske sprog og kultur er blevet en iboende del af vores dagligdag og kultur, uanset om vi kan lide det eller ej. At ville fjerne det danske sprog i det offentlige rum virker derfor absurd. Ja, nærmest forhistorisk.

 

Af samme grund er Demokraterne af den opfattelse, at vi i stedet for at stække en minoritetsgruppe på det sproglige plan, bør bestræbe os på at forbedre sameksistensen mellem de to kulturer/sproggrupper, så vi til stadighed kan leve i harmoni med hinanden.

 

Da alle her i Salen er enige om behovet for de danske tilkaldte eksperter til at udføre bestemte opgaver i vores samfund, bør vi også kunne blive enige om, under hvilke vilkår de kan opholde sig her i landet. Eksempelvis hvilke sprog, de må tale.

 

For Demokraterne har sprogdebatten været en underlig modsætningsfyldt affære. På den ene side anerkender alle behovet for de udefrakommende eksperter. Ikke bare i dag - men også i årene fremover. Og på den anden side fremkommer der en del ytringer mod den danske minoritet, som er skadelig for sameksistensen. I stedet for at betragte det danske islæt i vores samfund som "et nødvendigt onde" bør vi betragte det som "et nødvendigt aktiv". "Et nødvendigt aktiv" i bestræbelserne hen imod øget selvstyre, som alle partier i Landstinget tillige ønsker.

 

I debatten om sprog er sprogisolationisternes trumfkort oftest, at i Danmark bliver der stillet sprogkrav til personer, der ønsker at bosætte sig dér. Det er ikke helt korrekt. Det kræves kun af de udlændinge, der ønsker at modtage sociale ydelser fra den danske stat, hvilket er noget helt andet. Det er ikke just den gruppe, der bosætter sig i vores land for en periode. Derimod er der ingen krav om, at eksempelvis udenlandske erhvervsledere skal beherske det danske sprog. Og sprogproblemet er også kun begrænset, da koncernsproget i mange danske koncerner er engelsk. Så hvis vi skal overføre den danske model til Grønland, skulle sprogkravet kun gælde for gruppen af udlændinge, der ønsker at modtage sociale ydelser fra Hjemmestyret.

 

Dernæst har børn af udenlandske forældre, der opholder sig i en kortvarig periode i Danmark p.g.a. arbejde, mulighed for at gå på internationale skoler, hvor undervisningssproget er engelsk. Der er heller ikke her noget krav om, at børnene skal undervises på dansk. Et eksempel er Inter-skolen i Århus. I beskrivelsen af deres målgruppe står der følgende:

 

Skolen er åben for alle børn, men henvender sig især til:

 

1. udenlandske børn af forældre, som har midlertidigt ophold i Danmark
2. danske børn af forældre, der kommer hjem fra udlandet eller er på vej til udlandet
3. børn af danske forældre, der ønsker at give børnene en international, engelsksproget uddannelse.

 

Yderligere information om skolen kan læses på web-adressen: www.isaa.dk

 

På skoleområdet er vi i den grad sakket agterud. Demokraterne støtter initiativer som det ovennævnte. I stedet for at proppe alle skoleelever - som nu - ned i en one-size-fits-all skolemodel, bør det være muligt at fravælge folkeskolen til fordel for en alternativ løsning. En skoleløsning der er tilpasset den enkelte families behov. Nu tyder - heldigvis - en del på, at Friskolen i Nuuk kommer op at stå til sommer. Ønsket herom har været massivt i årevis fra en stor gruppe af forældre til børn i den skolesøgende alder - såvel grønlandske som danske, der gerne ser deres børn  gå på en international skole, hvor de vil blive grundigt undervist i grønlandsk, dansk og engelsk.

 

Den type af initiativer er også med til at forbedre sameksistensen mellem de to folk. Når folk er tilfredse med tilværelsen, er de også mere åbne udadtil.

 

Når en del danskere efter mange års ophold i vores land ikke taler det grønlandske sprog, er det ikke af ond vilje eller dovenskab, som det ellers til tider antydes i debatten. Flere faktorer kan imidlertid spille ind, og vanskeliggøre sprogtilegnelsen. Først og fremmest bor hovedparten af danskerne i Nuuk, hvor mange af Nuuk-borgerne taler begge sprog, grønlandsk og dansk. Af den grund bliver en lyshåret dansker oftest tiltalt på dansk. Hvis den pågældende så modtager undervisning i grønlandsk, har den pågældende svært ved at forbedre sit beskedne grønlandske ordforråd, da mange vil tale dansk til ham. På den måde er det svært at komme til at beherske det grønlandske sprog så fuldendt, at man kan benytte det på skrift og i tale.

 

Dernæst er det et yndet klagepunkt blandt sprogeleverne, at lærernes kvalifikationer, undervisningens niveau, undervisningsmaterialet og antallet af lærere ikke er på et tilfredsstillende niveau. For ikke at tale om kursusudbuddet, som er meget begrænset - ikke mindst i Nuuk.

 

Derudover er det også et tidsmæssigt problem for mange at gennemføre et langt og krævende sprogkursus, når man ved siden af både skal have tid til arbejde, fritid og eventuel familie.

 

Demokraterne støtter initiativer, der kan medvirke til, at flere danskere vælger at tage et sprogkursus, så de på sigt bedre kan begå sig på grønlandsk. Hvis der skal ske en øget satsning på området, vil det være relevant at spørge brugerne, hvilke tiltag, der skal iværksættes, før det bliver den succes, vi alle håber på.

 

Jo flere, der er dobbeltsprogede, desto bedre er det. Det er der ingen tvivl om. En dialog forudsætter, at man forstår hinanden. Og det gør vi ikke fuldt ud i dag.

 

Men Demokraterne er modstander af tvang. Det kommer, der sjældent noget godt ud af. Sprogkurserne skal være et tilbud til borgerne - ikke et krav. Hjemmestyret skal opstille så optimale rammer som muligt, og så må det være op til borgerne at udfylde dem.

 

Fokus i denne forespørgselsdebat har fortrinsvis været den danske minoritet. Det betyder ikke, at den store gruppe, der udelukkende behersker det grønlandske sprog, ikke skal have hjælp. Selvfølgelig skal de det. Og Demokraterne er bestemt parat til at hjælpe denne gruppe, hvis de ønsker at modtage undervisning i det danske sprog. Men sprogdebatten har altid handlet om den danske minoritet, hvorfor jeg har valgt at tage udgangspunkt i nævnte gruppe.

 

Så kort fortalt: Demokraterne er tilhænger af et tosproget samfund, hvor der er plads til begge grupper. Målet for Demokraterne er et tosproget samfund, der baserer sig på grønlandsk og dansk, og midlet til at opnå en sproglig sameksistens mellem de to samfundsgrupper er ovennævnte initiativer.

 

Jeg ser frem til en konstruktiv debat om emnet.

15. marts 2006                              UPA 2006/64

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Kalaallit Nunaanni arlariinnik oqaaseqarfiusumi oqaatsitigut inooqatigiinnissarput qanoq anguniarsinnaaneripput pillugu apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

 

Oqaatsit sorliit ingammillu oqaatsit assigiinngitsut qassit nunatsinni oqaaserineqartariaqarnersut oqallisigiuartarparput. Pingaartumik danskit oqaasii tassaapput isorineqaqqajaasartut, oqaatsit pillugit oqallinnermi allannguilluinnartartut. Amerlanertigut danskisut oqaasillit ikinnerussuteqartut piumaffigineqartarput kalaallit oqaasiinik ilinniassasut, nunatsinni nunassinniarnertik kissaatigigunikku. Oqallinnerit qaqutiguinnaq iluaqutaasarput tamatigullu - aatsaallimi ilumut - assakkani sakkutuut akiuuffissiaanni sorsunnertulli kinguneqartarlutik, tamatumani oqaatsitigut sorsuunnermi allanut akuliukkusunngitsut ikinnerussutilinnut oqaatsiminnik eqqaassilersarlutik - sapinngisannguaminnillu - illersorniartarlutik.

 

Oqalliserusunnginnermi taamaattumi illuatungeriinni arlarisat taamaallaat oqaaseqartartillugit tamanna siunissamut sammisitaavallaanngilaq aammalu illuatungeriit arlaannaannulluunniit iluaqutaasutut imatorsuaq kinguneqassanani.

 

Demokraatit qularuteqanngillat. Inuiaqatigiiuvugut marluinnik oqaaseqarfiusut, kalaallisut danskisulluunniit oqalussinnaalluta assullu pitsaassagaluarluni oqaatsit marluiusut atorlugit oqalussinnaassaguta. Demokraatit inuiaqatiiussutsitsinni danskinit akuneqarsimaneq maanna ukiuni untritilinni marlussunni atuussimasoq akuersaarparput. Danskit oqaasii kulturiallu ulluinnarni inuunitsinnut kulturitsinnullu ilaalersimapput, apeqqutaatinnagu tamanna nuannarineripput nuannarinnginnerippulluunniit. Danskit oqaasiisa pisortatigoortumik inini peerneqarnissaat taamaattumik siunertaqanngitsutut ippoq. Aap, allaat itsarnisarpasippoq.

 

Tamanna pissutigalugu Demokraatit isumaqarput oqaatsitigut ikinnerussuteqartut naqisimaannarnagit kulturit/immikkut oqaaseqartut marluk taakkua akornanni inooqatigiinnerup pitsanngorsarnissaa sulissutigisariaqaripput, taamaalilluta immitsinnut akaareqatigiilluta inuunerput ingerlattuarniassagatsigu.

 

Inimi maani danskit immikkut paasisimasallit tikisitat inuiaqatigiiussutsitsinni suliassanik aalajangersimasunik suliassallit pisariaqartinneqarnerat isumaqataaffigineqarmat, aammattaaq isumaqatigiissutigisinnaasariaqarparput taakkua qanoq ittunik atugassaqarlutik maani nunatsinniissanersut. Assersuutigiinnarlugu oqaatsinik sorlernik oqalussanersut.

 

Oqaatsit pillugit oqallinneq Demokraatinut pisimasuusimavoq akerleriiffiulluni eqqumiiginartoq. Illuatungaatigut kikkunnit tamanit immikkut ilisimasalinnik avataaneersunik pisariaqartitsineq akuersaarneqarpoq. Ullumikkuinnaanngitsoq - ammattaarli ukiuni aggersuni. Aappaatigullu danskit ikinnerussutillit inooqatigiinnermut ajoqutaanerarlugit oqallittoqangaatsiartarluni. Inuiaqatigiiussutsitsinni danskinit akusaaneq "annernaraluarluni pisariaqartutut" isigiunnaarlugu "nalilittut iluaqutissatut pisariaqartutut" isigisariaqarparput.  "Nalilittut iluaqutissatut pisariaqartutut" nammineernerulernissatsinnut Inatsisartuni partiit tamarmik aamma kissaatigisaattut noqqaassuteqarnitsinni.

 

Oqaatsit pillugit oqallinneq oqaatsitigut allanut akuliukkusunngitsunut amerlanerpaatigut periarfissat kingullersarisarpaat Danmarkimi inunnut tappavani nunassinniartunut danskisut oqalussinnaanissaq piumasarineqartarmat. Tamanna nunami allamiunut danskit naalagaaffiannit ikiorsiissutinik pissarsinissaminnik kissaateqartunut taamaallaat piumasaqaataasarpoq, tamannalu allarluinnaalluni. Inuit taakkorpiaanngillat piffissap ilaani nunatsinnut nunassittartut. Akerlianik piumasarineqarneq ajorpoq assersuutigalugu nunami allamiut inuussutissarsiornermik aqutsisut danskisut oqaluttuunissaat. Aammami oqaatsinik ajornartorsiuteqarneq taamaallaat killeqartuinnaasarpoq, pissutigalugu danskit suliffeqarfissuini oqaaserineqartut tuluttuujummata. Taava danskit periaasiat Kalaallit Nunaannut nuussagutsigu oqaatsitigut piumasaqaateqarneq nunami allamiunut Namminersornerullutik Oqartussanit isumaginninnikkut ikiorsiissutinik pisartagaqarusuttunut taamaallaat atuutissaaq.

 

Tulliullugu meeqqat nunami allamiunik angajoqqaallit angajoqqaamik sulinissaat pissutigalugu sivikitsuinnarmik Danmarkimiittut nunani tamalaaneersunit atuarfinni tuluttut oqaaseqarfiusuni atuarnissaminnut periarfissaqartarput. Taakkunanilumi aamma meeqqat danskisut atuartinneqarnissaat piumasarineqarneq ajorpoq. Assersuutissaavoq Århusimi Inter-skolen. Kikkut atuartitaassanersut allaaserisaanni ima allassimasoqarpoq:

 

Atuarfik meeqqanut tamanut ammavoq, pingaartumilli makkununnga naatsorsuussaalluni:

 

1. meeqqanut nunani allamiunik angajoqqaalinnut, angajoqqaavisa Danmarkimi najugaqarallarneranni.
2. meeqqanut danskinut, nunami allamit utersimasunik imaluunniit nunamut allamukartussanik angajoqqaalinnut.
3. meeqqanut danskinik angajoqqaalinnut, angajoqqaavisa kissaatigalugu meeqqamik nunani tamalaanisulli tuluttut ilinniartitaanissaat.

 

Atuarfik pillugu qarasaasiakkut nittartagaq atuarneqarsinnaavoq: www.isaa.dk

 

Atuarfeqarneq eqqarsaatigalugu tamatumani katataasimavugut. Demokraatit qulaani taaneqartutut suliniuteqarnissat tapersersorpaat. Atuartut tamaasa - maannakkutut - atuarfinnik aaqqissuussinermi naligiissutut ataatsimoortiinnarnagit meeqqat atuarfianninngarnit  allatut aaqqiissutissap toqqarneqarsinnaaneranut periarfissaqartariaqarpoq. Atuarfeqarnikkut aaqqiissutissaq ilaqutariit assigiinngitsut pisariaqartitaannut naleqqussarneqartoq. Maannakkut - qujanartumik - paasinarsilluareerpoq Nuummi Friskole aasamut atulersussaasoq. Tamatuminnga kissaateqarneq angajoqqaanit amerlaqisunit atuartussanik meeralinnit ukiuni arlaqartuni annertusimavoq - kalaallinit danskinillu meeqqamik nunani tamalaani atuarfimmisut kalaallisut, danskisut tuluttullu peqqissaartumik ilinniarnissaannik kissaateqartunit.

 

Suliniuteqarnerit taamaattut inuiaat marluiit inooqatiginnerannik pitsanngortitseqataasinnaapput. Inuit inuunertik naammagisimaarunikku aamma taakkua avammut ammanerussapput.

 

Danskit arlaqartut nunatsinni ukiorpassuarni najugaqareerlutik kalaallisut oqalunngippata, tamanna ajortumik siunertaqarnermik eqiasunnermilluunniit oqallinnermi taatsiarneqartartutut pissuteqanngilaq. Pissutaaqataasulli arlallit pissutaasinnaapput oqaatsinik pigiliussinissamut ajornakusoortitsisunik. Siullermik danskit amerlanerpaat Nuummi najugaqarput, Nuummiullu amerlaqisut marluinnik oqaaseqarlutik, tassalu kalaallisut danskisullu. Tamanna pissutigalugu danskeq qaamasunik nujaqarpat amerlanertigut danskisut oqaluunneqartarpoq. Pineqartoq kalaallisut ilinniartitaaleruni taanna kalaallisut oqaatsit piginnaasami pitsanngorsarnissaat ajornakusoortissavaa, tassami amerlaqisunit danskisut oqaluffigineqartarami. Taamaaliornikkut kalaallit oqaasiisa tamakkiisumik atornissaat ajornakusoorpoq, taakkua allannermi oqalunnermilu atornissaanni.

 

Tassunga tulliullugu oqaatsinik ilinniartut akornanni ilinniartitsisut pikkorissusiat, atuartitsinerup inissisimanera, atuartitsinermi atortut ilinniartitsisullu ikissusiisa naammaginnannginnerat naammagittaalliuutaagajuttarput. Ingammik pikkorissarnissamik neqerooruteqartarnermi killilerujussuarmi - minnerunngitsumik Nuummi.

 

Tamatuma saniatigut inunnut amerlaqisunut oqaatsinik pikkorissarnissaq sivisooq pisariusorlu ingerlanniaraanni piffissaqarnikkut ajornartorsiutaavoq, tamatuma saniatigut suliffik, sunngiffik ilaqutarisinnaasallu piffissaqarfiginiaraanni.

 

Demokraatit suliniutinut danskit amerlanerusut oqaatsinik pikkorissarnissaminnik toqqaasinnaanerannut iluaqutaasinnaasunut tapersersuipput, taamaalillutik taakkua siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kalaallisut oqallorinnerulersinnaassammata. Suliassaqarfik taanna pimoorunnerullugu anguniarneqarpat naleqquttuussaaq atuisussat aperissallugit suliniutit sorliit aallartinneqassanersut tamatta neriuutigisatsitut iluatsitsisoqarnissaata tungaanut.

 

Marluinnik oqaasillit amerlaneruppata tamanna pitsaanerussaaq. Aatsaat oqaloqatigiittoqarsinnaavoq imminnut paasisinnaagaanni. Massakkullu tamakkiisumik taamaanngilagut.

 

Demokraatilli pinngitsaaliinissamut akerliupput. Tamanna qaqutiguinnaq iluaqutaasarpoq. Oqaatsinik pikkorissartitsinissat innuttaasunut neqeroorutaasariaqarput - piumasaqaataanngitsumik. Namminersornerullutik Oqartussat killiliussanik sapinngisamik pitsaanerpaanik atugassaqartitsisariaqarput, taavalu innuttaasut taakkua immersornissaat namminneerlutik aalajangissallugu.

 

Apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissami matumani sammineqartut pingaartumik tassaapput danskit ikinnerussuteqartut. Tamanna ima paasineqassanngilaq, inuppassuit kalaallisuinnaq oqaluttut ikiorneqassanngitsut. Soorunami ikiorneqassapput. Demokraatit soorunami innuttaasuni taakkua danskit oqaasiinik atuartinneqarnissartik kissaatigippassuk ikiuinissamut piareersimalluinnarput. Oqaatsilli pillugit oqallinnermi tamatigut danskit ikinnerussuteqartut pineqartarput, taamaattumillu innuttaasuni taakkua aallaavigissallugit toqqarsimavakka.