Samling

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan opnå en sproglig sameksistens i et tosproget Grønland.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen berører i sit lange oplæg til forespørgselsdebat i salen vedrørende sproglig sameksistens en lang række forhold, som har været diskuteret i Grønland igennem mange år, senest ved behandlingen af det forrige dagsordenspunkt her i Landstinget om sproglig integration.

 

Som nævnt under behandlingen af dette punkt, agter Landsstyret at igangsætte et afdæknings - og udviklingsarbejde i forbindelse med indførelsen af en integrationslov.

 

Landsstyret ser det derfor positivt, når forslagsstilleren i sit oplæg giver tilsagn om, at ville støtte en intensivering af initiativer på sprogkursusområdet og Landsstyret mener det vil være meget relevant at bruge de tilkendegivelser, som vil fremkomme i løbet af denne debat, i det videre arbejde på den sproglige integration. 

 

Når det er sagt finder Landsstyret det nødvendigt at påpege, at al behandling af sprogspørgsmål i Grønland nødvendigvis må tage udgangspunkt i Hjemmestyrelovens paragraf 9, hvoraf der tydeligt fremgår at

-        det grønlandske sprog er hovedsproget

-        der undervises grundigt i det danske sprog

-        begge sprog kan benyttes i de administrative forhold.

 

Dertil kommer den gældende sagsbehandlingslov, som sikrer borgernes rettigheder med hensyn til indhentning af informationer fra det offentlige.

 

Retsvæsenet benytter i kredsretterne overvejende det grønlandske sprog, mens landsretten og ankeinstanser benytter det danske sprog, begrundet i benyttelse af dansksproget juridisk uddannet personale.

 

Man tager således fortsat udgangspunkt i, at Grønland er et grønlandsksproget samfund, men man benytter sig af uddannet udefrakommende personale indenfor visse fagområder, indtil der bliver uddannet grønlandsksproget personale til varetagelse af opgaverne.

 

Dette afspejles også i det talmateriale, som Grønlands Statistik fremkom med i en selvrapporterende undersøgelse af hvilke sprog, der taltes i Grønland i år 2000. Materialet viser, at 80 procent af befolkningen er grønlandsk i skrift og tale.  Fornyet talmateriale kan forventes at udkomme i forbindelse med afrapporteringen af "Survey of Living Conditions of Indigenous Peoples of the Arctic" bedre kendt som SLICA-projektet.

 

I lyset af forespørgslen kan det være interessant at debattere de politiske og de juridiske aspekter af Hjemmestyrelovens formulering om sprogforholdene, samt at fremhæve hvilke konsekvenser og hvilket sprogsyn det har efterladt sig gennem 25 års eksistens.

 

Som konklusion skal Landsstyret konstatere, at det grønlandske sprog nu er så sikkert forankret, at man må formode, at det kan oppebære sin status som nationalt sprog og dermed blive statsbærende sprog en gang i fremtiden - en usædvanlig og bemærkelsesværdig udvikling for et sprog talt af et oprindeligt folk, taget i betragtning, at det kun er et par hundrede år siden, at sproget blev standardiseret og sat på skrift.

 

En fortsat udvikling af det grønlandske sprog i sameksistens med andre sprog, herunder selvfølgelig i særdeleshed dansk og til en vis grad engelsk, kræver i dag et individuelt og kollektiv engagement af borgerne, samt åbenhed overfor de nævnte fremmedsprog.

 

Med disse ord vil jeg lægge op til en konstruktiv og frugtbar debat blandt medlemmerne i Landstinget.

Kalaallit Nunaanni arlariinnik oqaaseqarfiusumi oqaatsitigut inooqatigiinnissarput qanoq anguniarsinnaaneripput pillugu apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamik siunnersuummi takisuumi iserfigai pissutsit arlaqartut arlariinnik oqaaseqarfiusumi oqaatsitigut inooqatigiinnissamut tunngasut, ukiorpassuarni nunatsinni oqalligisineqarsimasut, kingullermillu Inatsisartut ullormut oqaluuserisassaasa siuliani oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuulernissap oqaluuserineqarnerani sammineqartut.

 

Immikkoortup taassuma oqallisigineqarnerani oqaatigineqareersutut Naalakkersuisunit aallartinniarneqarpoq oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuunerulernissap inatsisiliuunneqarneratigut suliassanik qulajaaneq ineriartortitsinerlu.

 

Taamaattumik naalakkersuisut piviusorsiortutut isigaat siunnersuteqartup saqqummiussinermini neriorsuutigimmagu oqaatsinik pikkorissartitsinermut atatillugu suliniuteqarnerulernissamik tapersersuerusunnini Naalakkersuisullu isumaqarput taamatut nalunaaruteqarnerit suliniummut tunngasutut isigineqarlutik atorneqassasut, matuma oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuunerulernissap inatsisiliuunneqarnissaata oqallisigineqarnerani suliallu ingerlateqqinnissaani.

 

Taamatut oqareerluta Naalakkersuisunit pisariaqarsoraarput erseqqissassallugu nunatsinni oqaatsinut tunngasut suliarineqarnerat pinngitsoorani aallaaveqartariaqarmat Namminersornerunermut inatsisip paragraffiisa qulingiluaat, tassani erseqqissumik oqariartuutaammat

-     Oqaatsit pingaarnersaat tassaasut kalaallit oqaasii

-     Danskit oqaasiinik peqqissaartumik ilinniartitsisoqassasoq

-     Aqutsinermut tunngatillugu oqaatsit tamarmik atorneqarsinnaassasut

 

Ilutigitillugu sullissisussaanermik inatsit atuuttoq eqqaaneqartariaqarpoq, tassuuna isumannaarsorneqartussaammat pisortat paasissutissiissutaannik pilersorneqarnermi innuttaasut pisinnaatitaaffeqarnerat.

 

Eqqartuussiveqarnermi eqqartuussivinni kalaallisut oqaatsit atorneqarnerupput, Nunattali Eqqartuussiviani maalaaruteqartarfinnilu danskit oqaasii atorneqartarlutik, tassunga tunngavilersuutaalluni sulisut inatsisilerituutut ilinniarsimasut atugaaneri.

 

Suli aallaaviujuarsinnarpoq Nunatsinni inuiaqatigiit kalaallisut oqaaseqartuunissaat, fagilli ataasiakkaat iluanni sulisut ilinniarsimasut avataaniit tikisitat atorneqarallartussaapput suliassanik isumaginninnermi kalaallisut oqaatsinik atuisunik ilinniarsimasunik peqalerserluta.

 

Tamanna aamma takuneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisitigut paasissutissiissutaani ukiumi 2000-imi Kalaallit Nunaanni oqaatsit sorliit atorneqarnerat pillugu misissuisimaneq saqqummiunneqarmat. Takussutissiat ersersippaat innuttaasut 80 procentiisa allattariarsornermi oqalunnermilu kalaallit oqaasiinik atuisuunerat. Kisitsitigut paasissutissat nutartikkat saqqummertussaapput nalunaarusiap "Survey of Living Conditions of Indigenous Peoples of the Arctic"-ip nammassineqarneratigut, taannalu suliaq ilisimaneqarneruvoq SLICA-mik taaguuteqarluni.

 

Apeqquteqaammut tunngatillugu soqutiginartuuvoq Namminersorneruneq pillugu inatsisip oqaatsinut tunngasutigut oqariartuutaani politikkimut inatsisiliornermullu tunngasortaata oqallisigineqarnissaa kiisalu tamatuma ukiuni 25-ni atuunnermini kingunerisimasaasa oqaatsillu atorneqartut pillugit isummersorfigineqarnerata saqqummernissaa.

 

Tunngaviusumik naliliinermi Naalakkersuisut paasivaat kalaallit oqaasii ima aalaakkaatigilersimasut ilimagisariaqarluni nunami oqaatsitut inissisimanertik attatiinnarsinnaassagaat, taamalu siunissami atorneqaannarsinnaassallutik - qaqutigoortumik maluginiagassamillu nunap inuiisa oqaasiinik ineriartortitsisimaneq, eqqarsaatigalugu ukiut untritillit marluinnaat matuma siorna aatsaat oqaatsit najoqqutassiuunneqarlutillu allattaaseqalersinneqarsimanerat.

 

Kalaallit oqaasiinik oqaatsit allat peqatigitillugit ineriartortitsiuarnissaq, tassunga ilanngullugu soorunami pingaartumik danskit ilaatigullu tuluit oqaasiinik atuinerup,  piumasaraa innuttaasut ataasiakkaatut ataatsimoorlutillu suleqataanissaat, taamalu oqaasersianut taakkartorneqartunut ammasuunissaat.

 

Taamatut oqaaseqaateqarlunga Inatsisartunut ilaasortat akornanni nutaaliornertalimmik kinguneqarluartussamillu oqallinnissamut ammaasserusuppunga.