FM06/66 Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi apeqqutini akisussaassutsip...

10. marts 2006                                                                                            FM 2006/66

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om kompetencefordelingen mellem Landstinget og Landsstyret i udenrigspolitiske spørgsmål.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Globaliseringen har gentagne gange - på godt og ondt - gjort sin entre i vores land. Senest i forbindelse med den berømte sag om de canadiske sælskind. Her skulle der ikke mere til end et par artikler og indslag i de skrevne og visuelle medier i Danmark, førend Landsstyret stoppede Great Greenlands import af  sælskind fra Canada. Her oplevede vi nærmest med en Tsunamis hastighed, hvilken effekt globaliseringen fik for et samfund som vores. I løbet af et par dage opdagede vi for alvor, at vi er blevet en del af den globale landsby.

 

Eksemplet viser, at det udenrigspolitiske områdes betydning gradvist er blevet større. Det har fået en langt vigtigere placering i vores hverdag end tidligere. Det, som tidligere var indenrigspolitik, er nu også blevet af udenrigspolitisk betydning. Af andre relevante områder kan jeg nævne miljøbeskyttelse og fredning af dyr.

 

Nu er tiden ved at være moden til, at det politiske niveau begynder at afspejle virkelighedens realiteter. Her vil det være nærliggende at kigge på Landstingets Udenrigs- og Sikkerheds politiske udvalgs arbejdsbeskrivelse til at beskrive det nuværende forhold mellem Landstinget og Landsstyret i udenrigspolitiske spørgsmål. Lad mig citere udvalgte steder fra Landstingslov nr. 18 af 11. december 2003 om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 18, stk. 1:

 

"Landsstyreformanden fremsender til Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg redegørelser og oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af interesse for Grønland."

 

Herudover fremgår Udvalgets arbejdsområde blandt andet af Landstingets forretningsorden §14:

 

"Det er et udvalgs hovedopgave at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Stk. 2. Inden for sit fagområde er et udvalg forpligtet til, bl.a. gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig á jour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensynet til god forvaltningsskik."

 

Som det fremgår af arbejdsbeskrivelsen, er Landsstyrets forpligtelser over for Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg (Udvalget) begrænset til at fremsende redegørelser og oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af interesse for Grønland. Efter Demokraternes opfattelse er det ikke tilfredsstillende. Der bør ske en præcisering af ordlyden i Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, så Udvalget får tildelt flere kompetencer på området. En styrkelse af kompetencerne kunne være, at Landsstyret forud for en forhandling rådfører sig med Udvalget, og hvis der ikke er et flertal imod det, forhandler Landsstyret på dette grundlag. Efter Demokraternes opfattelse vil det være for omfattende, hvis det var alle former for spørgsmål, store som små, som Landsstyret skulle rådføre med Udvalget. Derfor vil Demokraterne foreslå, at det kun skulle være spørgsmål af væsentlig betydning, således at såvel hensynet til Landstingets indflydelse som til regeringens forhandlingsfrihed respekteres.

 

På den måde vil Udvalget ligeledes - helt automatisk - få tildelt en art koordinationsrolle i forhold til de øvrige landstingsudvalg, idet Landsstyret vil rådføre sig med Udvalget i alle internationale spørgsmål af væsentlig betydning - uanset ressortområde. For at sikre de øvrige udvalgs indflydelse, vil det kun være naturligt, hvis Udvalget indhenter oplysninger fra de relevante ressortudvalg, inden de afgiver deres mandat til Landsstyret.

 

Det var Demokraternes bud på, hvordan Udvalget kunne få styrket deres kompetence i forhold til Landsstyret.

 

Til Landstingets orientering kan jeg oplyse, at i de øvrige lande i Rigsfællesskabet, Færøerne og Danmark, har de lignende ordninger. På Færøerne har de i deres Styrelseslov, en art grundlov, hvor der er fastsat en række bestemmelser, der regulerer forholdet mellem Landsstyret og Lagtinget i udenrigspolitiske spørgsmål. Her vil jeg gerne citere paragraf 54 fra Styrelsesloven under afsnittet "Internationale traktater":

 

"§ 54 Lagtinget vælger af sin midte et udenlandsnævn på syv medlemmer, med hvilket landsstyret rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenlandspolitisk rækkevidde.    

Stk. 2. På samme måde skal landsstyret rådføre sig med dette udvalg i forbindelse med forhandlinger med rigsmyndighederne af større betydning for forholdet mellem Færøerne og Danmark."

 

Færøerne og Grønland har en del udenrigspolitiske træk og udfordringer til fælles, som eksempelvis det at være en del af Rigsfællesskabet, identiske ønsker om at få en løsere tilknytning til Danmark, beskedne befolkningsstørrelser, geografisk placering i det arktiske område, og fisk som den største eksportkilde. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt at skele til Færøernes model, samt hvilke erfaringer vores nordatlantiske broder-M/Kere har gjort sig på dette område.

 

Den færøske model tiltaler Demokraterne. Som en start vil det være en god ide at hente inspiration fra Færøerne i forbindelse med udbygningen af Udvalgets kompetence. I Danmark har man fordelt de udenrigspolitiske spørgsmål på hele fem udvalg: Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget, Udenrigsudvalget, Forsvarsudvalget og Finansudvalget. De mest interessante udvalg i denne her sammenhæng er Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget. Her er regeringen - på linie med Færøerne - forpligtiget til at informere og rådføre sig med Nævnet og Europaudvalget. Særligt inden for de sidste tyve år, er der opstået en praksis i Nævnet og Europaudvalget, så forholdet til regeringen er blevet institutionaliseret på en sådan måde, at regeringen er blevet meget påpasselig med at konsultere de forskellige udenrigspolitiske udvalg forud for et møde i et internationalt organ.

 

Demokraterne er åbne over for andre muligheder for, hvordan kompetenceforholdet mellem den udøvende og lovgivende magt skal være på det udenrigspolitiske område. Det vigtigste for Demokraterne er, at det folkevalgte parlament, Landstinget, i højere grad vil blive involveret direkte i udformningen af vores udenrigspolitik, og ikke udelukkende er med som den lyttende part, som tilfældet er i dag. Med andre ord: Landstingets rolle i udenrigspolitiske spørgsmål i forhold til Landsstyret skal styrkes - og helst i en rådførende rolle.

10. marts 2006   UPA 2006/66

 

Inatsisartut Suleriaasissaanni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuut imaattoq saqqummiutissavara:

 

Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi apeqqutini akisussaassutsip agguataarneqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Nunarsuarmioqatitsinnut qanilliartorneq arlaleriarluni - qanorluunniit iliornikkut - nunatsinnut anngussimavoq. Kingullermik puisit amii Canadameersut pillugit suliassamut tusarsaaqisumut atatillugu. Taamaalinerani Danmarkimi tusagassiuutitigut naqitatigut isiginnaarutitigullu allaaserisat ilanngutassiallu tamanna takuteriikatappaat, Naalakkersuisut Great Greenlandip Canadamiit puisit amiinik eqqussuineq unitsinngikkallarmassulli. Tamatumani immap naqqata sajunneratulli sukkatigingajattumik misigisaqarpugut, inuiaqatigiinnut uatsitut ittunut nunarsuarmioqatitsinnut qanilliartornerup qanoq sunniuteqarsinnaaneranut. Ullut marlussuit ingerlanerinnaanni aatsaat paasilerparput nunarsuarmioqatitsinnut qanilliartornitsinni illoqarfinnguup ilagiinnalersimagaatigut.  

 

Assersuutip takutippaa nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup suliassaqarfiata pingaaruteqarnera malunnartumik annertunerulersimasoq. Tamanna ulluinnarni inuunitsinni qangamut naleqqiullugu pingaarnerujussuarmik inissisimalersitsivoq. Siornatigut nunap iluanut naalakkersuinikkut ingerlatsinerusimasoq maanna aammattaaq nunanut allanut naalakkersuinermi ingerlatsinertulli pingaaruteqartigilersimavoq. Suliassaqarfinni allani attuumassuteqartuni avatangiisit allanngutsaalineqarnerat uumasunillu eqqissisimatitsineq taasinnaavakka.

 

Maanna naalakkersuinikkut sulinerup pissusiviusut tunngavigalugit ersersinneqarnissaanut piffissanngorpoq. Tamatumani tulluartuussaaq nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi apeqqutini Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni maannakkut pissusiusut nassuiarniarlugit Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap suliassaanut nassuiaasiaat qimerluussagaanni. Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaanni nr. 18-imi 11. december 2003-meersumi § 18-imi, imm. 1-imi issuaavigilaarlakka:

 

"Naalakkersuisunut siulittaasup nunanut allanut illersornissamullu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatit paasissutissallu Kalaallit Nunaannut soqutiginaateqartut nunanut allanut illersornissamullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermik misissuinermut ataatsimiititaliamut nassiutissavai."

 

Aammattaaq Ataatsimiititaliap suliassaqarfia pillugu Inatsisartut Suleriaasissaanni § 14-imi ilaatigut allassimavoq:

 

 

"Ataatsimiititaliap suliassaasa pingaarnersaraat siunnersuutit Inatsisartunit ataatsimiititaliamut innersuussat suliarineqartarnissaat.

Imm. 2. Ataatsimiititaliaq, ilaatigut Naalakkersuisunut apeqquteqartarnermigut, suliassaqarfimmi iluani ingerlatsinermik malittarinninnissaminut pisussaavoq aammalu Naalakkersuisut inatsisitigut killissarititat iluanni ingerlatsinikkulluunniit ileqqorissaarnermut tunngatillugu killigititat iluanni ingerlatsinissaat nakkutigissallugu.

 

Suliassat nassuiarneqarneranni takuneqarsinnaasutut Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaannut (Ataatsimiititaliamut) Naalakkersuisut Inatsisartunut pisussaaffii nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi oqaluuserisassat Kalaallit Nunaata soqutigisai pillugit nassuiaasianik paasissutissanillu nassitsisarnissami killilersuiffigineqarput. Demokraatit isumaat naapertorlugu tamanna naammaginanngilaq. Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni oqaasertaliuineq erseqqissartariaqarpoq, taamaalilluni Ataatsimiititaliaq suliassaqarfimmi amerlanerusunik oqartussaaffeqalerniassammat. Oqartussaanerup annertusineqarnera tassaasinnaavoq Naalakkersuisut isumaqatiginninnialinnginnermi Ataatsimiititaliamik isumasiueqateqartarnissaat, aammalu tamatumunnga akerliusut amerlanerussuteqanngikkaangata tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut isumaginninniartarnissaat. Demokraatit isumaat naapertorlugu annertuallaassaqaaq apeqqutit annertuut annikitsullu tamaasa pillugit Naalakkersuisut Ataatsimiititaliamik isumasiueqateqartassappata. Taamaattumik Demokraatit siunnersuutigiumavaat apeqqutit pingaaruteqartut kisimik pineqartassasut, taamaalilluni Inatsisartut danskit naalakkersuisuinut kiffaanngissuseqartumik isumaqatigiinniartarnissami oqartussaaqataanerat ataqqineqassammat. 

 

Taamaaliornikkut Ataatsimiititaliaq aammattaaq - nammineerluinnartumik - Inatsisartuni ataatsimiititalianut allanut tunngatillugu ataqatigiissaarisutut assingusumik inissisimalersinneqassaaq, pissutigalugu Naalakkersuisut nunanut tamalaanut tunngatillugu apeqqutini tamani - suliassaqarfik apeqqutaatinnagu - Ataatsimiititaliamik isumasiueqateqartalissammata. Ataatsimiititaliat allat oqartussaaqataanerat qulakkeerniarlugu pissusissamisuuginnassaaq Ataatsimititaliap ataatsimiititaliatut oqartussaasunit suliamut tunngassuteqartunit paasissutissat pissarsiarisassappagit, taakkua Naalakkersuisunut piginnaatitsissumminnik tunniussinnginneranni.

 

Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut tunngatillugu oqartussaassuseqarnerata qanoq annertusineqarnissaanut Demokraatit siunnersuutaat taamaappoq.

 

Inatsisartunut ilisimatitsissutitut oqaatigisinnaavara Naalagaaffeqatigiinnermi nunat allat, tassalu Savalimmiut Danmarkilu, aaqqissuussanik taamaangajattunik peqarmata. Savalimmiuni Ingerlatsinermut inatsiseqarput, tunngaviusumik inatsisinut assingusunik, taakkunanilu aalajangersakkat assigiinngitsut aalajangersarneqarlutik, Naalakkersuisut Lagtingillu akornanni nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi apeqqutinik malittarisassaqartitsisut. Tamatumani Ingerlatsinermut inatsimmi immikkoortumi "Nunanut allanut isumaqatigiissutini" paragraf 54 issuaavilaarusuppara: 

 

"§ 54 Lagtingip nunanut allanut ataatsimiititaliap arfineq-marlunnik ilaasortaqartoq ilumini toqqassavaa, taannalu aqqutigalugu naalakkersuisut aalajangiinernut sunulluunniit nunanut allanut naalakkersuinermi ingerlatsinermi anguneqarsinnaasunut isumasiuisassallutik.    

Imm. 2. Naalakkersuisut taamatulli ataatsimiititaliaq taanna aqqutigalugu naalagaaffimmi oqartussaasunik isumaqatigiinniarnernut  Savalimmiut Danmarkillu akornanni ataqatigiinnermut  atatillugu pingaaruteqarnerusunut isumasiuisassapput."       

 

Savalimmiut Kalaallillu Nunaat nunanut allanut naalakkersuinermi ingerlatsinikkut assigiissuteqangaatsiarput ataatsimoortumillu unammilligassaqarlutik, soorlu assersuutigalugu Naalagaaffeqatigiinnermi ilaasutut, Danmarkimut avissaanganerunissamik kissaateqarlutik, inuttoorsuunatik, nunani issittuni inissimallutik aammalu aalisakkat avammut tunisassiarinerisigut annerpaamik pissarsissutigisarlugit. Taamaattumik Savalimmiuni periaaseq kiisalu Atlantikup avannaani anguteqativut arnaqativullu suliassaqarfimmi tassani qanoq misilittagaqarnerat qissimigaassagaanni siunertamut naleqquttuussaaq.

 

Savalimmiuni periaaseq Demokraatit iluarinartippaat. Aallaqqaasiutigissallugu Ataatsimiititaliap oqartussaaffiata annertusarneranut atatillugu Savalimmiunit isumassarsiornissaq isumassarsiatsialaassaaq.

 

Danmarkimi nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsineq ataatsimiititalianut tallimarsuarnut agguataarsimavoq: Nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi ataatsimiititaliamut (Det Udenrigspolitiske Nævn), Europaudvalgimut, Nunanut allanut tunngasunut ataatsimiititaliamut, Illersornissamut Ataatsimiititaliamut kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut. Ataatsimiititaliani taakkunani tamatumunnga atatillugu soqutiginarnerpaavoq Nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi ataatsimiititaliaq kiisalu Europaudvalgi. Taakkunani naalakkersuisut tassaapput - Savalimmiunisulli ataatsimiititaliamik Europaudvalgimillu paasissutissiinissaminnut isumasiuinissaminnullu piginnaatitaasut, taamaalilluni naalakkersuisunut atassuteqarneq imaalillugu suliffinngortinneqarsimalluni, naalakkersuisut nunani allani oqartussaaffimmik ataatsimiittoqarnissaa sioqqullugu nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi ataatsimiititaliat assigiinngitsut oqaloqatiginissaannut mianersortorujussuanngorsimallutik.

 

Demokraatit, naalakkersuisut inatsisiliortullu nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermik suliassaqarfimmi oqartussaaffeqarnerisa qanoq ittuunissaanut periarfissanut allanut ammapput. Demokraatinut pingarnerpaavoq inatsisartut inuit qinigaat, Inatsisartut, nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinitsinni toqqaannartutut annertuumik ilaatinneqarpata, imaanngitsoq ullumikkutut taamaallaat tusarnaartuinnartut ilaatinnagit. Allatut oqaatigalugu: Inatsisartut nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi Naalakkersuisunut inissisimanerat annertusarneqassaaq - pitsaaneruvorlu isumasiusutut inissisimanerat annertusarneqarpat.