Samling

21. april 2006                                                                                                            FM 2006/66

 

Forslag til forespørgselsdebat om kompetencefordelingen mellem Landsstinget og Landsstyret i udenrigspolitiske spørgsmål

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

 

På landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for, at denne forespørgselsdebat er rejst. Vi har under behandlingen af udenrigspolitisk redegørelse på vintersamlingen 2006 bl.a. drøftet hvordan globaliseringen påvirker indholdet af vores udenrigspolitiske engagement. Landsstyret finder det imidlertid også meget gavnligt, at vi får lejlighed til at drøfte, hvordan globaliseringen og hjemmestyrets øgede udenrigspolitiske engagement må berøre vores samarbejdsform i udenrigspolitiske anliggender.

 

Den nugældende formulering af udvalgets opgaver i § 18 i landstingslov om landstinget og landsstyret stammer fra udvalgets oprettelse i 1987: "Landsstyreformanden fremsender til Landstingets Udenrigs- Sikkerhedspolitiske udvalg redegørelser og oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af interesse for Grønland".

 

Formuleringen er fra en tid, hvor der ikke var samme aktivitetsniveau på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område som nu. Det er således åbenbart, at landsstyrets udenrigs- og sikkerhedspolitiske virksomhed i henhold til Itilleq-erklæringen  af 14. maj 2003 og i henhold til fuldmagtsloven (lov af 24. juni 2005 om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler) giver anledning til en inddragelse af landstinget  i en dialog, der er noget andet og mere end landsstyrets "afgivelse af redegørelser og oplysninger".

 

Der er da også allerede nu praksis for en sådan dialog om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner. Jeg kan som eksempler således nævne:

 

• Samtidighedsorientering af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.

 

• Drøftelserne om kravene til forhandlingerne om forsvarsaftalen forud for indgåelsen af Igaliku-aftalerne.

 

• Forudgående orientering om og drøftelse af væsentlige sager, f.eks. EU-forhandlingerne, de seneste afgrænsningsforhandlinger med Norge om havområdet mellem Grønland og Svalbard, m.v.

 

Sekretariatsfunktionen for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg blev ved landstingslov nr. 18 af 11. december 2003 overført fra landsstyret til landstinget . Under behandlingen af lovforslaget var der enighed i Landstingets formandskab om at "understrege behovet for tidssvarende konkret formulering i lovsform af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalgs kompetence og arbejdsform i samspillet med landsstyret. Indtil dette sker arbejder udvalget i overensstemmelse med hidtidig praksis og Landstingets forretningsudvalg".

 

Hensigten var, at spørgsmålet skulle behandles i forbindelse med den forestående revision af landstingsloven om landstinget og landsstyret. En fælles embedsmandsarbejdsgruppe mellem landstinget og landsstyret afgav en redegørelse af 14. april 2005, der blev drøftet på Landstingets forårssamling 2005 (FM 2005/25). Redegørelsen indeholder overvejelser om bemyndigelse til et udvalg til afgivelse af udtalelser i forbindelse med internationale forhandlinger, men ikke overvejelser om samspillet mellem landsstyre og landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, idet man afventede vedtagelsen af fuldmagtsloven (lov af 24. juni 2005 om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler). Landstinget vedtog (under dagsordenspunktet FM 2005/39), at arbejdsgruppen skulle gennemføre det videre arbejde  mhp. en revision af lov om landsting og landsstyre.

 

Landsstyret finder det fortsat naturligt, at der i en kommende revision af landstingslov om landstinget og landsstyret sker en modernisering af bestemmelserne om landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg på baggrund af  den praksis, der er udviklet, og med det sigte at forbedre dialogen og samspillet mellem landsstyre og landsting på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

 

Landsstyret skal samtidig pege på, at i henhold til grundlovens § 19 er det regeringen, der har ansvaret for rigets udenrigsanliggender. Ved Itilleq-erklæringen har regeringen  og landsstyret aftalt - udover bestemmelserne i hjemmestyreloven - hvordan Grønland medinddrages i sager  af særlig betydning vedrørende Grønland.

 

Ligesom regeringen har ansvaret for rigets udenrigsanliggender i henhold til grundloven er det landsstyret, der inden for rammerne af hjemmestyreloven og Itilleq-erklæringen har ansvaret for hjemmestyrets udenrigsanliggender. Landsstyret finder det væsentligt, at dette ansvar fastholdes.

 

Landsstyret er således enig med forslagsstilleren om, at der behov for at modernisere bestemmelserne om landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg og at der bør igangsættes et arbejde herom, således som det blev drøftet ved ændringen af lov om landsting og landsstyre i 2003.

 

Grundlaget bør være den gode dialog mellem landsstyre og landsting på det udenrigspolitiske område, der allerede er etableret, og som bør fortsætte. Samtidig bør landsstyrets ansvar fastholdes, idet landsstyrets virksomhed på det udenrigspolitiske område naturligvis sker på sædvanligt parlamentarisk grundlag og under sædvanligt ansvar over for landstinget.

 

 

Nu da fuldmagtsloven er vedtaget, har landsstyret således den klare forventning, at arbejdsgruppen mellem landstinget og landsstyret arbejder videre med spørgsmålet om samspillet mellem landsstyret og landstinget mhp. en kommende revision af landstingslov om landstinget og landsstyret.

 

Landstyrets har således samme mål som forslagsstilleren, nemlig at den gode dialog mellem landsstyre og landsting på det udenrigspolitiske område skal videreføres. 

 

Jeg ønsker på denne baggrund en god debat.

21. april 2006                                                                                                                     FM 2006/66

 

 

Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsiner-mi apeqqutini akisussaassutsip agguataarneqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Aningaasanut nunanullu allanut naalakkersuisoq)

 

Apequteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq manna kissaatigineqarmat tamanna Naalakkersuisut sin-nerlugit qujassutiginiarpara. 2006-imi ukiuunerani ataatsimiinnermi nunanut allanut politikki pillu-gu nassuiaatip oqallisiginerani ilaatigut oqallisigisimavarput nunanut allanut politikkikkut peqataa-nerput imarisaalu nunat tamat imminnut qanilliartuinnarnerannit qanoq sunnerneqarnersoq. Taa-maattorli Naalakkersuisut iluaqutaalluartutut isigaat periarfissaqaleratta nunat tamat imminnut qa-nilliartuinnarnerata Namminersornerullutillu Oqartussat nunanut allanut politikkikkut akuugalut-tuinnarnerata nunanut allanut politikkimut tunngatillugu suleqatigeeriaaserput qanoq kalluarneqar-nersoq oqallisigissallugu.

 

Ataatsimiititaliap suliassai pillugit ilusiliineq maannakkut atuuttoq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsimmi ataatsimiititap 1987-imi pilersinneqarneranit aallaaveqarpoq: "Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartut Nunanut Allanut isumaannaatsuunissamullu nassiuttassavai nunanut allanut sillimaniarnikkullu politikki pillugu nassuiaat paasissutissallu Kalaallit Nunaannut soqutigi-naateqartut."

 

Ilusiliineq pisimavoq nunanut allanut sillimaniarnermullu politikkikkut ullumikkutut ingerlatsioqan-ngikkallarmat. Tassalu ersarippoq Naalakkersuisut Itillimi nalunaarut 14. maj 2003-meersoq aamma pisinnaatitaanermut inatsit (Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut nunat tamat inatsisai malillugit isumaqatigiissuteqarsinnaanerannut inatsit nr. 24 juni 2005-imeersoq) naapertorlugu nunanut al-lanut isumannaatsuunissamullu politikkikkut ingerlatsinerata pisariaqalersikkaa Naalakkersuisut "nalunaarusianik paasissutissanillu tunniussisarnerannit" allaasumik annertunerusumillu Inatsisartut oqallinnermi peqataatinneqarnissaat.

Aammami nunanut allanut isumannaatsuunissamullu politikkimut oqaloqatigiittarneq taamaattoq maannakkut ileqquulereerpoq. Tassalu assersuutitut taasinnaavakka:

 

• Folketingip nunanut allanut Ataatsimiititaliaata Inatsisartullu Nunanut allanut isumaannaat-suunissamullu ataatsimiititaata atsikkutigiissumik ilisimatinneqartarnerat.

 

• Illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip Igalikumi isumaqatigiissutigineqannginnerani isu-maqatigiinniarnermi piumasaasut oqallisiginerat.

 

• Suliassat pingaarutillit pillugit sioqqutsisumik ilisimatitsineq oqallinnerlu, soorlu EU-mut isumaqatigiinniarnerit, Kalaallit Nunaata Svalbardillu akornanni immap killeqarfissaa pillu-gu Norgimut isumaqatigiinniarnerit il.il.

 

Inatsisartut Nunanut allanut Isumannaatsuunissamullu Ataatsimiititaliaannut allattoqarfiuneq Inatsi-sartut inatsisaatigut nr. 18-ikkut 11. December 2003-meersukkut Naalakkersuisuniit Inatsisartunut nuunneqarpoq. Inatsisissamut siunnersuutip suliarineqarnerani Inatsisartut Siulittaasoqarfianni isu-maqatigiissutigineqarpoq "Nunanut allanut Isumannaatsuunissamullu politikkimut Ataatsimiitita-liap oqartussaaffiisa suleriaasiatalu ullutsinnut naleqquttunngorlugu ilusilernissaata pisariaqarnera inatsisinngorlugu timitalimmik ilusilerneqassasoq Naalakkersuisut suleqatigalugit.   Tamatuma tun-gaanut ataatsimiititaliaq maannamut periaaseq Inatsisartullu suleriaatsimut ataatsimiititaliat malillu-git sulissaaq. "

 

Siunertaasimavoq apeqqut Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip nutarternissaanut agger-sumut atatillugu suliarineqassasoq. Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni atorfillit peqatigiillutik suleqatigiit 14. april 2005-imi nassuiaasiartik tunniuppaat Inatsisartut 2005-imi upernaakkut ataatsi-miinneranni oqallisigineqartoq,  (UPA 2005/25). Nassuiaatip imarisaani eqqarsaatigineqarpoq ataat-simiititaliortoqassasoq nunanut tamanut isumaqatigiinniarnernut atatillugu oqaaseqartartussamik, kisianni Naalakkersuisut Inatsisartullu nunanut allanut isumaannaatsuunissakkullu politikkimut ataatsimiititaliaata suleqatigiinnissaat eqqarsaatinut ilaanngilaq, tassami inatsisip pisinnaatitsissutip akuerineqarnissaa utaqqimaarneqarmat, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut nunat tamat inatsisaat atorlugit isumaqatigiissuteqartarnerat pillugu inatsit 24. juni 2005-imeersoq. Inatsisartut UPA 2005/39-p ataani akuersissutigaat suleqatigiit suliamik ingerlateqqinnera naammassissagaat Inatsi-sartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip nutarternissaa siunertaralugu.

 

Naalakkersuisut suli pissusissamisoortutut isigaat Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip nutarterneqarnissaani aggersumi Inatsisartut nunanut allanut isumannaatsuunissamullu ataatsimii-titaat pillugu aalajangersakkat nutarterneqassasut ulluinnarni ingerlatsineq ineriartortinneqareersoq tunngavigalugu, aammalu nunanut allanut isumannaatsuunissamullu politikkimut tunngatillugu Naalakkersuisut Inatsisartullu oqaloqatigiittaarnerat suleqatigiinnerallu pitsanngorsarumallugit.

 

Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut tikkuassavaat inatsisini tunngaviusuni paragraf 19 naa-pertorlugu Danskit naalakkersuisuisa naalagaaffimmi nunanut allanut tunngasut akisussaaffigim-matigit. Itillimit nalunaarummi danskit kalaallillu naalakkersuisuisa, namminersorneruneq pillugu inatsimmi aalajangersakkat saniatigut, isumaqatigiissutigaat qanoq iliorluni Kalaallit Nunaat Ka-laallit Nunaannut immikkut pingaaruteqartutigut ilaatinneqartassanersoq.

 

Inatsit tunngaviusoq malillugu danskit naalakkersuisuisa naalagaaffimmi nunanut allanut tunngasut akisussaaffigaat, nunatsinnili naalakkersuisut namminersorneruneq pillugu inatsisip Itillimiillu nalunaarutip killissarititaasa iluanni Namminersornerullutik Oqartussani nunanut allanut tunngasut akisussaaffigaat. Akisussaaffiup tamatuma attatiinnarnissaa Naalakkersuisut pingaartippaat.

 

 Tassalu Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq isumaqatigaat Inatsisartut nunanut allanut isuman-naatsuunissamullu politikkimut ataatsimiititaliaat pillugu aalajangersakkat nutartertariartut, suliara-lugulu aallartittariaqartoq, soorlu tamanna 2003-mi Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip allanngortinneqarnerani oqallisigineqarsimasoq.

 

Naalakkersuisut Inatsisartullu akornanni nunanut allanut tunngasutigut oqaloqatigiilluarneq piler-sinneqareersoq tunngaviusariaqarpoq ingerlaqqittariaqarlunilu. Tamatuma peqatigisaanik Naalak-kersuisut akisussaanerat attatiinnartariaqarpoq, tassami Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasu-tigut sulinerat nalinginnaasumik qinersisartunit qinikkat periusissaat malillugu ingerlammat pisar-nertullu Inatsisartunut akisussaaneq malillugu.

 

Maannalu inatsit pisinnaatitsissut akuerineqareermat Naalakkersuisut neriuutigilluinnarpaat Inat-sisartut Naalakkersuisullu akornanni suleqatigiissitap Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inat-sisip nutarternissaa aggersoq siunertaralugu Naalakkersuisut Inatsisartullu suleqatigiinneranni apeq-qutit pillugit suliartik ingerlateqqissagaat.

 

Tassalu Naalakkersuisut siunnersuuteqartutulli siunertaqarput, tassalu nunanut allanut politikkimut tunngasutigut Naalakkersuisut Inatsisartullu pitsaasumik oqaloqatigiittarnerat allanngorani nangitta-riaqartoq.

 

Tamanna tunngavigalugu oqallilluarnissaq kissaatigaara.