Samling

FM 2006/66

11.05. 2006

Johan Lund Olsen

 

Forslag til forespørgselsdebat om kompetencefordelingen mellem Landstinget og Landsstyret i udenrigspolitiske spørgsmål.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

   

Grønland har især igennem de allerseneste år opnået væsentlige resultater på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Det er vi i Inuit Ataqatigiit ovenud stolte over. Grønland er på det udenrigspolitiske område blevet meget mere synlig og vi er på mange områder blevet meget mere åbne over for deltagelse i det globale fællesskab. Der er ingen tvivl om at denne udvikling vil fortsætte i takt med globaliseringen samt at udenrigsanliggender vil gribe mere og mere ind i vort daglige liv og fortsat vil gøre det.

 

Derfor er det oplagt at se nærmere på Grønlands Hjemmestyres interne samarbejds-form i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål og derved også på, hvordan og hvorledes Landstinget som lovgiver og Landsstyret har indrettet sig i forhold til hinanden med henblik på også at tilpasse praksis til dagligdagens realiteter.

 

Landstingsmedlem Marie Fleischer har med sit forslag til forespørgselsdebat dette for øje, hvilket falder i god jord hos Inuit Ataqatigiit. Vi konstaterer med tilfredshed at Landsstyret bl.a. med henvisning til en tidligere beslutning under forårssamlingen i 2005 i princippet ikke har indvendinger mod forslagsstillerens intentioner.

 

Inuit Ataqatigiit stiller sig tilfreds med dette, eftersom der siden etableringen af det nødvendige lovgrundlag for Landstingets eget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg i 1987 er sket mangt og meget i det politiske liv. Den parlamentariske styreform i Grønland blev eksempelvis først indført fuldt ud med virkning fra 1997 og derved fik Landstinget mulighed for at hægte sig af Landsstyreområdernes hidtidige betjening gennem sit eget selvstændige udvalgssekretariat. Nu har vi også indledt en drøftelse af en ændring af Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret med henblik på, at Finansudvalget samt Landstingets Revisionsudvalg fremover kan få større indsigt i de hjemmestyre ejede aktieselskaber.

 

Sagt med andre ord; adskillelsen mellem Landsstyret og Landstinget har bevirket ændringer i såvel beføjelser og ansvarsområder begge veje og det har således været nødvendigt at tilpasse sig. Sådan skal det også være.

 

Det er Inuit Ataqatigiit¿s opfattelse at denne tilpasning også må gælde for det udvalg vi nu hér diskuterer. I modsætning til den nuværende ordning med at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg blot er et høringsorgan, ønsker vi således at det sikres at Landsstyret fremover får en pligt til at rådføre sig med udvalget, sådan som det også praktiseres i en række lande. Vi forestiller os at dette vil kunne virkeliggøres i forbindelse med efterårssamlingen senere på året.

Når det er sagt vil vi imidlertid helt på linie med Landsstyret også understrege, at vi ikke ønsker en ændring af Landsstyrets hidtidige virksomhed og ansvar for det udenrigspolitiske område. Dette ansvar skal fastholdes.

 

Inuit Ataqatigiit finder det magtpåliggende at fortsætte det resultatorienterede samarbejde og gode dialog der eksisterer mellem Landsstyret og Landstinget på det udenrigspolitiske felt. Som jeg allerede har nævnt er en nødvendig revision af landstingsloven om Landstinget og Landsstyret imidlertid nu gået i gang. Derfor skal vi afslutningsvis blot anmode om, at vore bemærkninger også medtages i denne lovrevision.

 

Med disse bemærkninger skal jeg meddele at Inuit Ataqatigiit ligeledes tager Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren, til efterretning.

UPA 2006/66

11.05. 2006

Johan Lund Olsen

 

Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi apeqqutini akisussaassutsip agguataarneqarnera pillugu apeq-quteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

   

Nunarput nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut ingerlatsinermi, pingaartumik ukiuni qaangiuttuni qaninnerni annertuumik angusaqartarsimanera Inuit Ataqatigiit tulluusimaarutigiuartarparput. Nunanut allanut politikkikkut nunarput akuugaluttuinnarpoq nunarsuarmioqatitsinnullu sorpassuartigut ammariartuinnavippugut. Qularnanngilluinnarpoq ineriartorneq tamanna nunat tamat imminnut qanilliartuinnarneranni annertusiartuinnarumaarmat aammalu nunani allani pissutsit ulluinnarni inuunitsinnut kalluaasarnerat kalluaajuartarnissaallu ukiuni aggersuni ersarissiartuinnarumaartoq.

 

Taamaattumik nunanut allanut sillimaniarnikkullu politikkeqarnitsinnut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussani suleqatigeeriaaserput, tassalu Inatsisiliortut kiisalu Naalakkersuisut akunnerminni suleriaaserilersimasaat nalilersortuartariaqarparput inatsisitigut tunngavissat ullutsinnut pissusiviusunut aamma tulluarsarniarlugit.

 

Inatsisartuni ilaasortap Marie Fleischer-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarnermini tamanna anguniarmagu taamaammat Inuit Ataqatigiit pissusissamisoorsoraarput, maluginiarparpullu Naalakkersuisut Inatsisartut 2005-imi upernaakkut aalajangiuteriigaat innersuussutigalugu, siunnersuuteqartumit saqqummiunneqartoq tunngaviatigut ajoriffissaqartinngikkaat.

 

Inuit Ataqatigiit tamanna iluarisimaarparput, tassami Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata 1987-imili maannamut allanngortinneqanngitsumik inatsisitigut tunngavissinneqarmalli, naalakkersuinikkut pissutsit allanngorsimaqaat. Assersuutigiinnarlugu 1997 aallarnerfigalugu parlamentarisme tamakkiisumik aatsaat maani Nunatsinni timitalerneqarpoq, taamaallillunilu Naalakkersuisoqarfinnit kiffartuunneqarunnaarlutik Inatsisartut Ataatsimiititaliaat immikkut aamma allattoqarfeqalersinneqarput. Maanna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kiisalu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaannut annertunerusumik alakkarterisinnaaleqqullugit Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsit allanngortinneqarnissaa suliaralugu aamma aallarteruttorparput.

 

Allatut oqaatigalugu; Naalakkersuisut Inatsisartullu immikkooraluarlutik pisussaaffii akisusaaffiilu allanngorsimapput naleqqussaasariaqarsimavugullu, taamaattussaavormi aamma.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput tamanna Inatsisartut Ataatsimiititaliaannut matumani eqqartukkatsinnut aamma atuutissasoq. Taamaattumik maani Nunatsinni Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat Naalakkersuisunit tusarniaavigineqaannartaratik siunissami nunani allanisulli aamma isumasiorneqartalernissaat aqqutissiuunneqassasoq kissaatigissavarput. Tamanna ukiakkut ataatsimiinnitsinni naammassereerneqarsinaasutut takorloorparput.

Taamatulli oqareerluta Naalakkersuisut isumaqatigalugit aamma uagut erseqqissarumavarput  Naalakkersuisut maannakkutut nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsinermut akisussaasuunerat akisussaajuarnissaallu allanngortinneqassasoq orniginartinnginnatsigu.

 

Inuit Ataqatigiit pingaartippaat nunanut allanut politikkimut tunngasutigut Naalakkersuisut Inatsisartullu paaseqatigiiffiusumik maannamut pitsaasumik angusaqarfiusumillu oqaloqatigiittarnerat nangeqqinneqassasoq. Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat allanngortinneqarnissaa siunertaralugu suliaq maanna oqaatigineqareersutut aallartinneqareerpoq, taamaattumillu naggaterpiaatigut kissaatigissavarput saqqummiussininni matumani tikkuarneqartut aamma tassani suliaqarnermi ilaatinneqarumaartut.

 

Taamatullu oqareerluta oqallissaaruteqartumut Naalakkersuisut akissuteqaataat ilanngullugu aamma Inuit Ataqatigiit tusaatissatut tiguaat.