FM06/71 Inuutissarsiutigalugu piniarnermik allagartallit kiisalu sunngiffimmi piniarnermut allagartalllit allagartaqarnerisa maleruagassatigut...

17. marts 2006     FM 2006/71

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af regelsætningen vedrørende betingelserne for erhvervsfangeres samt fritidsfangeres jagtbeviser.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Bestemmelserne vedrørende adgang til jagt bliver i disse år strammet op i forlængelse af vores ønske om bæredygtighed. Tidligere kunne alle fangstkyndige tjene godt på salg af nar- og hvidhvaler, isbjørne, fugle, større hvaler. Nu er reglerne og adgangen til fangst af mange produkter løbende blevet strammet op, og dette skyldes bl.a. også presset udefra.

 

Alle disse forhold, har selvfølgelig også indvirkning på fangernes indtægtsmuligheder, hvor indtægterne samt indtægtsmulighederne er blevet mindre.

 

Derudover er mulighederne blevet mindre for at have et bierhverv som f.eks. trawlerbesætningsmedlem for fangere med erhvervsjagtbevis med henvisning Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 vedrørende Fangst og jagt. Dette selvom det også drejer sig om arbejde ude på havet, men som sagt er der blevet defineret afgrænsninger ift. erhvervsfangernes muligheder.

 

I de seneste år, har der været udtrykt divergerende meninger specielt mellem dem med erhvervsjagtbeviser samt dem der har fritidsjagtbeviser, når der har været uddelt kvoter på nar- og hvidhvaler samt jagt på fugle.

 

Udfra disse kendsgerninger, er det nu blevet tiden til at revidere adgangen til de forskellige jagtbevisformer. For dem der har erhvervsjagtbeviser samt dem med fritidsjagtbeviser, må der defineres klarere skillelinier.

 

Dernæst må man i fremtiden kunne skelne imellem folk med fritidsjagtbeviser i to dele. F.eks. i forhold til folks indkomst, hvor man kan graduere betalingen for beviset ift. folks indkomst, og generelt gøre betingelserne og adgangen til fangst klarere.

 

Dernæst skal man i fremtiden have opholdt sig her i landet i min. 2 år, således man kan sikre sig, at dem der udøver jagt har kendskab til jagtnormer mv. her i landet.

 

Derudover må man gøre jagtbetjentenes beføjelsesmuligheder klarere, såsom at forbedre deres muligheder for fratagelse af nedlagt bytte eller til at give overtræderne et bødeforlæg.

17. marts 2006  UPA 2006/71

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Inuutissarsiutigalugu piniarnermik allagartallit kiisalu sunngiffimmi piniarnermut allagartalllit allagartaqarnerisa maleruagassatigut nutartertariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Piujuaannartitsinissaq siunertaralugu piniakkanik killilersuinerit sakkortusiartorput, qanga piniarnermik inuutissarsiuteqartunik aningaasarsiutigineqarluartartut qilalukkat, nannut, timmissat, arferillu angisuut ukiuni kingullerni killilersuiffigineqarneri ilanngullutik sakkortusiartorput  aamma nunatta avataaniit suliniaqatigiiffinnik tatisimaneqarneq sakkortusiartorluni.

 

Tamakkua tamarmik piniarnermik inuutissarsiuteqartunut isertitatigut misinnartumik malunniuteqarput, isertitat appariarnerisa aamma kingunerimmassuk saniatigut isertissinnaasat killeqarnerulernerat.

 

Tamatuma saniatigut Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 12, 29 oktober 1999-imeersoq tunngavigalugu piniarnermik aalisarnermillu inuutissarsiuteqartut piniartuunerup saniatigut aalisariutini inuttaasinnaanerat aamma killilersugaavoq, naak inuutissarsiorneq imaani ingerlaannaraluartoq, tassuunakkut piniartutut allagartallit inuutissarsiorsinnaanerat aamma killilerneqareerluni.

 

Ukiuni kingullerni piniakkat killilersukkat qilalukkat timmissallu piniarnermik inuutissarsiuteqartunik kiisalu sungiffimmi piniarnermut allagartaqartunut pisassanik agguaassinermi aaqqiangiinnginnermik pilersitsisarput.

 

Tamakkua eqqarsaatigalugit piffissangorpoq piniarnermi aallaaniarnermilu allagartalersuisarnerup nutarterneqarnissaannut. Piniarnermik inuutissarsiuteqartut kiisalu sungiffimmi piniarsinnaanermut allagartaqartut piniakkanik killilersukkanik piniarsinnaanermut pisinnaatitaaffii erseqqissarneqartariaqalerput. 

 

Tamatuma saniatigut sungiffimmi piniarsinnaanermut allagartallit marlunnut immikkortillugit akiliisitsisarnerit eqqunneqartariaqarput, assersuutigalugu isertitat aallaavigalugit sunngiffimmi piniarnermut allangartalersuinermi akiliisitsisalernikkut, kiisalu piniakkat killilersukkat pillugit sunngiffimmi aallaaniartartunut akiliuteqartitsilluni piniarsinnaanerit erseqqissaavigineqarnerisigut.

 

Tamatuma saniatigut sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartamik pissarsiniarnermi ukiut marluk sinnerlugit nunatsinni najugaqareersimanissamik piumasaqarnikkut nunap piniarfiusussap ilisarisimanerunissaa siunertaralugu aaqqiisoqartariaqarsoraara.

 

Aamma piniarnermik aallaaniarnermillu nakkutilliisut pisinnaatitaaffiisa ersarinnerulersinnerisigut, soorlu arsaarinnissinnaanermut akiliisitsisinnaanermullu tunngatillugu aaqqiinissaq pisariaqarsoraara.