Samling

4. maj 2006        FM 2006/71

 

Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af regelsætningen vedrørende betingelserne for erhvervsfangeres samt fritidsfangeres jagtbeviser.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit).

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

 

Baggrunden for forslaget til denne debat forstår Landsstyret er den indvirkning på fangernes indtægtsmuligheder som kvotering og regulering af fangsten har haft og vil have i fremtiden. I forslaget lægges der desuden op til en diskussion dels af betingelserne for erhvervsjagtbevis og dels betingelserne for fritidsjagtbevis.

 

Der er ganske rigtigt strammet op via kvotering og reglerne om fangst de seneste år som led i opfyldelse af bæredygtighedsprincippet. Landsstyret er endvidere bevidste om, at reguleringerne har betydning for fangernes indtægter.

 

Med hensyn til f.eks. mulighederne for at have et bierhverv som f.eks. trawlerbesætningsmedlem på større trawlere, er der i dag ikke praktiske problemer forbundet hermed. Et erhvervsjagtbevisindehaver, der har haft hyre på en større trawler, og som er kommet i klemme omkring kravet om 50 % indtægt fra fangst og fiskeri kan som regel få generhvervet sit erhvervsjagtbevis via dispensation ved en tilbagegang til fangererhvervet eller ved at få hyre på en mindre kutter. Problemstillingen omkring indtjening fra bierhverv og alternative indtægtskilder for erhvervsfangerne behandles for øjeblikket af en arbejdsgruppe, der er nedsat til at lave en opfølgning af den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet. Landsstyret forventer at arbejdet forelægges for Landsstyret i løbet af efteråret.

 

Det er ganske korrekt, at der de seneste år har været udtrykt divergerende meninger om fordelingen af licenser til de kvoterede arter mellem erhvervs- og fritidsfangere. I forbindelse med indførelse af kvoter på arterne har Landsstyret truffet beslutning om, at det lades op til kommunerne selv at træffe beslutning om, hvorledes den årlige kommunale kvote skal fordeles internt i kommunen, herunder for visse arter hvorvidt den skal fordeles mellem fritids- og erhvervsfangere. Beslutning om udstedelse af licenser til kvoterede arter til fritidsjægere er således et kommunalt anliggende.

 

Forslaget om en revision af adgangen til de to former for jagtbeviser og klarere skillelinier, vil jeg gerne støtte op omkring. Vejledning til kommunerne om udstedelse af jagtbevis med klarere skillelinjer er under udarbejdelse, ligesom arbejdet med en revision af den nugældende bekendtgørelse om erhvervsjagtbeviser er under overvejelse. Specielt overvejes ændringer med hensyn til pensionister- og førtidspensionisters adgang til erhvervsjagtbevis og opfyldelse af 50%-kravet i forbindelse med indtægter fra bl.a. turismeaktiviteter. Arbejdet indebærer imidlertid tillige en ændring af den nugældende jagt- og fangstlov, hvorfor ændringerne først kan forventes at træde i kraft i løbet af år 2007.

 

De nugældende regler angående fritidsjagtbeviser giver ikke anledning til administrative problemer. En graduering af betaling for fritidsjagtbeviset i forhold til ansøgerens indkomst vil indebære en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Desuden ville en sådan ordning være meget tung og besværlig administrativt i forhold til de nugældende regler, og gradueringen vil næppe modsvare de forøgede administrative omkostninger med mindre betalingen sættes meget højt.

 

I den nugældende jagt- og fangstlov er der allerede i § 5 en bestemmelse om, at licens til kvoterede arter kun kan tildeles personer med fritidsjagtbevis, der har haft bopæl i Grønland de seneste 2 år eller i en sammenhængende periode på 2 år inden for de seneste 10 år. Landsstyret finder, at dette er en bedre løsning end et krav om ophold i landet i 2 år som betingelse for udstedelse af fritidsjagtbevis. Ophold i landet i 2 år er ingen garanti for opnåelse af kendskab til jagt og fangst i almindelighed. Som alternativ kan man overveje indførelse af en jagtprøve. Arbejdet omkring udvikling af en jagtprøve er pt. udsat på ubestemt tid pga. de nuværende sparetider. Udviklingsarbejdet med en jagtprøve kræver bevillinger, administration og uddannelse, og midlerne prioriteres for øjeblikket til udvikling af erhvervsfangernes muligheder og uddannelse frem for udvikling af en jagtprøve for fritidsjægerne.

 

Slutteligt vil jeg kort kommentere jagtbetjentenes beføjelsesmuligheder. Såfremt jagtbetjentenes beføjelsesmuligheder skal udvides til også at omfatte bødeforlæg m.v., skal dette ske via involvering af de danske myndigheder, idet politiet i dag forestår disse opgaver. Dette kræver således lovgivningsmæssige ændringer i forhold til justitsområdet. Samtidig forventes det i den kommende nye retsplejelov, at der bliver mulighed for civil beslaglæggelse, således at enhver (herunder jagtbetjentene) kan standse ulovligheder og beslaglægge redskaberne anvendt hertil og aflevere disse til politiet. Flere steder i landet er der etableret et godt samarbejde mellem det lokale politi og jagtbetjenten.

 

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en konstruktiv debat her i Landstinget.

4. maj 2006                                                                                                                                                                                            UPA 2006/71

 

Inuussutissarsiutigalugu piniarnermik allagartallit kiisalu sunngiffimmi piniarnermut alla­gartallit allagartaqarnerisa maleruagassatigut nutarteriffigineqarnissaat pillugu apeq­quteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit).

 

Akissuteqaat

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

 

Piniagassanik killilersuinerup malittarisassaqartitsinerullu piniartut isertitaqarsinnaanermut periarfissaannut sunniutigisimasai siunissamilu sunniutissai oqallinnermut matumunnga siunnersuummut tunuliaqutaasut Naalakkersuisut paasivaat. Tamatuma saniatigut ilaatigut inuussutissarsiutigalugu piniartutut allagartaqalernissamut piumasaqaatit ilaatigullu sunngiffimmi pinialuttartutut allagartaqalernissamut piumasaqaatit oqallisigineqarnissaat siunnersuummi siunniunneqarpoq.

 

Ilumoorpoq piujuartitsinissamik tunngaveqarnissap piviusunngortinnissaata ilaatut ukiuni ki-ngullerni piniagassanik killilersuinikkut malittarisassaqartitsinikkullu sukaterisoqarsimammat. Aammattaaq Naalakkersuisut ilisimavaat malittarisassaqartitsinerit piniartut isertitaannut kinguneqartut.

 

Kilisaatini anginerusuni inuttatut saniatigut isertitaqarsinnaanermut periarfissat eqqarsaatigalugit tamatumunnga atasumik ullumikkut suliatigut ajornartorsiuteqartoqanngilaq. Inuussutissarsiutigalugu piniarsinnaanermut allagartalik kilisaatini anginerusuni inuttaasimasoq tamatumunngalu atatillugu aalisarnermit piniarnermillu 50 %-imik isertitaqarsimanissamik kipusoortoq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut imaluunnuut aalisariummut mikinermut ikinermini nalinginnaasumik immikkut akuerineqarluni inuussutissarsiutigalugu piniartutut allagartartaaqqissinnaasarpoq. Tapertaralugu inuussutissarsiuteqarnermit isertitat inuussutissarsiutigalugulu piniartunut isertitaqarfiusinnaasut allat pillugit ajornartorsiut maanna suleqatigiissitanit piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermik inuiaqatigiit aningaasaqarneratigut misissueqqissaarnermik malitseqartitsisussatut pilersinneqartunit suliarineqaleruttorpoq. Suliap taassuma ukiap ingerlanerani Naalakkersuisunut saqqummiunneqarnissaa Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.

 

Ilumoorluinnarpoq ukiuni kingullerni inuussutissarsiutigalugu piniartut sunngiffimmilu pinialuttartut akornanni piniagassanut killilersukkanut akuersissutinik agguaasarneq pillugu akerleriinnik isumaqartoqartarnera. Piniagassanik killilersuilernermut atatillugu kommunimi ukiumoortumik pisassarititat kommunimi qanoq agguaanneqarnissaat, tassunga ilanngullugu piniagassat ilaasa qanoq sunngiffimmi pinialuttartut inuussutissarsiutigalugulu piniartut akornanni agguaanneqarnissaat pillugit kommunit namminneq aalajangiisarnissaat Naalakkersuisut aalajangiiffigisimavaat. Sunngiffimmmi pinialuttartunut piniagassanik killilersukkanik piniarnissamut akuersissuteqartarneq taamaalilluni kommunip suliassaraa.

 

Taamatut assigiinngitsunik marlunnik aallaaniarnermut allagartartaarsinnaanerup iluarsiivigineqarnissaanik erseqqinnerusumillu allannguuteqartinneqarnissaanik siunnersuut taperserumavara. Erseqqinnerusumik immikkoortitsilluni aallaaniarsinnaanermut allagartanik tunniussisarneq pillugu kommuninut ilitsersuusiortoqaleruttorpoq taamatullu aamma inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaannik nutarterinissaq isumaliutigineqaleruttorluni. Pingaartumik soraarnerussutisiallit siusinaartumillu soraarnerussutisiallit inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartaqarsinnaanerannut kiisalu ilaatigut takornariartitsinermit isertitanut atatillugu 50 %-imik piumasaqaammik naammassinnittarnermut tunngatillugu allannguisoqarnissaa isumaliutigineqarpoq. Suliarli piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsisip maanna atuuttup allanngortinneqarnissaanik nassataqartariaqarpoq taamaattumillu allannguutit aatsaat 2007-ip ingerlanerani atuutilertussatut naatsorsuutigineqarsinnaallutik.

 

Sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartat pillugit malittarisassat maanna atuuttut allaffissornikkut aqutsinermi ajornartorsiutigineqanngillat. Qinnuteqartup isertitai aallaavigalugit sun-ngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartamut akiliisarnermik assigiinngiiaartitsineq assigiimmik pinnittarnissamik tunngaveqarnermik sanioqqutsinermik nassataqassaaq. Tamatuma saniatigut taamatut aaqqiineq inatsisinut maanna atuuttunut tunngatillugu allaffissornikkut oqimaallunilu pisariussaaq assigiinngiiaartitsinikkullu allaffissornermut aningaasartuutaanerusut illuatungilerneqarnavianngillat akiliutit qaffanneqarujussuanngippata.

 

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsimmi maanna atuuttumi inunnut sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartalinnut ukiuni kingullerni marlunni imaluunniit ukiuni kingullerni qulini ukiuni marlunni ataavartumik nunatsinni najugaqarsimasunut taamaallaat piniagassanut killilersukkanut akuersissuteqartarnissamik § 5-imi aalajangersagaqareerpoq. Naalakkersuisut isumaqarput tamanna sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartartaartitsinissamut nunatsinni ukiuni marlunni najugaqarsimanissamik piumasaqaammit aaqqiissutissaasoq pitsaanerusoq. Ukiuni marlunni nunatsinniissimaneq aallaaniarnermik piniarnermillu nalinginnaasumik ilisimasaqalernissamut qularnaarutaanngilaq. Toqqagassatut allatut aallaaniarsinnaanermut misilitsittarnermik atuisoqalernissaa isumaliutigineqarsinnaavoq. Aallaaniarsinnaanermut misilitsittarnernik ineriartortitsinermik sulinissaq maanna sipaarniarnerit pissutigalugit sivisussusilerneqanngitsumik kinguartinneqarsimavoq. Aallaaniarsinnaanermut misilitsittarnermik ineriartortitsinissami aningaasaliissuteqartoqarnissaa kiisalu allaffissornikkut aqutsinissaq ilinniartitsinissarlu pisariaqartinneqarput aningaasallu maanna sunngiffimmi aallaaniartartunut aallaaniarsinnaanermut misilitsittarnissamik ineriartortitsinissaminngarnit inuussutissarsiutigalugu piniartut periarfissaannik ilinniartitaanerannillu ineriartortitsinissamut atorumaneqarnerupput.

 

Naggasiutigalugu piniarnermik nakkutilliisut pisinnaatitaaffii naatsumik oqaaseqarfigilaar-niarpakka. Piniarnermik nakkutilliisut pisinnaatitaaffii aamma akiligassiisarnernik il.il. ilaneqassappata tamanna danskit oqartussaasuinik akulerutsitsinikkut pissaaq, politiimmi ullumikkut suliassanik taakkuninnga isumaginnittuummata. Taamaammat tamatumani inatsisilerinermut tunngatillugu inatsisitigut allannguinissaq pisariaqarpoq. Tamatumunnga peqatigitillugu inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pillugit inatsisissami nutaami innuttaasut politiiunngitsut arsaarinnissinnaatitaalernissaat naatsorsuutigineqarpoq, taamaalilluni kikkulluunniit (aamma piniarnermik nakkutilliisut) unioqqutitsinernik unitsitsisinnaanngorlugit atortunillu tamatumunnga atorneqartunik arsaarinnissinnaanngorlugit taakkuninngalu politiinut tunniussisinnaanngorlugit. Nunatsinni sumiiffinni arlalinni najukkami politiit piniarnermillu nakkutilliisut akornanni suleqatigiilluartoqareerpoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga maani Inatsisartuni kinguneqarluartumik oqallinnissaq qilanaaraara.