Samling
13. juni 2006
FM 2006/Pkt. 71
Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af regelsætningen vedrørende betingelserne for erhvervsfangeres samt fritidsfangeres jagtbeviser.
(Landstingsmedlem, Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
1. behandling
Demokraterne ønsker forespørgselsdebatten velkommen, idet det også er vores indstilling, at vi bør debattere fangeres vilkår og muligheder.
Demokraterne har tidligere givet udtryk for, at grænsen for at kunne erhverve erhvervsfangerbevis skal rykkes. Det skal være muligt at opretholde sin erhvervsfangerstatus, selv i perioder, hvor vejrliget, isforholdene og andre påvirkninger, som folk er uden skyld i, bevirker, at det vil være umuligt at opretholde rimelige levevilkår og indtjening.
Demokraterne er enige i, at jagtbetjentenes muligheder for at skride ind overfor ulovlig fangst skal øges. Demokraterne finder det dog betænkeligt at lade jagtbetjentene få myndighed til at forelægge bødeforlæg for lovovertræderne. Det er fastlagt i anden lovgivning, at det er politiet, der er anklagemyndighed.
For at sikre en retfærdig behandling af sagerne skal det efter Demokraternes opfattelse stadig være anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden i sager om overtrædelse af forskellige love vedrørende jagt og fiskeri. Jagtbetjenten bør fremover som i dag kunne bevidne overtrædelserne i retten.
Demokraterne mener til gengæld, at antallet af jagtbetjente og fartøjer til deres brug kraftigt skal øges. Med de overtrædelser, som der sker, kan Landstinget ikke alene forlade sig på tilliden til hverken erhvervs- eller fritidsfangere.
Demokraterne mener ikke, at folk skal have boet i Grønland i mere end to år før de kan erhverve sig et jagtbevis.
Forslagsstilleren mener, at man ved at lave en grænse på to år kan sikre sig, at man får kendskab til jagtnormer her i landet.
Ved netop at lave en to-års grænse kan man IKKE sikre sig, at de får kendskab til jagtnormerne. Dette kan kun ske, såfremt de får mulighed for at gå på jagt eventuelt sammen med andre.
Demokraterne mener til gengæld, at det måske var på tide at indføre undervisning i jagt, fiskeri og våbenlære, før man kan tilegne sig et jagtbevis. Denne undervisning, der også bør indeholde både grønlandske og internationale jagtnormer, skulle i så fald ende ud i en prøve, der skal bestås før et bevis udstedes.
Som begrundelse herfor vil Demokraterne gerne vove at påstå, at vi i Grønland er ved at fjerne os fra traditionen om, at fangstkunnen, jagtmoral og våbensagkyndighed går i arv fra far til søn som en naturlig del af opdragelsen.
I dag er det ofte sådan, at de voksne tager på fangst uden de store børn, da disse ofte har andre interesser.
Når de så blive gamle nok, kan de uden nævneværdige forudsætninger herfor, få et jagtbevis.
Det ville være på sin plads om man modtog undervisning således, at man fik et stort kendskab til dyrenes adfærd, jagtmoral, biologisk bæredygtighed og våbenkundskab.
Med disse ord ønsker Demokraterne alle en fortsat god debat.
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem.
Demokraatit/Demokraterne
13. juni 2006 FM 2006/Pkt. 71
Inuussutissarsiutigalugu piniarnermik allagartallit kiisalu sunngiffimmi piniarnermut allagartalllit allagartaqarnerisa maleruagassatigut nutartertariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq, Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Siullermeerneqarnera
Apeqquteqaateqarnikkut oqallinnissaq Demokraatit ilalerpaat, piniartummi atugarisaat periarfissaallu oqalliserisariaqarigut aamma uagut isumaqaratta.
Demokraatit siusinnerusukkut oqaatigereerpaat inuussutissarsiutigalugu piniartutut allagartamik pissarsinissamut killigititaq nuunneqarsinnaassasoq. Piniartutut inuussutissarsiornertut inissisimaneq atatiinnarsinnaasariaqarpoq, allaat piffissani silarluffiusuni, sikut pissusiinik sunniutiniluunniit allani inuit pisuussutiginngisaanni naammaginartumik inuunermi atukkat isertitaqarnerlu atatiinnarsinnaanngikkaanni.
Piniarnermik nakkutilliisut inatsisinik unioqqutitsilluni piniartunut sakkortunermik akuliussinnaanerat Demokraatit isumaqataaffigaat. Piniarnermilli nakkutilliisut inatsisinik unioqqutitsisunut akiligassiisarnissamut oqartussaalernissaat Demokraatit eqqarsarnartoqartippaat. Inatsimmi allami aalajangersagaavoq politiit unnerluussisussaatitaasut.
Suliat naapertuilluartumik suliarineqartarnissaat qulakkeerniarlugu Demokraatit isumaqarput unnerluussisussaatitaasut piniarnermut aalisarnermullu atatillugu inatsisinik assigiinngitsunik unioqqutitsinerni uppernarsaatinik isumaginnittuartussaapput. Piniarnermik nakkutilliisut siunissami ullumikkutut eqqartuussivimmi uppernarsaasutut atuuttuartariaqarput.
Paarlattuanik Demokraatit isumaqarput piniarnermik nakkutilliisut angallatillu sulinerminni atugaat amerlingaatsiartariaqartut. Unioqqutitsinerit pisartut eqqarsaatigigaanni inuussutissarsiutigalugu piniartut sunngiffimmiluunniit pinialuttartut tatigisarneri Inatsisartut isulluutigiinnarsinnaanngilaat.
Demokraatit isumaqanngillat inuit ukiut marluk sinnerlugit Nunatsinni najugaqarsimareernerminni aatsaat aallaaniarnermut uppersaammik pissarsisinnaassasut.
Siunnersuuteqartoq isumaqarpoq ukiunut marlunnut killiliinikkut qulakkeerneqarsinnaasoq nunami maani aallaaniarnermut malittarisassanik ilisimasaqalissasut.
Ukiunut marlunnut killiliinikkut qulakkeerneqarsinnaanngilaq aallaaniarnermut malittarisassanik ilisimasaqalissasut. Aatsaat tamanna pisinnaavoq ilaqarlutilluunniit aallaaniarnissaminnut periarfissinneqarsinnaagunik.
Akerlianik Demokraatit isumaqarput imaassinnaasoq piffissanngortoq piniarnermut uppernarsaammik pissarsinnginneq sioqqullugu aallaaniarnermut, aalisarnermut aallaasinillu atuisinnaanermut ilinniartitsisarneq atuutilertariaqartoq. Ilinniartitsinermi tassani nunatsinni nunanilu tamani aallaaniarnermut malittarisassanik aamma imaqartariaqartoq uppernarsaammik pissarsinnginnermi misilitsinnermik angusiffioqqaartussamik ilaqartariaqassaaq.
Tamatumunnga tunngavilersuutitut Demokraatit ilumoorsorisinnaavaat Nunatsinni ileqqutoqqat qimakkiartorneqalermata, tassalu piniarnermut piginnaasat, aallaaniarnermut ileqqorissaarnerit aallaasinillu atuinermut ilisimasaqarnerit perorsaanermi pissusissamisoortumik ataatamit ernermut kingornussaasarnerat.
Ullumikkut imaakkajuttarpoq inersimasut qitornatit annerit ilaginagit piniariartarput, inuusuttummi ilarpassui allanik soqutigisaqartaramik.
Inersimasunngornerminni sunnguamilluunniit tamatumunnga tunngavissaqaratik imaaliallaannaq piniarnermut allagartaartarput.
Pissusissamisuussagaluarpoq ilinniartitaaneq makkunannga imaqaruni; uumasut pissusiinik ilisimasaqarluarneq, aallaaniarnermut ileqqorissaarneq, uumassusilinnik piujuaannartitsineq kiisalu aallaasinik ilisimasaqarneq.
Taama oqaaseqarluta oqallinnerup pitsaasumik nanginneqarnissaa Demokraatinit kissaatigaarput.
Jens B. Frederiksen, inatsisartunut ilaasortaq.
Demokraatit/Demokraterne