Samling

 

 

 

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Infrastruktur - og Boligudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at fremlægge forslag om regler, der specifik regulerer forhold og vilkår i forbindelse med omdannelse af andelsboliger til ejerboliger

 

Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

 

 

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem,  Godmand Rasmussen,  Atassut, formand

Landstingsmedlem,  Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit næstformand

Landstingsmedlem,  Agnethe Davidsen, Siumut

Landstingsmedlem,  Tommy Marø, Siumut

Landstingsmedlem , Esmar Bergstrøm, Demokraterne

 

Landstingets Infrastruktur ¿og Boligudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået beslutningsforslaget. Udvalget bemærker, at der ved 1. behandlingen af forslaget var enighed i Landstinget om at forslaget i dets foreliggende form skulle indstilles til vedtagelse.

 

 

Forslaget indhold

Forslagsstilleren ønsker med forslaget at tilvejebringe yderligere muligheder for at borgerne kan investere i en ejerbolig. Forslagsstilleren, ser det derfor som ønskværdigt at der udarbejdes et regelsæt, der giver mulighed for at andelsboliger kan omdannes til ejerboliger. Forslagsstilleren anbefaler, at den i forvejen benyttede 10/40/50 boligfinansieringsmodel anvendes i forbindelse med omdannelser af andelsboliger til ejerboliger.

 

 

Udvalgets overvejelser

Udvalget finder at forslaget imødekommer en væsentlig problematik i forbindelse med at finde nye veje for, hvorledes borgerne kan boligforsyne sig selv. Ydermere er det tillige ganske givet at forslaget på sigt også kan medføre positive økonomiske sideeffekter for det grønlandske samfund, eftersom en opsparet friværdi i ejerboliger kan belånes i en realkreditforening eller i en bank. Derved kan en del af de passive værdier, som i dag er bundne i andelsboligmassen frigøres til gavn for det grønlandske samfund.

 

Landsstyret anfører i sit svarnotat, at  Landskassen vil indhøste en gevinst ved indfrielser af lån i forbindelse med omdannelser af andelsboligforeninger. Landskassen vil dog i samme forbindelse også skulle afholde fornyede udgifter til 10/40/50 lån, om end ordningen samlet vil resultere i en nettogevinst for Landskassen. Landsstyret tilkendegiver også i sit svarnotat, at det ønsker at anvende dette provenu til at øge byggeriet af andelsboliger og  10/40/50 boliger.

 

Udvalget noterer sig, at det er Landsstyrets principielle holdning, at kommunerne i lighed med hjemmestyret bør forpligte sig til, at anvende de mulige kommunale merindtægter til en forøgelse af boligbyggeriet. Udvalget ser med sympati på Landsstyrets holdning. Det er Udvalget håb at kommunerne vil se positivt på Landsstyrets ønske og intention, således at den nye ordning kan opnå størst mulig effekt mht. en øgning af boligbyggeriet.

 

 

Endskønt at Udvalget i udgangspunktet deler Landsstyrets ønske om, at der tilvejebringes flere 10/40/50 boliger og andelsboliger. Finder Udvalget anledning til også at opfordre Landsstyret til at fremme tilvejebringelsen af almennyttige boliger til de medborgere, der ikke selv har råd til finansiere egen bolig, således at ventetiden på denne boligtype kan nedbringes.

 

Udvalget skal ligeledes opfordre Landsstyret til, at overveje alternative ejerboligfinansieringsmodeller, som i højere grad end hidtil kan afstemmes til de lejere i den offentlige boligmasse, der  ikke har økonomi til at erhverve sig en andelsbolig eller ejerbolig via de nugældende finansieringsordninger.

 

   

Udvalget tilslutter sig Landsstyret indstilling om, at Landsstyret som udgangspunkt kun ønsker at godkende en ansøgning vedrørende omdannelse af, en andelsboligforening til ejerboliger, under forudsætning af, at den er fremsendt med samtlige medlemmers billigelse og opbakning.

 

Udvalget finder i lighed med Landsstyret, at det er essentielt, at der i forbindelse med omdannelser af andelsboligforeninger opretholdes en mindretalsbeskyttelse, således at andelshavere, der ønsker at forblive på de vilkår foreningen blev stiftet på ikke kan tvinges til at opgive denne status ved pålæg fra et simpelt flertal  i foreningen.

 

 

Udvalgets indstilling

 

Et enigt Udvalg indstiller med overanførte bemærkninger forslaget til vedtagelse i dets foreliggende form.

 

 

Piginneqatigiilluni inissianik piginnittutut inissianngortitsisinnaanngornissamut periusissat periarfissarititaasussallu pillugit maleruagassanik siunnersuuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

 

 

Inatsisartut Ataatsimiititaliaata suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq,  Godmand Rasmussen,  Atassut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq,  Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq,  Agnethe Davidsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq,  Tommy Marø, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq,  Esmar Bergstrøm, Demokraatit

 

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata siullermeerinninnerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut misissuataarpaa. Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartunit isumaqataaffigineqartoq ataatsimiititaliap maluginiarpaa ilusimisullu iluseqartup akuersissutigineqarnissaa inassutigalugu.

 

 

Siunnersuutip imarisaa

Inuuttaasut pigilivillugit inissianik aningaasalersuinissamik annertunerusumik periarfissinneqarnissaata aqqutissiuunneqarnissaa siunnersuuteqartup siunnersuummini kissaatigaa. Taamaattumik piginneqatigiilluni inissiat pigilivillugit inissianngortinneqarsinnaanngortinneqarnissaannut periarfissiisoqarnissaa malittarisassiuunneqarnissaa kissaatiginartoq siunnersuuteqartoq isumaqarpoq. Piginneqatigiilluni inissiat pigilivillugit inissianngortinneqarnissaannut atatillugu inissialiornermi aningaasalersueriaaseq 10/40/50-ip atorneqareersup atorneqarnissaa siunnersuuteqartup innersuussutigaa.

 

 

Ataatsimiititaliap isumaliutersuutaa

Innuttaasut namminerisamik qanoq initaarniarsinnaanerannut nutaanik aqqutissarsiornermut ujarlernermut atatillugu pingaarutilimmik ajornartorsiutip qaangernissaa siunnersuutip naaperiaaffigigaa ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Nammineq inigisani naligititat sipaakkat realkriditforeningimi aningaaserivimmilluunniit taarsigassarsiarineqarsinnaammata  ungasinnerusoq isigalugu aningaasatigut nunatsinni innuttaasunut pitsaasumik sunniuteqaateqassasoq aamma sunnersuutikkut nassatarisinnaavoq. Taamaalilluni pigisat nalillit uninngaannartut ilaat ullumikkut piginneqatigiilluni illulianut pituttorsimasut nunatsinni inuttaasunut iluaqutaallutik kaanngartinneqarsinnaapput.

 

Piginneqatigiilluni inissiat allanngortinneqarnissaannut atatillugu taarsigassarsiat utertinneqarneranni nunatta karsia iluanaaruteqassasoq Naalakkersuisut akissuteqaatitut allakkiaminni oqaatigaat. Taamaattoq naak aaqqiinerup akiligassat peereerlugit nunatta karsianut iluanaarutaanissaanik ataatsimut kinguneqartussaagaluartoq tamatumunnga atatillugu 10/40/50-inut taarsigassasianut aningaasartuutit aamma nunatta karsiata nutaamik aningaasartuutigisussaavai. Iluanaarutip taasuma piginneqatigiilluni illulianik inissianillu 10/40/50-inik sanaartornerup annertusitissa kissaatigineqartoq Naalakkersuisut akissuteqaatiminni aamma nassuerutigaat.

 

Namminersornerullutik Oqartussat assigalugit kommunit pisussaaffigisariaqarpaat kommunit isertitaqarnerulersinnaanertik inissianik sanaartornerup annertusaaffiginissaanut atortariaqaraat Naalakkersuisunit tunngaviusumik isumagigaat ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Naalakkersuisut isummaat ataatsimiititaliap isumaqatigaa. Naalakkersuisut kissaataat siunertaallu kommunit pitsaasumik tigussagaat ataatsimiititaliap neriuutigaa, taamaalilluni aaqqissuussinerup nutaap inissianik sanaartornerup annertusineqarnissaa siunertaralugu annertunerpaamik sunniuteqarsinnaaniassammat.

 

 

Inissianik 10/40/50-inik piginneqatigiilluni inissianik amerlanerusunik pilersitsinissaq pillugu Naalakkersuisut kissaataat ataatsimiititaliamit aallarniutitut isumaqatigineqaraluartoq, ataatsimiititaliap aamma Naalakkersuisut kaammatorumavai innuttaasunut, nammineq inissiamut aningaasalersuinissamut akissaqanngitsunut,  nalinginnaasumik inissialiornerit pilersinneqartarnerat siuarsassagaat taamaalilluni inissianut taama ittunut utaqqisarnerup sivisussusia appartinneqarsinnaaqqullugu.

 

Taamatuttaaq piginnittutut inissianngortitsinermi pingaartumik pisortat inissiaataanni attartortunut naapertuuttumik piginneqatigiilluni inissianik piginnittutulluunniit inissianik pisinissaminnut akissaqanngitsunut aningaasalersueriaatsinik ullumikkut atuuttunut aningaasalersueriaatsimik allamik isumaliutigeneqaqqullugit ataatsimiititaliamit Naalakkersuisut kaammattorneqassapput.

 

Piginneqatigiilluni inissianik piginnittutut inissianngortitsisinnaanngornissamut tunngatillugu qinnuteqaat ilaasortanit tamarmiusunit akuersaarneqarluni tapersersorneqarlunilu nassiunneqarnissaa apeqqutaatillugu Naalakkersuisut aallaavittut kissaateqarnerat pillugu Naalakkersuisut innersuussutaat ataatsimiititaliap taperserpaa.

 

Piginneqatigiilluni inissiat allanngortinneqarnissaannut atatillugu ikinnerussuteqartut illersorneqarnerisa Naalakkersuisunit attatiinnarneqarnissaa pingaaruteqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, taamaalilluni piginneqataasut peqatigiiffiup aallartinneqarnerani atugassarititaasut atorlugit inigisaminniiginnarnissaminnik kissaateqartut peqatigiiffimmi amerlanersussuteqarneq pissutigiinnarlugu inissisimanerminnik taamaatitsinissaminnut pinngitsaalineqarsinnaannginniassammata.

 

 

Ataatsimiititaliap inassuteqaataa

 

Siunnersuutip qulaani taaneqartup ilusimisut iluseqartup akuersissutigineqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup  inassutigaa.