Samling

16. marts 2006 VM 2006/105

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at fremlægge forslag om regler, der specifikt regulerer forhold og vilkår i forbindelse med omdannelse af andelsboliger til ejerboliger.

(Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut)

 

Svarnotat

2. behandling.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

 

Indledningsvis skal jeg takke Infrastruktur- og Boligudvalget for Udvalgets grundige betænkning. Jeg noterer mig med tilfredshed, at Udvalget kan tilslutte sig Landsstyrets bemærkninger til forslaget.

 

Jeg har især noteret mig, at Udvalget er enig med Landsstyret i, at det er af største betydning at beskytte de andelshavere, der ikke nødvendigvis ønsker, at boligerne skal omdannes til ejerboliger.

 

Jeg skal ikke gentage forslagets hovedindhold men erindre om, at forslagsstilleren har redegjort så grundigt for motivationen for forslaget, at Landsstyret blot vil nøjes med at henvise dertil.

 

Som følge af den store opbakning, som forslaget nød ved Landstingest første behandling, har Landsstyret til andenbehandlingen af  forslag til Landstingsfinanslov foreslået indsat en tekstanmærkning, der præciserer de betingelser, som skal være opfyldt, før en omdannelse kan iværksættes, og hvilke vilkår omdannelsen kan ske på.

 

Ved omdannelsen fra andelsbolig til ejerbolig vil hverken kommunen eller Landskassen blive belastet med omkostninger hertil. Omkostningerne til f.eks. stempling, lånesagsbehandling og skødeskrivning vil blive omfattet af hele processen og derved være en integreret del af lånefinansieringen.

 

Jeg har noteret mig Udvalgets bemærkning om, at Landsstyret bør sikre, at der til stadighed er boligtilbud til de borgere, der ikke har tilstrækkelig økonomi til en andels- eller ejerbolig. Jeg har ligeledes noteret mig Udvalgets bemærkning om, at Landsstyret tillige bør se på alternative finansieringsmodeller, der tilgodeser de lejere, der ønsker at erhverve en andels- eller ejerbolig.

 

Til Udvalgets og Landstingets orientering kan jeg oplyse, at Landsstyret opererer med et projekt, hvor almindelige lejere kan erhverve en nyopført andelsbolig. Huslejen i de ny andelsboliger forventes maksimalt at blive 15% højere end i deres nuværende lejebolig. Disse lejere vil endvidere når de flytter ind i deres nye andelsbolig frigøre en bolig i den offentlige udlejningsmasse til gavn og glæde for lejere på den almene boligventeliste.

 

Det er Landsstyrets målsætning, at almindelige lejere herved kan tage deres første skridt på vej til en ejerbolig. Når disse lejere har boet i andelsboligen i en række år, er de formentlig parate til det næste skridt, dvs. at omdanne deres andelsbolig til ejerbolig.

 

Landsstyret finder i lighed med Udvalget, at der bør være en vifte af boligtilbud, der hver i sær er tilpasset forskellige personers betalingsevne og vilje, men samtidig er strikket således sammen, at de understøtter og forbinder hinanden. Et godt eksempel herpå er, når lejerne omdanner deres lejeboliger til andelsboliger og efterfølgende efter nogle år, omdanner andelsboligerne til ejerboliger.

 

Landsstyret har igangsat ajourføring af en række landstingsforordninger på boligområdet med henblik på fremlæggelse på FM 2007. I den forbindelse forventer jeg at kunne invitere Udvalget til en boligpolitisk dag i forbindelse med EM 2006, hvor jeg kan fremlægge de tanker og ønsker, der foreligger, til gensidig drøftelse og vurdering. Jeg finder det vigtigt at kunne høste af Udvalgets viden og erfaring i det videre boligpolitiske arbejde.

 

Afslutningsvist vil jeg endnu engang takke udvalget for deres betænkning. Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret hermed, at landstingsmedlem Agnethe Davidsens beslutningsforslag vedtages ved anden behandlingen.

16. marts 2006             UKIA 2006/105

 

Piginneqatigiilluni inissiaatit piginnittutut inissiaatinngortissinnaalernissaannut periusissat periarfissarititaasussallu pillugit maleruagassanik siunnersuuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

Aappassaaneerneqarnera.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)

 

Aallaqqaasiutigalugu Attaveqarnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissummik peqqissaarussamik suliaqarsimanera pillugu qutsavigissavara. Naammagisimaakkannik paasivara Naalakkersuisut siunnersuummut oqaaseqaatai Ataatsimiititaliap akuerisinnaasimagai.

 

Aamma pingaartillugu paasivara piginneqatigiilluni inissiaatillit inissiat nammineq pigisatut allanngortinneqarnissaannik kissaateqanngitsut pingaarnerpaatinneqarnissaat pillugu Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut isumaqatigaat.

 

Siunnersuutip imai pingaarnerit uteqqinngikkaluarlugit eqqaasitsissutigiinnassavara, siunnersuuteqartup siunnersuummut kaammattuineq ima peqqissaarussaatigisumik nassuiarsimammagu, allaat Naalakkersuisut tassunga innersuussiinnarsinnaallutik.

 

Siunnersuutip Inatsisartuni siullermeerneqarnerani annertuumik taperserneqarnerata kingunerisaanik Naalakkersuisut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut siunnersuuteqarput, oqaaseqaammik, allannguinissaq aallartinneqassappat piumasaqaatit suut naammassineqarsimanissaannik, aammalu allannguinermi piumasaqaatit suut tunngavigineqarnissaannik erseqqissaaviusumik ilanngussisoqassasoq.

 

Piginneqatigiilluni inissiaatinik inissiatut nammineq pigisatut allanngortitsinermi kommunit Nunalluunniit Karsia tamatumunnga aningaasartuutitigut nammakkerneqartassanngillat. Aningaasartuutissat, soorlu naqissusiinermut, taarsigassarsiniarnerup suliarineqarneranut aamma piginnittuunermullu uppernarsaatip allanneqarneranut, suliap ingerlaneranut tamakkiisumut ilaatinneqartassapput, taamaalillutillu taarsigassarsiarititassanut aningaasaliissuteqarnermut ilaatinneqartassallutik.

 

Ataatsimiititaliap oqaaseqaataani paasivara, Naalakkersuisut innuttaasut piginneqatigiilluni inissianik imaluunniit inissianik nammineq pigisanik pisinissamut naammattunik aningaasassaqanngitsut inissianik neqeroorfigineqartarnerisa ingerlaannarnissaanik qulakkeerisariaqartut. Taamatuttaaq ataatsimiititaliap oqaaseqaataani paasivara, Naalakkersuisut attartortut piginneqatigiilluni inissianik imaluunniit inissianik nammineq pigisanik pisinissamik kissaateqartut periarfissinniarlugit aningaasalersueriaatsinik allanik ujarlertariaqartut.

 

Ataatsimiititaliamut Inatsisartunullu ilisimatitsissutitut oqaatigisinnaavara, Naalakkersuisut attartortut nalinginnaasut piginneqatigiilluni inissiaatinik nutaanik pisisinnaalersinniarlugit suliniummik ingerlataqarmata. Piginneqatigiilluni inissiaatini nutaani ineqarnermut akiliutip maanna inissiaatini akiliutaasartunut naleqqiullugu annerpaamik 15%-inik qaffasinnerunissaat naatsorsuutigineqarpoq. Kiisalu attartortut taakku piginneqatigiilluni inissiaatinut nutaanut taakkununnga iserternerminni pisortat inissiaataannit attartortittakkanit inissiamik ataatsimik atuiunnaartartussaapput, attartortunut inissianik utaqqisut allattorsimaffianni nalinginnaasumi allatsissimasunut iluaqutaasumik nuannaarutaasumillu.

 

Attartortut nalinginnaasut taamaaliornermikkut inissianik nammineq pigisaqalernissamut alloriarneq siulleq tigusinnaassagaat Naalakkersuisunit anguniarneqarpoq. Attartortut taakku ukiuni arlalinni piginneqatigiilluni inissiani najugaqareernerminni alloriarnissamut tullermut, soorlu piginneqatigiilluni inissiat najukkamik inissiatut nammineq pigisatut allannguinissamut piareertarnissaat ilimagineqarsinnaavoq.

 

Naalakkersuisut Ataatsimiititaliatulli isumaqarput, inissianik neqerooriaatsinik assigiinngitsunik, tamarmik immikkut inuit assigiinngitsut akiliisinnaassusiinut piumassusiinullu naleqqussagaasunik, tamatumali saniatigut katitigaanermikkut imminnut tapertariittunik atasunillu peqartariaqartoq. Attartortut inissianik attartukkaminnik piginneqatigiilluni inissiaatitut allanngortitsisarnissaat, ukiualuillu qaangiunnerini piginneqatigiilluni inissiaatiminnik inissiatut nammineq pigisatut allanngortitsisarnissaat tamatumunnga assersuutissatut pitsaasutut taaneqarsinnaavoq.

 

Naalakkersuisut ineqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannik arlalinnik iluarsaassillutik aallartipput, 2007-imi upernaakkut ataatsimiinnissamut saqqummiunneqarnissaat siunnerfigalugu. Tamatumunnga atatillugu 2006-imi ukiakkut ataatsimiinnermut atatillugu ullormik ineqarneq pillugu politikkimik sammisaqartitsiviusumik aaqqissuussillunga ataatsimiititaliamik qaaqqusinissara naatsorsuutigaara, tassanilu eqqarsaatit kissaatillu pigineqareersut ataatsimut oqaluuserisassanngorlugit nalilersugassanngorlugillu saqqummiunnissaat eqqarsaatigaara. Ineqarneq pillugu politikki pillugu suliniutit ingerlaqqinnissaani Ataatsimiititaliap ilisimasaasa misilittagaasalu pissarsiviginissaat pingaartippara.

 

Naggataagut aammaloorlunga ataatsimiititaliaq isumaliutissiissutaa pillugu qutsavigerusuppara. Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartunut ilaasortap Agnethe Davidsen-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaata aappassaaneerneqarnermini akuerineqarnissaanik Naalakkersuisut inassutaat ingerlateqqippara.