VM06/101 Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera isigimallugu Nunaqarfiit isorliunerusullu..(Ruth Heilmann)

10. januar 2006                                             VM 2006/101

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om udviklingen af bygderne og yderdistrikterne og fordeling af offentlige midler til egnsudvikling set i lyset af afskaffelsen af ensprissystemet.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Det er vigtigt for byerne og bygderne i yderdistrikterne at følge med i udviklingen, idet man i resten af landet ikke kan undvære deres bidrag til økonomien. Dette bliver meldt klart ud af befolkningen, og man kan mærke at flere og flere støtter og har behov for det. Især er det de mellemstore byer og bygderne, som er tabt i udviklingen, hvorfor jeg mener at man bør gøre en indsats for at medvirke for at modvirke de forudsigelser om ringere levevilkår, der fremkommer i forbindelse med afskaffelsen af ensprissystemet.

I nogle byer og bygder har befolkningen meldt ud, at familierne har mindre lyst til at bo i bygderne efter debatten og realiseringen af afskaffelse af ensprissystemet. Det er blevet vanskeligere at ansætte faglært arbejdskraft. Det bliver oplyst at man frygter at det vil være for dyrt at bo der, idet man allerede kan mærke virkningerne af disse, idet man allerede har mærket pris stigninger på varer, el, vand samt fjernvarme samt, at trafik priserne er forhøjet. Det bliver ligeledes oplyst, at unge familier i bygderne har mindre lyst til at få børn, hvilket er alarmerende. Bygderne har ellers været de steder, hvor flest børn bliver født, hvilket statistikkerne i de forløbne år også viser.

Især de højere priser på el er ikke ligefrem et incitament til at skabe nye at arbejdspladser i bygderne, og jeg skal citere følgende klare udmelding: "Anskaffelse af enspriserne for el og vand fjerner viljen til at overtage små private virksomheder i bygderne". Det var overskriften på et brev fra Qeqertarsuatsiaat.

Produktions anlæg i flere bygder og i enkelte byer er også omstillet til kun indhandlingssteder.

Livet i bygderne er trygt, og de personer der er opvokset der, er stærke personer, som er vant til livet i vort land. Derfor kan vi i dette land ikke undvære de mange bygder, der kan klare sig selv, hvorfor vi må styrke indsatsen for at bevare dem. Det er ligeledes vigtigt, at de følger med i udviklingen, især angående i kravet om, at børnenes undervisning skal være på et højt niveau.

Man kan sige, at eftersom bygderne er kommunernes opgaver, skal man ikke forfordele dem. Men når man tænker på flere kommuner er deres bevillinger meget forskellige. Mange bygder, der har krav på byggeri og udvikling gør man ikke nogen indsats for, selv om bygdebefolkningen ved deres gode fiskeri er med til at gøre gavn for økonomien. Til trods herfor forbedrer man ikke levevilkårene for mange af dem.

Der er brug for mange midler for at opfylde ønskerne om en indsats. Bl.a. følgende: erhvervsforhold, turisme, fiskeindustrien, minihaller, servicehuse, veje der skal forbedres, boliger og havneforhold, huse der skal renoveres, udvikling, renovering af skoler, dagsinstitutioner, sundhedsstationer, arbejdspladser for de unge, forbrændingsanlæg, dagrenovationsforhold, kloakeringer, ja - det hele i det hele taget.

Det er nødvendigt at bygdebestyrelserne får større ansvar. Dette er vigtigt for en gennemførelse af en ligelig indsats for en mere ensartet procedure for den uensartede indsats på kysten.

Derfor mener jeg, at man ikke kan komme uden om en ekstrabevilling for egnsudvikling til bygderne og yderdistrikterne. Dette skal opnås gennem en særbevilling til bygderne og yderdistrikterne gennemfinansloven, og landstinget skal udvise en vilje hertil.

10. januar 2006                                                         UKIU 2006/101

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera isigimallugu Nunaqarfiit isorliu-nerusullu ineriartortinneqarnissaat taamatullu nammineq pigisaqarfimmi ineriartornissamut pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Nunaqarfinni Illoqarfinnilu isorliunerusuni najugaqarfiit ineriartornermut malinnaanissaat pisariaqarpoq, nunatta sinneranut aningaasalersueqataanerat pinngitsoorneqarsinnaanngimmat, tamannalu pingaartinneqarluinnarluni innuttaasunit suaarutigineqartarpoq tamannalu amerlasuunit malunnarsigaluttuinnarpoq tapersersorneqarlunilu pisariaqartinneqartoq. Pingaartumik aamma assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut illoqarfiit nunaqarfiillu ilaanni ineriartornermi malinnaaniapiloorfiusuni nunaqarfinnilu artornarnerulerneranik siulittuutit akiorniarlugit iliuuseqarnissaq pisariaqarluinnarmat.

Nunaqarfinni illoqarfiillu ilaanni kommuneqarfinni angalaartarnitsinni innuttaasut ilaasa apuuttarpaat nunaqarfik najussallugu assigiimmik akeqartitsiunnaarnerup oqallisaalerneraniit atuutilersinneratalu kingunerisaanik nunaqarfinniiginnarnissamut ilaqutariinni kajuminneq milliartulereersimasoq. Ilinniarsimasunik atorfinitsitsiniartarneq ajornartorsiornarnerulersimavoq. Taakkunani inuuniarnerup akisuallaalernissaa oqaatigineqarpoq ilami tamanna arlalitsigut malunniuteqalereernerarneqarpoq, aamma nioqqutissat, innaallagiap, erngup kiassarnerullu akii qaffakkaluttuinnalereerput, angallannikkullu akit qaffakkiartulereerlutik. Taamalu oqaatigineqarluni nunaqarfinniittut inuusuttut aappariit meeqqiorusussusaat annikilliartulereersimasoq, tamanna tusarlugu annilaarnarpoq. Nunaqarfiimmi aamma tassaagaluarmata meeqqiorfiulluartut tamanna nalunaarsuinerni naatsorsueqqissaarnermilu ukiuni kingullerni taamatut oqaatiginiarneqarpoq.

Minnerunngitsumik nunaqarfinni suliffinnik pilersitsiniarnermi innaallagissap akisunerulernera kajumissaataanngilluinnartuunerarpaat imatut ersaritsigisumik oqaatigineqarmat issuaavunga. "Innaallagissap erngullu akiisa assigiikkunnaarnerat nunaqarfimmi suliffeqarfeeqqamik namminersortumik pigineqartussanut pilerinarunnaarsitsivoq." Qeqertarsuatsiaanit taamatut qulequtalimmik allagaqartoqarpoq. Aamma sinerissami nunaqarfinni illoqarfiillu ilaanni allaat tunisassiorfiit tulaassuviviinnartut atorneqalerlutik.

Nunaqarfinni inuuneq toqqissisimanartuuvoq tassanilu perorsimasut aamma inuttut nukittuujusarput nunatsinnilu inuunissamut sungiussisimasuusarlutik, taamaattumik nunaqarfiit ilarpassui imminnut nappassinnaasut periarfissinnissaat nunatsinni pinngitsoorneqarsinnaanngillat pingaarutilerujussuullutillu ataavarnissaallu anguniarlugit iliuutsit sakkortusartariaqarput. Ineriartornermi malinnaatillugit pingaartumik meeqqat atuartitaanerisa qaffasissuunissaannik piumasaqaatit malinnaatinneqartariaqarnerat aamma pisariaqarluinnarpoq.

Oqartoqarsinnaavoq kommunit nunaqarfitik susassarimmatigik kommuninit nunaqarfiit immikkoortikkuminaatsuussasut. Kisianni kommunit arlaqartut eqqarsaatigalugit assigiinngitso-rujussuarmik kommunini aningaasaliissuteqartoqartarpoq. Nunaqarfippassuarni sanaartornik-kut aamma ineriartortitsisoqarnissaannik noqqaassuterpassuusartut iliuuseqarfigineqartarsimanngillat naak nunaqarfimmiut tamaviaarlutik aalisarluaraluartut inuiaqatigiinni aningaasalersueqataasut, akerlianik arlaqartut atugarisaat pitsanngoriartuuteqartinneqartarsimanngillat.

Inuutissarsiornikkut takornariartitsinikkut aalisakkeriveqarnikkut, timersortarfeeqqat, illut iluaqutit, aqquserngit suliassat, imeqarnikkut talittarfeqarnikkullu pissutsit, illut nutartigassat, nutaaliornissaq atuarfiit nutarsarnissaat, meeqqeriveqarnerit nakorsiartarfeqarnerit inuusuttut sullivii, ikuallaaveqarneq eqqagassalerinerit, kuuffilersuinerit, ilami ilaallu tamaasa ilanngullugit aningaasarpassuit atorfissaqartinneqaraluarput kissaataasartut iliuuseqarfigineqarnissaannut.

Nunaqarfinni aqutsisut akisussaaffilersugaanerisa annertusarneqartuarnissaat pisariaqarpoq, tamanna sinerissami assigiinngisitaaqisup assigiinnerusumik periuseqarfigineqarnissaanik suliniutit ingerlanneqarnissaat pisariaqarpoq.

Taamaattumik isumaqarpunga nunaqarfinnut isorliunerusunullu immikkut nammineq pigisaqarfimmi ineriartornissamut aningaasaliissuteqarnissaq avaqqunneqarsinnaanngitsoq. Tamannalu anguniartariaqarpoq aningaasanut inatsisikkut nunaqarfinnut isorliunerusunullu immikkoortitsinikkut, tamannalu inatsisartuni piumassuseqarfigineqartariaqarpoq.