Samling

28. februar 2006                                                                                        VM 2006/101

 

 

Forespørgsel til Landsstyret om udviklingen af bygderne og yderdistrikterne og fordeling af offentlige midler til egnsudvikling set i lys af afskaffelse af ensprisreformen.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

 

Forslagsstilleren nævner, at der forudsiges ringere levevilkår, i forbindelse med afskaffelsen af ensprissystemet.

 

Landsstyret forventer ikke at afskaffelse af ensprisreformen har skabt ringere levevilkår i Grønland!

 

I 2005 er stigningen i oliepriserne den største bidragsyder til stigningen i elpriserne.

Relationerne her er enkle. Vi importerer olie. Når prisen på olie stiger må vi betale mere, uanset om vi har et ensprissystem eller omkostningsægte priser.

 

Hensigten med ensprisreformen er, at opnå lave omkostninger for at skabe en øget økonomisk vækst.  Det sker gennem omkostningsægte priser, større gennemsigtighed, og øget solidaritet.

 

Da vi havde ensprissystemet var der kunstigt høje priser i nogle dele af landet som medførte, at vi gik glip af muligheder for økonomisk vækst. Det er denne mulighed vi nu skal udnytte, hvor vi skal skabe et fundament for den fremtidige velfærd i Grønland. Landsstyret har en klar politik om, at vi skal sørge for, at virksomhederne har de bedste betingelser for at drive virksomhed.

 

Landsstyret arbejder for, at vi skal være mere økonomisk uafhængige, og for at opnå det, skal vi styrke vores konkurrencedygtighed.  Vi skal ligeledes se på hvorledes vi kan udnytte vores ressourcer bedre, herunder ikke mindst de menneskelige ressourcer.

 

Derudover vægter landsstyret vedvarende energi meget højt i sin politik, idet der i Grønland er udstrakte muligheder for især at etablere vandkraftværker, der på længere sigt vil medføre en større selvforsyningsgrad. Det vil medføre mindre afhængighed af import på den dyre brændselsolie. Vandkraftværker har ligeledes den fordel, at de på lang sigt er billigere at producere i forhold til konventionelt drevne dieselelværker. Dette vil alt andet lige øge vores konkurrenceevne og velfærd og dermed i sidste ende komme alle borgere til gode.

 

Ensprissystemet var også uigennemskueligt og langt fra solidarisk. Hvorfor skulle eksempelvis en enlig mor på SIK-mindsteløn i Ilulissat betale ekstra i el for at støtte en højtlønnet borger et andet sted i landet. Gennemførelsen af ensprisreformen i 2005 har givet os politikerne mulighed for at træffe bevidste og klare valg når vi bruger midler fra Landskassen. Vores solidaritet skal gennemføres i de sociale ydelser og ikke igennem uigennemskuelige krydssubsidieringer.

 

I forbindelse med gennemføringen af ensprisreformen blev der ligeledes gennemført en skatteomlægning som trådte i kraft den 1. januar 2005, hvor personfradraget og standardfradraget blev  forhøjet  mod en samtidig forhøjelse af den fælleskommunale trækprocent.

 

Skatteomlægningen havde som formål at tilgodese lav og mellem- indkomstgruppen med en lavere skat og personer med en højere indtægt bidrager en smule mere end tidligere.

 

Landsstyret har ikke til hensigt at begrænse udviklingen i mellemstore byer, bygder og yderdistrikter. Derfor indeholder ensprisreformen en maksimalprisordning. De steder hvor enhedsomkostningerne ligger over maksimalprisen, er husholdninger og erhvervsliv skærmet af en gradvis og begrænset prisstigning. I februar 2006 reducerede landsstyret maksimalprisen som følge af de stigende oliepriser. Denne reduktionen bidrager til, at husholdningerne ikke får ringere levevilkår og virksomhederne ikke får ringere konkurrencevilkår.

 

Landsstyret har også øget indsatsen mod blandt andet erhvervsudvikling og uddannelse. I 2005 introducerede vi en ny struktur for erhvervsfremmeindsatsen i Grønland, som er beskrevet i "Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur". Kort vil jeg her nævne Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S og Greenland Venture A/S som er vigtige aktører i forhold til de forskellige erhvervsstøtteordninger. Disse  skal servicere iværksættere og virksomheder mht. rådgivning og risikovillig kapital.

 

Endvidere vil jeg kort nævne, at Landsstyret bidrager til udvikling af mellemstore byer, bygder og yderdistrikter ved at der er indført en klippekortordning, hvor iværksættere kan få gratis bistand, samt mulighed for tilskud til produktudvikling.

Der er mulighed for afholdelse af MindLabs, hvor eksperter, iværksættere og virksomheder mødes. På finansloven er der ligeledes mulighed for tilskud til regionale erhvervsinitiativer via Nukiit-puljen, hvor formålet med denne pulje er, at fremme regional udvikling og lokal forankring, hvor der kan ydes støtte til erhvervsudvikling, destinationssamarbejder, innovationsaktiviteter og lignende.

 

På finansloven er der også tilskudsordning til selektiv fragtstøtte, tilskud til opretholdelse af vareforsyningen af bygder og yderdistrikter, tilskud til drift af bygdeproduktionsanlæg samt finansieringsstøtte til erhvervsfremmeaktiviteter.

Ligeledes er der på finansloven et boligprogram for bygder og yderdistrikter hvor der anvendes midler til indkøb af selvbyggersæt, som fordeles til kommunerne efter ansøgning.

 

Endvidere vil landsstyret gennemføre en massiv satsning på uddannelse som også vil bidrage til at forsyne bygder og yderdistrikter med flere uddannede mennesker. Det vil forbedre grundlaget for, at befolkningen i bygderne og yderdistrikterne selv kan tage initiativer, der forbedrer livsvilkårene.

 

Ved gennemførelsen af ensprisreformen lovede landsstyret, at der i løbet af 2006 skulle gennemføres en opfølgning og evaluering af ensprisreformens samfundsøkonomiske virkning. Der vil på efterårssamlingen blive fremlagt en evaluering af reformen som blandt andet ser på reformens økonomiske virkninger for forbrugergrupper på nationalt og lokalt plan herunder fiskeindustriens og erhvervslivets konkurrenceevne. Yderligere skal det i evalueringen undersøges om reformen har påvirket forbruget af el og vand, samt forbrugernes syn på reformen og holdninger til deres energiforbrug.

 

Som sagt indledningsvis forventer Landsstyret ikke at afskaffelse af ensprisreformen har skabt ringere levevilkår for borgerne i Grønland.

 

Med disse ord ser landsstyret frem til en spændende forespørgselsdebat her i Landstinget.

 

24. februar 2006                                                                                                      UKA 2006/101

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera isigimallugu Nunaqarfiit isorliunerusullu ineriartortinneqarnissaat taamatullu nammineq pigisaqarfimmi ineriartornissamut pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqqaat

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneratigut inuuniarnikkut atukkat ajornerulernissaat siulittuutigineqartoq siunnersuuteqartup oqaatigaa.

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneratigut Kalaallit Nunaanni inuuniarnerup artornarnerulernissaa Naalakkersuisut naatsorsuutiginngilaat!

 

2005-imi ikummatissap akitsornera innaallagissap akitsorneranut pissutaanerpaavoq. Pineqartumi uani tunngaviit paasiuminarput. Ikummatissaq avataaniit eqqussorparput. Ikummatissap akia qaffappat akiliinerusariaqassaagut assigiimmik akeqartitsigaluaruttaluunniit aningaasartuutilluunniit malillugit akiliissagaluarutta.

 

Assigiimmik akeqartitsinerup aaqqissuuteqqinneranut siunertaavoq aningaasartuutit appasinnerit angunissaat aningaasaqarnikkut ineriartorneq pilersikkumallugit. Tamanna pisinnaalissaaq aningaasartuutiviit malillugit akeqartitsinikkut, paasiuminarnerulersitsinikkut aamma nammaqatigiinnerulernikkut.

 

 

Assigiimmik akeqartitsigallaratta nunap ilaani akit piviusorsiunngitsumik qaffasippallaartarput tamatumalu kinguneraa aningaasaqarnikkut ineriartornissaagaluanik annaasaqarnerput. Periarfissaq taannaavoq massakkut atorluarniagassarput taamaalilluta Kalaallit Nunaanni siunissami atugarissaalernissamut tunngaviliiniassagatta. Naalakkersuisut ersarissumik politikkeqarput,  suliffeqarfiit inuussutissarsiornissaminnut pitsaanerpaanik atugassaqarnissaat isumagissagipput.

 

Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut namminersornissarput sulissutigaat, tamannalu angussagaanni unammillerluarsinnaanerput nukittorsartariaqarpoq. Taamatuttaaq qissimigaartariaqarparput isumalluutitta qanoq-iliorluta, ilanngullugulu minnerunngitsumik inunnik isumalluutitta atorluarnerulernissaat.

 

Tamakku saniatigut Naalakkersuisut politikkiminni nukissiuutit ataavartut pingaartittorujussuuvaat, tassami nunatsinni periarfissaqaqaagut ingammik erngup nukinga iluaqutigalugu nukissiorfiit pilersiortornerisigut ungasinnerusoq isigalugu pilersorsinnaanerput annerusoq nassatarissammagu. Tamatuma kingunerisussaavaa kiassarnermut ikummatissap akisoqisup eqqussuunneqarneranik  isumalluuteqarnitta annikilliliiffiginera. Erngup nukinganik nukissiorfiit pitsaaqutigaattaaq ungasinnerusoq isigalugu akikinnerusumik pilersorsinnaalissagatta maannakkut atukkanut dieselimik nukissiorfinnut sanilliullugu. Allat tamaasa allanngortinngikkaluarlugit tamatuma unammillersinnaanerulersissavaatigut atugarissaarnerulersilluta taamaasillunilu naggataatigut  innuttaasunut tamanut iluaqusiilluni.

 

Assigiimmik akeqartitsineq paasiuminaatsuullunilu nammaqatiigiinnginneruvoq. Assersuutigalugu sooq Ilulissani anaanaq kisermaaq SIK malillugu akissarsiat minnerpaaffissaaniittoq innaallagissamut akiliinerusassava innuttaasoq akissaateqarnerusoq nunap ilaani allami najugalik oqilisaanniarlugu. 2005-imi assigiimmik akeqartitsinerup allanngortiteriffigineratigut politikerit periarfissinneqarput aningaasanik Landskarsimit atuissagaangamik sianisuumik ersarissumillu aalajangiinissaminnut. Inunnut ikiuutitigut nammaqatigiinnerput pisassaaq aammalu sutigut tamatigut tapiissutit paasiuminaatsut aqqutiginagit.

 

Assigiimmik akeqartitsinerup aaqqissuuteqqinneqarneranut atatillugu aammattaaq akileraartarnermi nutaamik aaqqissuussisoqarpoq 1. januar 2005-imi atuutilersumik, tamatumani inummut ilanngaat ilanngaallu aalajangersimasoq qaffaavigineqarlutik ataatsimut kommunimut akileraartarnermi procentit taamaaqataannik qaffaavigineqarlutik.

 

Akileraartarnermi nutaamik aaqqissuusseqqinnerup siunertaraa annikitsumik akunnattumillu isertitaqartartut akileraarnikinnerulernissaat inuillu isertitaqarnerusartut siornatigornit annertunerulaartumik akileraaruserneqarnissaat.

 

Illoqarfinni anngajaani, nunaqarfinni isorliunerusunilu killilimmik ineriartortoqarnissaa Naalakkersuisut siunnerfiginngilaat. Taamaattumik assigiimmik akeqartitsinerup allanngortiteriffigineraniippoq akinik qaffasinnerpaaffiliinermik aaqqiissuteqarneq. Sumiiffinni assigiimmik aningaasartuutini qaffasinnerpaaffinnik qaangiiffiusuni angerlarsimaffiit aningaasartuutaat aamma inuussutissarsiorfiit akitsoriartuutinit qaffakkiartuaarusaartunit killiliiffigisaasunillu illersorneqarput. 2006-imi februarimi Naalakkersuisut akit qaffasinnerpaaffigisaat appartippaat ikummatissap akitsoriartornera peqqutigalugu. Appartitsineq   taanna angerlarsimaffiit aningaasartuutimikkut atugaannik ajornerulinnginnerannut  suliffeqarfiillu unammillersinnaanerisa ajorseriannginnissaannut iluaqutaavoq.

 

Naalakkersuisut ilaatigut aamma inuussutissarsiutitigut ineriartorneq ilinniartitaanerlu pillugit suliniuteqarnermik annertunerulersitsipput. 2005-imi Kalallit Nunaanni inuussutissarsiutinik siuarsaanermi suliniut nutaamik ilusiligaq saqqummiupparput. Taanna "Inuussutissarsiornerup ineriartornerani pitsaanerusunik sinaakkusersuineq - inuussutissarsiutinik siuarsaaneq nutaamik ilusilerlugu"-mi allaaserineqarpoq. Uani naatsumik taaniarpakka Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermi Inuussutissarsiornermilu Siunnersuisoqatigiiffik aamma Greenland Venture A/S, taakkumi inuussutissarsiutinut tapiissuteqartarnermi aaqqissuussinernut pingaaruteqarlutik peqataapput. Pineqartut taakku suliffeqarfinnik aallaarnisaasunik aamma suliffeqarfinnik siunnersuinikkut aningaasaliissutissanillu aarlerinaateqartunut tunuarsimaanngitsumik  nassaarniarnermut tunngasunik kiffartuussisassallutik.

 

Aammattaaq naatsumik taaniarpara, Naalakkersuisut illoqarfinnik anngajaanik, nunaqarfinnik isorliunerusunillu ineriartortitsineq peqataaffigimmassuk klippekortinik atulersitsinermik  aaqqissuussineq aqqutigalugu , aallarnisaasut akeqanngitsumik ikiorneqartarlutik kiisalu tunisassianik ineriartoritsinermut tapiiffigineqarnissamut periarfissillugit. Periarfissaqarpoq Mind Labs-inik ingerlatsinissamut tassuuna immikkut ilisimasallit, aallarnisaasut suliffeqarfiillu  naapeqatigiissallutik. Aammattaaq aningaasanut inatsimmi nunap immikkoortuini inuussutissarsiutitigut suliniutinut tappiinissamut Nukiinnit agguagassat aqqutigalugit  periarfissaqarpoq, agguagassani taakkunani nunap immikkoortuini siuarsaanissaq najukkamiiginnartitsinissarlu siunertarineqarpoq, tassanilu inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamut, orninneqarsinnaasutigut suleqatigiinnernut, nutaaliornernik suliniutinut assigisaanullu tapiissuteqartoqarsinnaalluni.

 

Aningaasanut inatsimmi aamma tapiissuteqartarnernik makkuninnga aaqqiisoqarpoq,  assartuinermut tapiissutit, nunaqarfinnut isorliunerusunullu nioqqutissanik pilersuinermut  tapiissutit, nunaqarfinni tunisassiorfiit ingerlannerannut tapiissutit inuussutissarsiutinillu  siuarsaanermi suliniutinut aningaasalersuinikkut tapiissuteqartarneq.

 

Aningaasanut inatsimmissaaq nunaqarfinnut isorliunerusunullu inissialiortiternissamut pilersaaruteqarpoq tamatumani nammineq illuliassanik pisinissamut aningaasanik atuisoqarluni, qinnuteqaateqareernermi kommuninut agguataarneqartussanik.

 

Ilanngullugulu Naalakkersuisut ilinniartitaanikkut iliuuseqarluarnissaq pingaartillugu naammassiniarpaat, nunaqarfinnut isorliunerusunullu ilinniarluarsimasunik amerlanerusunik inuttalersuinissamut tapersiutaassammat. Tamatumuuna nunaqarfinni isorliunerusunilu innuttaasut nammineerlutik iliuuseqarnerusalernissaat pitsaanersumik tunngavissinneqassapput inuuniarnermi atugassarisanik pitsaanerulersitsisumik.

 

Assigiimmik akeqartitsinerup iluarsartuuteqqinnerata piviusunngortinnerani Naalakkersuisut neriorsuutigaat, 2006-ip ingerlanerani inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut sunniutai pillugit malittarinninniarlutik nalilersuiniarlutillu. Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaannut iluarsartuusseqqinnerup naliliiffigineqarnera saqqummiunneqassaaq ilaatigut sammineqassallutik iluarsartuusseqqinneq inuit najugaqartiternerannut takussaasumik malunniussimanersoq, iluarsartuusseqqinneq, inuuniarnermi atugassarititaasunut  unammilleqatigiinnermullu atugaasunut siunertarinngissanik sunniuteqarsimanersoq kiisalu iluarsartuusseqqinneq innaallagissamik, imermik aamma kiassarnermik atuinermut allannguutinik nassataqarsimanersoq.

 

Soorlu aallaqqaammut oqaatigineqartoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneratigut Kalaallit Nunaanni innuttaasut inuuniarnikkut atugassarisaannut ajorseriaateqarnermik nassataqarsimanissaa Naalakkersuisut naatsorsuutiginngilaat.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut apeqquteqaat aallaavigalugu Inatsisartuni oqalinnissamut pissanganartumut qilanaarnertik apuuppaat.