Samling

ATASSUT                                  VM2006/101-dk

Ellen Christoffersen                        7. marts 2006

 

 

Forslag til forespørgelsesdebat om udviklingen af bygderne og yderdistrikterne og fordeling af offentlige midler til egnsudvikling set i lyset af afskaffelsen af ensprissystemet.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

1. behandling

 

Til Ruth Heilmann´s forslag til forespørgelsesdebat har vi fra ATASSUT følgende kommentarer:

 

For det første skal vi fra ATASSUT sige, at da afskaffelsen af ensprissystemet var til debat i 2004,  udtrykte vi en stor modvilje - og vi var det eneste parti i Landstinget der talte imod afskaffelsen af ensprissystemet, og fra ATASSUT håbede vi ellers på, at Landsstyret i forbindelse havde medtaget høringssvarene fra kommunerne, organisationerne, andre interessanter m.m. med i behandlingen af Finansloven for 2005 - dette skete dog ikke!

 

De primære årsag til vores modvilje lå bl.a. i manglene konsekvensanalyse omkring afskaffelsen af ensprissystemet og ikke mindst Landsstyrets manglende vilje til at rette sig efter ønskerne der forelå i høringssvarene og ikke mindst Landsstyrets ignorering af kommunernes ønske om 1 års udsættelse af forslaget, dette mente vi fra ATASSUT var yderst beskæmmende - idet der fra 46 høringssvar kun var 4 der var enige og én af dem var fra en kommune.

 

De ting som vi fra ATASSUT pegede på hvor vi burde udvise forsigtighed i vurderingerne, kan vi i dag se klare beviser på - derfor er det bydende nødvendigt at få lavet en undersøgelse og analyse af konsekvenserne for afskaffelsen af ensprissystemet.

 

Fra ATASSUT mener, at det er af allerhøjest vigtighed, at man foretager høringer og indarbejder svarene i større samfundspolitiske beslutninger - dengang sagde vi ellers fra ATASSUT: "Hvor er demokratiet i denne sag? Hvorfor er der blevet lavet en høring og dermed brugt andres tid, når man har til hensigt at smide svarene i skraldespanden?"

 

Dengang da vi fra ATASSUT udtrykte ønske om et års udsættelse, begrundede vi det bl.a. i følgende:

·        At færdiggøre strukturarbejdet for ændring af kommunernes sammensætning,

·        At omprioritere anlægs- og renoveringsopgaverne,

·        At udarbejde klare trafikpolitiske målsætninger,

·        At udarbejde sektorplanlægning for udvikling af fiskeriet samt andre erhvervsområder,

·        At skabe sikkerhedsgrundlag for evt. ændring af befolknings bosætningsmønster

 

I dag er arbejdet for kommunernes samsætning godt i gang, en ændret trafikstruktur er ved at blive realitet, arbejdet for udvikling af fiskeriet samt andre erhverv er igangsat, ændring i bosætningsmønstret er begyndt at kunne mærkes i de større byer, hvilket ikke har forbedret boligsituationen.

 

I forbindelse med valget til Landstinget sidste år udtrykte vi fra ATASSUT nødvendigheden af at få lavet en grundig undersøgelse af konsekvenserne for afskaffelsen af ensprissystemet,  dette er til glade for ATASSUT indarbejdet i koalitionsaftalen for Landsstyret ¿ derfor skal vi fra ATASSUT stærkt opfordre Landsstyret om at igangsætte arbejdet, i håb om at få belyst konsekvenserne inden problemstillingerne bliver for store og ikke mindst, at resultaterne for en undersøgelse foreligger inden kommunerne enten bliver sammenlagt eller indgår i samarbejde.

 

Selvom der i forslaget til forespørgelsesdebatten fokuseres mest på bygder og yderdistrikter, mener vi fra ATASSUT at det er vigtigt at der laves en samlet vurdering af konsekvenserne for afskaffelsen af ensprissystemet - da der ikke kan herske tvivl om, at det har haft en indvirkning og fortsat vil have en indvirkning af borgernes liv, til dags dato er vi fra ATASSUT blevet bekendt med mange af de konsekvenser det allerede har medført og vi kan ikke blot se bort fra det - derfor er der et behov for at få belyst konsekvenserne og tage stilling til tingene.

 

Med disse bemærkninger fra ATASSUT skal vi takke forslagsstilleren for forslaget, og håbe på at Landsstyret vil tage ATASSUT´s opfordringer alvorligt.

 

Tak!

ATASSUT                        UKIU2006/101-kal

Ellen Christoffersen                        7. marts 2006

 

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera isigimallugu Nunaqarfiit isorliunerusullu ineriartortinneqarnissaat taamatullu nammineq pigisaqarfimmi ineriartornissamut pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

Siullermeerneqarnera

 

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut matumani Ruth Heilmann-imit saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Siullermik ATASSUT-mit oqaatigissavarput assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa pillugu 2004-mi oqallisigineqarmat annertuumik akerliusimagatta - inatsisartunilu oqallisigineqarmat partiini kisiartaalluta akerliusimalluta, ATASSUT-miillu taamanikkut neriuutigisimagaluarparput Naalakkersuisut 2005-imut aningaasanut inatsisissap suliarineqarnissaannut kommunet, kattuffiit, soqutigisaqatigiiffiit il.il. tusarniarneqarneranni oqariatuutigisimasai tusaaniarsimassagaat - taamaattoqanngilarli!

 

Annertuumik akerliunitsinnut tunngavilersuutit annermik patsiseqarsimapput assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut suut kingunerisinnaanerinut qulaajaanerit naammagisimannginnatsigit aammalu tusarniaanermut akissutigineqarsimasut Naalakkersuisuusimasunit tusaaniarneqarsimannginneri pissutigalugit, minnerunngitsumillu kommunit amerlanersaasa ukiumik ataatsimik atorunnaarsitsinissamut pilersaarutip kinguartinnissaannut piumasaqaranerat Naalakkersuisunit tusaaniarneqannginneri ATASSUT-mit uggornartuusorigatsigit - tusarniaaffigineqarsimasunimi 46-suuni sisamat kisimik tapersiisimapput; taakkunaniillu kommune ataaseq.

 

Taamanikkullu ATASSUT-mit mianersorfissatut nalilersorneqarluartussatullu tikkuartorsimasavut ullumikkut takussutissaqalereernikuupput - taamaattumik pisariaqarluinnarpoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata malitsigisaasa qulaajarluarneqarnissaat aammalu nalilersorluarneqarnissaat.

 

ATASSUT-mit pingaartilluinnarparput annertuumik inuiaqatigiit sunnerneqaatigisinnaasaannik politikkikkut aalajangerniarnermi tusarniarneqarsimasut ilumut aamma tusaaniarneqarnissaat - taamanikkummi allaat ima ATASSUT-mit oqarpugut: "Inuit tamat oqartussaaqataanerat matumani sumiippa? Sooq tusarniaasoqassava piffissaajaasoqarlunilu akissutaat eqqaavimmut igiinnagassatut nalilerneqassappata?"

 

Taamanikkullu ukiumik ataatsimik kinguartinneqarnissaannut piumasaqaraluarnitsinni ilaatigut ATASSUT-mit makku tikkuartorsimagaluarpavut kinguartititsinermi suliarineqartariaqartut:

• Kommunet iluarsartuuteqqinneqarnerisa inaarsarneqarnissaannut,
• Sanaartornermi iluarsagassat nutaamillu aallartitassat pillugit nutaamik aalajangersaanermut,
• Angallannikkut aalajangersimasumik siunniussaqarnissaq,
• Aalisarnerup inuussutissarsiutillu allat ineriartortinneqarnissaannut aalajangersaanissamut,
• Innuttaasut najugaqartiternerisa allannguuteqarnissaannut sillimmartaarnermut.

Ullumikkullu kommunet iluarsartuuteqqinnissaannut suliniutit assigiinngitsut aatsaat ingerlanneqaleruttorput, angallannikkut aaqqissuussineq allatut ingerlanneqarnialeruttorpoq, aalisarnerup inuussutissarsiutillu ineriartortinneqarnissaannut suliniutit aallartisarneqalerput, innuttaasut najugaqartiternerisa allanngoriartornerat illoqarfinni annerusuni malunniuttaleruttorpoq, inissaqartitsiniarnikkut atugassarititaasunut oqilisaataanngitsumik.

 

Inatsisartunut siorna qineqqusaarnermut atatillugu erseqqissumik ATASSUT-mit oqariartuutigaarput piaartumik assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera pillugu nalilersueqqissaartoqartariaqartoq, tamannalu aamma Naalakkersuisooqatigiilernissamut isumaqatigiissummi aamma ilanngullugu suliniutigineqarnissaa siunnerfigineqarmat ATASSUT-mit iluarisimaarparput - neriulluta ajornartorsiutit annertusivallaartinnagit nalilersuinerit ingerlanneqarnerat aallartinneqassasoq, minnerunngitsumillu kommunet kattussuutsinnagit imaluunniit suleqatigiilersinnagit qulaajaanerit inaarsarneqarsimanissaat ATASSUT-mit sakkortuumik kaammattuutigissavarput.

 

Apeqqut aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuummi annerusumik nunaqarfiit isorliunerusullu aallaaviginiarneqaraluartut ATASSUT-mit isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata tamakkiisumik kingunerisai nalilersorluassallugit - qularnanngimmammi innuttaasut tamarmiusut arlaatigut sunnerneqaatigimmassuk sulilu aamma sunnerneqaatigisinnaammassuk, maannamummi sinerissamiit kingunerisimasaannut tunngatillugu ATASSUT-mit ilisimaleriikkavut annikigisassaanngillat aammalu isiginngitsuusaarneqarsinnaanatik - taamaattumik piaartumik qulaajaanerit nalilersuinerillu ingerlanneqartariaqarput.

 

Taamatut siunnersuut ATASSUT-mit oqaaseqarfigalutigu siunnersuummik saqqummiussisoq qutsavigissavarput, neriulluta Naalakkersuisut ATASSUT-mit kaammattuutigut tusaaniarluarumaarai.

 

Qujanaq!