Samling

VS 2006/101

7. marts 2006

Johan Lund Olsen

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om udviklingen af bygderne og yderdistrikterne og fordeling af offentlige midler til egnsudvikling set i lyset af afskaffelsen af ensprissystemet.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Selvom jeg ikke skal gentage Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanlliggenders svarnotat til forslagsstilleren til forespørgselsdebatten, skal jeg tilkendegive Inuit Ataqatigiits tilfredshed med, at Landsstyret agter at fremlomme med en redegørelse til forårssamlingen i forlængelse af ensprisreformen og dets konsekvenser.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side glæder vi os til den tid, hvor vi vil få konkrete oplysninger omkring konsekvenserne omkring afskaffelse af ensprissystemet på el, vand  og varme. Det blev under valgkampen sidste efterår lovet, at der i løbet af 2006 vil blive foretaget en evaluering af konsekvenserne af den nævnte reform.

 

Flere olieprisstigninger i løbet af 2005 nødvendiggør en sådan evaluering. Da de fleste af vore el- og varmeværker på kysten er baseret på oliedrift, kan det med lethed konstateres, at prisstigningerne har været højere end forventet, hvorfor det også har været nødvendigt at komme med forholdsregler til denne udvikling.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi endnu engang præcisere, at vi stadig er af den overbevisning, at ensprisreformen på el, vand og varme ¿ med gradvis afskaffelse af ensprissystemet står ved magt. Selvfølgelig skal vi være vågne overfor de konsekvenser som et sådant skridt kan medføre og at dette ikke skal resultere i alt for hårde livsvilkår specielt i bygder- og yderdistrikter.

 

Vi må til stadighed tage skridt til en større økonomisk volumen og udvikling i samfundet, og at vi bliver nødt til at fastholde kursen for ikke at sakke agterud i forhold til de frie markedskræfters spil ude i verden.

 

I forbindelse med ensprisreformen, er vi nu blevet bedre i stand til at se KWh-prisen på el og prisen på en kubikmeter vand. På denne måde er vi også bedre i stand til at pege på, hvor vi om nødvendigt bør sætte ind og spare. Forhold som var umulige at gøre noget ved tidligere.

 

Sagt på en anden måde, skal vi som tidligere tider ikke kun fægte os frem og yde tilskud derefter. Tingene er blevet lagt frem, således vi bliver bedre i stand til at sætte ind, der hvor vi ønsker at gøre det. Vi vil efterhånden blive bedre i stand til at sætte ind overfor uheldige prisdannelser og imødegå uhensigtsmæssige bevillinger.

 

Disse målsætninger er af stor betydning omkring vort lands fortsatte udvikling - en udvikling henimod større økonomisk selvstændighed. Afslutningsvis forventer vi fra Inuit Ataqatigiit side, at Landsstyret ved sin fremlæggelse af ensprisreformens konsekvenser til forårssamlingen også vil fokusere på de positive aspekter, som en sådan reform har medført.

UA 2006/101

7. marts 2006

Johan Lund Olsen

 

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera isigimallugu Nunaqarfiit isorliunerusullu ineriartortinneqarnissaat taamatullu nammineq pigisaqarfimmi ineriartornissamut pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisup apeqquteqaat aallaavigalugu oqallittoqarnissaanik siunnersuuteqartumut akissuteqaatigisaa qalleqqissaqqinngikkaluarlugu, siullermik Inuit Ataqatigiinnit pingaartillugu oqaatigeqqaassavarput iluarisimaaratsigu Naalakkersuisut Inatsisartut upernaakkut katersuuteqqinnissaannut iluarsartuusseqqinnerup naliliiffigeqqinnissaa siunnerfigisimammassuk.

 

Inuit Ataqatigiit qilanaaraarput taamanikkornissaanut paasissutissanik sukumiisunik saqqummiivigineqarnissarput, innaallagissamummi, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsikkiartuaarnissaa 2005-imi ukiakkut Inatsisartunut qineqqusaarnermi 2006-ip ingerlanerani nalilersuiffigineqaqqissasoq pisariaqassasoq Inuit Ataqatigiit aamma tikkuarsimavarput.

 

Uuliap akiata arlaleriarluni 2005-ip ingerlanerinnaani akitsortarsimanerata tamanna pisariaqartilersimavaa. Innaallagissiorfiutigisavut tamangajassuarmik uuliamik ikummateqarlutik innaallagiamik kiassaatissatsinnillu pilersuisorigatsigit takuneqareersinnaavoq aningaasartuutigisartakkavut ilimagisaraluamit annertunerusut, taamaattumillu  aamma nalimmassaasariaqassasugut.

 

Taamatulli oqaaseqareerluta Inuit Ataqatigiit erseqqissassavarput innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akit assigiittussaanerisa atorunnaarsikkiartortinneqarnerat aallartinneqareersoq aalajangiusimasariaqaratsigu, soorunalumi inuiaqatigiinni mianerisassat eqqumaffigalugit aammalu nunaqarfinni isorliunerusunilu inuuniarnikkut atugassarititat artornarnerulersinngikkaluarlugit. 

 

Inuiaqatigiinni aningaasarsiornerput uummarissartuartariaqarparput sakkortusiartuinnartumillu nunarsuarmi unammilleqatigiinnermi katataassanngikkutta naleqqussartuartariaqarluta.

 

Akit assigiittussaanerisa allanngortikkiartuaarneqarnerisa malitsigisaanik maannakkut sumiiffinni tamani innaallagiap KWh-imut imermullu kubikmeter-imut aningaasartuutiviit tunngavii ersarinnerulereersimapput, taamaalillutalu aningaasartuutikillisaanissaq siunertaralugu siornatigornit toqqammavissaarnerulersimalluta. 

 

Allatut oqaatigalugu sattaaserluta qangatut tapiissuteqartarsimanerigaluarput maanna qimassinnaanngulersimavarput kiisalu tapiissutigisarsimasaraluagut maanna aqukku-minarnerusunngorlutik ersarissarneqarsinnaanngorsimapput.  Taamaalilluni siunissami sippuisumik aamma aningaasalersuisoorsinnaanerigaluaq pinaveersimatinneqarsinnaanngorpoq.

 

Nunatta imminut napatittumik aningaasarsiulernissaanut tamakku pingaaruteqarput. Inuit Ataqatigiit naggataarutaasumik taamatut oqaaseqarluta taamaattumik naatsorsuutigaarput Naalakkersuisut allannguiniarnerup pitsaaqutertai tamakku aamma isiginiaatigalugit upernaamut saqqummiussaqarumaartut.