Samling

Pkt. 45:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte arbejdet for at sikre, at pensionsordninger vedrørende ældre, handicappede og førtidspensionister for fremtiden bliver pristalsreguleret.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

(1. behandling)

 

Pkt. 57:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre § 20, stk. 3 i landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension således, at der er samme regler for biindtægter uanset ægteskabelig status.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

(1. behandling)

 

Pkt. 93:

Forslag til forespørgselsdebat om  forbedring samt regulering af offentlige pensioner og førtidspensioner.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

(Pkt. 93, pkt. 45 og pkt. 57 behandles i sammenhæng)

 

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiits princippielt enige med Landsstyrets målsætning om, at borgerne i dette land i fremtiden bør have mere ligelige vilkår. Vi er nemlig klar over, at indkomstforholdene her i landet er meget uens.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har foreslået, at alderspensionerne i fremtiden bliver pristalsreguleret. Det står klart i Landsstyrets svarnotat, at en sådan ændring vil kunne have negativ indflydelse på landets økonomi. Landsstyret påpeger nemlig, at boligtilskud og andre tillægsydelser i fremtiden vil kunne falde bort. En begrundelse som vi har forståelse for fra Inuit Ataqatigiits side. Der vil nemlig være stor risiko for, at der gennem en pristalsreguleringsordning vil kunne være risiko for, at boligtilskud og andre tilskud vil kunne falde bort, og at der vil være risiko for, at lovgivningen på området vil skulle blive ændret i tide og utide.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Astrid Fl. Rex-s forslag, vil vi fra Inuit Ataqatigiits side udtrykke vores fulde opbakning til Landsstyrets svarnotat.

 

Borgere i dette land, har i forhold til gældende regler og normer, en forpligtigelse til at forsørge og støtte hinanden økonomisk.

 

Såfremt vi skulle beslutte os for at fjerne de fastsatte grænser for biindtægter, ville det medføre klare uhensigtsmæssigheder. For eksempel vil landstingsmedlemmer der er fyldt 63 år, udover at modtage deres vederlag som landstingsmedlemmer, også have ret til fuld pension udover deres løn.

 

Vi stiller os tilfredse med, at Landsstyrekoalitionsparterne har realiseret, at personfradragene er blevet forhøjet til gavn for pensionisterne. Det er en god måde at gøre det på, også at pensionisterne kan oppebære forhøjede biindtægter.

 

Landsstyret har endvidere i sit svarnotat præciseret, at førtidspensionister og pensionister der ikke har indtægt, har fået reguleret deres pension. Derudover har Landsstyret tilsidesat 10,5 mio. kr. hvert år i de kommende overslagsår, til forbedring af pensionsforholdene.

 

Vi skal anmode Landsstyret om snarest at få udarbejdet en analysearbejde vedrørende pensionisternes uensartede livsvilkår. Med denne som redskab, kan vi pege på og regulere pensionerne på den mest hensigtsmæssige måde.

 

Derudover vil vi med hensyn til folk der modtager og har sparet op til deres tjenestemandspensioner, gerne vide, hvorfor samme mennesker kan få udbetalt større pensioner, blot fordi de flytter til Danmark. Disse forhold bør undersøges og reguleres. Vi vil i den forbindelse opfordre vore Folketingspolitikere om at tage problemstillingen op i Folketinget. Forholdene er åbenbart blevet reguleret sådan som de er i dag, dengang man flyttede kompetencen på området til Hjemmestyret, og det kan kun Folketinget rette op på.

 

Vi fra Inuit Ataqatigiit sætter stor pris på de ældres viden, erfaringer og det de kan give videre til deres efterkommere. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at vore ældre medborgere, der har været med til at bygge samfundet op til det, det er i dag, ikke kun ser på deres egen pengepung, men også er bevidste om, at deres børn og børnebørn i fremtiden ikke belastes for hårdt i deres dagligdag.

 

De ældre ved udmærket, vore menneskelige begrænsninger og formåen. De ved, at vi som et relativt lille befolkningsgruppe, sammen må løfte og løse opgaverne. De ved med sig selv, at de selv og deres forældre samt bedsteforældre, har levet udfra de givne forhold.

 

Da det er vigtigt, at vi fører en ansvarlig politik her i landet, skal vi også vide, at nu til dags skal der 3 indtægter til at forsørge de grupper, der ikke direkte har lønindtægter. Men vi ved også, at fordi folk udenfor arbejdsmarkedet bliver flere og flere, vil vi snart nå dertil, at der kun vil være 2 forsørgere til at finansiere de goder, som folk udenfor arbejdsmarkedet vil have krav på. Kort sagt, vi må derfor ikke lægge for mange byrder til vore efterkommere, når vores tid er omme.

 

Landsstyret har i sit svarnotat præciseret, at førtidspensionister og pensionister uden egen indtægt, har fået opreguleret deres indtægtsgrundlag via forhøjelse af den skattefrie bundgrænse. Derudover har Landsstyret afsat 10,5 mio. kr. til forbedring af pensionerne i de kommende år.

 

Vi mener  fra Inuit Ataqatigiits side, at det i fremtiden bliver muligt at få gradvis større pensionsindtægt. Folk der har en uddannelse eller er ufaglærte, må i fremtiden kunne overgå til en pensionisttilværelse gradvist. Folk der når op til pensionsalderen, har ofte stor tilknytning til deres arbejdsplads, og er ofte ikke interesseret i en prat overgang - idet de som sagt haft en stor del af deres liv på arbejdspladsen sammen med deres kolleger. Men da de ofte ikke okker at arbejde 40 timer om ugen, bør reglerne ændres således, at de efter evne og behov kan få nedsat arbejdstiden gradvist til 20, 15 eller 10 timers arbejde om ugen.

 

En sådan mulighed må undersøges, hvilke samfundsmæssige konsekvenser en sådan ordning vil kunne have. Det samme gælder fastholdelse af de ældres viden og vidensgrundlag.

 

Derfor byder vi velkommen til Landsstyrets beslutning om at nedsætte en analysegruppe. Vi bør kende til forholdene hos de svageste samfundsgrupper, via konkrete tal og analysearbejder.

 

Med disse ord bakker vi op omkring Landsstyrets svarnotat og indstiller, at forslaget bringes til 2. behandlingen i den form.

Imm. 45:

Utoqqaat, innarluutillillu, kiisalu siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit tigusartangaasa naliginnaasumik akit qaffakkiartortarnerat malillugu qaffaaneqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

(Siullermeernera )

(Imm. 45, imm. 57 aamma imm. 93 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

Imm. 57:

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut peqquneqassasut pisortat utoqqalinersiaritittagaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 9 ulloq 15. april 2003-meersumi § 20, imm. 3 allanngortinneqaqqullugu, taamaalilluni aappariinnermi qanoq inissisimaneq apeqqutaatinnagu saniatigut isertittakkat pillugit assigiimmik malittarisassaqartariaqarmat.

(Inatsisartunut Ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

(Siullermeernera)

(Imm. 57, imm. 93 aamma imm. 45 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

Imm. 93:

Utoqqalinermi pisortanit pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pitsanngorsarnissaat nutarternissaallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

(Imm. 93, imm. 45 aamma imm. 57 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

Inuit Ataqatigiinniit pissusissamisut isigaarput Naalakkersuisut, nunatsinni innuttaasut naligiinnersumik atugaqalernissaat tunngavigalugu pingaartitsinerat. Ilisimavarpummi nunatsinni innuttaasut naligiingitsorujussuarmik isertitatigut inissisimasut.

 

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Fredriksen-p siunnersuutaanut, akit qaffakkiartornerat malillugu qaffaasoqartalernissaanut, Naalakeersuisut akissutaanni erseqqissarneqapoq, taamatut aaqqiissoqassappat sunniutissat annernartuusinnaasut. Naallakersuisut akinerminni ersarissarpaat, ineqarnermut tapiissutit, ikiorsiissutinullu allanut pinngitsoorsinnaanermik  kinguneqarsinnaaneri, tamannalu Inuit Ataqatigiinnit paasilluarparput. Ernumanarsinnaammat akit qaffakkiartornerat pissutigalugu ineqarnermut allanullunniit tapiissutinik pisinnaatsitaaffinnik annaasaqarsinnaaneq, aammalumi  inatsisitigut, nalunaarutitigut allannguisaqattaarnerujussuaq pilersinnaammat.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fl. Rex-ip siunnersuutaannut Naalakkersuisup akissuteqaataa Inuit Ataqatigiiniit ullumikkut aningaasaqarnerput isigalugu taperserparput.

 

Ullumikkummi aappariittut inooqatigiittulu, allatuulli imminnut pilersoqatigiinissamut pisussaaffeqarput, inuiaqatigiissuserput taamatut aaqqissugaammat.

 

Utoqqalinersiutillit saniatigut isertitaqarsinnaanera killeerukkaluarutsigu,  assersuutigiinnarlugu inatsisartunut ilaasortat 63-leereersimasut, inatsisartunut ilaasortatut aningaasarsiatik, saniatigooriinnarlugit aamma pensionisiaqalissagaluarput!

 

Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaat malillugu isertitat akileraaruteqanngitsut qaffaavigineqarnerisigut, pensionisiallit aaqqiivigineqarnerat iluaraarput, isumaqarpugullu, taammatut qaffaaneq aqqutissaasoq, pensionsiallit saniatigoortumik isertitaqarsinnaalernissaannut.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ilaatigut erseqqissaatigivaat siusinaarlutik utoqqalinersiuteqartut utoqqalinersiuteqartullu allat nammineerlutik isertitaqarneq ajortut eqqarsaatigalugit qaffaavigineqareersimammata, tamatumali saniatigut utoqqalinersiutilinnut pitsanngorsaanissaq siunertaralugu ukiuni tulliuttunut ukiumut 10,5 mio. kr.-ninik immikkoortitsisoqarsimammat.

 

Naalakkersuisut qinnuigissavagut, pensionisiallit aningaasatigut atugarissaasa assigiingissusiannik piaartumik saqqummiusseqqullugit, siunissami qanittumi pitsanngorsaanerit qanorpiaq ittut aaliangiiffigisinnaaniassagatsigit.

 

Ilanngullugu tjenestemandspensionsiallit atorfitik aqqutigalugu katersarisimasaminnik, sooq Danmarkimimut nuunnermi katersat taakkorpiaat  taamak nikingatigilersanersut, Naalakkersuisunut misissoqqussavarput, iliuseqarfigalugulu.

Ilanngullugulu Folketingimi ilaasortaatigisagut kaammattorusuppagut, Folketingimi suliassartaa nangeqqullugu. Paasinarmat taamani nunatsinnut nuussinermi isumaqatigiissutip kingunerisaanik tamanna  kinguneqartoq, aaqqiisoqassappat Folketingit suliassaa.

 

Inuit Ataqatigiiniit, utoqqartatta ilisimasaat, misilittagaat, sutigut tamatigut tunniussinnaasaat pingaartitaraagut. Upperivarput utoqqartagut inuiaqatigiinni ingerlaatitsinnut, killiffigisatsinullu peqataareerlutik, aningaasatigullu inissisimanermut ullumikkuinnarmut  isiginatik, meeqqamilli, ernuttamillu siunissami artukkiinngitsumik ingerlaseqaqataarusuttut.

Inutttut naleqassuseq, utoqqaat ilisimaarilluarpaat tamanna sumiittoq, ilisimalluarpaat inuiaqatigiinnguulluta tamatta kivitseqatigiinnikkut ingerlattariaqaripput, namminneq  takoreerpaat angajoqqaatik, aanakkutik aamma taamak ilisimasaqarlutik inuusimasut.

Qangarsuuniillimi kalaallit anersaaraat sapinngitsut tamarmik annikitsunnguamilluuniit tunniussisinnaagaluarunik tunniussaqarusuttarlutik.

 

Akisussaassulimmik aningaasatigut ullumikkut ingerlatsinissaq pingaaruteqarmat, ullumikkut  inuiaqatigiinni pilersuisut, sulisut pingasut sulineranik, inummut ataatsimut pilersuineq aningaasalersorneqarput. Nalunngisatsitulli ilisimasarput tassaavoq, inuit pilersugassat  amerliartorneranni, siunissami sulisut pingasuujunnaarlutik, marluinnaat sulinneranniit  pilersuisuusalerumaartut. Naatsumik oqaatsigalugu, uagut peerutereerutta qimatassagut artukkernaveersaartariaqarpagut.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut siunissami kittaartumik utoqqalinersiuteqartalernissaq siunniunneqartariaqartoq. Ilinniarsimasuuppata, ilinniarsimanngikkaluarpataluunniit arriitsumik utoqqalinersiuteqalersinnaaneq aammaattariaqarparput. Inuit utoqqalinersiuteqalernissamut utoqqaassuseqalertartut, suliffitsik inuunerisarpaat, suleqatitik ikinngutitik ingerlannaq qimakkusunneq ajorpaat. Aappaatigullu sap. akunneranut 40 timit sulinissaminnut qasusalerlutik. Taammaattu periarfissittariaqarpagut 20 timit-15-10 tiiminut appaallutik sulisinnaanissaannik.

 

Periuserlu taanna  naatsorneqartariaqarpoq, inuiaqatigiinnut aningaasatigut qanoq kinguneqarumaartoq, utoqqaat ilisimasaat, misilittagaat ilanngullugit.

 

Taammaatuumik Naalakkkersuisut suleqatigiissitaliornissat  tikilluaqqussavarput. Inuiaqatigiit sanngiinnerusortagut qanorpiaruna inissisimasut kisitsisitigut uppernarsaatitalinnik paasisariaqarpagut.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissuteqaataat taperserparput, taamatullu isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaa innersuusutigalugu.