Samling

10. januar 2005                                                                                                           VM 2006/78

 

I henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

 

Spørgsmål til Landsstyret: I hvilke omfang registrerer sundhedsvæsenet årsagerne til lægebesøg, og i hvilke omfang benyttes en sådan registrering til forebyggelse af de selv samme årsager til lægebesøg?

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Begrundelse:

Hvert år bevilger vi betydelige midler til driften af sundhedsvæsenet.

 

Sammenholdt med landets økonomiske formåen samt befolkningstallet, er udgifterne til området bemærkelsesværdigt store.

 

Udgifterne til sundhedsområdet er selvfølgelig også store, da dette skyldes landets størrelse samt den vidtstrakte og tyndt befolkede bosætningsmønster.

 

Der er dog noget som vi ikke ved noget om! Vi ved ikke, hvilke sygdomstyper der er mest fremherskende hos dem der går til læge, og hvilke årsagssammenhænge disse sygdomme stammer fra. Da vi således ikke ved nok om, hvilke sygdomstyper der er mest gængse blandt befolkningen, har vi svært ved at gribe konkret ind. Her tænker jeg på hvilke forebyggende indsatsområder der burde satses på eller hvilke indsatsområder, der bør bevilges forebyggende midler til.

 

Vi ved ikke, hvor mange skader der er forårsaget af uhensigtsmæssig adfærd samt vold, og hvor mange midler sundhedsområdet må bruge på denne konto.

 

Når vi ikke ved, hvor mange der må til læge pga. vold, kan dette tolkes som, at samfundet i realiteten ikke interesserer sig for vold og voldsofre.

 

Vi må efter min mening gå ud fra, at såfremt befolkningen får mere kendskab til baggrunden for udgifterne i sundhedsvæsenet, vil dette resultere i, at vi fremover tænker mere på hvad vi gør.

 

Eksempelvis ved vi ikke, hvor mange der må søge lægehjælp pga. vold, og hvilke udgifter samfundet påføres når patienterne skal behandles.

 

Når samfundet får mere konkret viden om, hvilke udgifter vold påfører samfundet, kan dette resultere i, at man bevilger flere midler omkring dem der arbejder med den forebyggende indsats og at indsatsen herefter koncentreres.

 

Dernæst, dette vil også kunne resulteres, at der fra Landstingets side bliver bevilget flere midler til den forebyggende indsats.

 

Jeg mener således, at vi har forpligtigelse til at vide, hvilke midler vi på samfundets vegne poster penge ud til, idet dette automatisk vil påtvinge os til at indrette og målrette vores forebyggende indsats.

 

Derfor fremsætter jeg herværende spørgsmål, således det kan opnås, at vi i fremtiden vil have mere viden om årsagen til folks lægebesøg.

 

At vi den dag i dag ikke har tilgængelige data på området, efterlader os i et tomrum med manglende viden. Data kan forårsage, at vi indretter vores indsats udfra konkret viden og ikke udfra gætterier.

10. januar 2005                                                                                                             UKIU 2006/78

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Nakorsiarnermut pissutaasut peqqinnissaqarfimmit qanoq annertutigisumik nalunaarsorneqartarpat, taamatullu nalunaarsuineq nakorsiarnermut pissutaasunik pinaveersimatitsiniarnermut qanoq annertutigisumik atorneqartarpa?

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Tunngavilersuut:

Ukiut tamaasa aningaasarpassuit nakorsaqarfinnut aningaasaliissutigisarpagut.

 

Nunatta aningaasaqarniarnera inuillu amerlassussaat eqqarsaatigalugit annertoorujussuartut isikkoqarput.

 

Nunattalu annertussusia siammasissumillu najugaqarfeqarnitta, nakorsaqarfinnut aningaasaliissutigisartakkagut inuttussuseq eqqarsaatigalugu, annertunerannik peqquteqarpoq.

 

Ilisimanngisaqarpugulli! Nakorsiarnernut nappaatit assigiinngitsut soorpiaaneri, suullu nappaatit annertunerusumik atugaanersut, sunillu peqquteqarsinnaanersut ersarissumik ilisimanngilagut. Ersarissumillu ilisimannginnerat pissutaalluni iliuuseqarfiginiartarneri, killeqartutut oqaatigisariaqarlutik. Tassani eqqarsaatigaara pinaveersaartitsiniarnermi immikkut iliuuseqarfigisariaqarsinnaasut killeqalertarneri, aningaasaliisariaqarnerullu pisariaqarnera ersernerlulertarluni.

 

Mianersuaalliornerit soqutigitsaatsuliornerilluuniit kingunerisaanik napparsimaveqarfiit qanoq annertutigisunik aningaasartuuteqartariaqartarneri ilisimanngilagut.

 

Inuiaqatigiit soqutigitsaatsuliornikkut aningaasartuutaasartunik ilisimanninnginnerisa kingunerisaannik, annerusumik soqutigisaqannginneranik kinguneqarsinnaavoq.

 

Naatsorsuutigisariaqarparpummi inuit aningaasartuutit sunut atorneqarnerisa ilisimasaqarnerulerpata, eqqarsarluarnerunitsinnik kinguneqarsinnaammat.

 

Assersuutigalugu ilisimanngilarput persuttartissimanertik kingunerisaanik nakorsiartut qassiusartut, katsorsartariaqalersimappatalu aningaasartuutit qanoq annertutiginersut.

 

Inuiaqatigiinni ilisimaneqarlerpat, persuttaasarnerit kingunerisaanik, aningaasat qanoq inuiaqatigiinnit atorneqartartut qanoq annertutigisut, tamatuma kingunerisinnaavaa, persuttaasarnerup annikillisinnissaanut suliniuteqartunut paasinninnerusumik, annerusumillu suleqataanerunissamik kinguneqartoq.

 

Taamatuttaaq, inatsisartutigut annertunerusumik aningaasaliisuteqarusulernermik kinguneqarsinnaasumik.

 

Isumaqarpunga pisariaqartoq ilisimassallugu aningaasartuutit sumut atortarnerigut, aningaasartuutimmi sumut atortarnerigut ilisimagutsigu aamma sumut sammisumik iliuuseqartariaqarnerput sunalu periuseq atorlugu iliuuseqarnissarput ilisimassagatigu.

 

Taammattumik Naalakkersuisunut apeqqutigaara, nakorsiartut sunik peqquteqarnerinik nalunaarsorneqarsinnaasariaqannginnersut?

 

Ullumikkut kisititsisitigut, amerlassutitigullu (data) ilisimasakinnerput sutigut tamatigut ajornartorsiutigaarput. Piviusummi allarluinaanera ilisimasanik katersuinikkut saqqummeriataartarmat.