Samling

15. februar 2006                                                                           VM 2006/78

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: I hvilke omfang registrerer sundhedsvæsenet årsagerne til lægebesøg, og i hvilke omfang benyttes en sådan registrering til forebyggelse af de selv samme årsager til lægebesøg?

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø)

 

 

Landstingsmedlem Agathe Fontain har fremsat spørgsmål om, i hvilket omfang sundhedsvæsenet registrerer årsager til lægebesøg, og i hvilket omfang registreringen benyttes til forebyggelse af disse årsager?

 

Sundhedsvæsenet på Kysten registrerer i dag befolkningens henvendelsesårsag i det omfang, at den medfører hospitalsindlæggelse eller at henvendelsen sker på grund af en anmeldelsespligtig sygdom.

 

Med baggrund i denne registrering kan følgende oplyses:

 

Af data fra Landspatientregisteret over indlæggelser på Kystens sygehuse i 2004 fremgår, at der i løbet af året blev registreret knap 10.000 indlæggelser. Der er registreret hoveddiagnose, samt i hvilket distrikt indlæggelsen har fundet sted.

 

Ved at samle diagnoserne i 17 overordnede sygdomskategorier, opnås et overblik over indlæggelsesårsagerne.

 

Et meget stort antal indlæggelser (ca. 25 %) drejer sig om skader og forgiftninger, og der er ingen tvivl om, at alkoholindtagelse er involveret i en væsentlig del af disse tilfælde.

 

Næsthyppigste diagnosegruppe (ca. 1.500) er tilstande relaterede til graviditet og fødsel. At antallet af tilfælde er så stort skyldes, at de provokerede aborter indgår i denne diagnosegruppe sammen med fødslerne.

 

Lungelidelser (ca. 750) er tredje hyppigste årsag, hvor rygerlunger og følger efter TB er betydende årsager til alvorlige luftvejsproblemer.

 

De psykiatriske lidelser (ca. 650) er fjerde hyppigste patient gruppe blandt de indlagte.

 

I det samlede antal indlæggelser (ca. 10.000 patienter) skjuler der sig en del sociale tilfælde, som bl.a. skyldes manglende bolig og manglende pasningsmulighed i hjemmet.

 

Omkring 1/3 af samtlige indlæggelser tilhører den kategori af lidelser, hvor forebyggelsesinitiativer har betydning (ulykker, forgiftninger, alkoholmisbrug, rygning og uønskede graviditeter).

 

De anmeldelsespligtige sygdomme, som registreres af embedslægeinstitutionen, drejer sig primært om kønssygdomme og andre infektioner, herunder specielt TB og HIV. Sundhedsvæsenet har iværksat forebyggelsesinitiativer rettet specielt imod forekom- sten af disse tilstande.

 

Vi kender ikke det nøjagtige tal for antallet af henvendelser til den primære sundhedssektor, da vi ikke har et hensigtsmæssigt værktøj til en sådan registrering.

 

Vi har en rimelig sikker formodning om, at der i hele landet er tæt ved 1.000 henvendelser pr. døgn, hvilket ligger på niveau med de skandinaviske landes. Vi mangler detaljeret viden om henvendelsesårsager, diagnoser, behandlinger og forebyggende undersøgelser i det primære sundhedsvæsen, og uden en sådan viden vanskeliggøres planlægning af forebyggelses- og behandlingsinitiativer samt ressourcefordeling.

 

Landsstyret har derfor taget skridt til, at der indføres en fælles elektronisk patientjournal (EPJ) for kystens sygehuse og Lægeklinikken i Nuuk. Implementering af EPJ vil blive igangsat, når Finanslov 2006 er vedtaget. Implementeringsprocessen forventes at fortsætte 2007 med.

 

Som Landsstyremedlem for Sundhed er det mit mål, at tilvejebringe en målrettet og effektiv udnyttelse af moderne informationsteknologi i det grønlandske sundhedsvæsen. Dette er afgørende for, at vi kan imødekomme de voksende krav og politiske målsætninger om høj kvalitet i undersøgelse og behandling, forbedret datatilgænge- lighed og beslutningsgrundlag. Hertil kommer krav om sammenhæng og koordinering mellem de institutioner, der i stigende omfang samarbejder omkring den enkelte patients forløb.

 

EPJ vil blive et centralt redskab i diagnostik, behandling og pleje til gavn for patienterne.

Med EPJ vil Sundhedsvæsenet få et informationssystem, som kan benyttes til at registrere og opsamle vigtige sundhedsdata. Disse data kan anvendes til sundhedsstatistik, sundhedsplanlægning og sundhedsforskning samtidig med, at de giver os vigtig information om sundhedstilstande, som vi kan iværksætte målrettede forebyggelses- og behandlingsinitiativer overfor.

 

15. februar 2006                                                                           VM 2006/78

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Nakorsiarnermut pissutaasut peqqinnissaqarfimmit qanoq annertutigisumik nalunaarsorneqartarpat, taamatullu nalunaarsuineq nakorsiarnermut pissutaasunik pinaveersimatitsiniarnermut qanoq annertutigisumik atorneqartarpa?

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Akissuteqaat

(Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip apeqqutigaa nakorsiarnermut pissutaasut peqqinnissaqarfimmit qanoq annertutigisumik nalunaarsorneqartarnersut nalunaarsuinerillu nakorsiarnermut pissutaasunik pinaveersimatitsiniarnermut qanoq annertutigisumik atorneqartarnersut?

 

Sinerissami peqqissaaveqarfiit ullumikkut nalunaarsuisarput nakorsiarnerit unitsitsinermik kinguneqaraangata imaluunniit nappaammik nalunaarutiginnittussaatitaanermik pissutilimmik saaffiginnittoqarsimagaangat.

 

Nalunaarsuisarnerit taakku tunngavigalugit makku ilisimatitsissutigineqarsinnaapput:

 

2004-mi nuna tamakkerlugu unitsitsinerit nalunaarsorneqarnerannut paasissutissani takuneqarsinnaavoq ukiup ingerlanerani 10.000-ingajaat unitsinneqartartutut nalunaarsorneqarsimasut. Unitsitaanermut peqqutaanerpaaq nappaat nalunaarsorneqartarpoq, peqqissaaveqarfimmilu sumi unitsitsisoqarsimanersoq nalunaarsorneqartarluni.

 

Nappaatit 17-inut immikkoortinneqarnerisigut takujuminarsisarpoq unitsitsinerit sumik peqquteqarsimanersut.

 

Unitsitsinerit amerlaqisut (25 %-it missaat) ajoqusernernik toqunartuninnermillu peqquteqarput, qularutissaanngilarlu pisuni taakkunani aalakoornartumik imigassartorsimaneq annertuumik pissutaasartoq.

 

Nappaatinut akulikinnerpaanut tulliupput (1.500-t missaat) naartunermut erninermullu attuumassuteqartut. Tassani pineqartut taama amerlatiginerannut pissutaavoq naartumik peersitsinerit erninernut ilaanerat.

 

Pualluutit (750 missaaniittut) akulikinnerpaat pingajoraat, pujortartarnermit pualluutit TB-illu kinguneranik ilungersunartumik anersaartorniarnikkut ajornartorsiutit.

 

Tarnikkut nappaatit (650 missaat) unitsitsinerni akulikinnerpaat sisamaraat.

 

Unitsitsinerit tamarmik katinnerannut (napparsimasut 10.000-it missaat) ersigatik ilaapput inooqataanikkut inissisimaneq, ilaatigut angerlarsimaffeqannginnermik angerlarsimaffimmi paarineqarsinnaannginnermik pissuteqartut

 

Unitsitsinerit tamarmiusut pingajorarterutaasa missingi nappaataapput pinaveersaartitsinikkut ikiorsiivigineqarsinnaasut (ajutoornerit, toqunartuninnerit, imigassamik atornerluinerit, pujortartarneq kissaatiginngisamillu naartulertarnerit).

 

Nappaatit nalunaarutigineqartussaatitaasut peqqinnissamut nakkutilliiveqarfimmit nalunaarsorneqartartut tassaanerupput kinguaassiuutitigut nappaatit aseruuttoornerillu allat, taakkununnga ilaapput immikkut taasariallit TB HIV-lu. Peqqinnissaqarfik taakkuninnga immikkut sammisunik pinaveersaartitsinermut suliniutinik aallartitsisimavoq.

 

Peqqinnissaqarfimmut saaffiginnissutit qanoq amerlatiginersut ilisimaqqissaanngilarput nalunaarsuinissanut taamaattunut tulluartumik sakkussaqannginnatta.

 

Ullup unnuallu ingerlaneranni saaffiginnittartut 1000-it eqqaaniinnissaat qularutiginngilarput, tamatumani nunat skandinaaviamiut qaffaseqatigalutigit. Saaffiginninnernut pissutaasut, nappaatit, katsorsaanerit pinaveersaartitsinermillu siunertaqarluni misissuinerit pillugit  peqqissaanermut pingaarnermut atatillugu sukumiisumik ilisimasaqanngilagut, taamaattunillu peqartinnani pinaveersaartitsinernut katsorsaanernullu suliniutinik pilersaarusiornissaq nukissanillu agguataarinissaq ajornakusoorpoq.

 

Taamaattumik napparsimmavinni sinerissamiittuni nuummilu nakorsiartarfimmi ataatsimoortumik qarasaasiakkut napparsimasunik allattuiveqartitsinerup (journaleqartitsinerup) (EPJ) eqqunneqarnissaanut Naalakkersuisut alloriaateqarsimapput. 2006-imut Aningaasanut Inatsit akuerineqarpat EPJ eqqukkiartuaarlugu aallartinneqassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq 2007-imi eqqukkiartuaartinneqarnera ingerlaannassasoq.

 

Peqqissutsimut Naalakkersuisutut anguniarpara nunatsinni innuttaasunut paasissutissiisarnermi teknologip nutaaliaasup sunniuteqarluartumik atorluarneqarnissaa. Piumasaqaatinut annertusiartuinnartunut politikikkullu misissuinerni katsorsaanernilu pitsaassutsip qaffasissuutinnissaanut, paasissutissat pissarsiariuminartuunissaannut aalajangiinernullu tunngavissagissaarnissamut anguniakkat naaperiarnissaannut pingaaruteqarluinnarpoq. Tassunga ilaavoq suliffeqarfiit ataqatigiinnissaannut ataqatigiissarneqarnissaannullu piumasaqarneq, tassami annertusiartuinnartumik suliffeqarfiit arlariit napparsimasoq ataaseq pillugu suleqatigiittarput.

 

Nappaatinut, katsorsaanernut paaqqinninnernullu EPJ qitiulluinnartumik sakkussaassaaq napparsimasunut iluaqutaasussaq.

Peqqinnissaqarfik EPJ atorlugu nalunaarsukkanut peqqissutsimullu paasissutissanik pingaarutilinnik katersisinnaalissaaq. Paasissutissat tamakku peqqissutsimut kisitsisitigut paasissutissiissutitut, peqqissutsimut pilersaarusiornermut ilisimatusarnermullu atorneqarsinnaapput, peqatigisaanillu pinaveersaartitsinermut katsorsaanermullu suliniutinik aallartitsinissatsinnut atugassatsinnik peqqissuseq pillugu paasissutissanik pingaarutilinnik tunisinnaassavaatigut.