03EM/01.25.01-57 Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikiata nutarterneqarnissaa, taassumalu ... (Inatsisartunut ilaasortaq Agate Fontain, Inuit Ataqatigiit)

15. august 2003 EM 2003/57

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner, herunder hvorledes vi kan fremme en socio-kulturel forskning, der hjælper os med at udvikle bedre uddannelse af børn og unge til opnåelse af bedre resultater i skolen og i samfundslivet.

(Landstingsmedlem Agathe Forntain, Inuit Ataqatigiit)

Så vidt det er mig bekendt, sluttede Grønlands Hjemmestyres forskningspolitiske handlingsplan i år 2000. Det er på det tide, at dette emne tages op, og at vi giver nogle signaler til vore institutioner om, hvilke forskningsbehov vi fra politisk hold finder for vigtige.

Jeg mener endvidere, at dette emne er vigtigt først at drøfte i landstinget. Der er mange, der tror, at forskning kun er noget, som de lærde beskæftiger sig med, eller at forskning i Grønland kun er naturvidenskabelig forskning på indlandsisen. Det er det jo også. Men, det er os politikerne i hjemmestyret, der bør sætte mål for forskningen. Ikke med den intension at diktere forskerne, men for at være i dialog med dem. Derfor har jeg heller ikke taget det op som et beslutningsforslag, men en forespørgselsdebat, hvor vi kan identificere Grønlands Landstings prioriteter.Strategi for dansk-grønlandsk polarforskning 2003-2007 giver os udmærkede pejlemærker og intentioner, som man kan få inspiration fra. Selvom strategien har været til høring i Hjemmestyrets institutioner og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, som har lavet strategien, også er rådgiver for Landsstyremedlemmet for forskning, synes jeg ikke, at det skal afholde Landstinget fra at gøre sine egne mål og overvejelser.

Efter min mening har socialforskning og videre en socio-kulturel forskning i dette land været en stor mangelvare i mange år. Forskningen har ikke været til nogen hjælp i forbindelse med løsningen af vore sociale problemer og de dårlige resultater for de grønlandsktalende børn i gennem hele uddannelsesforløbet.

Vi starter nu Atuarfitsialak i Grønland. For at dette kunne lade sig gøre, har mange gode kræfter udarbejdet kimen til at udvikle en grønlandsk skole på landets betingelser. Dette bør følges op af en socio-kulturel forskning, der giver os nogle svar på, hvad vi bedst gør, når vi ser skævheder i samfundet, som især gør børn og unge til sorteper.

Jeg er enig i den gamle handlingsplans vurdering af, at målene for forskning i Grønland i bredeste forstand kan ’bidrage til forbedring af livskvaliteten for landets befolkning’.

Med disse ord kaster jeg bolden op til en god og frugtbar debat om fremtidig forskning i vort land.

15. august 2003 UKA 2003/57

Inatsisartut suleriaasianni § 35 malillugu apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamik siunnersuut manna pillugu:

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikiata nutarterneqarnissaa, taassumalu iluani inuiaqatigiinnik kultuurikkullu misissuinerup qanoq siuarsarneqarnissaa, meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni angusaasa pitsaanerusunngortinnissaat anguniarlugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Paasisakka malillugit Nammisornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu ingerlatsinissaamik pilersaarutaat 2000 naasut nutarterneqanngillat. Isumaqarpungalu nutartertariaqartut ingerlatsiviit assigiinngitsut ilisimaqqullugu uagut inuiaqatigiinnik aqutsisuusut suut pisariaqartutut isiginerigut.

Aamma isumaqarpunga tamanna Inatsisartuni oqallisigissallugu naleqquttoq pisariaqarlunilu. Inuit ilaasui isumaqarput ilisimatusarneq ilinniarsimasuinnaat susassarigaat, imaluunniit ilisimatusarneq tassaasoq sermersuup misissuiffigineqarnera. Aammami taammaappoq. Kisianni uagut politikerit nunatsinni ilisimatusarnerup qanoq isunertaqarnissaa akuliuffigisinnaalluarparput susassaarilluinnarlugulu. Manna siunertarinagu Ilisimatuut aqunnissaat, kisiannili suleqiginissaat. Qallunaat-kalaallit issittumi ilisimatusarneranni periusissaq 2003-2007 naleqqanik siunertanillu pitsaasunik isumassarsiorfiusinnaasunik peqarpoq. Naak Periusissiap pilersaarutigineqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsivii assigiinngitsut tusarniaavigineqarsimagaluartut aammalu sanasui KVUG Ilisimatusarnermut Naalakkersuisutsinnut siunnersuisartuugaluartut isumaqarpunga Inatsisartut namminneq tamatumunnga isumaliutersuuteqarnissaat pisariaqartoq.

Qallunaat-kalaallit issittumi ilisimatusarneranni periusissaq 2003-2007 naleqqanik siunertanillu pitsaasunik isumassarsiorfiusinnaasunik peqarpoq. Naak Periusissiap pilersaarutigineqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsivii assigiinngitsut tusarniaavigineqarsimagaluartut aammalu sanasui KVUG Ilisimatusarnermut Naalakkersuisutsinnut siunnersuisartuugaluartut isumaqarpunga Inatsisartut namminneq tamatumunnga isumaliutersuuteqarnissaat pisariaqartoq. Tamanna pilluguttaaq manna siunnersuut oqlalinnertut ilusilerpara, paaserusullugu Inatsisartut pingaartitaat suunersut.

Isumaga malillugu inuiaqatigiit atugaannik kulturiannillu misissuineq ukiorpassiarni annertuumik amigaataajuarsimavoq. Ilisimatuussutsip ikiunngilaatigut ajornartorsiutitta annertuut akiorniarnerannut, aamma meeqqat atuarfianni pingaartumik meeqqat kalaallisut oqaasillit angusakilligaluttuinnarneranni / kingulerukkiartuinnarneranni.

Atuarfitsialak aallartikkaluttuarpoq. Tamanna pisinnaasimavoq inuit amerlasuut piginnaanitik atorluarlugit sulerulunnerisigut atuarfik kalaallit nunatsinnut naleqqussagaq kiisami tunngavilerneqarsimammat. Tamannali ilisimatusarnermik ingiaqateqartariaqarpoq, qanoq iliorluta ajornartorsiutigut annertuut anigorniassanerigut tikkuussisumik, pingaartumik meeqqat inuusuttunnguillu annertuumik eqqugaajuartillugit.

Ilisimatusarnermi pilersaarutitoqqat siunertaat isumaqatiginarpoq oqartoq: Kalaallit Nunanni ilisimatusarnikkut pilersaarutit siunertarerpiagaat tassaasariaqartoq, ’nunap inuisa inuttut naleqassusaannik pitsaanerusunngortitsisariaqartoq’

Taamatut oqaaseqarlunga neriuppunga Inatsisartut siunissami ilisimatuussutsikkut misissuinertigut anguniagassat pillugit oqallilluarumaartut.