03EM/01.25.01-71 Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasunut politikkia aammalu kiffartuussinera pillugu apeqquteqaat allaavigalugu... (Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut)

12. august 2003    EM 2003/71

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørg­selsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om Grønlands udenrigspolitik samt udenrigstjeneste.

(Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut)

Det vil være en naturlig udvikling, at Grønland gradvist og forsvarligt overtager de udenrigspolitiske ansvarsområder, og at Grønland dermed overfor Danmark vil rejse krav om, at det udenrigspolitiske aspekt i Hjemmestyreloven ændres. Dels for at det lovgivningsmæssige aspekt kan svare til den gældende praksis, og ikke mindst for at Grønland i højere grad kan varetage egne udenrigspolitiske interesser. Erfaringerne viser, at Grønlands udenrigspolitiske interesser langt fra altid er sammenfaldende med Danmarks.

Som det er i dag kan Grønland i vid udstrækning trække på den danske udenrigstjeneste, men i det øjeblik Grønland selv får kompetencen, må udenrigspolitikken naturligvis også forventes i højere grad at skulle understøttes af hjemmestyrets egen administration/udenrigstjeneste. I dag er Grønland også repræsenteret i rigsfællesskabets delegationer til møder/generalforsamlinger i en række internationale organisationer, herunder FN, men med en øget kompetence må det også forventes, at Grønland selv må påtage sig en mere selvstændig rolle i denne sammenhæng.

Alt i alt må det forventes, at Grønland skal "investere" flere ressourcer i sin udenrigspolitik, hvilket givet fører til et øget udgiftspres. Det er derfor nødvendigt, at man i udenrigspolitikken såvel som inden for andre politikområder sætter sig nogle præcise mål for indsatsen, så arbejdet kan målrettes og ressourcerne prioriteres herefter.

Det er med andre ord bydende nødvendigt at vi, internt i Grønland får debatteret og så vidt muligt får afklaret, hvad vi hver især og tværpolitisk mener om Grønlands nuværende og fremtidige udenrigspolitik. På denne måde kan vi danne os et billede af  hvor stor en satsning, der skal være for at udbygge en international udenrigstjeneste, som matcher de behov og interesser Grønland har.

Det vil i den forbindelse være naturligt at få belyst de økonomiske konsekvenser, Grønland kan regne med i forbindelse med større kompetence inden for området, og selvom det naturligvis vil være svært på nuværende tidspunkt at gisne om de mulige økonomiske konsekvenser, mener jeg at det vil være relevant at få debatteret hvordan og hvorledes Grønlands Hjemmestyres udenrigstjeneste skal udvikles, således at man hele tiden arbejder for, at denne kan have ressourcer til at bistå med de politiske målsætninger og intentioner i udenrigspolitikken.

Jeg ser frem til en konstruktiv debat i Landstinget.

14. august 2003    UKA 2003/71

Inatsisartut Suleriaasianni § 35  naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasunut politikkia aammalu kiffartuussinera pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut)

Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasutigut akisussaaffinnik illersorneqarsinnaasumik tigusi-artuaarnera annertusassallugu pissusissamisuussaaq, taamatuttaaq pissusissamisuussaaq Kalaallit Nunaat Danmark-imut piumasaqassappat Namminersorneruneq pillugu inatsisip nunanut allanut tunngasortaa allanngortinneqaqqullugu. Taamaaliornikkut ullumikkut pissusiusunut inatsisit naleqqussarneqarsinnaaqqullugit, minnerunngitsumillu nunanut allanut tunngasut suliassat pillugit nunatta nammineq ingerlatsisinnaanerata annertusarneqarnissaa qulakkeerniassallugu. Misilit-takkallumi takutippaat nunatsinni nunanut allanut tunngasutigut politikkikkut soqutisat Danmark-ip soqutigisaanit amerlasuutigut allaanerusartoq..

Danskit nunanut allanut kiffartuussiveqarfia periarfissatigut ullumikkut nunatsinnit atorluarneqartarpoq, nunanulli allanut tunngasutigut politikki nunatsinnit tamakkiisumik ingerlanneqarsinnaalerpat naatsorsuutigineqartariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornermut suliaqartuinit/nunanut allanut tunngasunut kiffartuussivianit sullissinerusoqalissasoq. Ullumikkullumi naalagaaffeqatigiinnerup aqqani nunat tamalaat kattuffissuisa akornanni ataatsimiinnerni/ataatsimeersuarnerni nunarput peqataasarpoq, matumani FN aamma eqqarsaatigalugu, akisussaaffiulli nunatsinnut nuukkiartuaarnerani sulianut tamakkununnga atatillugu nunatta nammineq akisussaasuulluni ingerlatsiartuaarnissaa naatsorsuutigineqartariaqarpoq.

Tamakkiisumik isigalugu naatsorsuutigineqartariaqarpoq nunarput nammineerluni nunanut allanut tunngasut pillugit politikkikkut ingerlatsinermini annerujartuinnartumik nukinnik atuisariaqassasoq, tamatumalu kingunerisaanik aningaasartuutit amerliartortinneqassallutik. Taamaattumik nunanut allanut tunngasut pillugit politikkikkut ingerlatsinermi, soorlumi aamma politikkikkut ingerlatsinermi suliassaqarfinni allani taamaattoq, anguniakkat ersarissut nalilersorneqartariaqarput, taamaaliornikkut sulineq nukiillu atugassat anguniakkamut naleqqussarneqarlutillu pingaarnersiorneqarsinnaaqqullugit.

Allatut oqaatigalugu pisariaqarluinnarpoq nunatsinni ilutsinni oqallisigalutigulu sapinngisarlu naapertorlugu nalorninaassassallutigu ullumikkut siunissamilu nunatta nunanut allanut tunngasutigut politikkia eqqarsaatigalugu anguniakkat suut pingaartinnerlutigit aammalu tamatumani suut ataatsimut naapiffigisinnaanerlutigit. Taamaaliorlutami ersarissarsinnaavarput nunatta soqutigisai pisariaqartitaalu naapertorlugit nunarsuarmioqatitsinnut nallersuunneqarsinnaasumik nunanut allanut tunngasunut kiffartuussiveqarnerput ineriartortissallugu nukiit qanoq annertutigisut atortariaqartariaqarnersut.

Tamatumunnga atatillugu pissusissamisussaaq nunatta nunanut allanut tungasunut politikkikkut akisussaaffimmik tigusiartuaarneranut atatillugu aningaasatigut kingunerusussat ilanngullugit nalilersussallugit, aamma piffissami matumani eqqoriaruminaassinnaagaluarpalluunniit, taamaammat nunatta nunanut allanut kiffartuussiviata ineriartortinneqarnissaa pillugu oqallittoqarnissaa naleqqussoraara, ataavartumimmi sulissutigineqartariaqarpoq kiffartuussiviup ineriartortinneqarnissaa, politikkikkut anguniakkat siunniussallu piviusunngortinniarneqarnerini nukissaqarluarluni kiffartuussisinnaaqqullugu.

Inatsisartunit oqallisigilluarneqarnissaa neriuutigalugu taamatut oqaaseqarpunga.